Er blevet klogere på en 2-årig

  • Når man er 2, smager vafler åbenbart bedst iført bar mås, sutsko og let jubeldans.
  • Når man er voksen og i nærheden af en på 2, der papegøje-snakker nonstop, skal man passe på med at bande i barnets nærhed. Det lyder lidt akavet, når 2-årig gentager ordet ‘pis’ cirka 20 gange efter hinanden.
  • Når man er 2, kan man åbenbart både vaske og rede hår med en neglebørste.
  • Når man er 2, kan man kaste sig ud i et anfald af gråd, snot og “nu-ligger-jeg-her-på-gulvet-med-benene-i-vejret-og-nægter-at-sætte-mig-til-bords” fordi søsteren fik den tallerken, som hun i dag allerhelst ville have.
  • Når man er 2, kan man være et helt kvarter om at gå op af trappen til 2. sal.
  • Når man er 2, kan man alting SEEEEEEELV!!
  • Når man er 2, kan man blive bange for alting. Bogstaveligt talt.
  • Når man er 2, kan man til gengæld ikke se faren ved noget, og stiller sig derfor gerne ovenpå roterende stole, borde eller sin klapvogn på vej ud af en bus.
  • Når man er 2, kan man stadig godt finde på at kalde far for mor – sagt på den virkelig pjevsede måde – og få sin far til at reagere.
  • Når man er 2, kan man gøre sine forældre trætte helt ned i sokkerne. Og øjeblikket efter, efterligne sin storesøster når hun forsøger at synge Frost-sange på engelsk: “Leeee i gooooooooo, leeee i goooooooooooooo”.
Olga 2 år

Olga 2 år

 

Børnebestikkelse

Når lørdag morgen er fyldt med ‘mooooar’, ‘mooooooaaaar’, høje sangstemmer der synger skiftevis frost-sange og julesange og en konstant plagen om boglæsning, iPad eller tegnefilm. Og manden er nede og træne, og jeg skal lappe et klapvognshjul, have tøj på, smøre madpakker… Så er det utroligt at opnå 10 minutters ro med hjælp fra bedstemors småkager… Tak!!!

November – med hurra

På torsdag bliver vores lille fis 2 år gammel. Hele to år. Om tiden er gået hurtigt? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det har været dejlige, men også svære år. Med rigtig meget gråd, meget lidt søvn og med udfordringer på alle mulige områder. Heldigvis er den lille krudtugle med alt hendes temperament, generthed, selvstændighed og stædighed, også helt igennem fantastisk og sjov! Det slår mig igen og igen hvor forskellig hun er fra sin storesøster, men hvor godt de to alligevel passer sammen. Olga er reserveret og genert – lige indtil hun giver los og folder sig ud. Hun laver ballade og laver show, skærer ansigter og leger gemmeleg. Og samtidig så er vi ikke i tvivl om, når hun gerne vil lukke hele verden ude og læse bøger med tæppe over benene og sut i munden.

De to år er ikke gået hurtigt – nok mest fordi jeg synes hun har været her altid. Det er svært at huske tiden før Olga. Og det er ligesom om vi er blevet fuldtallige efter hun kom til.

I dag har vi taget et lille forskud på fødselsdagen med besøg af mormor og morfar – der kommer med mad. Fandme i orden besøg på en hverdag! Og også med et nyt Rasmus Klump-puslespil, som Olga har lagt omkring 15 gange allerede – med hjælp fra mormor og Irma. På torsdag, på selve fødselsdagen, skal jeg for en gangs skyld aflevere pigerne. Forhåbentlig med favnen fuld af røde fødselsdagsboller til hele vuggestuen og med en glad lille fødselar. Pigerne bliver hentet af deres bedsteforældre, og tager med dem herhjem og eftermiddagshygger inden vi kommer hjem fra arbejde. Irma har glædet sig i mange dage allerede, og hendes første indskydelse da jeg fortalte hende om det, var at tage favnen fuld af bøger og sige “Jaaaaa, bedstemor og bedstefar har altid tid til at læse mange bøger”. Dejligt med den slags kendetegn.

Bedstemoren har dog også andre hyggelige ting oppe i ærmet, som pigerne kan se frem til… Mere om det senere.

