Forkølelser, vacciner og andet godt

Med en uges mellemrum bliver der hængt sedler op nede i vuggestuen. “Udbrud af skoldkopper på gul stue!”, “Virus der kommer til udtryk med røde knopper om munden er set på flere stuer!”, “Vi har lus på rød stue!!”. Vi er stadig i perioden af lækre opslag som det her, og jeg håber virkelig snart de aftager. Opslagene hænger lige ved siden af afspritningsmaskinen, og plakaten der fortæller hvor vigtigt det er at vaske hænder… Paradoksalt nok.

Der er en uskreven regel om, at man ikke afleverer et sygt barn i institution. Snot i almindelige mængder er undtaget, men voldsom hoste og børn der ikke sover om natten pga dårligdom bedes blive hjemme. Herfra følger alle grænsetilfældene. Hvor vi forældre kender vores børn virkelig godt, og derfor godt ved hvornår de er for syge til institution eller ej – og så er der de dage hvor vi tager fejl… Nåja.

Både i institutionen og i vores omgangskreds ser vi virkelig meget sygdom. Af alle de almindelige børnetyper. Det hele er lidt noget lort, men her til lands er vi velsignet med den holdning, at “ja, det skal vi jo bare igennem” og “hvor kan jeg tage hen og få smittet mit lille barn med skoldkopper, så vi kan få den satan overstået”. Nu har vi hele den her vaccinedebat, og det piner mig, at vi skal revurdere vores afslappede forhold til børnesygdomme. Her-går-det-godt-holdningen. Det er jo luksus at vi har det på den måde. Og hvorfor sætte det på spil? Jeg forstår ikke hvordan man som forældre kan tage del i et samfund, og samtidig udsætte sit eget barn OG andres pga. en personlig overbevisning eller en tro på, at barnets immunforsvar selv skal kunne klare skærene.

I Danmark bliver der hvert år afsat mange midler til forskning i vacciner. Og der bliver hele tiden lavet stikprøver, undersøgelser, målinger på området. For ikke at tale om udvikling og forskning på internationalt plan. Jeg er erklæret tilhænger af forskning, og tager 100% afstand fra – (også) i denne forbindelse – tro, personlige overbevisninger, og udtalelser som “min mor blev aldrig vaccineret og hun er sund og rask, så derfor skal min søn heller ikke vaccineres”. Amish-holdninger som disse fordrer ikke ligefrem udvikling af nogen slags…

Så få dit barn vaccineret, så vi andre ikke behøver være bekymrede for mæslinger og andet skidt! Stik stik!

Jeg er velsignet med to piger med godt helbred. Det er virkelig ikke ret tit vi er syge herhjemme. Og ofte er det bare sådan noget pjat med noget slattenhed, lidt hoste, lidt opkast eller lidt øjenbetændelse. Rimelig meget piece of cake. Og vi er altså ikke særlig speltagtige og hælder ikke ingefærshots eller fiskeolie i ungerne. De får både komælk, hvedeboller og kage. Og heldigvis også alt mulig andet.

Og så naturligvis vitaminpiller. Nogle gange fra Drogens Vital. Dem kan man købe på apoteket, og nogle af dem smager tilmed godt (kan stadig ikke spise de der hvidløgspiller, de lugter ret grimt af hvidløgspulver…) Tag dem sammen med en vaccine, så ligger de ekstragodt i maven.

Drogens Vital

Drogens Vital

(Delvist sponsoreret indlæg – holdninger står jeg selv for!)

Historieundervisning…

Irma går kort fortalt i verdens bedste børnehave. De har ikke de flotteste lokaler eller den mest udfordrende og grønne legeplads, men de har nogle helt sindsygt dedikerede voksne mennesker ansat, som kaster deres kærlighed på vores heldige børn. Hun har gået i børnehaven i 2,5 år og helt ulig vuggestuen, så har der været 100% stabilitet på stuen, hvilket jo er fuldstændig uhørt i vore dage. Pædagogmedhjælperen på stuen er en mand med benene solidt plantet på jorden, han elsker hård rock og fortæller myter og historier til ungerne. De historier bliver genfortalt. Og det er så ubeskriveligt sjovt.

