Det der kylling…

Det er ikke nogen hemmelighed at Irma alle dage har foretrukket brød og grønt frem for kød. Faktisk har alt kød bortset fra leverpostej og bacon været helt fjernet fra hendes tallerken. Hendes nysgerrighed byder hende dog at smage på tingene, men ofte er svaret: Nej tak, det kan jeg ikke lide.

I går, søndag, havde jeg god tid til at ordne aftensmaden, så aftenens kylling blev lagt i rømeren allerede før 10. At jeg så glemte at tænde for ovnen til vi kom hjem fra Zoo kl 14 er en anden sag… Den nåede stadig at blive mør og god. Og Irma fulgte med både om morgenen og ved spisetid. Der blev stillet mange spørgsmål: “Er det en fugl?”, “hvor er hovedet?”, “hvorfor kommer du citroner op i den?”… Men mens jeg var i gang med at partere den varme kylling, konstaterede hun sikkert: “Mor, jeg skal ikke have noget kylling. Jeg synes det er synd for den, at vi spiser den. Den er så sød”…

5 år, politisk og argumenterende… Tja…

Faren kom med en eller anden syrlig bemærkning om at vi også skød og spiste de søde køer. Tror snart vi må en tur på landet…

2015/01/img_0315.jpg

Fastelavnstip

Irmas øverste ønske til jul var en Anna-kjole (Fra Frost-filmen off course). Disneys beskedne pris var på 700kr, så det var altså et nej herfra… Nu har jeg fundet et sted hvor man kan købe dem til en helt anden pris – måske skal du leve med at et lille barn i Kina har lavet dem (der er altid et eller andet lusket ved så billig en pris!), men hvis du alligevel lyster, så smut over på aliexpress. Jeg fik kolde fødder undervejs… og valgte en ny strategi.

Prinsesser, nejtak

Prinsesser, nejtak

De her to bøger, har gjort en del arbejde i en anden retning. Hverken Olivia eller Trunte (i den første bog) gider høre mere om prinsesser. Og efter at have læst dem i nærheden af 15 gange hver, begynder alt det her med prinsesser at visne en anelse. Og da vi forleden snakkede om fastelavnkostumer, blev ting som læge og løve nævnt. Mor er tilfreds!! Tak til børnebøgerne!!

Nu skal jeg tilbage til min vigtige aften… ;-)

Fredag aften

Fredag aften

Om putning og den grundlæggende forskel på børn og voksne

Efter den koldeste og vådeste cykeltur i år (og så stopper det snart med det røvsyge januar-vejr, blev der sagt!!), kom vi hjem og trængte voldsomt til at blive varmet op alle sammen. Irma ville gerne i bad, og det var også hvad jeg havde brug for. Jeg fyldte pigernes badekar og fik dem i bad. Og så smuttede jeg lige selv under bruseren på det andet badeværelse (fordelen ved en sammenslået lejlighed, er to små badeværelser). Men mens jeg nød at have fem minutter for mig selv, brokkede pigerne sig over det manglende selskab. Jeg glæder mig til at se hvornår det skifter og vi må slås om at være alene på badeværelset…

Ja, og så putning. Vi jubler jo helt til skyerne over nu at have vores soveværelse for os selv. Pigerne bliver i deres senge og sover sgu hele natten. Vi diskuterer lidt med Irma om hvornår den der nat er forbi, for ret ofte står hun ved siden af vores seng mellem 04-05 og spørger om hun må spille iPad nu… Olga er så småt ved at nærme sig tiden hvor middagsluren spænder ben for hvor lang tid det tager at falde i søvn om aftenen, men hun kan stadig ikke klare sig en dag uden lur. Så lige nu tager putning omkring en time… (Med en Olga der snakker, synger, møffer rundt i sengen, kaster med sutterne, sparker til dynen. Det er ok underholdende indtil hun bliver overtræt og hys) Ja ja, det er selvfølgelig forbudt at klage når man har børn der sover om natten, men hvem er vi, hvis vi ikke må brokke os??…

I morgen skal jeg prøve hjemmearbejdsdag med sløjt barn. Irma hoster som en storryger og spurgte i dag om hun ikke nok måtte blive hjemme i morgen: “må jeg ikke få en fri-ferie-dag i morgen, mor?. Jeg hoster nemlig hele tiden”. Jo, det er vist bedst. Og jeg kan da sagtens arbejde mens jeg se Frost og synger med på Let i Goooooo….

Et pip

Vi er her endnu. Men det her med at starte op igen efter en lang og hjemmetøjs-ramt juleferie, trækker altså tænder ud. Specielt når de vågne timer med pigerne er brugt med oprør og grænsesøgning fra både den ene og den anden… Til gengæld har vi fået vores seng tilbage og har børn der sover i deres egne senge – og uden de helt store afbrydelser. Det tog så også kun 2 år at komme her til!!

(Det er jo altid farligt at sige højt, men here goes…)

Vi skal afsted til Fyn om lidt. Over til bedstemors fødselsdag. Så vi er langsomt ved at være klar til at proppe bilen til bristepunktet … Utroligt som halvanden døgns biltur kalder på et totalt pakket bagagerum! Gad vide hvornår det stopper?!?!

God regnvejrsweekend til alle!

Farvel år, hej år

Så er vi landet igen efter en tur til Tuse Næs. Vi har fejret nytår i sommerhus med gode venner. Og rigtig god mad. Vi fik virkelig gode bøffer fra Løserupgaard, og det kan jeg kun anbefale!! (jeg glemte komplet at tage billeder af noget som helst nytårsaften, men I må tage mit ord for det).

2014 har været lidt af en rutsjetur. For nu at sige det mildt. Alt var godt da manden startede nyt job i begyndelsen af januar. Jeg var glad for mit job i Roskilde, men i løbet af foråret tog det hele en lidt voldsom drejning, og jeg blev sygemeldt. Efter en kort omgang med fuld sygemelding, og derefter en lidt længere periode med deltids-, sluttede det hele ret brat i slutningen af august. Det var nogle svære beslutninger, der blev truffet, men det gik altsammen til det bedre, og jeg kom hurtigt i et nyt job, som jeg startede i midt i oktober. Jeg er rigtig glad for at være i Dong Energy hvor jeg er nu, og jeg håber virkelig at der bliver mere ro på jobfronten i det nye år.

Samtidig var ’14 også året hvor vi købte sommerhus og føjede ture mellem Tuse Næs og Amager til kalenderen. Vi brugte hele sommeren deroppe og var næsten ikke til at hive hjem igen. Det var helt afgjort årets bedste beslutning at købe det hus – det er blevet et fristed og et supergodt sted at invitere venner og familie op.

Og de her tøser. De er bare blevet så store. 2 og 5 nu. Irma der nu kan så godt som alting selv, som der har udviklet en utrolig evne til at forklare højt som lavt, og som ikke gider finde sig i noget. Især ikke fra hendes mor… Hun elsker tal og bogstaver, elsker bøger og ture i svømmehallen. Og elsker mere end noget andet: My Little Pony. Jep, det er dér vi er.

Olga er som sagt to år nu, og er i gang med den store udvikling af selvstændighed. Hun siger fra over for os, og overfor sin storesøster (som til tider glemmer, at hun har at gøre med et rigtigt menneske…), og kan blive så vred, at hun næsten ikke kan få luft. Hun vil alting selv, og det kan være rigtig svært at bede om hjælp, når sutskoene eller lynlåsen igen driller. Hun er også den vildeste charmetrold, og det er så dejligt at se, hvordan hun nu virkelig har knækket koden til at lege. Også på egen hånd. Hun elsker at få læst højt, elsker hytteost og puslespil. Og elsker Sofus fra Ramasjang. Jep, dér er vi også.

I år kommer der til at ske vilde ting på børnefronten. Hvis alt går vel bliver vi en familie uden puslebord, uden sutter og uden klapvogn. Vi vinker formentlig også farvel til middagsluren og til (alt for mange) natteforstyrrelser. Det bliver et farvel til vuggestue, og både et hej og et hej-hej til børnehaven. Irma starter i SFO til foråret og i skole efter sommerferien, og Olga starter børnehave i september. Jeg satser på, at der på voksendelen bliver lidt mere ro på. Forhåbentlig med mulighed for lidt flere friaftener til forældrene – det helt store nytårsfortsæt bliver nemlig genindførelse af babysitter og torsdagsdate. Det glæder jeg mig til. Jeg håber også at 2015 bliver året hvor jeg begynder at læse bøger igen (ikke kun lydbøger), og måske kommer lidt mere i biffen end i år (hvilket vist er sneget sig op på én hel gang…). I år glæder jeg mig rigtig meget til barselsvisitter hos gode veninder, venneweekender i vores sommerhus og i andres. Drinksaftner, grineflip og romantiske stunder med min søde mand.

Godt nytår til alle!! Jeg er så glad for alle dem der læser med her, og som kommenterer – både på bloggen, på Facebook og i den virkelige verden. Tusind tak fordi I gider.

 

Fra av til leg og til alvor

Jeg skal hilse og sige, at det kan være en alvorlig sag, det med at være fem år. Irma har med alvor i blikket og hænderne i siden kigget på mig de første tyve gange over de sidste dage, og fortalt mig hvor skabet skal stå. Efter hendes overbevisning. Det er ikke alle kampe jeg tager med hende, men når hun bliver for streng, siger jeg fra. Men det kan være svært at holde minen når hun igen og igen bruger udtrykket: “Det vil jeg overhovedetomstændigheder ikke være med til”…

Hun er også tit igang med at opdrage på Olga. Og af og til får hun lov, også bare fordi vi vil se hvad det munder ud i. Olga siger jo heldigvis også fra.
Her til aften fik de lov at være i bad til de begge var helt runkne og klokken nærmede sig puttetid. Og på et tidspunkt da Olga fik nok af Irmas “du skal sidde sådan her, Olga” og “gør lige sådan, Olga”, slog hun sin storesøster i hovedet med et stykke legetøj. Før jeg nåede at komme til havde Irma sagt: “Du skal sige undskyld, og AE!!”

Og herefter gik det ligesom med en ridset plade i hak:

[Høj sang og snak]
Irma: “AAAAAAVV!”
Olga: “Ågyl Irma”

[Lidt mere snak og plasken]
Irma: “AAAAV Olga!”
Olga: “Ågyl Irma”
….
Jeg talte fem af disse runder inden det stoppede.

Jeg endte med at måtte smide dem op af badet, da de igen havde tømt karret for vand alene ved hoppen og møffen. Aner faktisk ikke hvad vi gør når det hele blir for småt og når der er mere skub end grin. Den tid den sorg.

Min aften byder på lidt madlavning, lidt karamelkogning (fordi de bare blev SÅ gode, dem jeg lavede til jul, at jeg blir nødt til at lave dem til de søde mennesker vi holder nytår med også) og lidt Suits på Netflix. Ny addiction… God aften til jer.

Sne, ferie og alt for mange godter

Hvad er der med ferier der får os (eller er det bare mig?) til at skrue gevaldigt op for sukkerindtaget? Ikke nok med at vi har ædt os igennem julen, men det er ligesom om, at fridage kalder på mere slik og kage og varm kakao. Ville ønske at jeg kunne slukke for den dårlige samvittighed – sende den på ferie – men den hænger ved. Hænger ved som smeltet chokolade på god marcipan…mmmmmm…. Rend mig, dårlige samvittighed!

For et par timer siden så jeg den fineste sne ramme vores gade. Og jeg overvejede et kort øjeblik at vække begge piger, kaste en dyne rundt om dem, og fise ud i det flotte vejr. Missionen må være, at finde et sted hvor den sne stadig findes i morgen tidlig. Irma har fanget hvordan man kælker på en numsekælk, og hun tog et par ture på verdens mindste asfaltbakke beklædt med is på legepladsen tidligere i dag. Ville virkelig gerne give hende en ordentlig snetur et godt sted i morgen.

Og så begynder de første nytårsplaner at dukke op. Vi har lige bestilt kød fra et virkelig godt sted oppe i nærheden af vores sommerhus, og nu mangler vi bare 117 andre ting, og så skal den menu nok spille… Aj, heldigvis er vi mange der kan lave mad, så det går nok alt sammen. Nogle medbringer en fritøse, jeg medbringer et vaffeljern – og guirlander – alle er glade!

Jeg går og brygger på det helt store her-er-dit-2014-indlæg, som ikke helt ligner det vi alle sammen bliver udsat for på Facebook. Men det lader lidt vente på sig. Min hjerne er for tiden i overhængende fare for at blive overophedet af for meget sukker, så alt for fange kløgtige tanker i ét indlæg, kræver virkelig sin planlægning. Og så lægger jeg samtidig planer for de næste par dage hvor jeg er alene med pigerne mens manden holder pause i juleferien. Forhåbentlig kan jeg peppe nytårsshopping op med kælkning og endnu mere varm kakao. Sukker gør glade børn (og voksne…).

Så blev det endelig jul!

Vores lillejuleaften gik med at pakke gaver ind, lave det sidste konfekt og forberede os på Irmas fødselsdag d. 25. (Har stadig ikke overbragt den snart 5-årige at hun altså ikke får den Frost-kage, som hun ønsker sig. Satser på at købe hende glad med brunsvigers-kagedame. Håber jeg)

Og så lavede manden den sidste lille jule-nisse-overraskelse: En lang række af valnødder, der helt ovre ved nissedøren mundede ud i to små skåle med havregrynskugler. Irma vågnede allerede kvart over 5, og har vækket mig 3 gange siden med “Mor, kom og se hvad Nisseline har lavet”, “Moooor, der står gaver ude i gangen!!” og “Mor, jeg skal lave L-O-R-T”… Nu er jeg stået op… Og måske kan jeg tage en lur sammen med Olga lidt senere…Zzzz…

Om et par timer tager vi ud til mine forældre, og så starter julen rigtig. Der er noget med duften af min fars julesovs, som altid kan få mig i julestemning. Irma skal pynte træ sammen med mormor og lige så snart det begynder at blive mørkt, skal det tændes. Og jeg glæder mig supermeget til at se pigerne i deres nye julekjoler, med smil op til begge ører, og med ondt i maven af for mange julegodter… eller bare glade, håber jeg.

Rigtig god jul, alle sammen! Vi ses på den anden side :-)

22. december

Da jeg i morges bad Irma om at hjælpe med morgenmaden så hun noget overrasket ud, da hun åbnede køleskabet og ikke rigtig fandt noget mad. Lidt sjovt. Og da vi lidt senere fandt al maden ude på altanen, var alting stadig 100% troværdigt. Jeg er vild med at lyve for mine børn…

I dag har pigerne og jeg været på regnvejrstur. Først en tur til lægen da Irma havde klaget over ondt i ørerne. Men da de “kun” var lidt røde, mente lægen at vi skulle se tiden an. Og hun har faktisk ikke klaget siden. Så måske var det bare lidt vinter-hoste-relateret-øre-halløj. Vi håber. Olga formåede også at komme galt afsted i dag. Hun står og hopper i sofaen, og falder så megauheldigt ned og slår munden ind i sofabordet. Hun har klaget over at have ondt i tanden her til aften, så måske skal vi et smut til tandlægen i morgen… bare for at peppe førjuledagene lidt op.

Bortset fra det var vi på Vesterbro. Jeg skulle ind til allerbedste Hanne

og købe de sidste gaver. Og bagefter tog pigerne og jeg på cafe og drak varm kakao. Vi gør det egentlig ret sjældent, det her med cafebesøg, så jeg var positivt overrasket over hvor nemt det gik. Ingen kakaouheld og ingen hysteriske anfald. Pyha.

Pigerne har leget afsindigt godt i de timer vi har været hjemme i dag. Sådan helt fordybet og i deres egen verden. Mest parallelt med hinanden, men også lidt sammen i ny og næ. Det har været helt idyllisk at kigge på, selvom jeg har måtte stoppe storesøsterens hundsen omkring med lillesøsteren fra tid til anden…

Mens manden her til aften er gået ud for at møde en gammel ven (og rendt ind i Lucas Graham!!), så har jeg været begravet i marcipan, nougat og chokolade. Køleskabet er proppet med ting, der skal gøres færdige i morgen – overtrækkes og pensles. Det blir godt. Jeg har også lidt fødselsdagsforberedelser at se frem til… Men det tager vi i morgen.

Nisseline har tilsyneladende arrangeret et spil Nisse-billedlotteri med bordnisserne her til aften, og jeg håber pigerne gider spille videre med mig i morgen tidlig…

Nissespil

Nissespil

Julemaden..

De der adventsgaver, de vinder altid. Og jeg bliver igen og igen bekræftet i, at vi har truffet den rigtige beslutning omkring at nøjes med adventsgaverne og droppe kalendergaverne. Pigerne glæder sig til at pakke ud, og bliver megabegejstrede for stort som småt. Den søde Nisseline havde lavet gaver med lidt guf, prinsessestrømper og en Hr Skæg-bog til Irma, og guf og en Barbapapabog til Olga. Alle var glade!!

Vi havde store planer om at skulle på citytur alle fire her i eftermiddag. Men det blev til konfektlavning og boglæsning i stedet – det der regn sætter altså en stopper for hyggelig slentretur med klapvogn og et hav af mennesker… Og med mandens skrantende helbred var det måske nok heller ikke det smarteste.

Jeg fik lavet nogle virkelig sjove små kiksekager – de blev langt fra Blomsterberg-agtige, men de smager sindsygt godt. Særligt i disse små portioner. Det er den gode Klidmoster, der har opskriften. Og hvis man ellers lod være med at overophede sin chokolademasse, så er det meganemt!

Nisseline er også fan af, at vi er gået konfektvejen. Hun har rippet vores køleskab for alt ikke-konfektrelateret (og har dog efterladt mælken, tak…). Jeg tror hun mener vi skal lave noget mere!

Køleskabstømmer

Køleskabstømmer