Og nu vil jeg hoppe i seng og krydse fingre for, at den ondt i halsen og snigende koldsved jeg kan mærke, ikke er en sygdom på vej… Gode drugs og god søvn giver en rask mor!

Børn og opdragelse

Forleden aften var jeg til et foredrag med netop denne titel, med Helen Lyng Hansen. Hun er damen bag et hav af bøger og ikonet bag netsundhedsplejerske.dk. Hun fortalte at hun altid svarede personligt på de breve hun fik, og indtil videre havde hun fået lidt over 22.000. Sådan. Denne aften handlede det altså om opdragelse. Hun havde inddelt foredraget i seks portioner: om at være en god forælder, om at give sit barn selvværd, om at lære sit barn at lytte, om gode søskenderelationer – og to mere, som der garanteret er nævnt i hendes bog, men som er væk lige nu.

Der er ingen tvivl om at det er en erfaren kvinde vi her taler om. Hun har besøgt et utal af børnefamilier og talt med endnu flere. Folk søger hendes råd hvorend hun er. Og hun var egentlig ret forstående overfor den tvivl omkring at gøre det rigtige. I dag må man som forældre ikke hæve stemmen og ikke skælde ud. Samtidig skal vi være konsekvente og sætte faste rammer for børnene. Vi skal leve sundt og dyrke motion med børnene, men vi må ikke være fanatiske eller hellige. Vi skal sikre at børnene har et højt og indgående kendskab til gadgets og spil, men ikke lade dem sidde alene eller for længe.

Jeg synes det er svært. Hele tiden at skulle anerkende, rose (på den rigtige måde!) og være tilstede i nuet. Og samtidig håndtere ulvetime, fuldtidsjob og natteroderi. Jeg har hævet stemmen, og gør det helt sikkert også igen (sikkert i weekenden), i går aftes spiste pigerne og jeg pasta med købe-tomatsovs og pølser (og de elskede det!), og i morgen kommer jeg sikkert til at rose Irmas tegning uden at spørge ind til detaljer og uden at snakke om farver og former.

Jeg gør det så godt jeg kan, og håber altså at jeg gør mere gavn end skade. Og jeg er sikkert både en helikopter-mor og en lidt for ambitiøs forælder… Og jeg blir stensikkert verdens mest pinlige mor om små 10 år, og så er alting vist i balance igen.

Jeg stemmer bestemt for den slags saglige input som Helen kommer med, men jeg stemmer lige så meget for sund fornuft, lydhørhed og kærlighed.

Godnat. Og god weekend!!

Dagen derpå

Det gik jo altsammen meget godt. Med den sleep over. Der var lidt knas med lidt morsavn, men ellers opførte pigerne sig fuldstændig som forventet. De sov ikke før kl 23!! Aldrig har Irma været vågen så længe. Til gengæld sov de helt til kl 07…

Efter at veninden blev hentet her til formiddag gik vi i gang med vores tøsesøndag. Begge mine piger var lidt kvæstede, for selvom Olga ikke holdt sig vågen til så sent, så var det stadig langt over hendes almindelige puttetid, da hun endelig dejsede om.

Og eftersom jeg havde lovet at være postkassetømmer og blomstervander mens mine forældre er på ferie, blev det en søndag i bil. Vi kørte altså et smut til Vestegnen og bagefter ind på Frederiksberg hvor vi hentede Irmas nye vinterjakke. Atter engang priser jeg mig lykkelig for andres fejlkøb… (En virkelig fin Me Too-jakke, der praktisk talt ikke er brugt til 150kr. Scoop!)
På det her tidspunkt var Olga faldet i søvn i bilen og hvis hendes lur skulle vare bare en smule mere end et kvarter, var vi nødt til at køre længere end bare hjem. Helt ude til enden af Amager strandpark kom vi. Og begge piger legede intenst jorden-er-giftig på den seminye legeplads derude.

