Undres…

Jeg blir igen og igen forbavset over hvor mange kræfter, man som ret lille menneske bruger på humørudbrud af enhver slags. Om det er vrede eller gråd, så eskalerer det som regel fra 0-100 på ganske få sekunder. Hvor pokker kommer det fra? 

I nat vågnede Olga og var lidt ked af det. Det er jo ikke ligefrem en ny ting, men i nat var vi begge for langsomme til at løfte på egen dyne og starte børnetrøstning og numsefrysning… Så langsomme at gråden gik amok og mundede ud i gigadonisk hysterisk anfald, der fik sit udtryk i at hun gerne ville have storesøsters undertrøje på. Jeg vidste med det samme hvilken hun talte om og vidste også at den lå dybt i vasketøjskurven med temmelig mange youghurt-pletter på. Jeg kunne på ingen måde rumme alt det hylen og regeren klokken midt om natten, men af uvisse årsager præsterede faren at være både fattet og tålmodig ud over alle grænser. Sjovt som morens ‘SOV NU!!’ ikke virkede ret trøstende… 

Der var både hoppen, sparken og skrigen fra det lille menneske, indtil hun snøftende accepterede en anden undertrøje. Alle planer om ikke at være eftergivende ryger til side når hele familien er vågen på den helt forkerte side af midnat. 

I morges vågnede hun glad og veludhvilet – ingen minder om nattens råben og skrigen…

I det hele taget skal man lægge ryg til en del vrede som mor til to temperamentsfulde piger. Og jeg må indrømme, at jeg deles omkring at elske deres iltre sind og samtidig ønske mig nogle nikkedukker… Ovenpå sådan en nat skal der ikke mange: ‘mor, du er dum, jeg vil kun ha’ far’ til før jeg får lyst til at gå hjemmefra. 

Men nu har jeg kysset dem godnat, og nyder lyden af to sæt tunge åndedrag. Nu står den på the, lidt arbejde og lidt netflix. Og så kan jeg nok godt klare en omgang mere i morgen. 

Højtlæsning og formidling

Det der roder mest med herhjemme er bøger. Uden tvivl. På stuebordet ligger der bunker af tegneserier, romaner og billedbøger, og det samme gør der er i vindueskarme, på køkkenborde og ofte også på gulvet rundt omkring i lejligheden. Som regel går jeg en runde i løbet af dagen og samler lidt sammen, stiller på hylder og sætter væk. Men lige så ofte går der et splitsekund, så er der igen bøger allevegne…

Vi har også bøger der ikke bliver brugt og kigget i ret ofte, og på et tidspunkt hvor ingen kigger, bliver de nok langsomt sluset ud af hjemmet (og muligvis op på fjernlageret AKA sommerhuset…) Og her fik I også en meget sigende indsigt i, hvem der er samler og hvem der er udsmider i vores lille hjem…

Nå, men vi er jo rigtig glade for at læse højt for pigerne – alt fra rim&remser til tunge og lette billedbøger og tegneserier. Irma er også blevet glad for lydbøger, men helst dem hvor hun kan følge med i bogen ved siden af. Og fordi vi er så glade for Miyasakis tegnefilmsunivers, har Irma også slugt hans mangategneserier “Det levende slot” i 4 bind.

Når vi har været på biblioteket, kan Irma sidde for sig selv længe efter vi er kommet hjem og bare nærstudere bøgerne, og undersøge hvilke af dem hun helst vil have læst højt. Og jeg synes både det er fascinerende og en anelse kedsommeligt, at børn trives så godt med gentagelser og genkendelsens glæde. Alle de bøger af J.M. Strid som vi har på hylderne er blevet læst et utal af gange. Vores eksemplar af “Min mormors gebis” er lige ved at falde fra hinanden.

Her til eftermiddag spurgte min mand om han skulle tage nogle nye tegneserier med hjem til Irma, fra biblioteket. Hun svarede, at det skulle være nogle som han ville læse højt for hende nogle gange, for så kunne hun læse dem højt for Olga og på den måde huske dem bedre.

Og på en måde siger det alt om hvorfor det er så skidevigtigt at læse højt, og bringe ny inspiration til børnene via bøger. At vores 5-årige datter allerede nu brænder for at give det hun har fået videre til sin lillesøster, siger også noget om hvor fedt det er at formidle. Og især hvis du kan få lov at formidle noget du elsker.

