Søndag

I dag blev en af de der søndage hvor forslagene til udflugtsmål var ALT for mange, og vi pga. først en sulten datter, så en datter med fyldt ble (sjovt som det hænger sammen), først kom halvanden time senere ud af døren end egentlig tænkt. Og da vi allerede på vej ned mod metroen var ved at få istapper i snotnæsen, endte det med at turen blev tre stop væk, gyngetur på en lille legeplads på Nikolaj Plads, gåtur ned af Strædet og med bussen hjem…bbbrrrr… Så meget for forslag om naturlegeplads, gåtur i andre bydele end vores egen lille baghave eller smålure på huse som vi ikke har råd til… Vi prøver igen næste søndag hvor foråret HELT sikkert har meldt sin ankomst!

Jeg har haft noget nær verdens hyggeligste weekend, og været sammen med mine tre ældste veninder + mænd + børn, i et overflødighedshorn af snak, grin, mad, rødvin, børneleg, slik og kaffe. Det har været skønt!! Vi jokede lidt med hvor anderledes det er at mødes nu end for 4 år siden – inden børn – hvor der altid var fest til seeeent om natten, meget mere rødvin og temmeligt sikkert også godt med drinks. Og i går aftes da vi havde sat maden på bordet og vi alle sammen sad ved bordet kl 17.30 (LOL) og ca. var samlet i 5 minutter… for så var der en lille fis, der skulle ammes, en der skulle ned og lege og gerne ville underholdes, en der var træt og skulle puttes og en der ikke rigtig gad at spise…. Helt klassisk :-) Endnu sjovere er det så at forestille sig når vi har fået flere end bare en hver…Ja, for det første skal vi ud og leje en lejrskole for at finde sengepladser nok :-) Eller måske kun ses om sommeren så nogle kan sove i telt i haven (børnene fx…)

Indtil videre må jeg bare konstatere at jeg ser dem alt for sjældent! Kollektiv anyone?…

I får lige et billede med på vejen – det så meget fint og idyllisk ud, med to små piger, der så Bamse sammen, men i den tid vi brugte på at finde kamera frem, var Ipad’en med Bamses Billedbog blevet væltet på gulvet (af vores terrorist…) og Irma havde mistet interessen og var på vej videre på eventyr…

 

 

Det er vist meget godt jeg er blevet tanket op på overskud og grin, for den kommende uge byder på endnu en næsten-alene-mors-uge. Manden drager på kursus i morgen på Fyn og har også arbejds-aften-planer på den anden side af kursus…Så lige nu lægger jeg madplan efter hvor hurtigt det kan laves og hvad jeg kan lave i forvejen! Har bl.a. planlagt at jeg vil introducere Irma for omelettens verden i morgen. Men i virkeligheden er det jo ikke aftensmaden og ulvetimen som bliver den største prøvelse, det bliver jo morgenerne! Klatvaskeriet kommer til at være fremherskende… og aftenbad (man kan vel tage en babyalarm med i bad??).

Blogsjufteri

Kan man mon dømmes for det? Må i hvert fald hellere skrive lidt inden wordpress skriver til mig og lukker bloggen pga. inaktivitet… Der er bare intet overskud i de her dage – jeg er så DØDTRÆT af kulde, at jeg bare har lyst til at begrave mig under dynen og vågne op når termometeret igen nærmer sig 10 grader, så hver aften når Irma er puttet er jeg sådan set klar til at gå i seng også… Ikke just den mest inspirerende hustru man kan forestille sig… Prøver lige at oppe mig – og blogger fra sofaen mens manden ser fodbold :-)

Det har ellers været en afsindig uge: Vi var på Noma i torsdags, og det er uden tvivl DEN største restaurantoplevelse jeg nogensinde har haft. Min søster var så god at tage billeder af hele oplevelsen, og der er frit slag for dem, der vil kigge med! (I øvrigt ret sjovt at nævne en restaurant og så bare vide, at ALLE ved hvilken jeg taler om…) Hele aftenen emmede af forkælelse og professionel opmærksomhed fra personalet, og vi havde nogle madoplevelser, som jeg for det første aldrig havde drømt om rent smagsmæssigt, og for det andet aldrig ville kunne producere noget lignende selv.