Resten af dagen har vi hygget med Ramasjang og varm kakao. Og ventet på at faren skulle få fri. Og jeg var tilmed så heldig, at jeg igen har oplevet hvordan det er når børnehavebarnet har en skøn indflydelse på vuggestuebarnet… Efter bad her til aften, bryder Olga ud i sang. Melodien er Æblemand, kom indenfor. Teksten er dog ikke helt efter bogen…

“Tissemand, kom indenfor, tissemand, kom indenfor”…

Den formildende omstændighed var, at hun ikke har ord nok til at synge sangen færdig…

IMG_0024.JPG

Sleep over

Irma har en veninde til at overnatte. Det er første gang. Og hun har talt dagene siden hun fik det at vide i søndags… Det har været en lang uge. Olga har været helt oppe og køre over venindebesøget hele dagen. Hun har råbt og sunget venindens navn det meste af dagen… Og her, efter et par timer, har Olga vist krammet hende mindst 10 gange.

De har leget gemmeleg og spist pizza. En menu som er blevet diskuteret i børnehaven heftigt i ugens løb… Nu har vi redt senge, talt om prinsesser, læst eventyr og der sidder nu tre tøser i nattøj og hver deres popcorn-bæger i vores sofa – og ser Ramasjang.

Jeg er lidt spændt på natten. Men mon ikke lyden af snorksovende veninder giver en søvndyssende og beroligende effekt?.. (Er måske en kende for optimistisk her…)

Nå, godnathistorie og tøsefnidder forude.

Sæt musik på tilværelsen

Da jeg var teenager havde jeg ofte på fornemmelsen at musikken, der blev spillet i radioen, passede PERFEKT til lige præcis den følelse jeg havde på lige præcis det tidspunkt. Som at have sit eget soundtrack… bare på Radio Sydhavsøerne…

Og da min veninde postede denne video på Facebook i går, blev jeg mindet om det. Når sangen passer til tilværelsen.

Alle mulige slags debuter

Nu kan man jo argumentere for, at jeg har haft en debut hver dag på arbejde de seneste tre uger. Jeg er stadig helt blæst over hvor meget der er at lære! Men i dag tog jeg alligevel et stort skridt på en bane, der hedder “det-havde-jeg-nu-alligevel-aldrig-troet-jeg-skulle-lære-noget-om”… Jeg har været på ingeniør-kursus i dag. Har lært om hvordan man bygger en vindmølle. Jeg har lært noget om de mekaniske og elektriske installationer og været lige dele imponeret over den detailviden, som vores undervisere har og at jeg overhovedet besad evnen til at lytte efter hvad der blev sagt… Jeg måtte fade lidt ud da det handlede om kiloWatt, generatorspecifik viden og slides der mindede om (hvad jeg forestiller mig…) noget fra en fysiktime på højt niveau. Jeg fattede simpelthen ingenting… Ahja, blev faktisk suget tilbage til bagerste række i en naturfagstime i 2.G (ja, jeg er naturligvis sproglig!), og var næsten på nippet til at vippe på stolen…

Debut nr. 2 skete mens vi ikke var hjemme. Pigerne blev simpelthen hentet af vores skønne babysitter for første gang. Hun er jo ansat som vikar i pigernes institution, og havde ovenikøbet været på Olgas stue i formiddag. Så da hun stod med Irma i hånden og ville have Olga med hjem, kiggede Olga lidt forvirret på hende, sagde noget om mor og far og legede videre. Efter lidt tid og lidt lokken med leg derhjemme tog hun dog gladeligt med. Alt var selvfølgelig gået godt. Og Olga blev først ked af det, da jeg kom ind af døren, var hjemme i 10 minutter og gik så igen med Irma… Det var vist lidt for mærkeligt, det hele.

Mens Olga så hyggede videre med babysitter – for efter lidt Rasmus Klump på Netflix var savnet efter forældrene pist væk… – tog Irma, faren og jeg hen på Irmas kommende skole til åbent hus. Det er en kæmpe skole, Irma skal gå på. Der er indtil videre 5 spor, men afhængig af hvor mange der vælger denne folkeskole, må de udvide. Det er helt vanvittigt. Men der var en god stemning derovre, en anelse forvirrende med alle de voksne, men de skal jo heldigvis ikke være der til hverdag… Fritidshjemmet var jeg ret vild med. Også selvom Irma synes det var kedeligt! Er nu ret sikker på at det kedelige kom af, at være træt, fyldt op af voksensnak og bare have lyst til at være hjemme med et tæppe over benene (hov, eller var det mig?…)

