Om (fortælle)syge børn

I onsdags var jeg hjemme med en syg Olga. Bare lidt klassisk vuggestuepest. Og det vil ærligt talt være lidt af et mirakel hvis vi kan nøjes med det. Hele vuggestuen er plastret til med opslag om forskellige, smitsomme tilfælde af øjenbetændelse, børneorm (så bliver det ikke klammere!!) og lus. Great. Lusene hører faktisk til oppe i børnehaven på 1. sal, men mon dog ikke de kunne finde på at kravle ned af trappen og hen på en lillesøster eller -bror? Jotak, det tror jeg nok. Det kræver et fandens godt immunforsvar at være institutionsbarn!

MonsterkagerOlga og jeg hyggede hele dagen med bøger, Ramasjang, klapvognstur med termotøj og dyne på – og selvfølgelig den klassiske rosinbolle fra bageren. Det er lige før jeg efterhånden har tiltro til disse bollers helbredende effekt. Jeg nægter at bage den slags brød selv, men pigerne ELSKER dem.

Og apropos ting, som jeg ikke burde bage, så lavede jeg også grønne monster-marengs til Irmas børnehavefest i går. Vi var inviteret til forældrekaffe, og i børnehaven udviklede det sig til den store halloweenfest. Ret hyggeligt. Manden var på arbejde, så jeg var til to kaffeaftaler. Først i vuggestuen med rosiner til uddeling, og bagefter i børnehaven, hvor Irma stolt delte de hjemmelavede kæmpekys ud, som var det hendes fødselsdag… Iført sin fine Snehvidekjole – ikke noget uhyggeligt kostume til den pige. Hun så helt skræmt ud da jeg foreslog noget ovre i vampyr-hekse-genren.

Her til aften havde vi igen glæden af hendes store lyst til at være centrum. Denne gang som historiefortæller. Hun sidder og bladrer i et hæfte med tegninger hun selv har lavet. Umiddelbart ligner det ikke en historie, men vent nu bare…

Tabermor

“Mor, hvorfor kaldte manden dig for en taber?”

Nåja, det var så det spørgsmål som Irma nåede at råbe hele tre gange på cykelstien på Holmbladsgade på vej hjem… Skønt. Vi skulle et smut forbi fiskemanden efter børnehaven. Pigerne sad helt tilfredse med hver deres fedtede fiskedelle i cykelvognen mens jeg prøvede desperat at kommer over vejen i et helt stykke. Og hvor jeg var lidt for fokuseret på bilerne, missede jeg, at jeg drejede cykelvognen ret meget lige ind foran en større gruppe cyklister. Ups. Langt de fleste kunne nok godt se, at jeg var lidt presset for at komme ind på cykelstien i en fart, så de kunne overhale mig. Men én mand ringede med sin klokke og råbte ‘taber’ af mig da han overhalede. Instinktivt fik jeg sagt ‘årh, slap dog af’! Og ja, den bemærkning kom nok lidt for højt ud… Jeg kunne se, at han bremsede op nogle meter foran mig, vendte sig om og ‘HVAD sagde du?’. Altid dejligt med lidt road rage på cykelstien midt i myldretrafikken… Jeg fik sagt et eller andet med, at han skulle slappe af, og at jeg jo for fanden havde mine børn med. Og han satte igen farten op mumlende noget, som jeg (og vigtigst af alt, pigerne) ikke hørte. Det har næppe været særligt flatterende…

Tror bare det var godt, at jeg ikke fik sagt noget af alle de andre ord, der sprang frem i hovedet…

Jeg nåede dog at undre mig lidt over hvorfor det lige var taber, manden valgte… Men pga alt det cykleri frem og tilbage fra arbejde, så er jeg altså iført den praktiske regn/vindjakke, joggingbukser, sneakers og halv-svedigt hår.. aha. Taber, siger du..
Faktisk er det den store downside ved at være nødt til at skifte før og efter cykelturen. For lige pt er jeg faktisk kun pænt klædt på arbejde, herhjemme fortsætter jeg bare med at lalle omkring i hyggetøjet. Ikke ligefrem hot mama-looket, for nu at sige det lige ud…

Rooooaaarrrr hvis I ved hvad jeg mener...

