Pinseferie og graviditetshormoner…

Første weekend som bilejere startede i fredags, og det er absolut lige så fedt som vi havde håbet. Og vi kørte til Kolding og besøgte familie tidligt fredag, så der var masser af tid til haveleg, trampolinhop og lækker mad. Og selvom der er ret mange år mellem Irma og hendes fætter og kusine, så er de vildt gode til at lege sammen, og hun har stort set ikke tid til mor og far når de er i nærheden. Det er så fedt at se. Inden vi tog afsted lørdag, fik Irma en hjemmelavet halskæde af kusinen. Hun lavede den mens Irma kiggede på. Og siden hun fik den, har den været det allerkæreste eje – den har så faktisk primært været brugt som pandebånd… men hver sin stil, ikke sandt ;-) Og jeg har flere gange måtte tage den af hende når hun var faldet i søvn!

Resten af weekenden har været sammen med bedsteforældrene, så der har været forkælelse i fuldt flor.

Meeeen ren idyl har det jo heller ikke været, for jeg er jo som bekendt stadig gravid – og fuldstændig ligesom i sidste omgang, er min lunte så godt som ikke-eksisterende… Jeg skulle køre manden og nogle venner til Jelling Festival søndag eftermiddag. Jeg er mildest talt ikke Jyllands-kendt, så gps’en blev sat og vi kørte. Vi ankom fint til Jelling (underholdt af mandehumor og en del ølindtag undervejs) og manden satte gps’en på en retur-tur og jeg drog afsted. Men da jeg lige efter Vejle skulle tilbage på motorvejen, var afkørslen derned spærret… Min lille hjælper nægtede at guide mig en anden vej end motorvejen, så jeg var temmelig stuck lige der udenfor Vejle. Jeg ringede til mine svigerforældre og blev guidet ind på en vej udenom motorvejen, men den viste sig også at være spærret… Og jeg endte med at sidde i Bredballe og tude på en parkeringsplads… not my finest hour… Efter lidt snak over telefonen hvor mine svigerforældre godt kunne høre panikken i min stemme (helt ærligt altså!), kørte min svigerfar op og hentede mig, og jeg kørte bag ham tilbage til Fyn…

Der er tre væsentlige ting jeg har tænkt på efter den tur: 1) Jeg bilder mig selv ind at jeg ville have været en anelse mere handlingsorienteret hvis jeg ikke var hæmmet af uoverskuelige mængder af hormoner. 2) Hvor fantastisk det var, at jeg var alene i bilen og ikke havde Irma med!! 3) Og hvor uhyre heldigt det var, at det ikke var denne tur hvor jeg skulle stoppes for første gang – i en bil hvor føreren sidder med gravid mave og røde øjne, mens passagersiden flyder med tomme øldåser…

Lektien må være at jeg hurtigst muligt bliver gode venner med min gps (havde egentlig først sat mig for, at jeg skulle hjem og studere et Danmarkskort, så jeg ikke føler mig fristet af at køre fra Vejle mod Horsens når jeg skal til Fyn en anden gang, men jeg VED at det ikke vil sidde fast i min hjerne, så jeg vælger at satse på mekanikken i stedet!!) Nogle der har lyst til at dele deres pinlige oplevelser i trafikken så jeg ikke står helt alene?…

About these ads

8 thoughts on “Pinseferie og graviditetshormoner…

  1. Bulede en bil på en parkeringsplads indenfor det første halve år som bilejere. Med to hylende unger opdagede jeg det så ikke, men fik tilsendt regning fra forsikring og flere vidneerklæringer- pinligt!!!

  2. Åhja, det holder at være bilejer, når man er børnefamilie. Særligt, når der er to børn, kan jeg betro dig. Mht. pinlige trafikhistorier, så har jeg engang kørt ind i sådan en telefonboks (altså ikke dem, man kunne snakke i – sådan en transformatordims, der stod (står?) og gemmer sig i parcelhus-hække rundt omkring i provinsen. I min fars højtelskede BMW. Gæt, hvem der ikke var populær, da jeg kom hjem.
    Husker ingen trafikhændelser som gravid – det skulle da lige være, da jeg storhylede til den der truckersang, der hedder noget med “Teddy bear”. Blame it on the hormones…!

    • Tak for den deling ;-) Ja, de der lede objekter, der gemmer sig i hække – det er faktisk ret tarveligt at de ikke er omgivet af boble-plast…

  3. Jeg har kørt ind i Øresundsbroen – dvs. betalingshuset på Sverigessiden… Det gjorde jeg i min iver efter at komme tæt nok på der hvor man stikker sit betalingskort ind. Jeg var bange for ikke at kunne nå med mine korte arme! Det var heller ikke noget stolt øjeblik.

    • for pokker Mette, undskyld men det er virkelig sjovt!!! Ved godt du nok har haft temmelig røde ører i situationen, men det må virkelig have set sjovt ud :-)

  4. Jeg har ikke kørekort, så kan ikke lige underholde med en bil-historie. Til gengæld har jeg en om at finde vej og mangel på samme. Jeg har uden problemer været i stand til at navigere rundt i diverse storbyer uden kort; Rom, Prag, Kairo osv. Men på et tidspunkt skulle jeg besøge en veninde på frederiksberg – og hun komkt og hentede mig ved forum metro st. Hvorefter vi sammen gik de 500 m til hendes lejlighed. Og så kunne jeg da sagtens finde tilbage til metroen selv nogle timer senere ik? Jeg endte slet ikke med at gå forvildet rundt og lede efter stationen uden nogen form for retningssans vel? Jeg fandt aldrig metroen og endte med at gå en større omvej ind til vesterport i stedet.
    Frederiksberg er altså farlig i mørke

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s