Olga læser Willy-bøger

Olga læser Willy-bøger

Plante smil…

Jeg har shoppet frø. Hvilket er ret underholdende, da det er noget af det billigste man kan shoppe. Jeg fandt et sted online, hvor jeg kunne købe økologiske grøntsagsfrø, og nu skal der sås grøntsager på Tuse Næs. Jeg har forsøgt at holde ambitionerne i ro, men hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg allerede og glæder mig til at pigerne hiver gulerødder op af jorden, og jeg kan spise hjemmedyrkede fennikel, forårsløg og squash hele sommeren. Så krydser vi fingre for at al mandens hårde arbejde for at sparke de klamme dræbersnegle til hjørne, er lykkedes. Men alt det må vente til vi lander i sommerhuset på fredag, så må vi se hvad der venter os af glæder… Jeg håber pigerne vil være med til at plante i weekenden, der er både noget der skal i krukker og noget der skal direkte i jorden. Og jeg håber også at der går lidt Totoro i den, så de virkelig kan gå og glæde sig til at se noget gro.

totoro - mae venter på træer

Fra filmen Min Nabo Totoro

I sommer fik jeg dem aldrig til at engagere sig så meget i al havearbejdet. Men her drejede det sig også mest om lugning og holden ting nede. Ikke så børnevenligt (syntes mine børn i hvert fald…). Men nu er de blevet lidt større, og især Olga kan godt lide at nusse med små ting, så måske er der håb for lidt børneassistance i haven alligevel.

Grøntsagsfrø

I øvrigt skal I have tak for jeres mange fine fortællinger om jeres morgenrutiner – især på Facebook var der en del aktivitet. Det trøster lidt at høre, at også andre tyr til Ipads og Netflix om morgenen – med eller uden moren på sofaen ;-) Selvfølgelig skal børn ikke vågne midt om natten og bare stene tv i stedet for at sove, men i den grå time mellem 05 og vækkeuret, der må man ty til de hjælpemidler man kan få. Her til aften har vi dog sagt at der ikke er nogen Ipad i morgen tidlig. Til gengæld vil tusserne og perlerne stå fremme når hun vågner alt for tidligt i morgen. Så må vi se hvad der sker…

Om morgenrutiner

Kan man snakke om B-mennesker når der er tale om et barn på 2 år der kan slumre helt til klokken 7?… I hvert fald er Olga GIGA B-menneske i forhold til sin storesøster. Irma har fået for vane at komme ind og spørge om hun må spille Ipad eller se Netflix når hun vågner en halv-hel time før os andre. Og alt afhængig af hvor tæt vi er på klokken 05, siger jeg bare ja. Hun tænder alt lys i hele lejligheden og sætter sig i stuen (længst væk fra soveværelset) og så kan hun som regel få lidt tid for sig selv inden vi andre kommer op.

De sidste par nætter har Olga sovet grotesk dårligt, og er endt med at komme ind i vores seng (håber ikke det betyder at de sidste par måneders virkelig positive udvikling på sovefronten skylles ud i toilettet!?!). Og Irma bliver som regel superked af det når hun opdager at hendes værelsesmakker er væk. Så i nat stod min store pige ved min side af sengen og græd fordi hun ikke ville være alene.. Og fordi jeg var helt omtumlet af roderi og søvn, fik jeg sagt ja til Ipad’en uden at kigge på uret. Først da hun kom ind igen og bad om hjælp med et spil, fik jeg konstateret at klokken var ca 03! I seng med dig, unge dame. Hun faldt heldigvis i søvn igen…

Desuden har vi også ofte fornøjelsen af en virkelig sur 5-årig, der nægter at slukke for skærmen når vi andre står op. Det er ellers den faste regel. Og hvis jeg så ender med at tage den fra hende – helt bogstaveligt – bliver hun rasende. Det kan ende med en virkelig skæv morgen. Så nu er vi ude i et reelt skærmsluk. Ingen skærm om morgenen. Jeg er dog lidt bekymret for alternativet: “Mor, vil du hjælpe mig med en perleplade?”, “Må jeg gerne høre alle Frostsangene på anlægget?”, “Må jeg godt spise knækbrød? “Mor, hvor er knækbrødet?”, “Moooooaaaaar, jeg væltede mælken”… Og så er den morgen-slumretime lige pludselig væk. Hvad gør I andre?? Står I op og dyrker yoga og vander blomster eller forsøger I også at skubbe det selvstændige barn frem i bussen så man selv kan tage en slapper på bagsædet?…

Forkølelser, vacciner og andet godt

Med en uges mellemrum bliver der hængt sedler op nede i vuggestuen. “Udbrud af skoldkopper på gul stue!”, “Virus der kommer til udtryk med røde knopper om munden er set på flere stuer!”, “Vi har lus på rød stue!!”. Vi er stadig i perioden af lækre opslag som det her, og jeg håber virkelig snart de aftager. Opslagene hænger lige ved siden af afspritningsmaskinen, og plakaten der fortæller hvor vigtigt det er at vaske hænder… Paradoksalt nok.

