Nogen har været så flabede at bytte min milde og glade datter ud med lidt af en temperamentsfuld lille dame, og jeg kunne RIGTIG godt tænke mig at få hende den den søde (læs: nemme!) igen, tak!!

Irma og jeg har været på tur i denne uge, vi var på mostervisit i Århus onsdag til fredag. Meget hyggeligt! Og alt for sjældent!! Men allerede på vej vestpå i onsdags kunne jeg se, at noget var galt. Jeg havde forsøgt at time køreturen med Irmas middagslur så godt som overhovedet muligt, så de første to timer sad jeg og læste blad, drak kaffe og var aldeles civiliseret mor-på-tur. Men så vågnede banditten! Det startede meget godt: et par ture ned igennem vognen, op og sidde på sædet og bladre i en bog, charme med de nærmeste medpassagerer: Meget tilfreds mor på dette tidspunkt. Så ville hun igen ud og rende, og det gør jeg gerne, men hun vil selv, og vil på ingen måde holde i hånd – og tog har det altså med at slingre… så hun falder første gang, anden gang, tredje gang…og tredje gang vil jeg tage hende op, men kommer til at banke hendes lille hoved op i bagagehylden… Her holdt de andre mennesker i kupeen op med at kigge på mig, ingen ville kigge på hende den onde mor på tur… for fanden da!! Tror simpelthen jeg havde den sorteste sky hængende over hovedet, og med en grådkvalt datter på armen tilmed: Kønt billede…

Men vi landede da i Århus, og min frygt for om Irma ville være bange for hunden var fuldstændig ubegrundet. Hun nærmest hvinede af fryd når den var i nærheden. Og Teddy hyggede sig da også med Irma, den var i hvert fald ikke til at fjerne fra hendes side når det var spisetid… Irma fik vist slikket leverpostej (og andre sager) af fingrene mere end én gang Det er nu smart med sådan en levende støvsuger, alle krummer var inhaleret i det øjeblik de landede andre steder end i Irmas mund – fikst. Hvis jeg kunne slippe for gåturene og hundehårene, så havde vi da skaffet sådan en for længst

Men hun er simpelthen mere hidsig end normalt, og vi tolker det som ren og skær frustration. Hun er begyndt at kaste sig hvis hun får et nej, hvilket ikke er så fikst når vi fx befinder os i mormor og morfars hjem med klinkegulv i køkkenet! Selvfølgelig må det være frusterende at der bliver sat grænser HELE tiden, og vi prøver virkelig ikke at være de nej-sigende forældre, men derimod give hende et alternativ. Men hun har jo ikke en kort lunte fra fremmede… Og så må det efterhånden være meget frustrerende at vi ikke kan forstå hvad hun siger – for hun prøver uden tvivl at snakke med os. Hun er meget optaget af vores munde, og kan blive helt paralyseret når vi over-artikulerer, men det dersens sprog er jo ikke specielt ligetil.

Jeg håber hun har en god dag i morgen – vi skal til barnedåb i Holmens Kirke kl. 10 og det vil jo sige at det er med gudstjeneste. Det bliver bare en hyggeligere time (eller hvor lang tid tager den slags???) hvis Irma ikke skriger og vrider sig på kirkegulvet…