Forberedelse

Det er sjovt med søvn. Det er næsten blevet en regel, at i det sekund mit hoved rammer puden, så vågner Olga og skal have en sut eller et kram. Ja, det var i hvert fald det jeg troede. For forleden da jeg netop sagde det her til manden, kiggede han overbærende på mig og fortalte, at der altså nogle gange går over en time før Olga siger noget… Han ved det, fordi han er vågen… det er bare mig der falder i søvn i det sekund hovedet rammer puden. Nåja, søvn snyder!

Der er begyndt at komme mere lyd på hende den lille bandit. Vi har lige haft et lille døgn med hende ganske solo, da mormoren og morfaren kidnappede den store og forkælede hende sønder og sammen :-) Olga fik til gengæld fuld opmærksomhed fra begge forældre og det var næsten for meget for hende – her i morges kunne hun ikke finde ud af noget som helst, og rendte bare rundt og sagde ‘bååååååv’ (som betyder bog, og altid akkompagneres af en ivrig fremvisning af den samme bog som vi netop har læst 3-4 gange…). Måske var årsagen til forvirretheden også noget med at hun rent faktisk var syg… Ja, det opdagede vi jo først da vuggestuen ringede kl 14 og bad mig hente hende. Hun har fået øjenbetændelse. Så dagen i morgen er afsat til hjemme med moren. Og lad os bare indrømme det: Det her børnesygdom er fandme altid lidt i vejen. Vil sådan set også gerne gå på det der arbejde…

Nå. jeg ser frem til en nat med et barn der roterer i vores seng, og vækker mig hvad der føles som hvert 5. minut, men som i mit tilfælde nok nærmere er en gang i timen. Bør nok ikke brokke mig så meget… Nu har jeg gabt om kap med manden de sidste fem minutter, så mon ikke det er på tide, at gå i seng. ‘Nat nat.

Olga og jeg

Kims leg for begyndere

Jeg sad forleden og skrev på et indlæg om koncentrationsbesvær… men jeg blev distraheret og det blev aldrig postet. Ironisk nok.

Det går lidt trægt med at huske alle detaljer, ting der skal huskes, ting der skal gøres, ting, der skal ordnes – heldigvis har jeg ikke formået at glemme mine børn endnu, og jeg satser hårdt på at det ikke sker. Men jeg er nu nået til at vejen jeg kører til og fra arbejde foregår ret meget på rygraden, og jeg tænker ikke mere om hvor der skal drejes og hvad gps’en siger. Det er jo lige før jeg har en formodning om at de andre biler på motorvejen har det fuldstændig ligesom mig… Vi sidder alle i vores små kabiner, og leger at de er private værelser, hvor vi kan opføre os som om ingen kiggede. Der blir pillet næse, skrålet med på musik, røget cigaretter, snakket i mobil, givet vrede håndtegn til nabobilen og lettet lidt på venstre balle når der lige skal slås en prut.. For der er jo ingen der kigger…Men ligesom med alt mulig andet, bliver gentagelser ret trættende i længden, og jeg er ved at nå et seriøst mætningspunkt hvad angår min biltur. Eller måske trænger jeg bare til påskeferie… Da jeg arbejdede i Gentofte og kunne cykle på arbejde, var det nogle gange nødvendigt at ændre cykelrute, for ikke at kede sig selv ihjel på cykelstien. Men det er bare lidt svært i bil. Jeg kan skifte imellem hvor jeg hopper på motorvejen, men ruten fra Amagermotorvejen til Roskilde S-afkørslen, kan jeg ikke rigtig slås med.

Nå, jeg skal ikke trætte jer mere med pendlerlivet, jeg har bare tænkt lidt over hvordan vaner kan føre til demens, og hvordan man kan vække sin hjerne til live igen. Og jo, selvfølgelig overdramatiserer jeg situationen!

Og apropos at bryde vaner, så er det min tur til at planlægge date med manden i morgen. Og på trods af at vi bor i byen og har alle slags muligheder foran os, så synes jeg faktisk ikke det er helt nemt. Her gik jeg og troede at byen lå og ventede på at VI ville komme og bruge den efter fire års pause? Og nej, sådan var det fisme ikke! Jeg synes alting lukker tidligt, eller holder deres arrangementer tirsdag og fredag, eller koster en halv milliard, eller har et minimum deltagerantal på 20… Konceptet dinner and a movie går ikke her. Der skal noget andet til! Jeg er stadig i tænkeboks – så har du den fødte ide, så hold dig endelig ikke tilbage. Giv den demensramte en hånd!!

Citater i stereo!

