“Vil du lege med mig?”

Jeg har altid haft en enorm sårbarhed omkring det spørgsmål. Tænk nu hvis svaret er negativt?! Men når det er en lillesøster der spørger sin store helt om de skal lege: “Irma, vil du gynge sammen med mig, vil du? Irma, vil du gerne?” (Det er ingen overdrivelse, det her er faktisk den helt sædvanlige spørgeteknik fra hende den lille trold), så er der ingen generthed eller sårbarhed. Kun forhåbning. For hun elsker sin storesøster. Og et eller andet sted, så tror jeg storesøskende bliver malet med en form for teflon, der gør, at de kan modstå enorme mængder charme og indsmigrende ord. Men samtidig også er fuldstændigt overbærende overfor hysteriske trodsanfald og gråd midt om natten. Jeg bliver så imponeret. Over begge dele faktisk. 

Heldigvis svarer storesøsteren også ja til legespørgsmålet (ind imellem) og heldigvis bliver Olga også inddraget i alle mulige lege – om hun så vil det eller ej… 

Den rene idoldyrkelse ses bedst når Irma fortæller historier. Irma indleder måske med at sige “mor, kan du huske dengang vi var i Tivoli og prøvede den der karrussel der kørte stærkt”. Inden for 30 sekunder kommer det som et lidt forsinket ekko fra en anden stol, “mor, kan du huske ….” Efterfulgt af en masse ord der overhovedet ikke giver mening. Olga er 100% papegøje når Irma snakker. Og selvom Irma fortæller en historie der er foregået for et år siden, så mener Olga åbenbart også at hun har samme erindring… Og at hun har samme ordforråd som en femårig… 

Jeg håber de bliver ved med at danne værn mod verden. Sammen. Også selvom den onde verden på et tidspunkt nok bliver forældrene… I må godt lade være med at tvære dét ud i mit ansigt om 8-10 år når de begge synes jeg er megatræls og pinlig! 

  

Er håndtegnet mon det samme?

Inden årets udgang skal der ikke længere stå 2300, men 2620 som mit postnummer. Ja, og resten af familiens selvfølgelig. Nu er det ved at være ret definitivt, at vi faktisk skal flytte. Og når adressen har været den samme i snart 11 år – det er SÅ sindsygt! – og faktisk er dét sted, jeg har boet længst tid nogensinde, så er det lige angstprovokerende. Og samtidig så bliver det bare så spændende, at jeg bare slet ikke kan vente.

Vi var til åbent hus på byggeriet i dag, og fik lov at se rækkehuset helt bart og med overdækning på gulvene. Nøgne huse ser altid lidt mærkelige ud, men vi var begge meget positivt overraskede. Vi synes overhovedet ikke at køkkenet er stort nok, men det vidste vi godt på forhånd, så det var ligesom en done deal. Vi fik også en god snak med vores kommende nabo, og det lader til at vi skal skåle med nogle søde mennesker på vores tagterrasse. Oh yes, baby, tagterrasse! Det bliver godt, gør det.

Begge piger er nu indskrevet på henholdsvis skole og børnehave, og jeg krydser alle mine fingre for, at Olga får plads på 1. prioriteten, som kan ses fra soveværelsets vindue.

Alt det her venter på os til november, men indtil da har vi lige lidt udeståender… Lejligheden er ikke helt solgt endnu. Vi har nogle interesserede på hånden, men skal liiiiige have den fordømte vurdering på plads. Jeg synes det tager for evigt at få det på plads. Dernæst skal vi har organiseret vores efterår. For Irma starter i skole til august, og Olga i børnehave nogenlunde samtidig. Vi kan umuligt få en hverdag til at hænge sammen hvor vi rejser på tværs af København og omegn for at hente/bringe børn, tage på arbejde OG få en hverdag til at hænge sammen. Det lader sig ikke gøre. Så nu har mine meget rummelige forældre tilbudt os husly. De bor jo, som den faste læser måske har bemærket, også på Vestegnen, og det gør det hele lidt nemmere. Det er stadig 8 km væk, men det er for det første mindre end 20 km (…) og det er i den rigtige retning. Og så har vi jo et sommerhus, som vi kan benytte i weekenderne, så mine forældre kan få ro i ørerne, og min mand kan få fri fra svigerne.

Forude venter altså både sjovt og svært. Alt det sjove med at finde ud af hvordan hjemmet skal se ud, hvilke møbler skal med, hvilke vægge skal bygges, hvor løsdelene skal stå? Og alt det svære med flytning, skolestart, hverdagslogistik og pendling. Åhja, jeg frydes og gruer samtidig. Flytning med børn… bortset fra at låne alle de børnebøger, der findes om emnet (og opdage, at børnene ikke gider få dem læst højt), hvad er så de bedste tricks i bogen?

