Øretjek

I går var vi til lægen, Irma og jeg. Og i lyset af 2-års undersøgelsen, som forløb virkelig skidt og med rigtig mange tårer, valgte jeg at forberede barnet på hvad der skulle ske. Jeg fortalte hende at nu skulle vi ind til lægen, og at lægen skulle kigge på ørerne, og at det (vigtigst af alt) overhovedet ikke ville gøre ondt. Og mens vi sad i venteværelset snakkede Irma meget fuld af forventning om at vi nu skulle ind til lægen og have kigget på ørerne. Det gik så fint det hele (så kan man jo spørge sig selv hvorfor jeg ikke bare havde gjort det sidste gang…), og ørerne fejlede ikke det mindste.

Pga. natterod, meget råben og udpræget jeg-gør-lige-det-modsatte-af-hvad-jeg-får-besked-på, havde vi både fra vuggestuen og fra Øglemor fået anbefalet at tjekke ørerne. Og det er jo altid dejligt at konstatere at barnet er rask og sundt – mindre heldigt at hun er et råbehoved med hang til selektiv hørelse…

I vuggestuen var mistanken pludselig kommet fordi Irma bl.a. var blevet ved med at kaste legetøj ud fra svalegangen foran deres stue på 1. sal. Ikke at hun havde ramt nogen, men hun synes tydeligvis at det dybt tarveligt at hun 1) skulle hjælpe med at samle dem op og 2) at hun ikke længere måtte lege på svalegangen. Det her var bare én event ud af flere hvor hun ikke havde hørt efter, og hvor hun havde gjort det præcist modsatte af hvad pædagogerne havde sagt…

Hun er desuden ved at udvikle nogle seriøse prinsessenykker – hvis hun ikke lige gider tage sine sko af eller har brug for en hånd med jakken, så kalder hun bare på Emily. Bedsteveninden er altid på spring til at hjælpe, sød som hun er, og ankommer på et splitsekund to-the-rescue af doven Irma, der ligger med et ben i vejret så skoen lige kan tages af. Altså!!.. Det er da ikke i orden! Herhjemme får jeg et NEEEEJ hvis jeg tilbyder hjælp med tøjet, men der er selvfølgelig forskel på folk… Nu er problemet bare, at det i dag var Emilys sidste dag på stuen, efter påsken rykker hun op i børnehaven. Og selvom den heldigvis bare ligger lige nede af gangen, skal Irma nu til at have en hverdag uden bedsteveninden. Jeg føler SÅ meget med Irma, for hun er jo i lykkelig uvidenhed om den forandring der ligger forude. Vi har selvfølgelig snakket om det, men det bliver først virkeligt når hun kommer tilbage efter ferien.

Nå, det er da kun til at blive trist af at tænke på. Nu skal vi den næste tid holde ferie og have hyggelige besøg – og lege husejere mens mine forældre er på ferie. Jeg fik lige den bedste sms fra min far i dag, hvor han skrev at legehuset i deres have nu er udstyret med køkken og legemad, og at der er fyldt sand i sandkassen. Så fås forældre da vist ikke bedre :-)

About these ads

5 tanker om "Øretjek"

  1. Var det jeres almindelige læge? Eller en rigtig ørelæge? For efter 8 år med ørebarn er min erfaring at almene læger ofte ikke er gode nok til at opdage problemerne. De kan se hvis der er betændelse eller infektion. Men hvis der “bare” er undertryk og væske, så kan de ikke se det ved at kigge ind med deres redskab. Så skal de have sådan en måler maskine, som ørelægen har. Og Klara, f.eks., havde kun mellemørebetændelse en enkelt gang i de 6 år hun har haft brug for dræn. Men hun havde altid undertryk og væske. Nå, nu skal jeg heller ikke male fanden på væggen :-) Det kan jo udmærket også bare være noget med alderen/temperamentet/generne osv.
    Det lyder som et godt sted din far har fået lavet til hende – god ferie og god påske.

    • Ja, det var bare vores almindelige læge. Og det er rigtig godt med insight Julie, men jeg tror vi observerer hende den næste tid og ser om der sker en udvikling i tingene. De er heller ikke enige i vuggestuen, en af de andre pædagoger mener ikke der kan være øreproblemer når hun både er så langt fremme med sprog og med sang som hun er. Men lad os se.

      Og lige over med påskeferien :-)

      • Det lyder også rigtig nok. Da det var værst med Klara var hun meget yngre, men det påvirkede tydeligt hendes sprog. Da hun fik det første dræn gik hun fra at sige Bar, til at sige Far, samme dag. Jeg tror også at Irma ville have tydelige smerter, om natten, efter at have ligget ned i nogen tid, hvis hun havde undertryk.

  2. Jeg er enig med Julie, men hos vores almindelige læge havde de sådan en målerdims, der kunne tjekke, om der var ‘hul igennem’, so to speak. Sådan en, som nyfødte også får målt hørelse med. Det var den, der konstaterede, at Øglen ikke kunne høre noget som helst, selv om der ikke var noget at se på ørerne.

    Men fedt, at det ikke ser ud til, at der er noget på Irmas ører! Det beHØVER jo ikke være ørerne, men som jeg har skrevet tidligere, er jeg blevet nærmest fanatisk omkring det der ørenoget. :-) Men beklager, at jeg fik jer tvunget unødigt derned :-)

    Rigtig god påske – må den blive stille og rolig og rætti dejlig :-)

    • Hej, det er bestemt ikke noget du skal beklage og jeg er ret begejstret for dit gode råd! Selvom du og Julie lyder som stærke eksperter på området, tror jeg at jeg vil sætte min lid til dels vores egen læge, dels vores egen vurdering – i hvert fald for nu.
      - Der skal nok blive behov for speciallæge-ekspertise på andre fronter senere i livet… ;-)
      Og god påske til dig også!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s