Kategoriarkiv: Uncategorized

jun16

Maskiner søges

Posted on by
Standard

Jeg søger kort fortalt en oversættermaskine. En dims, der kan sætte ord på babygråd. Hvor ville jeg gerne vide om WAAAAAAHHHH betød “jeg har ondt i maven”, “jeg er sulten”, “jeg har ondt for tænder”, “giv mig en krammer!” eller “klø mig under foden nu-nu-nu-nu!!”… Olga er afgjort nemmere at forstå nu end tidligere, men vi har stadig temmelig mange uopklaretheder i løbet af døgnet. Og når dagens mest brugte lyd er skrig, sidder vi bare tilbage med én stor undren – for hvad pokker skyldes det??

Hun er blevet rigtig god til at spise, og har fundet en yndlingsspise: friske tomater. De indtages med en meget overvågende forælder, så der ikke kommer noget i den gale hals. Her i weekenden har hun spist hele lageret af små tomater – suget dem fri for kerner og saft. Et uhørt stort svineri, men tøsen er henrykt. Bortset fra de friske frugter og grøntsager, så er det dog stadig kun mos på glas og pulvergrød der står på menuen. Jeg prøver med et par dages mellemrum til med havregryn, øllebrød, kartoffelmos, blendet pasta osv. Men der er ikke rigtig afsætning på noget af det endnu.

Der er ellers så rigeligt brug for det ekstra indtag af mad, for hun forholder sig ikke i ro når hun er vågen og ikke lige spiser. I lange tider har hun mavet sig frem i lejligheden – det er ikke lykkedes os at kalde på hende, men placér Irma med et stykke legetøj eller en bog, og Olga sætter jagten ind! Ret sjovt at observere. Men møfferiet er sat på standby, for nu sidder prinsessen (altså lige indtil hun tilter og slår hovedet – lige meget hvor mange puder og tæpper vi prøver at ligge rundt om hende, lander hun konsekvent dér hvor der ikke lige er noget blødt…), og hun gør også klar til kravling. Lige nu er hun nået til at stå på alle fire og rokke lidt, og så øver hun sig i, at komme fra siddende stilling til kravlestilling. Her får hun sig virkelig også nogle knubs – stort set hver gang lander hun lige på næsen… Men det kommer alt sammen. Jeg synes i hvert fald det er pænt sejt at hun bare kæmper videre, skal lige trøstes, men så er hun klar igen.

Hun griner stadig mest af storesøsteren. Og Irma er ved at udvikle et særligt sprog til de to – en slags søster-baby-gugu-gaga-lingo… Olga er tilsyneladende helt med på det, og som regel får Irma et stort smil og et AAAARRRGGGG retur. Så er der ligesom styr på tingene. Vi sidder bare på sidelinjen og smiler af dem, og hepper på at de fortsætter med at synes hinanden er en fest :-)

Der er så småt begyndt at være rytme i Olgas soverutiner – 5 kvarter om formiddagen og 2 timers lur om eftermiddagen – og jeg har endda holdt stille op til flere gange, hurra. Så længe jeg ikke går indendøre med barnevognen, så er vi nogenlunde på sikker grund. Én forsigtig tur i Fakta efter chokolade kan ødelægge det hele! Aftenputning er omkring 18.30, og så er der ro i 12 timer …. Pleeeease, kom nu, Olga! Nå, men der er som regel ro i et par timer inden jeg skal amme/trøste/nusse/kramme/ligge retur i forældrene seng… Og derfra og til næste morgen ammer jeg cirka hver 3. time. Bøgerne foreskriver at børn over 6 måneder ikke behøver spise om natten, men det håber jeg at der er en anden, der lige diskuterer lidt med Olga…

Så den anden maskine jeg søger er en, der kan slå hende lidt i gulvet. Altså ikke på en ond eller farlig måde, bare sådan lidt på en gummihammer-Ole-lukøje-sov-sødt-lille-Olga-agtig måde. Og gerne med en effekt i tidsrummet 23-06. Har du sådan en? Og hvis jeg skal vælge mellem den og oversættermaskinen, tror jeg at jeg snupper den sidste – måske jeg udvikler tolkeevner med en sammenhængende søvn?..