Weekendmorgner

Så. Nu er der lige 10 minutter uden en sætning, der starter med “mooooaar”… Jeg har tændt for ramasjang og sidder nu med kaffe og slikker sol med benene oppe på sandkassen! Ro!

Pigerne og jeg er hos mine forældre på Vestegnen. Irma har ligget i arm med mormor i nat mens Olga har sovet med mig – og insisteret på at bruge min pude… Her til morgen har pigerne leget og skændtes i lige mængder. Og vi har skilt dem ad et utal af gange. Vi har plantet jordbærplanter i mormors nye højbede, fundet sten i køkkenhaven, vasket legehuset og al inventaret og pigerne har både fået is og kiks på terrassen. 

Og nu sidder jeg her… Det må vist være velfortjent. Kønt, nej ikke lige… Men dejligt, bestemt. 

  

Alt andet end gynger

Vi nåede ikke at gøre gyngestativet klar til gyngning. Øv. Og ikke så meget  pga mit temperament som pga. manglen på hænder, cementblander og timer i døgnet. 

Jeg håber vi formår at gøre noget ved det næste gang vi er her – om et par uger – håber vi kan lokke nogle med herop til at hjælpe med løfteriet og alt det andet. Mon ikke 😉 

til gengæld har vi fået ekstra bærbuske (tak til gratis udlevering i vejkant!!), køkkenhaven er ikke sået, men jorden klargjort (det ER desværre stadig alt for koldt til at plante frø og spirer ud, øv) og pigerne har fået deres egen sandkasse (der er blevet masseproduceret kager – pyntet med helt friske blomstertopskud, pokkers!!). Derudover har pigerne intensiveret deres søstre-leg, og Olga er især vokset i legeevner i ferien. Nu hvor de selv kan møffe rundt i haven, går de bag om huset, sætter sig op på jollen og leger sørøvere. Eller går ind i et af annekserne og synger sange og hopper i senge. Hver gang jeg har set mig om, har de grinende løbet omkring, mere eller mindre møgbeskidte… Og ja, klart en forbedring i leg efter vejret skiftede og besluttede at være forår og ikke november…

Så i morgen står den igen på Amager -og seriøst meget vasketøj!! Og så er der ellers nedtælling til næste gang vi igen tager et smut til Tuse Næs… Hverdag: Lige om lidt – ikke helt klar endnu. 

  

Blir klogere på små og store 

Hvis der er noget jeg ikke kan rumme, er det ubehjælpelighed. Jeg kan godt kapere når mine børn er trætte og pludselig hverken kan det ene eller det andet, men når det rammer mig selv, er det som at træde på en mine. 

Vi har købt et gyngestativ til haven. Et stort arrangement i træbjælker med plads til en rutsjebane. Træbjælkerne er så tunge at jeg ikke kunne løfte dem på egen hånd. Allerede her bliver jeg udfordret! Arbejdsfordelingen blev hurtigt at manden gravede huller til stativet mens jeg skruede nogle skruer i… Lad mig bare sige, at den umedgørlige boremaskine der skulle gøre det ud for en skruemaskine i mangel af bedre, var tæt på at ryge i et mudderhul i den anden ende af have … Når noget så banalt ikke virker for mig, føler jeg mig totalt ubehjælpelig og lige på bristepunktet til at eksplodere!! Kort her efter var det mig der gravede huller… Og en halv time derpå måtte vi indstille projektet. Vores have er så våd, at stativet ikke kan stå fast uden cement – og det havde vi ikke lige fået med i første omgang. 

Samtidig er jeg blevet klogere på mine piger her i påsken. I modsætning til begge forældre udviser Irma ingen tegn på at søge andre menneskers opmærksomhed. Vores, jo selvfølgelig. Og mennesker der står hende nær, igen: selvfølgelig. Men for hende nærmest fremmede, bla de venner vi havde på besøg i går, overhovedet ikke. Ikke noget “se mig, hør mig”. Hvilket i høj grad er bemærkelsesværdigt hendes gener taget i betragtning… Olga er på den anden side lidt af en underholder in spe. Hun laver fis og driller (især sin storesøster) når hun ikke får den opmærksomhed hun ønsker. Hun skal nok komme til at tilkæmpe sig den opmærksomhed hun har brug for. 