Der er en uskreven regel om, at man ikke afleverer et sygt barn i institution. Snot i almindelige mængder er undtaget, men voldsom hoste og børn der ikke sover om natten pga dårligdom bedes blive hjemme. Herfra følger alle grænsetilfældene. Hvor vi forældre kender vores børn virkelig godt, og derfor godt ved hvornår de er for syge til institution eller ej – og så er der de dage hvor vi tager fejl… Nåja.

Både i institutionen og i vores omgangskreds ser vi virkelig meget sygdom. Af alle de almindelige børnetyper. Det hele er lidt noget lort, men her til lands er vi velsignet med den holdning, at “ja, det skal vi jo bare igennem” og “hvor kan jeg tage hen og få smittet mit lille barn med skoldkopper, så vi kan få den satan overstået”. Nu har vi hele den her vaccinedebat, og det piner mig, at vi skal revurdere vores afslappede forhold til børnesygdomme. Her-går-det-godt-holdningen. Det er jo luksus at vi har det på den måde. Og hvorfor sætte det på spil? Jeg forstår ikke hvordan man som forældre kan tage del i et samfund, og samtidig udsætte sit eget barn OG andres pga. en personlig overbevisning eller en tro på, at barnets immunforsvar selv skal kunne klare skærene.

I Danmark bliver der hvert år afsat mange midler til forskning i vacciner. Og der bliver hele tiden lavet stikprøver, undersøgelser, målinger på området. For ikke at tale om udvikling og forskning på internationalt plan. Jeg er erklæret tilhænger af forskning, og tager 100% afstand fra – (også) i denne forbindelse – tro, personlige overbevisninger, og udtalelser som “min mor blev aldrig vaccineret og hun er sund og rask, så derfor skal min søn heller ikke vaccineres”. Amish-holdninger som disse fordrer ikke ligefrem udvikling af nogen slags…

Så få dit barn vaccineret, så vi andre ikke behøver være bekymrede for mæslinger og andet skidt! Stik stik!

Jeg er velsignet med to piger med godt helbred. Det er virkelig ikke ret tit vi er syge herhjemme. Og ofte er det bare sådan noget pjat med noget slattenhed, lidt hoste, lidt opkast eller lidt øjenbetændelse. Rimelig meget piece of cake. Og vi er altså ikke særlig speltagtige og hælder ikke ingefærshots eller fiskeolie i ungerne. De får både komælk, hvedeboller og kage. Og heldigvis også alt mulig andet.

Og så naturligvis vitaminpiller. Tag dem sammen med en vaccine, så ligger de ekstragodt i maven.

Historieundervisning…

Irma går kort fortalt i verdens bedste børnehave. De har ikke de flotteste lokaler eller den mest udfordrende og grønne legeplads, men de har nogle helt sindsygt dedikerede voksne mennesker ansat, som kaster deres kærlighed på vores heldige børn. Hun har gået i børnehaven i 2,5 år og helt ulig vuggestuen, så har der været 100% stabilitet på stuen, hvilket jo er fuldstændig uhørt i vore dage. Pædagogmedhjælperen på stuen er en mand med benene solidt plantet på jorden, han elsker hård rock og fortæller myter og historier til ungerne. De historier bliver genfortalt. Og det er så ubeskriveligt sjovt.

I lang tid var det de nordiske myter, som han fortalte. Og jeg har stort set al min viden herom fra Valhalla-tegneserierne og min fars godnatfortællinger… Mange af historierne kan jeg dog stadig stykke sammen, og med det sammensurium af historie-brudstykker Irma kommer hjem med, stykker vi tingene sammen på kryds og tværs. For tiden fortælles han historier om vikingerne. Her er jeg med ift. togter, tidsregning og (nogenlunde) geografi (og naturligvis Asterix og Vikingerne…), og jeg kan derfor ret nemt regne ud, at det Irma fortalte mig i dag, er temmelig skævt…

Vi er på vej hjem på cykel, næsten henne ved lågen ind til gården. Irma kigger på alle bilerne på gaden og fortæller så skråsikkert:

“Mor, kender du godt vikingerne? Det var dem der lavede alle bilerne, og husene også. Nu har de givet dem til nogle andre, og det er derfor vi har biler og huse i dag”

Jeg ANER ikke hvad Peter har fortalt ungerne om vikingerne, men jeg vil vædde alle de vikingebiler jeg finder på Amager på, at han ikke har fortalt dét!