Rooooaaarrrr hvis I ved hvad jeg mener…

Pinlige gaver

De her hvide og lyserøde produkter. Det er tydeligt de er til kvinder og det er også tydeligt at de hverken er til hår eller negle… Mærket er nok at finde i rigtig mange kvinders toiletskab, men ikke ligefrem på display med yndlingsparfumen og den dyre ansigtscreme. Jeg taler selvfølgelig om Vivag – alt godt til kvinders intime hygiejne… Hvis mænd kender det, er det sikkert fra en mindeværdig scene fra Klovn hvor Frank endnu engang har sagt noget han aldrig skulle have sagt…

Jeg har modtaget en ret stor sending af deres produkter. Tak for det, Lahme Kommunikation! Og jeg synes bare det er skønt, for jo, det er intime detaljer der skal frem i lyset, men det er virkelig en goodiebag for mig!
Pakken indeholder:

  • Intimservietter – min første tanke var, at de ville være fantastiske på telttur eller på festival. Steder hvor bad måske ikke var lettilgængeligt. Smart. Bortset fra at det er steder jeg aldrig selv kommer… Men de er også gode i tasken når man har menstruation eller bare har en lang dag i stramme nyloner…
  • Intimsæbe – tre flasker i tre størrelser. Så er jeg vist dækket ind de næste 5 år… Det produkt har jeg været glad for i årevis!
  • Intimbarbergel – den glæder jeg mig virkelig til at prøve. Måske det faktisk er dét produkt som efterlader alting blødt og knopfrit? Jeg håber!
  • Intim barrierecreme – denne creme er primært til kvinder 50+. Den holder på fugten og blødgør huden.
  • Intimgel – mod vaginal tørhed. Den kan bruges som glidecreme. Så tak for det.
  • Desuden var der to notesblokke, som nok bare blir brugt som tegnepapir herhjemme – det lyserøde logo gør jo ikke ligefrem skade på tegninger af sommerfugle, regnbuer og piger med skønne kjoler…

Alle Vivags produkter er med lav ph-værdi og mælkesyre. Det er med til at vedligeholde den naturlige balance i den intime zone.

Jeg er meget glad for min lyserøde gave – også selvom den altså er lidt pinlig.

IMG_4019.JPG

IMG_4017.JPG

Sponsoreret indlæg

De spisende børn

Der er emner med børn, som bare er konstant tilbagevendende. Søvn, sygdom, trodsalder, tigerspring og mad! Hold nu op hvor jeg har været opslugt af disse emner i de år jeg har været mor. Det er artikler om disse emner, som jeg næsten altid trykker på, når der dukker overskrifter op rundt omkring. Kan ikke lade være. Er der mon noget jeg har misset, noget jeg kan blive klogere på? Nogle der måske har fundet en magisk genvej til hele bunken?…

I går aftes følte jeg mig meget klog på det ene emne. Bare for en enkelt aften. Jeg var alene hjemme med pigerne, og havde lavet langtidsstegt kylling med broccolibuketter og broccoliris (jeg koger helt almindelige basmati og rører dem op med kogt, blendet broccolistok – den gider jeg nemlig aldrig rigtig spise alligevel – og det er en meget smart måde at få især Olga til at spise lidt grøntsager). Irma spiste og roste, spiste og roste: ‘Det smager bare SÅ godt, mor’. Så går bølgerne ikke meget højere! Olga spiste ingen buketter – dem delte Irma og jeg (seje tøs!), men fik til gengæld 4 portioner ris. Du godeste altså. Langt de fleste aftener, skal Olga have ekstra mad inden hun skal sove, men det blev ikke noget problem i går.