Manden er lige nu draget til påskefrokost og jeg sidder med rødvin og noget af det slik der var i MIT påskeæg (win!!) mens jeg lytter til børn der sover og en knitrende brændeovn. Når vi igen tager fat i at gøre gyngestativet færdigt, ville jeg afgjort ønske jeg kunne tage noget af alt det her zen med mig – men må bare erkende, at der er potentielle minefelter der ude i mudderhullerne…

Regnvejr og påskesne

Vi har forsøgt udelivet i dag. Det gik dårligt. Det har stået ned i stænger og med enkelte snedryp (!!!) og hverken forældre eller børn har været specielt motiverede for udeleg. Vi forsøgte med gå-tur og medbragt kage. Men efter tre minutters fjordkig var alles fingre så forfrosne, at vi nærmest løb om kap for at komme ind i bilen igen… Nu er pigerne faldet omkuld og jeg sidder med lidt rødvin og surfer efter sjove ting til sommerhuset. 

Vi ønsker os noget mere leg i haven og overvejer enten en stor sandkasse (manden taler om højbedsagtig sag på 2×3 meter med plads til at lave landskaber) eller et slags gynge-/klatrestativ. Begge dele er ret pebrede (ikke mindst prisen på sand, jeeeeez!!) så vi forsøger med en del research og tilbudsjagt. Helt nemt er det altså ikke. Have-anbefalinger, jatak!!

Desuden ønsker vi os en slagbænk (for det skal et sommerhus da ha’!) og en ny kommode. Huset er meget IKEA-ramt ift de møbler der var her da vi overtog stedet, så vi forsøger lige så stille at gøre det mere til vores sted. 

I dag er jeg lidt indekuller-ramt og har været sur på både børn og mand – lidt langt fra den lykkefølelse jeg skrev om sidst. Måske var det snevejret der gjorde det? Jeg tænker, at jeg vist skylder alle at være en bedre mor og hustru i morgen – en aktiv beslutning må kunne gøre det??! 

Jeg har også et issue med en femårig der opfører sig som en teenager (men det er mig, der får lyst til en breezer??) og en toårig der tror hun kan blive blefri… Men det må vente til i morgen, ellers blir det slet ikke så sjovt at fortælle, som det rent faktisk har potentiale til… Skål i tirsdag!

Føler mig lykkelig 

I morges tog jeg bilen og kørte ud til min faste æggemand. Der er et par kilometer derud, og køreturen er i bakker med kig til skov, marker og lammefjord. Der var Musikquizzen i radioen, og fuldstændig stille på vejen. Og helt uforvarende blev jeg ramt af at være lykkelig. 

Tænk engang. Det er da en meget rar følelse at skyde påskeferien igang med. 

Vi er i sommerhus, manden er draget afsted på sin sidste arbejdsdag inden ferien og pigerne og jeg hygger. Vi har været i haven – mens solen stadig skinnede – og Irma jublede over alle de regnorme hun fandt. Vi har drukket kakao med skumfiduser, og Olga har tømt det meste af min kop kaffe mens jeg kiggede den anden vej… Ingen middagslur i dag… Jeg har planer om æggepustning og kagebagning og der er både et Puslespil der skal lægges og en krydsord der skal løses. Kalenderen er lige så stille ved at blive fyldt op med hyggelige påskeplaner så skal der også lige ordnes en køkkenhave. Påskeferie er fandme et godt koncept! 

Undres…

Jeg blir igen og igen forbavset over hvor mange kræfter, man som ret lille menneske bruger på humørudbrud af enhver slags. Om det er vrede eller gråd, så eskalerer det som regel fra 0-100 på ganske få sekunder. Hvor pokker kommer det fra? 

I nat vågnede Olga og var lidt ked af det. Det er jo ikke ligefrem en ny ting, men i nat var vi begge for langsomme til at løfte på egen dyne og starte børnetrøstning og numsefrysning… Så langsomme at gråden gik amok og mundede ud i gigadonisk hysterisk anfald, der fik sit udtryk i at hun gerne ville have storesøsters undertrøje på. Jeg vidste med det samme hvilken hun talte om og vidste også at den lå dybt i vasketøjskurven med temmelig mange youghurt-pletter på. Jeg kunne på ingen måde rumme alt det hylen og regeren klokken midt om natten, men af uvisse årsager præsterede faren at være både fattet og tålmodig ud over alle grænser. Sjovt som morens ‘SOV NU!!’ ikke virkede ret trøstende… 

Der var både hoppen, sparken og skrigen fra det lille menneske, indtil hun snøftende accepterede en anden undertrøje. Alle planer om ikke at være eftergivende ryger til side når hele familien er vågen på den helt forkerte side af midnat. 

I morges vågnede hun glad og veludhvilet – ingen minder om nattens råben og skrigen…

I det hele taget skal man lægge ryg til en del vrede som mor til to temperamentsfulde piger. Og jeg må indrømme, at jeg deles omkring at elske deres iltre sind og samtidig ønske mig nogle nikkedukker… Ovenpå sådan en nat skal der ikke mange: ‘mor, du er dum, jeg vil kun ha’ far’ til før jeg får lyst til at gå hjemmefra. 