I lang tid var det de nordiske myter, som han fortalte. Og jeg har stort set al min viden herom fra Valhalla-tegneserierne og min fars godnatfortællinger… Mange af historierne kan jeg dog stadig stykke sammen, og med det sammensurium af historie-brudstykker Irma kommer hjem med, stykker vi tingene sammen på kryds og tværs. For tiden fortælles han historier om vikingerne. Her er jeg med ift. togter, tidsregning og (nogenlunde) geografi (og naturligvis Asterix og Vikingerne…), og jeg kan derfor ret nemt regne ud, at det Irma fortalte mig i dag, er temmelig skævt…

Vi er på vej hjem på cykel, næsten henne ved lågen ind til gården. Irma kigger på alle bilerne på gaden og fortæller så skråsikkert:

“Mor, kender du godt vikingerne? Det var dem der lavede alle bilerne, og husene også. Nu har de givet dem til nogle andre, og det er derfor vi har biler og huse i dag”

Jeg ANER ikke hvad Peter har fortalt ungerne om vikingerne, men jeg vil vædde alle de vikingebiler jeg finder på Amager på, at han ikke har fortalt dét!

 

Boller op, boller ned…

Jeg er glad for at denne weekend har været med ungerne i fokus. Når tingene tager sådan en alvorlig drejning lige en spytklat fra hjemmet, er det en befrielse at se verden fra et noget lavere perspektiv!

Og det har virkelig været med børnene som omdrejning i de her dage. I går havde vi et hjem med så meget tyl og satin, at det ville have været livsfarligt at tænde et stearinlys. 8 piger i flotte fastelavnskostumer sad i går formiddag i vores køkken. Olga nægtede at iføre sig andet end strømpebukser, undertrøje og nissehue, men pyt, så var hun da også klædt ud… Pigerne var overraskende længe fordybet i at tegne på Frost-skabeloner, printet fra nettet. Utroligt hvad papir og tusser kan gøre (og tak til Mette for det forslag!) Jeg

Tegnestue iført tyl

serverede frugt og grøntsagsstænger og boller med smør, som pigerne spiste mens de sang med på mgp-sange. Lidt senere var der dans i stuen, både i sofaen, og på madrasser på gulvet. Der var lidt optakt til opførsel foran scenen til en popkoncert med noget skubben og trykken, men efter et par korte snakke, var det drama heldigvis afblæst. Herefter blev drukket saftevand i lange baner, vi nåede at læse en historie højt, og pigerne dekorerede deres egne fastelavnsboller. Så stod den på en tur i gården. Her kunne jeg godt have brugt nogle ekstra tørre-næse-, skubbe-gynge-, hente-cykler-, puste-på-knæ- og opmærksom-voksen-hænder, men manden var nødt til at blive oppe i lejligheden ved en sovende Olga.

Vi legede naturligvis også lakridssnøre-konkurrence, men jeg måtte aflyse min bide-til-bolle-plan, da jeg i lejligheden manglede ophæng og i gården manglede en stige… jeg kunne ganske simpelt ikke få det til at spille. Efter en lille times fri leg i gården var pigerne kolde, og vi drønede op til lidt mere hvor-meget-legetøj-har-du-egentlig-Irma-leg…

Pludselig var de tre timer gået, lejligheden var igen stille, og jeg gik amok med en støvsuger og en moppe (vores gulv var flere steder lige så klistret som et bargulv på Crazy Daisy!!). Irma og jeg drønede afsted til svømning – som så holdt vinterferie… læs nu det nyhedsbrev, Marie! – hvorpå vi  brugte en halv time på en cykelbane i nærheden. Irma er virkelig blevet sej til den cykel efterhånden.

NU var der også helt udsolgt hos mig! Vi sprang planerne om at se MGP live over, og puttede pigerne som vanligt. Der var heller ikke den mindste smule brok fra Irma, så hun har også fint tilfreds med den ordning.

I dag har vi så brugt morgenen på MGP (hvor favoritsangen jo heldigvis vandt), og herpå taget lidt på udflugt – først en køretur ud i nogle svære overvejelser (det må jeg vende tilbage til i nær fremtid) og herefter til børnekoncert med Karen Mukupa på Islands Brygge. En sindsygt fed koncert, hvor børnene virkelig blev inddraget, og med gode historier og musik. Super oplevelse.

Mit hjerte smelter over de to

Mit hjerte smelter over de to – søstre når det er bedst

Da vi kom hjem smed Olga praktisk talt tøjet efter 2 minutter. Hun ville i bad – og har så faktisk rendt med måsen bar resten af dagen. Når vi er hjemme, så er vi hjemme! Det er vist sådan barnet har det :-)

Nu står den på superheltefilm og benene oppe. Jeg er virkelig tilfreds med den her weekend – det har været helt rigtigt!