Nå, indskrivning på skole venter…

Om (fortælle)syge børn

I onsdags var jeg hjemme med en syg Olga. Bare lidt klassisk vuggestuepest. Og det vil ærligt talt være lidt af et mirakel hvis vi kan nøjes med det. Hele vuggestuen er plastret til med opslag om forskellige, smitsomme tilfælde af øjenbetændelse, børneorm (så bliver det ikke klammere!!) og lus. Great. Lusene hører faktisk til oppe i børnehaven på 1. sal, men mon dog ikke de kunne finde på at kravle ned af trappen og hen på en lillesøster eller -bror? Jotak, det tror jeg nok. Det kræver et fandens godt immunforsvar at være institutionsbarn!

MonsterkagerOlga og jeg hyggede hele dagen med bøger, Ramasjang, klapvognstur med termotøj og dyne på – og selvfølgelig den klassiske rosinbolle fra bageren. Det er lige før jeg efterhånden har tiltro til disse bollers helbredende effekt. Jeg nægter at bage den slags brød selv, men pigerne ELSKER dem.

Og apropos ting, som jeg ikke burde bage, så lavede jeg også grønne monster-marengs til Irmas børnehavefest i går. Vi var inviteret til forældrekaffe, og i børnehaven udviklede det sig til den store halloweenfest. Ret hyggeligt. Manden var på arbejde, så jeg var til to kaffeaftaler. Først i vuggestuen med rosiner til uddeling, og bagefter i børnehaven, hvor Irma stolt delte de hjemmelavede kæmpekys ud, som var det hendes fødselsdag… Iført sin fine Snehvidekjole – ikke noget uhyggeligt kostume til den pige. Hun så helt skræmt ud da jeg foreslog noget ovre i vampyr-hekse-genren.

Her til aften havde vi igen glæden af hendes store lyst til at være centrum. Denne gang som historiefortæller. Hun sidder og bladrer i et hæfte med tegninger hun selv har lavet. Umiddelbart ligner det ikke en historie, men vent nu bare…

Tabermor

“Mor, hvorfor kaldte manden dig for en taber?”

Nåja, det var så det spørgsmål som Irma nåede at råbe hele tre gange på cykelstien på Holmbladsgade på vej hjem… Skønt. Vi skulle et smut forbi fiskemanden efter børnehaven. Pigerne sad helt tilfredse med hver deres fedtede fiskedelle i cykelvognen mens jeg prøvede desperat at kommer over vejen i et helt stykke. Og hvor jeg var lidt for fokuseret på bilerne, missede jeg, at jeg drejede cykelvognen ret meget lige ind foran en større gruppe cyklister. Ups. Langt de fleste kunne nok godt se, at jeg var lidt presset for at komme ind på cykelstien i en fart, så de kunne overhale mig. Men én mand ringede med sin klokke og råbte ‘taber’ af mig da han overhalede. Instinktivt fik jeg sagt ‘årh, slap dog af’! Og ja, den bemærkning kom nok lidt for højt ud… Jeg kunne se, at han bremsede op nogle meter foran mig, vendte sig om og ‘HVAD sagde du?’. Altid dejligt med lidt road rage på cykelstien midt i myldretrafikken… Jeg fik sagt et eller andet med, at han skulle slappe af, og at jeg jo for fanden havde mine børn med. Og han satte igen farten op mumlende noget, som jeg (og vigtigst af alt, pigerne) ikke hørte. Det har næppe været særligt flatterende…

Tror bare det var godt, at jeg ikke fik sagt noget af alle de andre ord, der sprang frem i hovedet…

Jeg nåede dog at undre mig lidt over hvorfor det lige var taber, manden valgte… Men pga alt det cykleri frem og tilbage fra arbejde, så er jeg altså iført den praktiske regn/vindjakke, joggingbukser, sneakers og halv-svedigt hår.. aha. Taber, siger du..
Faktisk er det den store downside ved at være nødt til at skifte før og efter cykelturen. For lige pt er jeg faktisk kun pænt klædt på arbejde, herhjemme fortsætter jeg bare med at lalle omkring i hyggetøjet. Ikke ligefrem hot mama-looket, for nu at sige det lige ud…

Rooooaaarrrr hvis I ved hvad jeg mener...

Rooooaaarrrr hvis I ved hvad jeg mener…