jun15

Nu med hest

Posted on by
Standard

Vi har indkørt skærmfrie dage herhjemme. Altså ikke for forældrene…selvom det måske kunne være meget tiltrængt i ny og næ… Vi var kommet ind i en vane med at Irma startede sine dage med tændt tv i stuen, og hvor vi nærmest skulle lokke hende til at slukke og få noget mad indenbords. Og der var også pludselig skærm på programmet om eftermiddagen – enten fjerner eller ipad. Og hvis hun så bare spillede på ipad’en, men i den senere tid var det kun halvdårlige tegnefilm på youtube. Så absolut inaktivitet. Da hun pludselig sang temasangen fra Disney Jr.-kanalen blev jeg helt dårlig! Vi havde lavet en treårig skærmjunkie – ikke så heldigt…

Og da vi fortalte Irma at der i den næste tid ikke ville være hverken fjernsyn eller ipad, var der ikke engang protester – selv junkien havde brug for afvænning! Nu kører vi på 3. døgn, og det er en gladere og mere medgørlig pige, der får brugt MEGET mere af sit legetøj. Vi kommer ikke til at fastholde et 100% forbud, men lige nu er det rart ikke at have Handy Manny-sangen på repeat, og det er utrolig dejligt at Irma vågner op og er klar til leg i stedet for at ligge passiv på sofaen. Sikke en forandring. Og ja, man kan altså blive forfærdelig slacker-agtig her i barselsland, når de lange morgener jo rent faktisk er en mulighed…

Hesten kommer ind i billedet da jeg (allerede efter et døgn) er fuldstændig benovet over, at der ikke er blevet plaget én eneste gang – og jeg synes Irma skal have en præmie. Gaven blev ikke fremlagt som det, men er bare et nyt medlem af familien, som man tilfældigvis kan hoppe på. Det er sådan en bold med et håndtag, som er betrukket med en hest… ja, jeg kan godt se at det næsten kalder på et billede, men min telefon ligger heeeelt oppe på køkkenbordet… Doven?? Nahaj! Hesten blev modtaget med kyshånd, og selvom vi har diskuteret ret seriøst hvorvidt man må hoppe ovenpå Olgas legetøj eller ej, så er den et hit. Et ret stort hit, men hvad pokker…

Pigerne og jeg har haft en fuldstændig fantastisk dag med masser af leg og sol og grin. Og nu hvor der er stille i de små senge, er der dømt bobler og sushi til de voksne – den her weekend bliver bedre og bedre :-) God tordenvejrsaften til alle!

jun13

Det store billede

Posted on by
Standard

Scherfig, Nørrebro, KøbenhavnDet er sjovt som man nogen gange misser det brede perspektiv i en sag. Og alt det her med amning og cafeer med nejtak til barnevogne, babynumser og ammende kvinder, har tidligere blot fået mig til at sige HA! Mig får I ikke som kunde – og jeg siger det også til alle mine venner! Ævbæv! Men efter at have læst Jordemoderforeningens åbne brev til Ligestillingsministeren (læs om sagen her), er jeg helt ombord med, at det sgu da bare overhovedet ikke er i orden. Det ligger jo netop i vores kultur at hylde amningen set fra et sundhedsperspektiv, men pludselig er vi blevet bornerte og ønsker kvinderne hjem i stuerne med deres mælketunge babser. Ah come on! Og ikke fordi det skal være sådan en mænd vs. kvinderne-snak, men en lille anekdote springer alligevel frem… I sidste weekend da det var så afsindigt varmt, at alle danskere iførte sig florlette stoffer og drog mod vandet, gik jeg på et tidspunkt og svedte bag en barnevogn. Jeg husker ikke præcist hvad jeg havde på, men jeg kan afsløre, at ammehylden var gemt væk bag mindst to lag stof. På min cirka halvanden time lange gåtur spottede jeg op til flere mænd i bar overkrop. Cyklende, gående, på vej ind i Fakta og siddende på en cafe… Midt i bybilledet altså, ikke på stranden. Og jeg vil da nødig kimse af en pæn bar overkrop, men jeg undrer mig over hvordan det kan være, at mænd må sidde på cafeer iført shorts og hyttesko, men at kvinder pludselig ikke må give et sultent barn bryst. Her er ligestillingen ærligt talt helt skæv. Jeg har tænkt mig at deltage i en demo på Rådhuspladsen på mandag kl. 15 – hvis I er i nærheden, synes jeg I skal komme.

