Forberedelse og aftapning..

I fredags var vi til fødselsforberedelse for anden gang. Denne gang handlede det om smertelindring af enhver slags, og hele forløbet omkring fødslen. Nogen synes måske at det kan være skræmmende at høre om, men jeg synes at viden giver ro på – i hvert fald i det her tilfælde! Jeg synes det er meget behageligt at kende de forskellige muligheder, både indenfor bedøvelser, blokader, alternative muligheder og fødestillinger. Og jeg er meget tryg ved at vide, at jeg kan ignorere nogle af de nyhedsbreve og bøger der foreskriver, at man skal have lavet en ønskeliste over hvordan man tænker fødslen skal forløbe – for hvordan kan jeg på nogen måde lave sådan en liste når jeg ikke kender min egen smertetærskel (hvad fødsler angår..) eller i det hele taget ved hvordan alting vil løbe af stablen?!? Jordemoderen forklarede derimod at det bedste var, hvis vi holdt os åbne overfor alle muligheder, men at vi altid havde muligheden for selv at foreslå noget eller simpelthen sige nej til jordemoderens forslag. Måske banalt, ja, men dælme godt at få gentaget!!

Afslutningsvist spurgte jeg om de havde nogle gode forslag til hvad man kan stille op med al den overskydende væskesamling i kroppen – og her foreslog de begge (jordemoder og jordemoder-studerende) at jeg skulle opsøge en akupunktør. Der er ingen garantier for at det virker, men muligheden foreligger. Jeg har aldrig prøvet det før, men det skal jo ikke afvises af den grund. Så tiden er nu bestilt, og jeg glæder mig til aftapningen – ja, okay, jeg har en forestilling om, at lige så snart nålen stikkes ind, så pibler vandet ud… Måske har jeg et andet billede efter på onsdag, men lad mig lige blive lidt i troen… ;-)

Hænder, fødder, tøj & sko…

Og her gik jeg og troede, at jeg når jeg gik på barsel, ville aktiviteten på bloggen stige massivt…Godt så – jeg håber I bærer over med mig. Mit personlige aktivitetsniveau er også gået hastigt ned, hvilket nok er meget godt. I går sad jeg i møde hele dagen, og det kan min krop bare ikke håndtere mere – det her med at sidde på en hård stol i mange timer i streg gjorde, at jeg praktisk talt var grydeklar da jeg landede herhjemme kl 17. Så ved man det!

Desuden lader det til at mine lemmer – hænder og fødder – nu har indtaget den størrelse, som de har tænkt sig at beholde resten af graviditeten. At mine fødder og ankler hæver er jo ikke en nyhed, og min vielsesring har ligesom også sat større mærker end normalt længe, men nu har fødderne nået den størrelse, som kun virker i gummistøvler, og min venstre arm (yndlingsarmen) falder konstant i søvn og jeg kan ikke længere lave en knytnæve…

I søndags var vi til navnefest i Lyngby, og på vej derop skulle vi ind forbi Nørreport station – jeg har på dette tidspunkt ét par, forholdsvist udtrådte, stiletter som jeg stadig kan passe, og dem har jeg valgt at tage på. På Nørreport træder jeg i et lille (hælformet?) hul, og her efterlader jeg store dele af hælen… Eftersom jeg ikke synes jeg er helt klar til at overgive mig 100% til gummistøvlerne, tog jeg i går eftermiddags en rask beslutning og kørte forbi Tøj&Sko – nu har jeg købt flade, sorte, læder(agtige) støvler i en størrelse jeg kan passe…

Jeg accepterer naturligvis tingenes tilstand – men jeg er sgu ikke tilfreds!!

Når litteratur og virkelighed ikke stemmer overens…

Da jeg var ca. i 18.-19. uge begyndte folk at spørge om jeg kunne mærke liv. Det forventes jo når maven begynder at vise sig, og det står også i alle bøgerne, at i disse uger mærker du nok de første små puslerier. Jeg synes jeg havde en lidt forsinket oplevelse, og da det endelig kom, føltes det virkelig bizart og herligt på én og samme tid. Men i ventetiden – de uger hvor der i alle bøgerne stod at der skulle være begyndende aktivitet – bliver man jo som novice en anelse ængstelig! Det skal jo gerne følge opskriften, ik?!

Og i denne tid, nu hvor jeg er i 34. uge, skriver de kloge mennesker at “Nu kan du jo nok mærke hvordan babyen ligger, og hvilken legemsdel, der bevæger sig”. Og hvad kan jeg sige, andet end NEJ SGU!! Det er da fortvivlende.

Da vi var til jordemoder for 1½ uge siden fik vi at vide, at barnet lå med hovedet nedad, men hvis jeg ikke havde fået det at vide, kunne jeg sagtens have troet at det var lige omvendt… Og om det er en arm, en skulder, en fod eller et knæ, der giver et pludseligt ryk i maven, det kan jeg altså virkelig ikke mærke forskel på.

Så nu håber jeg bare, at dette ikke betyder, at jeg ikke kan kende forskel på hoved og mås når bebsen kommer ud…. :-/

Hvalfornemmelser

Jeg synes ellers ikke jeg har været plaget af det, men i dag har jeg virkelig følt mig stor og kluntet. Når det fx tager det meste af et minut at komme op fra sofaen.. eller når der ikke findes det rigtige sted at sidde/ligge/stå… Så synes jeg faktisk at der er MEGET langt til d. 29. december!!

Jeg satser på at det er en hurtigt forbipasserende søndagsfornemmelse – naivt måske, men alternativet er simpelthen uacceptabelt.

