Dagens udflugt

I dag har jeg været på besøg på min arbejdsplads, og det er altså lidt mærkeligt at være på besøg et sted jeg normalt opholder mig dagligt. Det er da godt nok 3½ måned siden, men tiden er bare gået så afsindigt stærkt at det nok nærmere føles som om jeg bare har været på ferie… Men dette er den ene side af historien. På den anden side er arbejdet mig så fjernt, at jeg ved det hyggelige gensyn knap kunne finde ud af at spørge ind til mine kollegers dagligdag – simpelthen fordi al min interesse ligger hos Irma. Og selvom jeg selvfølgelig er i stand til at stille de rette spørgsmål, ja, så er jeg faktisk lidt ligeglad med svarene.. (Undskyld, men det er desværre sandt)
Men når det så er sagt, var det stadig rigtig godt at se kollegerne igen. 

Hvis de næste måneder går lige så stærkt som de første, så er jeg lidt spændt på hvor parat jeg er til at vende tilbage til arbejde (også med hensyn til den føromtalte interesse)… Men det må jo komme an på en prøve – tror alligevel ikke jeg ville egne mig som hjemmegående, selvom det virkelig temmelig nærliggende pt! :-)

Og jeg må da også indrømme at jeg så småt begynder at tænke på hvordan hverdagen skal hænge sammen når både manden og jeg starter i arbejde igen, og Irma forhåbentlig får plads i en god vuggestue. Jeg tror det er her forholdet for alvor kommer på prøve…den tid, den glæde (som man siger…)

Afslutningsvis vil jeg lige smide et spørgsmål ud til jer alle sammen – om noget ganske andet: Jeg får sidestik af at amme…Eller, det føles ligesom sidestik. Min mand mener det er fordi jeg er i så sindssygt dårlig form (tak skat..), men jeg kunne godt tænke mig at vide om det er et almindeligt fænomen eller hvad – nogen derude der kan nikke genkendende til sidestiksfornemmelsen?