Der er længe, længe til…

Klokken nærmer sig 5.30 og jeg har været vågen i ca. en time. Mine tanker er simpelthen alle steder, og jeg kan slet ikke samle mig om at falde i søvn igen. Så nu har jeg overgivet mig, er stået op, sat mig i stuen med stearinlys, computer og snart en kop the…

Hele dagen i går stod i konfektens tegn, og der er nu lavet 4 forskellige slags – mit hjemmelavede indlæg til julemenuen. En af mine gode veninder var her, så vi kreerede alt i dobbelt-portion, så der både var til familien i Brøndby Strand og Bagsværd.

Efter 5-6 timers forholdsvist intensive timer i køkkenet, var vi begge temmelig flade, og begge med konfektskader: Meget ømme håndflader af at rulle nougatkugler direkte fra fryseren, og senere marcipankugler med nøddefyld. Pyt med det, jeg tror faktisk det er det hele værd. Lækkert ser det i hvert fald ud :-)

Der er nu 6 dage til termin, og måske kan jeg bedst beskrive min sindstilstand ved at sammenligne den med de temmelig mange børn, der heller ikke kan sove, fordi de glæder sig helt sindsygt til jul! Jeg er spændt, nervøs, bekymret, afventende og glad i én pakke… Og jeg tror også det er nu at jeg må medgive, at jeg er faldet lidt i et ego-hul: Der er faktisk ikke noget der er mere interessant end den fødsel der ligger lige rundt om hjørnet! Jeg kan uden problemer tale om det hele tiden, og mine tanker er tilsyneladende så proppet med konceptet, at jeg ikke engang kan sove… Sidste gang jeg mindes at have haft det på samme måde er for omtrent 15 år siden, da ALT hvad der foregik i mit liv var hele essensen af at befinde sig i egoismens epicenter… (Min Mor vil nok kunne sætte er par vendinger på den tid – de år hvor man et eller andet sted er lovligt undskyldt, men som man nok senere i livet alligevel bør sige undskyld for…)

Nu er klokken blevet 6, og jeg har nu vedtaget at det ikke længere er nat – maven rumler og det er morgenmadstid!!