Og det, at Irma bare guffer mad i sig – der er ikke ret meget kræsenhed tilbage i forhold til for et år siden. For nogle er det måske ikke så vigtigt, men jeg elsker det. Jeg synes det betyder alverden, at hun langsomt er ved at blive rigtig glad for mad. Og så pyt med at hun bedst kan lide sin pizza med tomat og mozzarella, straight up. Og at hun ikke er så god til hverken syrlig eller stærk mad. Hun smager på tingene, er nysgerrig, og kan lide mere og mere. Jeg elsker det.

Og selvfølgelig ikke fordi hun skal være en rollemodel hele tiden, men det gør sgu ikke noget at storesøster smager og spiser, når nu lillesøsteren gør præcis hvad storesøsteren gør. Lille copycat :-) Ville ønske jeg kunne give jer et billede af Irma der gnaver i et kyllingelår iført pyjamas og katteører… men ak, hun nægtede pure. I må bruge fantasien i stedet.

Om regnvejr, max og tøsetid

Jeg har været sammen med pigerne i dag. Forsøger virkelig at få en masse bonustid med pigerne brugt inden jeg starter nyt job på onsdag.
Og at bruge en regnvejrsmandag på hyggelige ting, er simpelthen guld værd.
Vi startede dagen med at se børneteater på vores lokale bibliotek. Børneteaterfestivalen startede i dag og vi sad på første række. Det er ikke nemt at finde en forestilling hvor den knap 2-årige og den næsten 5-årige er målgruppen, så jeg valgte at satse lavt. De sidste par gange hvor irma har været på vej i teater, har hun nægtet at gå ind fordi hun bilder sig selv ind at det er vildt uhyggeligt. Men når lillesøsteren også skal med, er der tilsyneladende ingen forhindringer.

Vi så en forestilling der hed Mere Max. Den var temmelig abstrakt med tre mennesker der alle hed Max, havde samme slags tøj på og som dansede og sang lidt som i drømme… Olga var helt opslugt og brugte resten af dagen på at gå rundt og kalde på Max…

Vi lånte selvfølgelig en hel pose bøger med hjem – lige efter at pigerne skulle lege med i noget kreativt værksted som biblioteket havde sat frem. Børn, lim og glimmer…oh the joy. Alle vores gummistøvler var helt sat til med multifarvet glimmer da vi gik derfra. Meget festligt.

Vi har leget fangeleg, leget butik og gynget. Vi har haft besøg af mormor og læst alle de bøger som vi slæbte hjem. Jeg har desuden lavet langtidsstegt (min autocorrect ville skrive lavtuddannet…) kylling, købt ny cykel og handlet en stor kasse brugt legetøj.

Nu sover de begge to og jeg har ekstra god samvittighed omkring at sende dem begge i institution i morgen.

Og så fik jeg i øvrigt lige et tip af Irma, som måske nok kan peppe et farvel op sådan en mørk tirsdag morgen:

mor, når man er blevet gift og siger Hej-hej, så siger man ‘farvel, min elskede’

Det tror jeg, jeg vil bruge i morgen tidlig :)

Så er dét klaret…

Kender I det: At ordne alt vasketøjet og tænke (ja, faktisk nogle juble højlydt), så er jeg endelig i bund med det, nu er dét klaret. To dage senere hober bunkerne sig op igen. Og man undres… Sådan har jeg haft det med rigtig mange ting herhjemme på det seneste. For jeg har lavet et hav af praktiske ting herhjemme – nu har jeg jo tiden. Og jeg har også følelsen af, at det er helt slut med tid til praktik lige om lidt når jeg starter på fuld tid igen. Hvilket jo er nonsens, det ved jeg godt. Men ikke desto mindre…

Så listen af de praktiske ting er fyldt med afkalkning af alt lige fra vandhander til kalkrande overalt på badeværelset, kogning af sutter, rensning af espressomaskinen, støvsuge loftet, sortere børnetøj og børnegrej og afsted til enten veninder eller mødrehjælpen, få bilen til service, hænge lamper, billeder og knager op, rippe hele vores cd-samling, rengøring og oprydning af/i stort set alle kringelkroge af hjemmet, lavet marmelade og æblesmør, rengøring og afrimning af fryser og køleskab. Og nu har jeg sikkert glemt en hel masse..