 

Boller op, boller ned…

Jeg er glad for at denne weekend har været med ungerne i fokus. Når tingene tager sådan en alvorlig drejning lige en spytklat fra hjemmet, er det en befrielse at se verden fra et noget lavere perspektiv!

Og det har virkelig været med børnene som omdrejning i de her dage. I går havde vi et hjem med så meget tyl og satin, at det ville have været livsfarligt at tænde et stearinlys. 8 piger i flotte fastelavnskostumer sad i går formiddag i vores køkken. Olga nægtede at iføre sig andet end strømpebukser, undertrøje og nissehue, men pyt, så var hun da også klædt ud… Pigerne var overraskende længe fordybet i at tegne på Frost-skabeloner, printet fra nettet. Utroligt hvad papir og tusser kan gøre (og tak til Mette for det forslag!) Jeg

Tegnestue iført tyl

serverede frugt og grøntsagsstænger og boller med smør, som pigerne spiste mens de sang med på mgp-sange. Lidt senere var der dans i stuen, både i sofaen, og på madrasser på gulvet. Der var lidt optakt til opførsel foran scenen til en popkoncert med noget skubben og trykken, men efter et par korte snakke, var det drama heldigvis afblæst. Herefter blev drukket saftevand i lange baner, vi nåede at læse en historie højt, og pigerne dekorerede deres egne fastelavnsboller. Så stod den på en tur i gården. Her kunne jeg godt have brugt nogle ekstra tørre-næse-, skubbe-gynge-, hente-cykler-, puste-på-knæ- og opmærksom-voksen-hænder, men manden var nødt til at blive oppe i lejligheden ved en sovende Olga.

Vi legede naturligvis også lakridssnøre-konkurrence, men jeg måtte aflyse min bide-til-bolle-plan, da jeg i lejligheden manglede ophæng og i gården manglede en stige… jeg kunne ganske simpelt ikke få det til at spille. Efter en lille times fri leg i gården var pigerne kolde, og vi drønede op til lidt mere hvor-meget-legetøj-har-du-egentlig-Irma-leg…

Pludselig var de tre timer gået, lejligheden var igen stille, og jeg gik amok med en støvsuger og en moppe (vores gulv var flere steder lige så klistret som et bargulv på Crazy Daisy!!). Irma og jeg drønede afsted til svømning – som så holdt vinterferie… læs nu det nyhedsbrev, Marie! – hvorpå vi  brugte en halv time på en cykelbane i nærheden. Irma er virkelig blevet sej til den cykel efterhånden.

NU var der også helt udsolgt hos mig! Vi sprang planerne om at se MGP live over, og puttede pigerne som vanligt. Der var heller ikke den mindste smule brok fra Irma, så hun har også fint tilfreds med den ordning.

I dag har vi så brugt morgenen på MGP (hvor favoritsangen jo heldigvis vandt), og herpå taget lidt på udflugt – først en køretur ud i nogle svære overvejelser (det må jeg vende tilbage til i nær fremtid) og herefter til børnekoncert med Karen Mukupa på Islands Brygge. En sindsygt fed koncert, hvor børnene virkelig blev inddraget, og med gode historier og musik. Super oplevelse.

Mit hjerte smelter over de to

Mit hjerte smelter over de to – søstre når det er bedst

Da vi kom hjem smed Olga praktisk talt tøjet efter 2 minutter. Hun ville i bad – og har så faktisk rendt med måsen bar resten af dagen. Når vi er hjemme, så er vi hjemme! Det er vist sådan barnet har det :-)

Nu står den på superheltefilm og benene oppe. Jeg er virkelig tilfreds med den her weekend – det har været helt rigtigt!

Om samtaler der lugter af teenageliv

Her til aften har pigerne og jeg været alene hjemme, og allerede i mandags bestilte Irma pandekager til aftensmad – skyndte mig at sige ja! Så mens vi sidder og hygger og begge piger er smurt godt og gedigent ind i marmelade og fedtede pandekager, snakker vi lidt om hvordan vores dage er gået.