Vi var til fødselsforberedelse for første gang i fredags. Vi hørte om graviditetsgener (ovenstående blev pudsigt nok ikke drøftet…), om hvornår man bør reagere på generne og kontakte jordemoderen, og så så vi fødselsfilm (lærerige, men frygteligt meget fra 80′erne!!).

Der var en af de andre gravide, der spurgte om, hvad man skal gøre hvis veerne melder deres ankomst nytårsnat, og man gerne vil have en taxa til hospitalet – i en vis fart!!
Og her var det meget betryggende at høre flere ting: 1) At taxaselskaberne prioriterer dem med veer frem for fulde mennesker, der skal til fest. 2) At hospitalerne har en secret hotline til taxa og kan komme igennem når ingen andre kan, og endelig 3) At de ikke er blege for at sende en ambulance, hvis intet andet kan komme frem.

Der faldt en ret stor sten fra mit hjerte! Nu mangler jeg bare at lægge en slagplan for hvordan jeg kommer op fra den madras jeg ligger på inde i vores stue. Hmmmm….

Gratis sager…

Matas BabyklubNu har jeg hentet min første gratis babypakke – fra Matas.  Og den indeholder flere brugbare sager: Et par bleer, lidt babyolie og -lotion, fodsalt til ømme fødder (tak!), vådservietter og lidt blandet fra Natusan. Generelt ret brugbart synes jeg.  Og her er det så jeg nok går hen og bliver lidt grådig… for hvad kan man ellers få!?..

Jeg skal ned og hente pakken fra Libero på mandag, og pakken fra Babysam (som vist er den samme som den fra Pampers – der er noget samarbejde ind over her) inden for 3 uger.

Men hvis der er nu er nogen derude, der ligger inde med en masse viden om disse startpakker, så synes jeg da at vi skal bringe det frem i lyset her :-)

Barsel!

Så er jeg simpelthen gået på barsel – aaaahhhh!!!! Nu er jeg jo reelt kun to dage “inde”, men vejrudsigten hjælper i høj grad på nydelsen. Der er ingen skam i at sætte en kande te over, tænde for radioen og nyde krimien når regnen pisker ned udenfor…

Indtil videre byder denne uge på (ud over ovenstående altså…) projekt: Bliv-så-for-pokker-færdig-med-det-puslespil-så-vi-kan-generobre-spisebordet, ekstra hygge om manden som skranter lidt med helbredet, besøg af kolleger til kage og husmoderlig snak, fødselsdag hos veninde og sidst men ikke mindst: Lave to-do-liste over barselsprojekterne.

I vores entre har vi for lang tid siden valgt at male hoveddøren med tavlelak, og jeg tænker at denne skal være rammen om min liste. Jeg har jo allerede lavet en “mindre” mental oversigt over nogle af de essentielle ting, der skal skaffes: Madras til lift, puslebord og barneseng, flere stofbleer, flere sparkedragter og babytøj generelt osv…

Derudover er der en temmelig lang liste af ting jeg skal have undersøgt – her kan jeg da få stimuleret min faglighed lidt, da jeg faktisk synes det kræver en enorm researchindsats og gøre de rigtige valg ift. babyalarm, bæresele og børnehave. (Ja, jeg ved godt at der skulle stå vuggestuer, men så havde jeg ikke fået de 3 B’er…) Så her er der både bøger og hjemmesider der skal granskes.

Og dernæst er der projekter on the side – fx har jeg længe gået og tumlet med at få undersøgt om det er muligt at få vejbump på vores vej. Bilerne (eller rettere sagt dem bag rattet…) har en tendens til at køre temmelig råddent ned af vejen, på trods af parkerede biler på begge sider, legeplads og SFO. Jeg tror ikke det er en umulighed – jeg ved bare endnu ikke hvad det kræver. Det skal da undersøges!

Når listen er skrevet, skal jeg nok uploade et billede – så er der også lidt flere, der kan tjekke op på mig ;-)

Stunt i undergrunden

Så skete det der ikke måtte ske – jeg skvattede i lørdags, ned af en stentrappe…på Hovedbanen.. Virkelig flot klaret. Der var s-togs-kaos (igen, igen) og mit tog var temmelig forsinket. Så jeg sad på en bænk på spor 11-12 og læste i en bog. Pludselig går det op for mig at toget den dag afgår fra spor 9, om to minutter! Tak skæbne! Så jeg løber – ned ad trappen – hvilket man jo naturligvis skal lade være med når man 1) har stilletter på og 2) er i 7. (næsten 8.) måned…

Så på de sidste 5 trin mister jeg fodfæstet og falder på min mås, skoene flyver af. Og her er jeg faktisk glad for at der altid sidder et par stykker og drikker øl i tunnelerne under Hovedbanen, for det var rigtig rart at blive hjulpet op, og tilbage i skoene. Og efter jeg havde sagt tak for hjælpen og skyndte mig(lidt mere forsigtigt) videre, kunne jeg i baggrunden høre “Hold sza kæft, det szå voldzomt ud”…

Jeg nåede toget, og sad hele vejen ud til Brøndby Strand med et meget ømt haleben og to forslåede fingre – og var dødurolig!! For tænk nu hvis jeg har slået bækkenet?, eller føder for tidligt?, eller begynder at bløde?… Mange ret voldsomme tanker flød igennem hovedet i det kvarter!
Og da min mor kom og hentede mig på stationen, kunne jeg ikke lade være med at græde – der er bare et eller andet med mor-knappen i den her forbindelse, der er direkte forbindelse til tårekanalen og Marie-5-år..

Men alt er selvfølgelig fint og jeg kunne igen konstatere at jeg overreagerede – mon det bliver sidste gang?…