Og bortset fra at jeg naturligvis skal amme i det offentlige rum (igen) på mandag, så satser jeg faktisk på, at det snart er slut med det hersens amning. Olga er fyldt til randen med alle de vitaminer og næringsstoffer hun kunne drømme om fra den fine mælk, og hvis hun falder i søvn ved mit bryst, er hun simpelthen så svær at lirke af, at det gør helt ondt – totalt sugemalle. Desuden er den fantastiske slankeeffekt fuldstændig væk – og det er helt umuligt både at amme og være sukkerafholdende. Det-lader-sig-ikke-gøre!!
Jeg arbejder hårdt på at lære Olga at drikke af flaske, og det skrider rigtig fint frem. Der er godt nok kun vand i, men nu er teknikken efterhånden på plads, så kan vi snart skifte det ud med noget lækkert MME. Forhåbentlig. Jeg er nemlig også ved at nå dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at se veninder efter kl 19 eller forsøge mig med en drink (og jatak til kombi, tøser!) Jeg har lige aftalt møde med sundhedsplejersken på mandag, og har tænkt mig at slå hende for puttetricks uden babs – kan ganske simpelt ikke gennemskue overgangen selv.

Lige en sidste nyhed som ikke er babsrelateret… Vi har fået vuggestueplads i dag. Faktisk allerede fra 1. juli, næsten en hel måned inden vores behovsdato. Det er desværre ikke i samme institution som Irma, men heldigvis i meget overkommelig cykelafstand fra både hjem og børnehave. Og selvom vi selvfølgelig skal betale for en måned mere end vi havde kalkuleret med, så kan jeg på denne måde bruge rigtig god tid til indkøring og give Olga nogle fine korte dage i begyndelsen. Det er rigtig dejligt, og meget beroligende for begge forældre. Jeg starter job d. 5. august, så jeg satser på at begynde indkøring 14 dage før. Er så spændt på hvordan hun tager det. Hun er jo ikke ligefrem verdens mest kyndige sover, så jeg håber virkelig at nogle kyndige pædagoger kan få hende omvendt (også ret meget for deres skyld, for shit, hvor kan hun blive sur, hvis hun vågner før hun er klar…hvilket sker ALT for ofte!)

Nu vil jeg nyde stilheden, så længe den varer. Børnene sover, vi sidder med hver vores computer, regnen siler ned udenfor – ret dejligt det hele.

jun4

Nu med gæsteblogger – agtigt…

Posted on by
Standard

Prinsessen med én armI forbindelse med sommerfesten i børnehaven i fredags – som jeg lige vender tilbage til – havde alle ungerne været med til et kunstprojekt. Vi havde fået at vide, at vi skulle donere en gammel sko til konceptet, så Irma havde fået en temmelig slidt gårdsangersko med (hehe, kom lige i tanke om det hedengangne ord!). Og det er så netop gået op for mig at skoens makker stadig ligger i skoskabet…tjuhej hvor der er orden på tingene… Nå, men til ferniseringen i fredags havde jeg inviteret mormoren med, og vi var begge ret stolte over Irmas fine kreation. Til kunstværket hører en historie, og det er her gæstebloggeren kommer ind i billedet. For den ansvarlige pædagog havde fået børnene til, ganske langsomt, at fortælle deres historier, mens hun noterede ordret. Billedet er af Irmas hjemmelavede prinsesse, og historien er som følger:

Prinsessen med kun en arm
Der var engang en prinsesse, som klippede sin arm, og så var armen væk. Hun gik ud af vejen alene uden at holde nogen i hånden, og så blev hun kørt over. Man skal gå på fortovet, og det gjorde prinsessen ikke. Og hun blev meget ked af det. Hun havde en paraply med, men den blev også kørt over. Og den gik i stykker. Prinsessen gik uden en arm og paraply og rigtig, rigtig ked af det hjem. Når prinsessen kom hjem, og så blev hendes mor ked af det. De gik sammen for at lede efter hendes arm og paraply. Men de fandt den ikke. Måske er de fløjet op i himlen. Men når skyerne kommer, kan det være at de kommer tilbage.