Men nok om mad og udemors-udskejelser, for jeg har simpelthen fået en datter, der nu har regnet Lego ud, og er begyndt at sætte ting i små systemer. Vi har for lang tid siden overdraget en skuffe i køkkenet til Irma (den med alle plasticbøtterne) og det er hun ret glad for. For tiden er det især de små muffinsforme, der optager hende: Hun sætter dem i orden, om og om igen. Hun kan sidde helt koncentreret og stille i over 10 minutter og sætte formene op på række og samle dem i en fin stak (hvem sagde bibliotekar-barn…) Her til aften havde hun gang i en anden skuffe, den med konserves (vi har KUN skuffer i vores køkken), og da hun begyndte at tage alle dåser op af skuffen, stille dem på række og så blive gal over at hun ikke kunne stille dem pænt op i skuffen igen, vidste jeg den var gal: To bibliotekarer = barn med system-OCD og i vores tilfælde, også en kort lunte… great…

Og ikke nok med de motoriske systemer, der er tilmed også begyndt at komme små ord ud af den lille fis. Nu siger hun MUUUH når hun peger på en ko (nogle gange…), siger hej-hej når hun vinker, og siger mam-mam-mam når hun vil have mere at spise. Der er også både et far og et mor på vej, og ikke mindst et hallo, hver gang hun render omkring med sin lille telefon. Forventer en lille speed-snakker any day now :-)

Velkommen til et nyt segment!!

Da vi vendte hjem til lejligheden med lille 2-dage gamle Irma, følte vi os mildest talt som forandrede mennesker. Det er afgjort den mest skelsættende oplevelse i vores liv: at blive forældre. Både på hospitalet og fra verdens sødeste sundhedsplejerske (som vi er så heldige at have fået tildelt!) har vi fået et hav af pjecer, udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, reklamer, bud om børneklub-medlemslaber – alt sammen information, som man som førstegangsforældre pligtskyldigt læser. Okay, herhjemme var det nok kun den ene forælder, der opfattede det som pligtlæsning…men stadig!! Mange af tingene var uden tvivl nyttig viden, men jeg synes at et bestemt notat manglede – det med segmentskiftet!

Jeg sidder oftere og oftere og er ved at sprænge i luften over naboer, genboer, overboer og underboer, hvor INGEN af dem er i samme nye segment som os. De er alle stadig på feststadiet: uden børn, soven længe, røg i hjemmet og HØJ musik på alle tidspunkter af døgnet.

Jeg er sådan set ikke misundelig, seriøst!! Har jo været der og har ingen intentioner om at bevæge mig tilbage. Jeg er stadig en festabe og en dansetosse, så jeg er heller ikke ligefrem bange for at blive kedelig og gammel lige med det samme…

Men derfor kan det stadig godt være lidt af et chok at opdage, at vi er landet lige lukt i segmentet for madplaner og ugentlige indkøb, for dem der har Byggemand bob-temaet på hjernen flere dage i træk, dem der laver flere statusupdates om deres børn end deres eget liv, og for dem der i frokostpausen opdager at de har snot på skulderen… Der er selvfølgelig mange andre skønne karaktertræk ved denne gruppe, men ville sgu ærligt talt gerne have haft en heads up!!

LÅ LÅ LÅ…

Irma har her til aften gået rundt med en sutteflaske, mens hun slingrende hen af stuegulvet brølede ‘LÅ LÅ LÅ LÅ’. Er det bare mig der er lidt sart, eller bør jeg være oprigtig bekymret for denne tydelige opførsel på Brøndby-mentalitet??…

Og apropos tågehorn, så har jeg igen hentet Irma fra vuggestuen, hvor pædagogerne IGEN siger, at hun har kastet med mad… Hvis der er noget hun ikke kan lide, eller hvis hun er færdig med at spise, så kaster hun maden væk – og ikke nødvendigvis ned på gulvet, men efter pædagogerne!! Helt ærligt! Og hun slipper jo afsted med det, fordi hun selv er færdig af grin og fordi hun er så møgcharmerende – lille djævlebarn! Indtil videre smiler de nede i institutionen når de fortæller om det, men det er jo bare et spørgsmål om tid før charmen går af det lille stunt – eller endnu værre, hvis nogle af de andre begynder at abe after, shit!!