Og hver eneste gang jeg har kastet mig over noget praktisk, så har jeg bagefter haft tanken, at NU er det i hvert fald gjort. Som i, at det behøver jeg så aldrig mere tænke på… Så nu har jeg aftalt med skidtet og rodet herhjemme, at det bliver væk, når vi lige om lidt igen har 2 x fuldtid – det er vist kun fair. Så hvis nogen lige kan fortælle mig hvor jeg kan printe en kontrakt ud, så vi kan gøre den aftale bindende (stoler nemlig ikke en skid på de røvere!).

Cykelmyggen Irma

I mandags var Irma og jeg ude og hente hendes nye cykel. Vi har valgt at købe en brugt cykel, da Irma for det første er fuldstændig ligeglad med om noget er nyt eller brugt, og for det andet er det både billigt og megagod klima-stil – og ikke mindst er forældrene (læs: moren!) ikke så følsom når hun vælter og laver en ridse hist og her.

Jeg ville gerne have taget et fint billede af den meget glade cyklist, men jeg har ikke formået at få et ledigt øjeblik, da det indtil videre kræver min FULDE opmærksomhed når hun sidder i sadlen. Vi hentede cyklen en god kilometer herfra. Jeg kørte derover med cykelvognen og Irma bagi, da jeg gerne ville være sikker på at kunne have både Irma og cyklen med hjem, hvis nu hun besluttede ikke at ville cykle hjem. Har jo en pige med et stort temperament, og troede faktisk ikke på, at hun ville køre hele vejen hjem selv. Men det gjorde hun sgu. Det havde nok været nemmere at guide hende, hvis hun kunne finde ud af højre og venstre – på den anden side, tager jeg cirka fejl 50% af gangene, så pyt…

Det gik faktisk rigtig fint hele vejen. Hun skal lige sættes igang, så jeg holder i sadlen mens hun gør sig klar og så kører hun. Hun slingrer næsten ikke, og man kan se, at hun langsomt føler sig mere og mere tryg. Men – og det er altså et ret essentielt men – hun kan ikke finde ud af at bremse! Ikke helt så heldigt når man færdes rundt i den københavnske trafik… Jeg måtte to gange på turen hjem i går, praktisk talt smide min egen cykel til side, for at stoppe hende inden hun fortsatte ud midt i et lyskryds… Så nej, hun fik til sin store skuffelse ikke lov at cykle i børnehave i morges. Men til gengæld har jeg lovet, at vi øver de næste eftermiddage nede i gården. Selvom hun endnu ikke helt har forstået konceptet ‘øvelse gør mester’, og i morges udbrød med skælven i stemmen “Jeg kan bare slet ikke finde ud af at stoppe!”. Og jeg finder mit allermest pædagogiske selv frem og coacher hende udi bremsningens kunst…

Og så lige en lille tanke om at sælge og købe brugt. Jeg skulle i morges ud og hente en løbecykel til Olga. På billedet så den superflot ud, og jeg troede virkelig jeg havde skudt papegøjen – så fin en cykel til kun 100kr. Wow. Da jeg så kom for at hente den i morges blev jeg noget overrasket da han for det første gik ud i skuret og lige fjernede nogle andre cykler og legesager, der lå ovenpå… og for det andet, at hele den bærende del af cyklen, var ved at falde helt fra hinanden. Rammen var af træ, og i løbet af to sekunder ville Olga have fået splinter i fingre og ben. Ikke ligefrem det scoop som billedet havde lovet. Jagten fortsætter efter den helt rigtige løbecykel.