Olga fortæller at hun har leget med de drenge hun næsten altid leger med i vuggestuen, og Irma spørger mig: “Har Olga kun drengevenner?”. Jeg siger noget med, at hendes jævnaldrende (okay, ikke lige det ord jeg brugte) alle er drenge, og at det nok er derfor hun leger så godt med dem.

Irma spørger Olga direkte: “Har du kysset nogle af dem?”

Olga svarer med munden fuld af pandekage: “Nejtak, Irma”

(Kan jeg bestille det samme svar om cirka 12-13 år?…)

Pigerne der leger far, mor og børn

En weekend med to søndage, tak

Vi var til fest i går. Afleverede børn på Vestegnen og tog hjem for at gøre os klar (lysten til at ryge en vi-hører-høj-musik-og-drikker-vin-cigaret holder nok aldrig op, men jeg nøjedes med at prøve 3 outfits – og selvfølgelig ende med at tage den kjole på jeg havde planlagt…Er sgu så forudsigelig…

Det var en rigtig god aften med jordbærdaquiries i spandevis og gode venner og snakke. Vi tog en taxa hjem ved to-tiden og dejsede omkuld. Og nu hvor søndagen er gået og der trods rimeligt meget skvattet-mor både blevet hentet børn, været på legeplads i høj sol, lavet pizza, læst bøger og leget med pippilegetøj. Men der er desværre også blevet talt lige rigeligt med høj stemme fordi lunten bare har været så skidekort. Så jeg ønsker mig en ekstra søndag hvor der i så fald skulle soves længe, bages kage og bygges huler. Og en masse andre hyggelige ting i børnehøjde som jeg bare ikke mestrede i dag.

Tænker at det må opvejes ved livretter på madplanen, en tur i svømmehal efter institution og ellers bare fuld opmærksomhed på de her piger af mine!

Nu er der i den grad dømt sofa – god søndag aften!

Weekendobservationer

Jeg får taget meget få billeder for tiden. Den ene vil meget gerne være i rampelyset, men kommer konstant til skade eller laver ballade, så jeg har som oftest brug for begge hænder når hun er i nærheden. Og den anden vil overhovedet ikke have taget billeder, og nærmest råber af mig fordi hun ikke vil i spotlyset. Jeg kunne selvfølgelig også tage billeder af andet end børnene… hov, vent, nej det tror jeg faktisk ikke…

Vi har været på legebesøg i dag, hos en af Irmas veninder fra børnehaven. Et besøg der endte med at vare i over 5 timer – der var kjoler der skulle prøves, skovture der skulle arrangeres og en hel del kaffe der skulle drikkes… På et tidspunkt sidder pigerne og laver perleplader, og Irma bliver færdig med et hjerte, som jeg roser hende for. Hun svarer helt enkelt “Ja, min hjerne hjalp mig lidt på vej med den”…

Samtidig har jeg igennem weekenden samlet lidt til bunke med ord, der på den ene eller anden måde skal have tilført eller udskiftet en konsonant. Og måske til det bedre, det må I afgøre. Altså: Herhjemme hedder det fx en Hagurk – måske fordi den er god at hapse af? Irmas kusine Olivia hedder konsekvent Holivia (Og Rosa hed i lange tider Hosa… der er en stor glæde ved H’er). Irma falder tit og slår sine kLæ. Men det er også svært at få kroppens lemmer til at hænge sammen, når en prop altid bliver udtalt Krop…. Til gengæld er hun glad for at pynte sig og kan godt lide at gå med Højbøjler. Jeg hygger mig over de her små talefejl, og vi bliver nok inden alt for længe nødt til at rydde lidt ud i dem. Men så længe hun stadig går i børnehave er det bare megahyggeligt.

Og så havde jeg fornøjelsen af at få en billet til en teaterforestilling her til aften. Det såkaldte Karbadsdrama. Det udspiller sig på vores miniature-badeværelse, og der er to spillere på scenen. Den ene (den talende part) har altid ryggen til publikum, hvorimod den anden bringer liv i bassinet igennem plasken, spontan sang og råb á la “moooooaaaaar, jeg vil ooooop”. Jeg vil nødig være en af de her spoiler-anmeldere, men I får her et citat, der sætter stemningen for hele forestillingen:

(Skinger stemme) “Kan du så rydde op og så gå ud og sige undskyld”
(Almindelig stemme) “Du er ikke min mor”
(Skinger stemme) “Det er jeg i hvert fald”
(Almindelig stemme) “Okay, så kommer jeg”
… Næste forestilling er i morgen aften 18.10.