Nu sidder jeg så og ser X-faktor på mute indtil Irma er faldet helt i søvn – normalt er vi ikke så lydforskrækkede, men den lille dame er frygteligt glad for musik, og hendes værelse ligger klods op af stuen hvor hjemmets eneste tv står. Så indtil videre kigger jeg bare på tøj, hår, dansemoves – og hende fra pigegruppen, der ligner Sideshow Bob! Wtf!!..

Børn og parfume…

Nu går der arv og miljø i den! Jeg er vokset op i et hjem uden e-numre. Min mor er multiallergiker og kan bl.a. ikke tåle farvestoffer og konserveringsmidler – hvilket gør fx et produkt som stegemargarine til noget nær det værste hun kan sætte tænderne i. Men hvad der for hende har været en nødvendighed, har for os andre (primært min søster og jeg) været grundstenen til vores madsnobberi. På den absolut gode og rigtige måde naturligvis!! Med en allergisk mor og en far, der er uddannet kok, kan I nok se, at der er risiko for konstant løftet pegefinger…

Nu er det sådan at ordet multi rummer flere ting end blot 2, og jeg nævner i flæng: Knoldselleri, valnødder, birk og bynke, støv, kat og parfume (og sikkert lidt mere som jeg har glemt.) Mange af min mors allergier kom i udbrud da hun fik min søster og jeg – og det samme gjorde sig gældende for min søster da hun fik børn, og i mindre udstrækning, da jeg fik Irma… Jeg døjer temmelig meget med psoriasis (som min mor også har…), og min søster er ramt af flere af førnævnte allergier.

Nu er der selvfølgelig forskel på hysteri og allergi, men når man er vokset op i et hjem renset for præfabrikata og kunstige ting, så ender man helt naturligt med at tage en vis distance fra sådanne ting. Og sådan har jeg det også med parfume! Jeg synes det er fantastisk at dufte til og af parfume, men helst i mindre mængder!  Og nu kommer vi til årsagen til dette indlæg.

Jeg har netop købt nogle varer på Trendsales, en sommerjakke og 2 tylskørter til Irma (mors lille prinsesse…), og de ankom her til formiddag. Jeg åbner pakken og ser først kortet med teksten “Jeg håber du bliver glad for tøjet. Jakken er nyvasket og klar til brug”. Jeg åbner posen og bliver ramt af kemisk duft (???) som en anden mur! En virkelig fæl oplevelse – og tøjet hænger nu på altanen til luftning i håb om at det ikke forpester resten af tøjet det skal vaskes med! For vaskes, det skal det sgu!

Jeg er helt med på hvor hysterisk det lyder, fuldstændig!! Men jeg kan ved gud ikke forstå trangen til at komme sit lille pus ned i wunderbaum-omklamrende-tøj, der ville få hendes egen lille duft til at forsvinde komplet!! Adr! Parfume og børn er virkelig ikke et godt match.

Datenight

Jeg tror faktisk det lykkedes os at lade være med at tale om Irma mens vi var på date! Vi talte en hel masse om arbejde, om de ferier vi har i vente og om hvordan vi sådan går og har det – meget voksent og meget dejligt. Jeg må jo indrømme at vores hverdagsaftener tit ender med at vi sidder ved hver vores skærm (et gift med lidt af en gadget-freak, så der er frit valg på alle hylder herhjemme…), så det var virkelig dejligt med en aften, hvor de eneste forstyrrelser er en tjener, der spørger om vi er tilfredse. Jatak, mere af det :-)

Først cocktailbaren! Det var bare så godt – hyggeligt sted med dejlig belysning, søde tjenere og virkelig fantastiske drinks! Og vi gik derfra med en lille buzz… Og på restauranten, som var et lille lokale med åbent køkken og 5 borde, havde vi forudbestilt den fulde pakke: aperitif, snacks, 5 retter + vinmenu, og kaffe. Det var dansk mad med et pift (mildt sagt!) Vi fik bl.a. Friterede griseører, Kalvetunge med bagt selleri, brændt porre, peberrodssalt og selleriskum, Bagt torsk med brændende kærlighed og glaserede rødbeder, Citronfromage med hvid chokoladeparfait og karamelflager. Mmmm… Meget lækkert, og superflot anrettet. Dertil fik vi nogle lækre og ret vovede vine til, så vi var meget tilfredse kunder.