Vitaminer og raske børn

Overordnet set vil jeg nok betragte mig selv som en sund skeptiker. Andre har kaldt mig decideret intolerant. Men generelt tror jeg bare jeg forholder mig retten til at være skeptisk – især når det gælder alternative lægemidler og metoder. Jeg er ret bevidst om, at jeg både kan virke arrogant og sarkastisk når jeg møder mennesker, der sværger til det ene eller andet. I virkeligheden er jeg fuldstændig åben for at folk finder noget der virker for dem, og jeg vil også gerne forsøge mig med forskellige ting – men I ser mig nok aldrig være missionær for en overbevisning eller et produkt af en eller anden slags. (Og hvis i gør, så sig det lige, ik?!?)

Og med den intro, og den indstilling til tingene, var jeg altså til et bloggerarrangement i går aftes. Ja, så så man lige mig! I utroligt fint selskab blandt en masse kendte og semikendte bloggere. Det var et rigtig fint arrangement, lavet af Lahme Kommunikation i samarbejde med A. Vogel. Det handlede primært om de naturprodukter som A. Vogel udvikler, og hvordan man med deres hjælp kan komme sund og rask igennem vinteren. Vi fik præsenteret en lang række af produkter mod snue, hoste, og almindelige virus- og bakterie-sygdomme. Og fik besvaret en hel masse spørgsmål omkring hvad børn må indtage og hvor ofte man selv skal tage diverse dråber. Som den skeptiker jeg er, og med den opvækst blandt absolutte med-skeptikere jeg har haft, så tror jeg faktisk på, at man kan modvirke en lang række af disse almindelige sygdomme med en sund og varieret kost med fokus på ekstra vitaminer i højsæsonen. Men jeg vil sagtens anerkende, at det jo ikke er skidenemt at få børnene til at indtage ting på kommando. If only!! Og jeg vil da egentlig hellere, at mine piger kan forblive raske ved hjælp af planteekstrakter end fra den gængse medicinalindustri. Når nu jeg skal presses.

Vi er dog ikke enige herhjemme. Hvor jeg er skeptisk, men åben, så er min bedre halvdel en lukket og låst dør. Han er gået med til at pigerne får MultiTotal til morgenmaden (og de smager jo som slik, så her har vi ingen overtalelsesvanskeligheder… faktisk spørger Olga tit om hun må få en pille mere… ikke altid lige heldigt når den knap 2-årige står og tigger drugs på legepladsen…). Men kosttilskud og naturlægemidler er altså ikke noget vi bliver enige om lige foreløbig når det gælder hvad der er godt for børnene. Jeg har dog selv tænkt mig at bruge de forskellige gode dråber, og har også tænkt mig at benytte mig af både hostespray- og dråber hvis vi endnu engang får en vinter hvor vi ligger vågne pga. børnehoste. Der er ingen der er mere modtagelige for nye muligheder end en ægtefælle ramt af søvnunderskud… ;-) Om ikke andet, så går jeg rask igennem vinteren – rask nok til at tage vare på dem, der lægger sig på sygelejet.

Tøser på tur

Sjovt som noget, der endte med at gå fuldstændig problemfrit, kan give sved på panden og et flow af bekymringer og hvis-der-sker-dét-så-gør-jeg-sådan-og-sådan-tanker… Pigerne og jeg har været på besøg hos bedsteforældrene på Fyn i denne weekend. Med tog. Med gigantisk rygsæk, en madpakke, der kunne have mættet en halv børnehave og to ekstatiske børn, der så godt som aldrig kører med tog. Nu hvor jeg tænker over det, tror jeg faktisk aldrig Olga har siddet i et IC-tog før denne weekend… Den udvikling havde jeg godt nok ikke set komme – for fem år siden troede jeg aldrig vi skulle have bil… Nåja, man bliver klogere (og mere komfortabel…)

GodnatlæsningJeg ville nu langt hellere køre i tog end i bil i de to timer som alenevoksen med to vandaler på bagsædet. Da vi i sidste weekend var i Jylland, sad min mor på passagersædet og var PÅ i alle 3,5 time. Og det er bare begrænset hvor meget service der kan ydes når man sidder på førersædet. Ikke uden at udsætte familien og resten af trafikanterne mellem Amager og Middelfart for stor fare…

