På cafe med terroristen

Nu er det jo ikke så forfærdelig længe siden, at vi var dem uden børn. Så jeg kan godt huske hvordan det var at tage på cafe og spise brunch, og have en fornemmelse af at være fælles babysitter for “cafeens børn”. Uden at vide bedre og komme til at gå ind på den familie/børnevenlige cafe med unger alle steder og undre sig over hvorfor man overhovedet blev siddende… Nå, men nu er vi jo medlem af et andet segment. Vi er selv en del af klubben med de skrigende børn med nutellafedtede fingre (og nej, bare rolig, det har Irma ikke smagt endnu!). Og i dag havde jeg Irma med på cafe – jeg skulle lige til at skrive første gang, men havde da tydeligvis lige glemt op til flere ammesceancer iført latte… – men første gang med gående/løbende datter så! Jeg er da glad for at jeg havde spist hjemmefra og ikke havde gjort mig nogle brunchforhåbninger, for jeg fik ikke lov at sidde stille i mange minutter ad gangen.

Der ligger en meget børnevenlig cafe i mit nærområde, og jeg havde med ro i sindet lokket min veninde med derop. Men jeg må medgive at jeg ikke er klar – ikke klar til at slippe den lille terrorist løs og give de andre cafegæster (+/- børn) følelsen af fælles nanny. Irma sad lidt ved mig indtil hun havde vænnet sig til omgivelserne, og da hun opdagede at der var andre børn, fandt hun vuggestue-mentaliteten frem: Løb lige så langt hun kunne mens hun råbte AAAARRRGGGHHH!!! Det er sgu min datter :-D Og mens hun var løs (…), løb hun ud på toilettet hvor hun til sin store fryd fandt et børnetoilet, hvor hendes lille arm uden problemer kunne nå helt ned til kummevandet… great.

Jeg skyllede min kaffe indenbords, fik skovlet så meget rugbrød i Irma som jeg kunne, og fik lokket veninden ud på gåtur indtil der faldt ro over ballademageren. Der går nok lige et øjeblik inden vi (læs: jeg) er klar til det igen… I virkeligheden tror jeg de fleste cafegæster morede sig over Irma, men jeg må indrømme at jeg nok ikke søgte så meget øjenkontakt efter råbe-løbeturen…

Og nu hvor søndagen er ved at være slut, er min uge som næsten ene-forælder heldigvis også! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan I klarer det?? Bare det at få tid til at gøre rent er mig en gåde. Det eneste tidspunkt jeg nærmede mig støvsugeren i denne uge, var da Irma smadrede et glas på køkkengulvet… Jeg bukker mig i støvet! Alene i morges da jeg var på vej i bad og Irma selvfølgelig vågnede, måtte jeg ty til et gammelt ordsprog anno 2011: Vågent barn lærer nøgen kvinde at klatvaske…

Boller op, og boller ned…

Jeg har fået fornyet respekt for enlige forældre i denne uge! Manden kommer sent hjem alle aftener i denne uge, og skal tilmed afsted på personaleweekend lørdag-søndag. Så jeg synes virkelig jeg er mor på overtid herhjemme! Jeg er godt klar over, at dette er virkeligheden for mange, og at jeg lyder ganske forkælet i mine udsagn, men vi plejer at have en uge hvor vi er gode til at aflaste hinanden og deles om madlavning, badning, putning mv. Og så er det sgu sejt når det kun er mig, der er den… Og så er det kun onsdag?! Hvad pokker sker der lige for det!!

Og nu til noget langt mindre seriøst…

“Rap rap” rappede Ælling og snaskede på Bamses bolle. “La’ så vær”, sagde Bamse og holdt godt fast i bollen, mens han slog en lille prut og var lige ved at falde på numsen. “Rap rap – mig ha’ mer’ bolle”, sagde Ælling. “Der er masser af boller henne ved hulen, og du må få dem alle sammen, hvis du leger skjul med mig, Ælling” sagde Bamse. “Jodleho-hi-hu-hu, kom så og find med”.

