Børn og parfume…

Nu går der arv og miljø i den! Jeg er vokset op i et hjem uden e-numre. Min mor er multiallergiker og kan bl.a. ikke tåle farvestoffer og konserveringsmidler – hvilket gør fx et produkt som stegemargarine til noget nær det værste hun kan sætte tænderne i. Men hvad der for hende har været en nødvendighed, har for os andre (primært min søster og jeg) været grundstenen til vores madsnobberi. På den absolut gode og rigtige måde naturligvis!! Med en allergisk mor og en far, der er uddannet kok, kan I nok se, at der er risiko for konstant løftet pegefinger…

Nu er det sådan at ordet multi rummer flere ting end blot 2, og jeg nævner i flæng: Knoldselleri, valnødder, birk og bynke, støv, kat og parfume (og sikkert lidt mere som jeg har glemt.) Mange af min mors allergier kom i udbrud da hun fik min søster og jeg – og det samme gjorde sig gældende for min søster da hun fik børn, og i mindre udstrækning, da jeg fik Irma… Jeg døjer temmelig meget med psoriasis (som min mor også har…), og min søster er ramt af flere af førnævnte allergier.

Nu er der selvfølgelig forskel på hysteri og allergi, men når man er vokset op i et hjem renset for præfabrikata og kunstige ting, så ender man helt naturligt med at tage en vis distance fra sådanne ting. Og sådan har jeg det også med parfume! Jeg synes det er fantastisk at dufte til og af parfume, men helst i mindre mængder!  Og nu kommer vi til årsagen til dette indlæg.

Jeg har netop købt nogle varer på Trendsales, en sommerjakke og 2 tylskørter til Irma (mors lille prinsesse…), og de ankom her til formiddag. Jeg åbner pakken og ser først kortet med teksten “Jeg håber du bliver glad for tøjet. Jakken er nyvasket og klar til brug”. Jeg åbner posen og bliver ramt af kemisk duft (???) som en anden mur! En virkelig fæl oplevelse – og tøjet hænger nu på altanen til luftning i håb om at det ikke forpester resten af tøjet det skal vaskes med! For vaskes, det skal det sgu!

Jeg er helt med på hvor hysterisk det lyder, fuldstændig!! Men jeg kan ved gud ikke forstå trangen til at komme sit lille pus ned i wunderbaum-omklamrende-tøj, der ville få hendes egen lille duft til at forsvinde komplet!! Adr! Parfume og børn er virkelig ikke et godt match.

About these ads

4 thoughts on “Børn og parfume…

  1. Har også købt tøj til den bette på trendsales.. Var nødt til at smide det ud fordi jeg ikke ku få lugten af parfume/vaskemiddel/skyllemiddel ud af det… fremover har jeg spurgt om det er vasket i neutral når jeg har købt noget og har ikke været uheldig siden..

    • Det er altså tankevækkende!! Tak for indsigten, jeg vil helt sikkert gøre dig det nummer efter.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s