Og det var jo virkelig heller ikke noget problem, det der tog. På udrejsen var pigerne meget optaget af hele togdelen. Olga brugte ret meget krudt på at se på tog-udsigt og sige “se, mor. Se, se SEEEE!”, om praktisk talt alt. Og Irma var i skærmhimmelen, og vekslede mellem at spille Alfons Åberg på Iphone eller høre lydbøger på sin Ipad. Vi nåede endda at spille Ludo (også på Ipad), mens Olga sad og sang med på hendes yndlingsapp på min telefon (eller ‘mor fon’ som den hedder…). Der var ingen der blev sure og ingen der græd – og det er vist sådan vi kendetegner en succes herhjemme..

LegepladsenIrma styrtede i armene på bedstefar, da vi ankom på stationen, mens Olga brugte lidt tid på at være genert… Og herefter har besøget bare budt på en massiv omgang forkælelse, legepladsbesøg og ren hygge i pigernes tempo. Så er det jo ingen sag at tage på tur med pigerne mens faren holder drengerøvstur i sommerhuset. Win-win for alle.

Og apropos win-win… med fare for at blive lynchet på byens torv… jeg har netop købt mine to første julegaver… :-)

Yndlingsvaner

Vi er lidt heldige for tiden. Jeg er havnet i den skønne position hvor jeg har lidt fri indtil jeg starter på nyt job midt i måneden. Og derfor er der rigelig tid til korte dage i institution, fridage, kaffestunder med gode venner og bare luksus alenetid til at gøre lidt hvad jeg har lyst til. Hvilket i mit univers har betydet at jeg har lavet temmelig meget mad – OG set begge sæsoner af Orange is the new black på Netflix… Jeg har også været ret praktisk, hængt lamper op og den slags. Og lært, at jeg godt kan bruge boremaskinen. Jo jo.

Og jeg prøver IKKE at have det skidt med, at mit fitnesstøj ligger i en pæn bunke med lidt støv på… Nej, jeg har ikke deltaget i en planke-challenge eller lært at løbe. Og det sundeste jeg har gjort for mig selv er, at købe en brugt juicemaskine og lige om lidt køber jeg en ny cykel, så jeg kan cykle de 13 km til arbejde – hver vej. Det eneste der reelt ærgrer mig er, at jeg ikke har genoptaget den test af chokoladebarrer, som jeg lavede under min barsel med Irma :-) Uuuh, good times!

Om små to uger er det slut med at slumre helt til klokken 7 (og juble over, at Olga nu kan sove så længe, selv om hun allerede vågnede klokken 5 og bad om grød…Tænk hvad en tår vand og et kram fra enten mor eller far kan gøre). Og vi skal igen op på den lidt mere effektive morgen-hest med vækkeur, læggen tøj frem om aftenen, og alt det, der kan få det hele til at glide. Faren har heldigvis stadig god tid om morgenen, og kan hygge med pigerne mens jeg ræser afsted.

En af mine andre yndlingsvaner i hverdagen er badetid med pigerne. Vi har nogle ret små badeværelser, og pigerne har et delebadekar, der lige kan være der mellem kumme og håndvask. Efter aftensmaden sørger manden for at rydde op i køkkenet mens jeg bader med pigerne. Olga vil gerne have at vi synger, så mens de får vasket sand og makrel i tomat ud af hår og ører, så synger jeg… Jeg kan huske, at jeg engang kunne adskillige tekster til både popnumre og højskolesange – men nu er repertoiret begrænset til børnesange. Gerne dem med fagter… Og selv det både er fjollet og falsk (stemmen, ikke intentionen), så kan jeg jo faktisk godt lide det. Jeg synes det er så hyggeligt, at de begge synger med (nogle med end andre, selvsagt…), og at plasker i vandet når vi laver fagter eller bare forsøger at danse siddende…

Og så er det sgu bare lidt luksus at få mere tid med disse banditter:
Skæve smil x 2