Vi har fået denne fantastiske bog af nogle gode venner, men ingen af os herhjemme, kan læse denne side uden at knække helt sammen af grin… Vi bliver vist aldrig helt voksne :-)

Og apropos boller (…) er jeg begyndt at stresse lidt over at det jo snart er fastelavn (ja okay, der er knap halvanden måned endnu, men det bliver Irmas første gang med udklædning, og det synes jeg lægger et vist pres…). Da jeg var lille elskede jeg at klæde mig ud, og jeg tror vist min kære storesøster (som er 6,5 år ældre end mig) kan fortælle om, hvor mange gange jeg har været inde og “låne” hendes makeup som en del af et kostume-projekt… Fastelavn har altid været rigtig sjovt som barn, vi var jo ude og rasle og fik slik og penge alle vegne – gør man overhovedet det mere? Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig at sende Irma op og ned af Polensgade (her på Amager) som 8-9-årig for at rasle iført vinger og fekjole…Og er i øvrigt heller aldrig stødt på nogle børn herinde i byen, der praktiserer det. Nå, men jeg har i hvert fald sat jagten ind på et fedt kostume til hende den lille fis (se billede…) – og jeg arbejder ikke efter syselv-devisen, det er simpelthen for synd for Irma…

 

Og hvad skete der så?

Jeg vil lige følge op på reaktionerne af den dårlige dag i vuggestuen i torsdags. Fuldstændig ligesom pædagogen forudsagde var Irma stort set umulig at putte, og havde også en helt vildt urolig nat. Jeg forsøgte på et tidspunkt at lægge mig ind på sofaen med hende, hvilket resulterede i at hverken Irma eller jeg sov – hvad prøver man dog ikke der midt om natten i ren desperation! Men på besynderlig vis fik hun tilsyneladende nok søvn til at have en god fredag i vuggestuen. Jeg afleverede om morgenen – under ret store protester! DET gad hun på ingen måde. Men eftersom dagen lidt senere bød på fødselsdagssang og kage, var det en meget glad lille pige, jeg kunne hente om eftermiddagen. Jeg takker igen for børns skønne evne til at glemme og tilgive :-)

Og selvom hun var 2 timer om at blive lagt fredag aften, sov hun sødt hele natten. Det tror vi i hvert fald… vi, faren og jeg, har i hvert fald sovet TUNGT hele natten ;-)

Ellers har weekenden budt på mormor og morfar-visit, Irma og jeg endte faktisk med at være derude et helt døgn. Et døgn med Irma der roder i mine forældres køkkenskuffer, og som griner højt hver gang jeg siger nej til hende – Jeg er den fødte opdrager…hrm hrm… Og min far og jeg var i går ude og købe et nyt (brugt) medlem af vognparken. Jeg havde ellers satset på at vi kunne leve med barnevogn og cykelanhænger alene, men vi kommer simpelthen ikke udenom den klapvogn. Så nu er den indkøbt, med kørepose, regnslag og alt. Det er ikke sådan en, der kan pakkes sammen til ingenting, men til gengæld har den kurv under, 3 hjul (virkelig nem at manøvrere rundt med!) og kan vendes rundt så Irma både kan køre forlæns og baglæns – det sidste virker smart, men jeg må indrømme at jeg ikke helt har gennemskuet hvornår man bruger det…måske bliver jeg klogere??… Irma får lige lov at blive i barnevognen lidt endnu, synes ligesom ikke temperaturerne er nået klapvognshøjder endnu – og heldigvis kan vi få lov til at lade klapvognen stå ude ved mine forældre indtil vi laver byttet – vi kan simpelthen ikke tillade os at kapre mere plads i cykelkælderen!

Jeg skrev for et stykke tid siden, at Irma er begyndt at vinke, det er i høj grad tiltaget! Jeg er dog ikke helt sikker på, at hun ved hvorfor man vinker… Hun har ikke kodet det sammen med farvel endnu i hvert fald! I lørdags da vi skulle sige farvel til faren, stod han længe og vinkede til hende, uden reaktion. Og først 50 meter længere nede ad gaden, begynder hun at vinke – ganske spontant. Hvilket resulterede i, at en anden mand, der går i nærheden begynder at vinke til hende. Han fik et meget langt og undrende blik “Hvad i alverden laver du?” stod der skrevet henover panden på hende. Jeg opgav at forklare og sendte manden et smil i stedet :-)

 

Tromlet

I dag hentede jeg en Irma med tårer øjnene. Det er heldigvis ikke noget jeg har prøvet før, og jeg håber virkelig heller ikke det er noget, der bliver hverdagskost. Hun har haft en dårlig dag i vuggestuen. Hun er blevet tromlet af en anden pige. Og eftersom jeg fik grumme billeder på nethinden af skubberier og andet voldsomt, var jeg lige nødt til at høre nærmere; “øøøhh, hvad betyder tromlet??”. I denne henseende betyder tromlet at, der er en pige, der er “efter hende”. Irma kan rigtig godt lide at lege selv nede på stuen, hun går og hygger med legesager, kigger lidt på de andre børn, efteraber de store piger og leger videre. Denne pige har i dag rendt i hælene af hende – og jeg fik altså ikke alle detaljer, men hun har under alle omstændigheder ikke fået lov til at gå for sig selv. Pædagogerne har været opmærksomme på det, også fordi denne pige har gjort det samme ved en af de andre små. Så de har skilt pigerne ad flere gange, rykket dem ned i hver sin ende af stuen, og virkelig passet på lød det til. Men det er stadig nået at blive for meget for Irma.

Så da en af de små drenge kom hen, til eftermiddagsmaden, og tog fat i hendes højstol (mere skulle der åbenbart ikke til) gik hun helt bananas og græd og skreg. Så jeg hentede Irma med 11-tal under næsen og tårer i øjnene. Puuh det skærer i mit hjerte.

Pædagogen forklarede at vi pga. den dårlige dag godt kunne opleve lidt uroligheder her til aften og måske sågar i nat, i form af onde drømme, og Irma har, ganske som hun forudsagde, været en time om at blive lagt – helt usædvanligt! 60 minutter med at kramme, læse historie (x 7…), “læg dig ned og sov, skat”, nusse lidt på ryggen, give en sut, give lidt at drikke…osv osv… Jeg håber nu at hun kan få en god nattesøvn, det er altså synd hvis hun er alt for træt i vuggestuen i morgen, så er der jo slet ikke noget at stå imod med. Og det er vel også på tide hun lærer at slå igen?… ;-)

Allerede teenager?…

Jeg synes ikke vi går rundt og hvisker når Irma er puttet, men vi tager da lidt hensyn og skruer stemmerne et nøk ned. Men gang på gang morer jeg mig over hvor lidt betydning det i virkeligheden har. Har netop været inde på hendes værelse, tændt lys, fundet tøj frem, trukket gardiner fra og nusset hende på kinden – og hun snorker derudaf!! Godt sovehjerte, jatak :-)
Men hvis hun som 1-årig er så svær at vække, hvad skal der så ikke til når vi rammer gymnasiealderen, yikes!..

Vi har været vågne flere gange i nat, men ikke pga Irma!! Hurra! Vi er vant til at bo i en børneløs ejendom, vi er de første af de par der bor her, der har fået børn. Så vi er vant til at høre tv-lyde, fodtramp og katteløb. Men vores overboere er taget på 2 måneders vinterferie (…) og har lånt deres lejlighed ud til nogle venner med barn. Og selvom jeg ikke har mødt dem, har jeg en formodning om at vores børn er jævnaldrende. Deres vågner i hvert fald også om natten. Det er altså mærkeligt at vågne til barnegråd og opdage at vores barn snorksover, og at gråden kommer oppefra. Så kan man nok så fint sige, at enhver mor kan genkende deres barns gråd, ja okay det tror jeg sådan set også godt jeg kan, bare ikke lige i søvne…

 

Sov mit barn, sov længe…

Vi har forsøgt at tale lidt med hende om det, men langt de fleste aftener/nætter er vi ikke helt enige med Irma om hvor meget den lille frøken skal sove… I mandags var første dag efter ferien og Irma besluttede at vågne til dåd omkring kl 05 – personligt har jeg ikke brug for at vågne her, jeg har hverken køer der skal malkes, hunde der skal luftes eller et arbejde der kræver min opmærksomhed på det tidspunkt. Og jeg kan faktisk godt finde ud af at vågne kl 02, give en flaske/en sut/et kram og gå i seng igen, og vågne udhvilet når vækkeuret ringer kl 6. Men at blive vækket en time inden jeg skal op, nej nej nej, det duer bare ikke!! Et andet scenarie har udrullet sig i ugens løb: Tre nætter med vågen datter mellem kl bæ og kl MEGET tidligt, cirka af en times varighed. Det er heller ikke i orden faktisk. Og det sludrer vi lidt om herhjemme, og lige lidt hjælper det…

Torsdag vågnede Irma med temmelig høj feber og eftersom jeg havde den højeste mængde af møder jeg helst ikke måtte misse, trak jeg arbejdskortet og faren blev hjemme. Fredag kunne vi heldigvis hive en morfar ind over, og det forløb fuldstændig uden problemer. Hun havde danset, læst bøger, leget og generelt bare underholdt morfaren, som forlod Amager med følelsen af at være verdens bedste Irma-passer, virkelig fedt! Og det er ekstragodt fordi Irma i laaaang tid har været ret afvisende overfor morfaren, ved ikke helt hvorfor, men mænd med skæg er bare sværere tilgængelige end andre.

I går havde jeg en ekstra lang arbejdsdag og var derfor slet ikke med til putning eller andet, og måtte derfor nøjes med sms-updates fra manden. Han vovede pelsen og puttede Irma over en time før normal sengetid – tidligere har det være totalt no-go fordi hun så er vågnet kl 9 og været klar til leg indtil midnat – men nu hvor putteritualet er kørt i stilling er det åbenbart blevet en mulighed. Hun havde været så træt at hun stort set havde siddet op og sovet… Og bortset fra en nødvendig skiftning ved 3-tiden i nat, har der stort set ikke været et kvæk fra hende, og hun sov til kl. 9.30!!! 14 timers søvn blev det til! Vi vågnede cirka 5 minutter før Irma, og har virkelig fået indhentet ugens manglende søvndosis. SÅ skønt :-)

Resten af eftermiddagen (og Irmas lur) byder på mere tedrikning, omplantning af et par blomster, grydestegning af kylling og måske (hvis han er heldig) lidt forkælelse til den hovedpineramte mand på sofaen :-) Utrolig hvad lidt nattesøvn kan gøre ved effektiviteten. God weekend!!

Hvem har taget min datter??

Nogen har været så flabede at bytte min milde og glade datter ud med lidt af en temperamentsfuld lille dame, og jeg kunne RIGTIG godt tænke mig at få hende den den søde (læs: nemme!) igen, tak!!

Irma og jeg har været på tur i denne uge, vi var på mostervisit i Århus onsdag til fredag. Meget hyggeligt! Og alt for sjældent!! Men allerede på vej vestpå i onsdags kunne jeg se, at noget var galt. Jeg havde forsøgt at time køreturen med Irmas middagslur så godt som overhovedet muligt, så de første to timer sad jeg og læste blad, drak kaffe og var aldeles civiliseret mor-på-tur. Men så vågnede banditten! Det startede meget godt: et par ture ned igennem vognen, op og sidde på sædet og bladre i en bog, charme med de nærmeste medpassagerer: Meget tilfreds mor på dette tidspunkt. Så ville hun igen ud og rende, og det gør jeg gerne, men hun vil selv, og vil på ingen måde holde i hånd – og tog har det altså med at slingre… så hun falder første gang, anden gang, tredje gang…og tredje gang vil jeg tage hende op, men kommer til at banke hendes lille hoved op i bagagehylden… Her holdt de andre mennesker i kupeen op med at kigge på mig, ingen ville kigge på hende den onde mor på tur… for fanden da!! Tror simpelthen jeg havde den sorteste sky hængende over hovedet, og med en grådkvalt datter på armen tilmed: Kønt billede…

Men vi landede da i Århus, og min frygt for om Irma ville være bange for hunden var fuldstændig ubegrundet. Hun nærmest hvinede af fryd når den var i nærheden. Og Teddy hyggede sig da også med Irma, den var i hvert fald ikke til at fjerne fra hendes side når det var spisetid… Irma fik vist slikket leverpostej (og andre sager) af fingrene mere end én gang :-) Det er nu smart med sådan en levende støvsuger, alle krummer var inhaleret i det øjeblik de landede andre steder end i Irmas mund – fikst. Hvis jeg kunne slippe for gåturene og hundehårene, så havde vi da skaffet sådan en for længst ;-)

Men hun er simpelthen mere hidsig end normalt, og vi tolker det som ren og skær frustration. Hun er begyndt at kaste sig hvis hun får et nej, hvilket ikke er så fikst når vi fx befinder os i mormor og morfars hjem med klinkegulv i køkkenet! Selvfølgelig må det være frusterende at der bliver sat grænser HELE tiden, og vi prøver virkelig ikke at være de nej-sigende forældre, men derimod give hende et alternativ. Men hun har jo ikke en kort lunte fra fremmede… Og så må det efterhånden være meget frustrerende at vi ikke kan forstå hvad hun siger – for hun prøver uden tvivl at snakke med os. Hun er meget optaget af vores munde, og kan blive helt paralyseret når vi over-artikulerer, men det dersens sprog er jo ikke specielt ligetil.

Jeg håber hun har en god dag i morgen – vi skal til barnedåb i Holmens Kirke kl. 10 og det vil jo sige at det er med gudstjeneste. Det bliver bare en hyggeligere time (eller hvor lang tid tager den slags???) hvis Irma ikke skriger og vrider sig på kirkegulvet…

Godt nytår!

Okay, den hilsen burde være faldet i går, men det var mig fysisk umuligt at konstruere en sætning i går – hverken på skrift eller tale… Det var ikke engang fordi jeg drak mig fuld nytårsaften, men da jeg var klar til at gå i seng omkring 02.30, vågnede Irma op til dåd. SHIT hvor var det svært at blive ved med at gentage “Du skal lægge dig ned og sove skat, det er nat nu, godnat” i et roligt og fattet stemmeleje…Med jeg gjorde det, omkring 20 gange… Tror dog faktisk jeg stod og græd henover tremmesengen på et tidspunkt – af ren og skær træthed. Så det blev vist til ca. 4 timers søvn inden jeg stod op med en meget frisk datter. Jeg tror vist vi kunne have modtaget prisen for verdens kedeligste forældre i går, mit højdepunkt må have været da jeg byggede legotårne som Irma kunne rive ned…

Men nytåret ordnede også noget andet, for da vi tidligere i december besøgte de venner vi også fejrede nytår hos, var hun superbange for deres hund (verdens mest godmodige og tålmodige labrador), og det samme gjaldt nytårsaften. Men da vi stod op 1. januar var det bare Irma, Vildberg (hunden) og mig. Og her opdagede hun, at den ikke var spor farlig. Og hunden fandt jo også ud af, at hun ikke var så interessant som han syntes hun var dagen før…Jeg håber bare, at det ikke kun gælder Vildberg, men også andre hunde vi kender. Jeg regner med at Irma og jeg skal til Århus i løbet af ugen og besøge min søster – og her bor Teddy også – en anden familiehund. Er spændt på hendes reaktion.

Og grunden til at det kun er måske vi drager vestover, er fordi Irma skal vaccineres i morgen tidlig. Og det er altid lidt interessant at se, hvor meget sygdom der følger med det. De sidste to gange hun er blevet vaccineret (de eneste to gange) er hun blevet VILDT syg, men kun et døgns tid. Så jeg håber på lige så hurtig ekspeditionstid med de indsprøjtede baciller, så vi kan komme afsted på onsdag :-)

Vi holder jo så lige en uges ferie mere her på adressen, og det gør søndagen 8x bedre! Så godt nytår herfra!

2010 i statistik…

Jeg fik denne mail fra WordPress her til morgen, og kan lige dele statistik-delen med jer:

Crunchy numbers

Featured image

A Boeing 747-400 passenger jet can hold 416 passengers. This blog was viewed about 10,000 times in 2010. That’s about 24 full 747s.

 

In 2010, there were 96 new posts, growing the total archive of this blog to 128 posts. There were 58 pictures uploaded, taking up a total of 98mb. That’s about 1 pictures per week.

The busiest day of the year was February 12th with 130 views. The most popular post that day was Oplevelser som førstegangs-mor.

Where did they come from?

The top referring sites in 2010 were facebook.com, google.dk, WordPress Dashboard, google.com, and da.wordpress.com.

Some visitors came searching, mostly for mor for første gang, “mor for første gang”, jeanett kaare, støttestrømper gravid, and puslebord.

Attractions in 2010

These are the posts and pages that got the most views in 2010.

1

Oplevelser som førstegangs-mor February 2010
5 comments

2

Så skete det! January 2010
9 comments

3

Om August 2009

4

Ude-mor September 2010

5

Under ombygning… November 2010
9 comments