Om samtaler der lugter af teenageliv

Her til aften har pigerne og jeg været alene hjemme, og allerede i mandags bestilte Irma pandekager til aftensmad – skyndte mig at sige ja! Så mens vi sidder og hygger og begge piger er smurt godt og gedigent ind i marmelade og fedtede pandekager, snakker vi lidt om hvordan vores dage er gået.

Olga fortæller at hun har leget med de drenge hun næsten altid leger med i vuggestuen, og Irma spørger mig: “Har Olga kun drengevenner?”. Jeg siger noget med, at hendes jævnaldrende (okay, ikke lige det ord jeg brugte) alle er drenge, og at det nok er derfor hun leger så godt med dem.

Irma spørger Olga direkte: “Har du kysset nogle af dem?”

Olga svarer med munden fuld af pandekage: “Nejtak, Irma”

(Kan jeg bestille det samme svar om cirka 12-13 år?…)

Pigerne der leger far, mor og børn

En weekend med to søndage, tak

Vi var til fest i går. Afleverede børn på Vestegnen og tog hjem for at gøre os klar (lysten til at ryge en vi-hører-høj-musik-og-drikker-vin-cigaret holder nok aldrig op, men jeg nøjedes med at prøve 3 outfits – og selvfølgelig ende med at tage den kjole på jeg havde planlagt…Er sgu så forudsigelig…

Det var en rigtig god aften med jordbærdaquiries i spandevis og gode venner og snakke. Vi tog en taxa hjem ved to-tiden og dejsede omkuld. Og nu hvor søndagen er gået og der trods rimeligt meget skvattet-mor både blevet hentet børn, været på legeplads i høj sol, lavet pizza, læst bøger og leget med pippilegetøj. Men der er desværre også blevet talt lige rigeligt med høj stemme fordi lunten bare har været så skidekort. Så jeg ønsker mig en ekstra søndag hvor der i så fald skulle soves længe, bages kage og bygges huler. Og en masse andre hyggelige ting i børnehøjde som jeg bare ikke mestrede i dag.

Tænker at det må opvejes ved livretter på madplanen, en tur i svømmehal efter institution og ellers bare fuld opmærksomhed på de her piger af mine!

Nu er der i den grad dømt sofa – god søndag aften!

Weekendobservationer

Jeg får taget meget få billeder for tiden. Den ene vil meget gerne være i rampelyset, men kommer konstant til skade eller laver ballade, så jeg har som oftest brug for begge hænder når hun er i nærheden. Og den anden vil overhovedet ikke have taget billeder, og nærmest råber af mig fordi hun ikke vil i spotlyset. Jeg kunne selvfølgelig også tage billeder af andet end børnene… hov, vent, nej det tror jeg faktisk ikke…

Vi har været på legebesøg i dag, hos en af Irmas veninder fra børnehaven. Et besøg der endte med at vare i over 5 timer – der var kjoler der skulle prøves, skovture der skulle arrangeres og en hel del kaffe der skulle drikkes… På et tidspunkt sidder pigerne og laver perleplader, og Irma bliver færdig med et hjerte, som jeg roser hende for. Hun svarer helt enkelt “Ja, min hjerne hjalp mig lidt på vej med den”…

Samtidig har jeg igennem weekenden samlet lidt til bunke med ord, der på den ene eller anden måde skal have tilført eller udskiftet en konsonant. Og måske til det bedre, det må I afgøre. Altså: Herhjemme hedder det fx en Hagurk – måske fordi den er god at hapse af? Irmas kusine Olivia hedder konsekvent Holivia (Og Rosa hed i lange tider Hosa… der er en stor glæde ved H’er). Irma falder tit og slår sine kLæ. Men det er også svært at få kroppens lemmer til at hænge sammen, når en prop altid bliver udtalt Krop…. Til gengæld er hun glad for at pynte sig og kan godt lide at gå med Højbøjler. Jeg hygger mig over de her små talefejl, og vi bliver nok inden alt for længe nødt til at rydde lidt ud i dem. Men så længe hun stadig går i børnehave er det bare megahyggeligt.

Og så havde jeg fornøjelsen af at få en billet til en teaterforestilling her til aften. Det såkaldte Karbadsdrama. Det udspiller sig på vores miniature-badeværelse, og der er to spillere på scenen. Den ene (den talende part) har altid ryggen til publikum, hvorimod den anden bringer liv i bassinet igennem plasken, spontan sang og råb á la “moooooaaaaar, jeg vil ooooop”. Jeg vil nødig være en af de her spoiler-anmeldere, men I får her et citat, der sætter stemningen for hele forestillingen:

(Skinger stemme) “Kan du så rydde op og så gå ud og sige undskyld”
(Almindelig stemme) “Du er ikke min mor”
(Skinger stemme) “Det er jeg i hvert fald”
(Almindelig stemme) “Okay, så kommer jeg”
… Næste forestilling er i morgen aften 18.10.

Stolt mor til udklækket ælling

Irma er startet til svømning. For tre uger siden. Første gang nåede hun at være i vandet halvdelen af tiden. Undervisningen varer kun 30 minutter, så jeg havde følelsen af fiasko i kroppen da vi tog afsted, og var ret bekymret for om hun var til at lokke afsted ugen efter. Første gang var desværre ret kaotisk pga en lukket svømmehal. Så der var åbne hold, virkelig mange børn OG voksne i svømmehallen, en instruktør som råbte på BS Christiansen-niveau, og hun var ene pige på holdet… Ikke de bedste vilkår for svømmestart. Irma synes det var skræmmende, hun var genert, og “jeg kan ikke lige at hun råber sådan, mor”…

De sidste to gange har været en noget større succes. Sidst var hun kun oppe af vandet én gang – med korslagte arme og den mine der siger “jeg vil ikke mere, mor”. Men efter lidt tryglen fra både mig og hjælpetræneren kom hun tilbage i bassinet. Men da hun både havde lært at flyde og bruge den her skumgummipølse til at svømme med, så var hun temmelig stolt da vi gik derfra.

I dag var en kæmpe succes. Hun fik sludret med den ene anden pige på holdet (hun er godt nok 8 år, men lidt af en forsigtigper, så i virkeligheden er de ret fint på niveau). Hun fik både hinket, lavet numsehop (fangede ikke lige hvad det var de skulle her) og lavet delfinhop i vandet (som Irma hørte som pingvinhop… hendes tolkning så ret skæg ud). Og halvvejs igennem undervisningen skulle de alle i det store bassin og svømme. Uden noget andet end denne skumpølse.

Fra www.curiositiesbydickens.comOg så står de der på kanten, 8 unger med hver deres farverige og alt for lange pølse, og hopper i vandet en for en, og jeg så bare en hel gruppe forårskåde ællinger tage deres første dykkert og i trop følge efter deres mor. Meget fint. Irma var den første i vandet, og hun overhørte lærerens instruks med kun at svømme til trappen i midten af bassinet – hvilket gjorde at hun og alle de andre svømmede helt ned på den dybe ende i første forsøg. Moren var ret ængstelig… og bagefter temmelig stolt.

Denne gang var sidste gang hvor forældre må være indenfor synsvidde, så nu er jeg spændt på hvordan det forløber. Men med alle de sejre hun har haft indtil nu, er jeg sikker på at det nok skal gå godt. Og for at toppe hele ællingebilledet af, tog Irma i de sidste minutters fri leg svømmefødder på… Det eneste der kunne lokke hende op af vandet, var en chance for at komme i sauna med den nye svømmeveninde.

Ude i omklædningen fik Irma en pære, mens hun tog tøj på. “Mor, har du en til?”, hun fik den anden og gav den straks til den anden pige. På vej ud kom det “næste gang skal vi også have to pærer med, mor”. :-)

Oppe i et legetårn

Om at vælge sine kampe

Lige siden Irma var to år har hun haft en stærk holdning til hvilket tøj hun skulle have på. Dengang i vuggestuen var det kun kjoler der duede, og jo mere strut og tyl desto bedre. Det er mega-upraktisk med sådan et tylskørt i en flyverdragt, men hvor der er vilje… Jeg prøvede at købe flere par bukser til hende, men som oftest kom de af lige så hurtigt som de var kommet på. Og aldrig på igen. Det nyder Olga så godt af lige nu, da hun jo har arvet alt det der ikke er blevet slidt op. Og bukserne er selvsagt så gode som nye.