Herhjemme havde Irma grovspist spaghetti med kødsovs, havde leget og grinet, og var faldet i søvn på under ti minutter. Virkelig dejligt at komme hjem til. Mine forældre havde bare hygget og slappet af. Ingen sag at være babysittere, og ingen sag at være udeforældre for en aften, det gør vi sgu snart igen! :-)

Mens vi venter…

Nu er hjemmet gjort rent og jeg sidder pt med varm kaffe, har sat håret, strøget kjolen (og mandens skjorte, ssshh indre feminist ssshh…), slapper af og nyder pausen mens Irma sover. Mine forældre leger babysittere for en aften og vi skal simpelthen i byen!! SÅDAN! Jeg har haft lyst til at drikke cocktails, danse og ryge (faktisk kun i teorien, fordi det minder mig om fest) i rigtig lang tid, så i aften skal det være. Okay, måske knap så meget dans (ellers skal manden VIRKELIG overraske…), men cocktails og lækker mad, og det er mindst lige så godt.

Vi er ikke så øvede udi pasning, så det er dejligt at Irma nu er blevet forholdsvist nem at putte og sover ret godt og tungt om natten – og at vi nu med god samvittighed kan bede Mormor og Morfar bruge deres lørdag aften i Irmas selskab. De glæder sig, og det gør vi i hvert fald også :-)

Vi skal på Ruby’s og drikke en cocktail inden middagen – og ikke noget med dobbeltshot her! For vi skal efterfølgende havde 5-retters + vinmenu. Og min stadig alt for utrænede krop kan simpelthen ikke rumme så meget alkohol… Og jeg mindes et nytår hvor vi netop lavede den fejl at servere martinis kl. 17 – inden nytårstale-champagnen, og inden maden – det gik mildest talt galt, og mindst halvdelen af selskabet havde efterfølgende problemer med at holde sig vågne til midnat… ups. Så den fejl skal IKKE gentage sig i aften! Man må for fanden da også blive klogere…ik??…

Uden at være madblogger, vil der nok komme en lille madanmeldelse i morgen – forhåbentlig af den gode slags :-) Nå, der er makeup, der skal anrettes, så jeg vil lægge bloggen fra mig.. God lørdag!

Konsekvens NU!

Irma er begyndt at reagere voldsomt på nej’er – hun skraldgriner! Hver gang! Vi prøver at sige nej på en meget bestemt måde, måske endda tage den hånd hun laver ballade med, holde den så hun stopper med at slå, slukke for fjernsynet, tage toiletbørsten (…) og sige NEJ med store bogstaver og se meget alvorlige ud. Og når vi er helt alvorlige forstår hun det godt (ikke at hun husker ret meget længere end 2 minutter dog… total guppy-datter vi har…). Men langt de fleste gange hun får et nej, er hun bare flad af grin. Og det er bare så svært at bevare den stramme mine når der står en storgrinende lille charmer og tænder/slukker for fjernsynet. I går havde vi en “leg” (læs: Irmas leg, ikke min) hvor jeg tændte fjernsynet, slog hen på den kanal jeg gerne ville se, og satte mig til rette. Så kiggede hun på mig og gik målbevidst hen til skærmen, trykkede på afbryderknappen og kiggede afventende på mig… Lille provobarn!!

Hun har også opdaget, at hun får en skæg reaktion fra mig når hun slår sig selv… altså skæg som i, at jeg siger “stop nu Irma”, og ryster på hovedet. Nu øver jeg mig i ikke at reagere så hun holder op med at slå sig selv – hvilket resulterer i at vi nu har en datter, der render rundt og slår sig selv i hovedet når hun ser os…godt så. Det holder forhåbentlig op inden hun kommer seriøst til skade..

Vi plejer at være mere seriøse end det her: