Og hvad skete der så?

Jeg vil lige følge op på reaktionerne af den dårlige dag i vuggestuen i torsdags. Fuldstændig ligesom pædagogen forudsagde var Irma stort set umulig at putte, og havde også en helt vildt urolig nat. Jeg forsøgte på et tidspunkt at lægge mig ind på sofaen med hende, hvilket resulterede i at hverken Irma eller jeg sov – hvad prøver man dog ikke der midt om natten i ren desperation! Men på besynderlig vis fik hun tilsyneladende nok søvn til at have en god fredag i vuggestuen. Jeg afleverede om morgenen – under ret store protester! DET gad hun på ingen måde. Men eftersom dagen lidt senere bød på fødselsdagssang og kage, var det en meget glad lille pige, jeg kunne hente om eftermiddagen. Jeg takker igen for børns skønne evne til at glemme og tilgive :-)

Og selvom hun var 2 timer om at blive lagt fredag aften, sov hun sødt hele natten. Det tror vi i hvert fald… vi, faren og jeg, har i hvert fald sovet TUNGT hele natten ;-)

Ellers har weekenden budt på mormor og morfar-visit, Irma og jeg endte faktisk med at være derude et helt døgn. Et døgn med Irma der roder i mine forældres køkkenskuffer, og som griner højt hver gang jeg siger nej til hende – Jeg er den fødte opdrager…hrm hrm… Og min far og jeg var i går ude og købe et nyt (brugt) medlem af vognparken. Jeg havde ellers satset på at vi kunne leve med barnevogn og cykelanhænger alene, men vi kommer simpelthen ikke udenom den klapvogn. Så nu er den indkøbt, med kørepose, regnslag og alt. Det er ikke sådan en, der kan pakkes sammen til ingenting, men til gengæld har den kurv under, 3 hjul (virkelig nem at manøvrere rundt med!) og kan vendes rundt så Irma både kan køre forlæns og baglæns – det sidste virker smart, men jeg må indrømme at jeg ikke helt har gennemskuet hvornår man bruger det…måske bliver jeg klogere??… Irma får lige lov at blive i barnevognen lidt endnu, synes ligesom ikke temperaturerne er nået klapvognshøjder endnu – og heldigvis kan vi få lov til at lade klapvognen stå ude ved mine forældre indtil vi laver byttet – vi kan simpelthen ikke tillade os at kapre mere plads i cykelkælderen!

Jeg skrev for et stykke tid siden, at Irma er begyndt at vinke, det er i høj grad tiltaget! Jeg er dog ikke helt sikker på, at hun ved hvorfor man vinker… Hun har ikke kodet det sammen med farvel endnu i hvert fald! I lørdags da vi skulle sige farvel til faren, stod han længe og vinkede til hende, uden reaktion. Og først 50 meter længere nede ad gaden, begynder hun at vinke – ganske spontant. Hvilket resulterede i, at en anden mand, der går i nærheden begynder at vinke til hende. Han fik et meget langt og undrende blik “Hvad i alverden laver du?” stod der skrevet henover panden på hende. Jeg opgav at forklare og sendte manden et smil i stedet :-)