Måske hang det også sammen med, at vi var meget gode til at fortælle hende hvor fin hun så ud, og at jeg måske, et fjernt sted i min ubevidste del af hjernen, fik en hang til at lege dress-up i det sekund jeg fik min første pige? Jeg aner det ikke. Måske er Irma bare pigen med en holdning til sit tøj. I hvert fald er det ikke holdt op endnu. Sidste vinter blev det pludselig komplet yt at gå med strømpebukser. Blandt flere af pigerne i børnehaven. Ingen ved hvorfor. Der skulle stadig være kjoler, men nu skulle pigerne have leggings indenunder. MEGET vigtigt. Da det blev varmt nok i vejret, begyndte Irma så at smøge sine leggings op til lige under knæet (hvilket mest af alt fik mig til at tænke på den der kiksede periode hvor alle skulle have det ene bukseben smøget op. Tak LL Cool J). Og hun insisterede på at blive ved indtil det blev for koldt igen i efteråret. Efterårs- og vintermoden herhjemme har været præget af mix and match. I hæmningsløs grad. For eksempel: To forskellige My little pony-strømper, leopardleggings, en brun/pink-prikket bluse med en orange Klokkeblomst-tshirt udover, toppet med en sommerblomstret nederdel. Om ikke andet lyser hun da op i mængden.

De eneste tidspunkter hvor jeg får en finger med i spillet, er når vi er ude og overnatte et sted. Så er det mig der pakker tasken og mig der bestemmer. Men nu kender jeg jo efterhånden hendes yndlings-kompositioner og prøver også at respektere det en anelse. Jeg har for længst erkendt at pigen har sin egen stil, og jeg har bare at blande mig udenom. Bum.

Olga er indtil videre komplet ligeglad. Hun har et par gange ytret, at hun gerne vil have kjole på, og så får hun det. Men langt de fleste dage finder jeg tøj frem til hende, og hun er tilfreds så længe hun får lov til selv at tage det på. Jeg har 100% opgivet de kampe omkring valg af tøj, som ville have gjort vores morgener en tand mere uoverskuelige. Jeg synes det er rigeligt svært at finde tøj frem til mig selv, så gider jeg altså ikke også bestemme over en (på det her område) meget selvstændig pige.

Men nu hvor hun selv bestemmer så meget over egen garderobe får jeg heller ikke ryddet ud i den så ofte som jeg nok burde. Hvilket også gjorde, at hun forleden kom gående ind i noget nattøj hvor bukserne mindst var 20 cm for korte. Hvornår var det lige hun var blevet SÅ stor???

Det der kylling…

Det er ikke nogen hemmelighed at Irma alle dage har foretrukket brød og grønt frem for kød. Faktisk har alt kød bortset fra leverpostej og bacon været helt fjernet fra hendes tallerken. Hendes nysgerrighed byder hende dog at smage på tingene, men ofte er svaret: Nej tak, det kan jeg ikke lide.

I går, søndag, havde jeg god tid til at ordne aftensmaden, så aftenens kylling blev lagt i rømeren allerede før 10. At jeg så glemte at tænde for ovnen til vi kom hjem fra Zoo kl 14 er en anden sag… Den nåede stadig at blive mør og god. Og Irma fulgte med både om morgenen og ved spisetid. Der blev stillet mange spørgsmål: “Er det en fugl?”, “hvor er hovedet?”, “hvorfor kommer du citroner op i den?”… Men mens jeg var i gang med at partere den varme kylling, konstaterede hun sikkert: “Mor, jeg skal ikke have noget kylling. Jeg synes det er synd for den, at vi spiser den. Den er så sød”…

5 år, politisk og argumenterende… Tja…

Faren kom med en eller anden syrlig bemærkning om at vi også skød og spiste de søde køer. Tror snart vi må en tur på landet…

2015/01/img_0315.jpg

Fastelavnstip

Irmas øverste ønske til jul var en Anna-kjole (Fra Frost-filmen off course). Disneys beskedne pris var på 700kr, så det var altså et nej herfra… Nu har jeg fundet et sted hvor man kan købe dem til en helt anden pris – måske skal du leve med at et lille barn i Kina har lavet dem (der er altid et eller andet lusket ved så billig en pris!), men hvis du alligevel lyster, så smut over på aliexpress. Jeg fik kolde fødder undervejs… og valgte en ny strategi.

Prinsesser, nejtak

Prinsesser, nejtak

De her to bøger, har gjort en del arbejde i en anden retning. Hverken Olivia eller Trunte (i den første bog) gider høre mere om prinsesser. Og efter at have læst dem i nærheden af 15 gange hver, begynder alt det her med prinsesser at visne en anelse. Og da vi forleden snakkede om fastelavnkostumer, blev ting som læge og løve nævnt. Mor er tilfreds!! Tak til børnebøgerne!!

Nu skal jeg tilbage til min vigtige aften… ;-)

Fredag aften

Fredag aften