Men nu har jeg kysset dem godnat, og nyder lyden af to sæt tunge åndedrag. Nu står den på the, lidt arbejde og lidt netflix. Og så kan jeg nok godt klare en omgang mere i morgen. 

Højtlæsning og formidling

Det der roder mest med herhjemme er bøger. Uden tvivl. På stuebordet ligger der bunker af tegneserier, romaner og billedbøger, og det samme gør der er i vindueskarme, på køkkenborde og ofte også på gulvet rundt omkring i lejligheden. Som regel går jeg en runde i løbet af dagen og samler lidt sammen, stiller på hylder og sætter væk. Men lige så ofte går der et splitsekund, så er der igen bøger allevegne…

Vi har også bøger der ikke bliver brugt og kigget i ret ofte, og på et tidspunkt hvor ingen kigger, bliver de nok langsomt sluset ud af hjemmet (og muligvis op på fjernlageret AKA sommerhuset…) Og her fik I også en meget sigende indsigt i, hvem der er samler og hvem der er udsmider i vores lille hjem…

Nå, men vi er jo rigtig glade for at læse højt for pigerne – alt fra rim&remser til tunge og lette billedbøger og tegneserier. Irma er også blevet glad for lydbøger, men helst dem hvor hun kan følge med i bogen ved siden af. Og fordi vi er så glade for Miyasakis tegnefilmsunivers, har Irma også slugt hans mangategneserier “Det levende slot” i 4 bind.

Når vi har været på biblioteket, kan Irma sidde for sig selv længe efter vi er kommet hjem og bare nærstudere bøgerne, og undersøge hvilke af dem hun helst vil have læst højt. Og jeg synes både det er fascinerende og en anelse kedsommeligt, at børn trives så godt med gentagelser og genkendelsens glæde. Alle de bøger af J.M. Strid som vi har på hylderne er blevet læst et utal af gange. Vores eksemplar af “Min mormors gebis” er lige ved at falde fra hinanden.

Her til eftermiddag spurgte min mand om han skulle tage nogle nye tegneserier med hjem til Irma, fra biblioteket. Hun svarede, at det skulle være nogle som han ville læse højt for hende nogle gange, for så kunne hun læse dem højt for Olga og på den måde huske dem bedre.

Og på en måde siger det alt om hvorfor det er så skidevigtigt at læse højt, og bringe ny inspiration til børnene via bøger. At vores 5-årige datter allerede nu brænder for at give det hun har fået videre til sin lillesøster, siger også noget om hvor fedt det er at formidle. Og især hvis du kan få lov at formidle noget du elsker.

Olga læser Willy-bøger

Olga læser Willy-bøger

Plante smil…

Jeg har shoppet frø. Hvilket er ret underholdende, da det er noget af det billigste man kan shoppe. Jeg fandt et sted online, hvor jeg kunne købe økologiske grøntsagsfrø, og nu skal der sås grøntsager på Tuse Næs. Jeg har forsøgt at holde ambitionerne i ro, men hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg allerede og glæder mig til at pigerne hiver gulerødder op af jorden, og jeg kan spise hjemmedyrkede fennikel, forårsløg og squash hele sommeren. Så krydser vi fingre for at al mandens hårde arbejde for at sparke de klamme dræbersnegle til hjørne, er lykkedes. Men alt det må vente til vi lander i sommerhuset på fredag, så må vi se hvad der venter os af glæder… Jeg håber pigerne vil være med til at plante i weekenden, der er både noget der skal i krukker og noget der skal direkte i jorden. Og jeg håber også at der går lidt Totoro i den, så de virkelig kan gå og glæde sig til at se noget gro.

totoro - mae venter på træer

Fra filmen Min Nabo Totoro

I sommer fik jeg dem aldrig til at engagere sig så meget i al havearbejdet. Men her drejede det sig også mest om lugning og holden ting nede. Ikke så børnevenligt (syntes mine børn i hvert fald…). Men nu er de blevet lidt større, og især Olga kan godt lide at nusse med små ting, så måske er der håb for lidt børneassistance i haven alligevel.

Grøntsagsfrø

I øvrigt skal I have tak for jeres mange fine fortællinger om jeres morgenrutiner – især på Facebook var der en del aktivitet. Det trøster lidt at høre, at også andre tyr til Ipads og Netflix om morgenen – med eller uden moren på sofaen ;-) Selvfølgelig skal børn ikke vågne midt om natten og bare stene tv i stedet for at sove, men i den grå time mellem 05 og vækkeuret, der må man ty til de hjælpemidler man kan få. Her til aften har vi dog sagt at der ikke er nogen Ipad i morgen tidlig. Til gengæld vil tusserne og perlerne stå fremme når hun vågner alt for tidligt i morgen. Så må vi se hvad der sker…