Udendørslørdag

Hvorfor er det lige at børn møver rundt i sengen inden de falder i søvn? Når jeg kigger ind til Irma en halv time efter hun er faldet i søvn ligger hun konsekvent med hovedet i den anden ende og ovenpå dynen… Hele vinteren har vi haft hendes hovedgærde hævet pga de svingende snotmængder, og så er det lidt problematisk når poden ligger sig med hovedet nedad – så er der dømt hostegaranti. Men for tiden er vi fri for snot (*banker under bordet*), så sengen står atter i vatter, og der er frit valg udi soveretning. Jeg undrer mig bare over denne møffen-rundt-sengen-ligesom-en-hundehvalp-opførsel. Den går jo tilsyneladende væk på et tidspunkt…eller hvad??

Irma faldt i søvn på under 10 minutter i dag, og jeg lavede juleaftensfinten med kun at synge første og sidste vers af hendes yndlings-godnatsange, så vi kunne komme igennem putteritual i eksprestempo. Vi har været ude og besøge mormor og morfar i dag, og Irma har leget i haven hele dagen. Hun har leget i sandkassen, er blevet kørt rundt i trillebør af morfaren, har spurtet rundt i haven, og har rutsjet et hav af gange… Nusj hun var træt i bilen hjem.

Og mine forældre har også fået syn for sagen i dag, den såkaldte tigerspringssag… Jeg fik for nylig min absolutte yndlingsmail (…) fra Vidunderlige uger, og om det 10. spring står der således: “Nu lærer dit barn at tilpasse sig omstændighederne: Det tilpasser sig for at nå sit mål. Barnet begynder også at forstå, at det kan vælge, hvordan det vil være: ærlig, hjælpsom, forsigtig, tålmodig og så videre. Eller lige det stik modsatte. Det bruger principperne mindre stift og begynder at lære, hvordan det på en mere forfinet måde kan knytte an til forskellige skiftende omstændigheder. Fra nu af vil du se den første spæde begyndelse til dannelsen af en samvittighed, til en systematisk håndtering af normer og værdier.”

Og på overfladen lyder det jo pænt og rart, tilpasse sig omstændighederne, hrmpff!! MEN! Herhjemme har vi en (stadig for det meste) glad fis, der har en tendens til at blive skruphysterisk inden man kan tælle til 3… Ingen varsel, ingenting! Næ, den lille dame stiller sig op med verdens sureste blik, og ser så forudrettet ud, at man ikke er i tvivl om at hun føler sig forbigået, forulempet eller fejlbehandlet (F er et dejligt bogstav…). Og så er hun gud-død’me begyndt at slå! Når hun bliver virkelig hidsig og man lige er inden for skudlinien, så kan man godt risikere at få en kindhest. Ja, ja det er måske nok en fase, men det er en fase vi kommer til at slås i, det er helt sikkert. Vi har nemlig ingen ønsker om at blive indkaldt til samtale i vuggestuen med introbemærkningen: “Irma har nu slået lille Viktor så hårdt, at han overvejer at skifte stue”, SHIIIT det ville være krise! Så vi slår hårdt ned på vold (eller…), og håber at fasen går i sig selv hurtigere end hurtigt!! Og så håber jeg at mine forældre ikke trækker deres barnepasningstilbud i land hvis en af dem får stillet sig i skudlinjen for den lille hidsigprop…

About these ads

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s