Udover at sige ‘op’ og ‘gynggang’ er vi ikke kommet så langt med sproget endnu med Olga. Hun er lidt mere den fysiske type – for nu at sige det mildt… Men i dag var der hul igennem da vi skulle synge sange – hvor hun indtil nu har dirigeret med fingrene (to pegefingre mod hinanden betyder Lille Peter Edderkop, to fingre der kravler op af armen betyder Giraffen Gumle…), sagde hun i dag Bager Bo (i hvert fald så moren forstod det…), da det var den sang hun gerne ville høre. Og jeg skal da lige love for at hun blev begejstret da jeg forstod hvad hun mente!! :-) 

Irma på den anden side, var knap så begejstet da jeg forleden morgen forsøgte at liste ind på ungernes værelse efter noget tøj. Hun var ikke vågnet endnu, men da hun hørte mig (åbenbart ikke lige så stille som en ninja, som jeg ellers gik og troede!!), løftede hun lige hovedet og sagde tørt: ‘Mor, jeg vil gerne sove lidt i fred’… Godt så. Gad vide hvordan den sætning ville blive modtaget hvis det var mig der sagde den kl. 04 om natten…Billede

Praktisk forespørgsel!?

Nu er vi langt om længe blevet færdige med den ombygning som vi startede på og talte om for godt et år siden… Det er mest manden min, der har udført og sat tid af til at hænge op og samle på ny. Så nu er pigernes værelse blevet færdigt, og der er kommet fine billeder på væggene, reoler til alle deres ting og mellem kl. 19-06 er der også nogenlunde ryddeligt… Ved siden af har vi nu fået soveværelse – i stedet for at vi havde det i lejlighedens modsatte ende. Og det er ganske simpelt fantastisk ikke at skulle rende frem og tilbage hver nat når en skulle have en sut og en anden skulle tisse… Jeg når dårligt nok at vågne når jeg bare skal ind på den anden side af væggen. Det er virkelig godt. Køkkenet forbinder lejligheden og danner centrum for det hele, og har derfor heller ikke forandret sig det store. Og vores gamle soveværelse er blevet lavet om til stue (ja, faktisk igen – for da lejligheden bare var en to-værelses var det faktisk dér stuen var.) Så nu er det virkelig småting, der mangler. Bl.a. mangler vi et bord til stuen – et slags brætspils-, drinks-, puslespils- og ekstrabord. Og så har vi pt. for mange stole – og det ville bare se pænere ud hvis de stole stod omkring et bord, og ikke bare langs væggen inde i stuen klar til en omgang bænkevarmere til et skolebal… Men eftersøgningen har nu stået på i nogle uger, og vi er ikke helt blevet enige. Men det bliver nok en omgang Lauritz eller lignende.

Og så har vi lavet en genial ting… vi har samlet pigernes tøj i nogle kasser, som passer ind i et stort reolsystem inde på deres værelse. Supernemt fordi vi ikke behøver lægge tingene så pænt i bunke, men bare kan kyle dem ned i en kasse. Eneste hurdle er, at kasserne er sorte, og ingen kan huske hvor noget er.. og derfor skal samtlige kasser hives ud når vi leder efter nattøj og strømpebukser… Ikke helt holdbart. Så jeg søger med lys og lygte efter nogle klistermærker, som børnene kan forstå betydningen af, og som kan klistres på tøjkasserne som forklaring. Altså gerne med nogle billeder af tøj (kjoler, underbukser, nattøj osv.), og også gerne i en rimelig størrelse, så det også kan ses i tusmørke. Kan I ikke hjælpe med sådan en søgning? Jeg er sgu rimelig blank på hvor jeg finder den slags!?

Det gode råd skal komme fra det rigtige sted

“Aj, du skal da bare gøre sådan og sådan”… “Nu skal du bare høre hvad der virker hjemme hos os”… Det her med gode råd er altså virkelig en knivsæg af rang. Og langt de fleste gange – og sådan tror jeg faktisk det er for langt de fleste af os, ret mig hvis jeg tager fejl!! – så tror jeg vi lytter aktivt, nikker og siger tak for det gode råd. Og så bliver de nye informationer lagret på den der støvede hylde i hjernen, hvor man aldrig kan finde en skid.

Med mindre man selvfølgelig selv beder om de gode råd. For så kommer de nye informationer fint ind og ligge i den velorganiserede skuffe – hvis altså de folk man beder om råd, siger det man forventer de skal sige…

Fra flaske til næse...Det handler jo bare om at jeg i fredags ringede til vores søde sundhedsplejerske og fik det råd, som vi måske nok skulle have fået for 3-4 måneder siden, men som vi først var klar til bede om nu. “Tag nu bare den flaske fra hende”. Så klart kan det siges. Og nu, her fire dage efter, er Olga fuldstændig flaskefri. Den næste sætning der kommer her, bliver kun hvisket, for så kan det være at hende nemesis-kællingen ikke lytter…ssshhh… Det går rigtig godt, og Olga sover bedre end nogensinde. I nat sov hun hele natten i sin egen seng! Sssshhh, blev der sagt. Lad det endelig blive mellem os!..

 

 

Tag barnet med i køkkenet

Gave fra Kitchen4Kids 1På mit arbejde er et af vores hovedformål, at få børnene til at blive mere involveret i madlavningen. Statistikken viser, at det er overraskende få, der rent faktisk laver mad sammen med deres børn – selvom intentionerne er gode! Alle vil det gerne, men hverdagen og ulvetime spænder ben for det. Jeg prøver virkelig også at få pigerne med ombord når det gælder maden. Både det, at være med til at dække bord, og f.eks. gøre klar til når vi skal spise morgenmad. Og jeg vil i dén Gave fra Kitchen4Kids 2grad også rigtig gerne have dem med når vi laver aftensmad. Mine gode intentioner møder nogle gange en sur lunte, hvor jeg faktisk er blevet helt overrasket over mig selv, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue al den mel, mælk og andet godt udover det hele, og den efterfølgende rengøring der følger med. Reelt set ved jeg jo godt, at det kan dreje sig om ekstra fem minutter med en klud, men oveni alt det andet, kan det jo vælte læsset!

Gave fra Kitchen4Kids 3Nogle gange sker det heldigvis alligevel – specielt når jeg ser hvordan Irma og manden hygger sig med at lave søndagspizzaer og alt mulig andet. Dét vil jeg også have med mine børn!

Og da jeg så fornylig blev kontaktet af Dorthe fra Kitchen4Kids, som spurgte om jeg ville teste et par af hendes varer, sagde jeg fluks ja. For hvis sjovt børne-køkken-grej kan gøre det lettere for Gave fra Kitchen4Kids 4både pigerne og deres tilsyneladende sarte mor, at lave mad sammen, så jatak!! Så jeg fik en superfin pakke med en børnekniv, nogle æggeformere og to sjove silikone-bageforme. Jeg åbnede pakken sammen med pigerne, som straks tog ejerskab på det hele. Kniven praler med at kunne skære i grøntsager, men ikke i fingre. Og det er sgu da en cool aftale. Den har bølget skær og er naturligvis ikke superskarp – og skærer derfor heller ikke pæneste stykker – men Irma tog den Gave fra Kitchen4Kids 5straks til sig, og fik skåret nogle gode agurkestykker, som blev indtaget med stor fornøjelse. Æggeformerne er også ret sjove. Man koger sine æg helt normalt, piller dem, og lægger dem varme ind i formen. De lukkes (og her vil jeg anbefale at man ikke købe giga-øko-æg, der var altså en del af hviden, der gik til spilde da formen skulle lukkes), og lægges i koldt vand i fem minutters tid. Og herpå får man så fine æg formet som kanin, bil, bamse eller fisk. Sjov gimmick!!

Gave fra Kitchen4Kids 6De sidste to silokoneforme er til kager eller is. De giver enten et resultat der ligner et tog eller et slot. Jeg lavede noget smoothie-is og kom i formene, og pigerne fik så lov at spise et helt lokomotiv af is dagen efter… Et kæmpehit! Til oplysning kan jeg sige, at hver portion i den tredelte form, svarer cirka til en muffinstørrelse. Jeg nåede desværre ikke at tage billeder af det færdige resultat, da pigerne var lidt for utålmodige, men I må tage mit ord for det – de var fine :-)

Gave fra Kitchen4Kids 7Jeg håber stadig på at blive bedre til at tage pigerne med i køkkenet – kunsten er, at få plads til skærebræt, madvarer, gryder, skåle og to tøser på køkkenbordet… men det kan altså lade sig gøre.

 - Sponsoreret indlæg.

Måtten eller Morten?…

I går da jeg hentede pigerne – i øvrigt første dag i år hvor jeg hentede dem begge på legepladsen, hurra for forår og udevejr! – var der en Irma, der akut skulle op og tisse. Vi løb op i børnehaven altimens Irma halvråbte “jegtissersnartibuksernejegtissersnartibukserne”… Da vi kom op på børnehavens toilet, kom lederen ud og sagde hej. Hun havde hørt at der var en, der virkelig skulle skynde sig, og var nysgerrig på hvem det var. Det førte hende til en historie om da hun selv var barn, og legede i gården. Når det var ved at være spisetid løb hun op og ringede på, så hendes mor kunne lukke hende ind. Og hver dag stod hun så og tissede på måtten når moren åbnede døren… Hovsa.

Jeg smilede af historien og koncentrede mig igen om Irma, der havde lyttet til historien, men uden at have sagt noget. Da lederen var trisset tilbage til sit kontor, spurgte hun så:

“Hvorfor tissede hun altid på Morten? Hvem var han?”…

 

Babysitning

Godt med godt på. E. kom mens pigerne stadig var oppe, læste godnathistorie for Irma, og nåede at lege lidt med dem begge. Netop i dag havde Olga sovet tre timer til middag, så hun var en smule svær at lægge til at sove. Men vi var ude af døren kvart i 8. Afsted til tur i Rundetårn og et par øl på værtshus.

Nu hjemkommet. Begge piger har storsnorket i den tid E. har været her og hun har tjent penge ved at holde brandvagt og se Netflix. Præcis som vi gerne ville have det.
Næste gang blir det også med putning. Men ikke med flere øl på en hverdag, pyyyh jeg forudser en hård dag i morgen!