Jeg synes selv den er SÅ fin, og jeg kan snildt forestille mig at en ivrig litteraturanmelder ville kunne analysere sig frem til mange lag i den historie… Om 20 år udkommer hendes første roman – regn trygt med det :-)

Sommerfesten gik ellers superfint. Der var et væld af børn og forældre, og en mor, der heldigvis havde set igennem fingre med institutionens ønske om at man kunne medbringe frugt og sukkerfrit bagværk…Hun ankom med de fineste cupcakes med grøn frosting. Og der var mange af dem. Ungerne var henrykte! Der var omtrent 40 grader på legepladsen i fredags, så vi holdt ikke tiden ud – også lidt fordi Olga efter en god times tid, holdt op med at være i festhumør. Hun har ikke helt regnet ud at det her søvnfornægteri bider sig i To glade pigerhalen, når man bliver helt igennem ulykkelig af træthed omkring kl 16 og frem til puttetid… I dag var hende og jeg på udflugt (og jeg siger ikke hvor, da det handler om mandens fødselsdagsgave, tystys!), og hun faldt fint i søvn efter busturen. Men efter en halv time var det slut. En mand med en skramlende palleløfter kørte forbi barnevognen, og Olga gik i flitsbuetilstand og nægtede at sove mere. Til gengæld er hun blevet meget begejstret for at sidde i barnevognen nu. Her kan hun se alt det hun vil, der bliver serveret legetøj og måske et stykke brød man kan sidde og savle lidt på – skønt sted! Og det er helt klart barnevognens skyld, at hun nu næsten kan sidde selv. Når man er så nysgerrig, skal man jo OP og have udsyn.

I det hele taget sker der vildt mange ting på Olgafronten i øjeblikket, men jeg synes næsten hun fortjener sit eget indlæg – det må I have til gode. Imens kan I få det her fantastiske billede, som jeg lagde på Instagram i eftermiddags. Vi var lige landet fra børnehaven, og begge tøser var blevet befriet for lidt for meget tøj. Meget glade!

maj30

Tre små Irma-anekdoter

Posted on by
Standard

Jeg hentede Irma i børnehaven i dag, og prinsessen var ikke at se nogle steder på legepladsen. Helt nede i hjørnet fandt jeg hende – i fuldCamu-Irma gang med at bestige et træ… Jeg synes det var meget passende at det netop var i dag, hun havde valgt at tage leopard-leggings på. Hun sad på næstnederste gren og var superstolt af egne klatreevner! En af pædagogerne stod sammen med træklatrerne og hjalp dem med en hånd og en instruks i ny og næ. Og Irma skiftevis fortalte på kloge-åge-måden hvordan man ‘faktisk’ gjorde dit og dat, og rystede af skræk fordi hun var ved at falde ned… Hun endte med at måtte bæres ned (måske også fordi moren var kommet) i grædende tilstand – men efter et par ture på rutsjebanen var hun god igen. Det seje er jo at hun bliver ved. Selvom hun er ved at tisse i bukserne af skræk, giver hun ikke op – ret cool at være stædig på den måde.

Jeg havde egentlig store planer om at tage pigerne med til børne-distortion på Skydebanens legeplads på Vesterbro. Men alenemor-på-skansen og en Irma der vågnede ALT for tidligt i morges gjorde, at jeg blev på øen (igen siger du?…sssshhhh!). For når Irma vågner tidligere end vanligt, er hun helt bombet når jeg henter hende fra børnehave. Og ganske rigtigt havde vi en 8-10 nedsmeltninger på 1-kilometers-turen hjem… (Jeg havde endda planer om at vi skulle på Riccos og have Hansen-pindis, men det havde ikke været hyggeligt, så vi satte kursen på hjem i en fart!). Imellem de mange mooooaaar-jeg-kan-ikke-cykle-mere-udbrud, kom der en lang liste med ønsker over hvad hun gerne lige ville ha’ (håber virkelig det her ‘be om’ snart siver ind). Først var det en bolle, så en frugtstang, så et knækbrød og et æble, så en is og til sidst et stykke tyggegummi… Og til sidst kom den store tuder: Jeg vil ha’ min mormooooooor!! Og det er selvfølgelig sødt og dejligt, men hun kan jo desværre ikke zoomes ind på bestilling. Det var heller ingen trøst at jeg kunne fortælle at mormor kommer i morgen.

I al den tid Irma havde sut, hang sutten sammen med kælekluden ‘muh-muh’. Et uløseligt par. Men efter at sutten er lagt på hylden (eller hængt på træet) er muh-muh blevet mere og mere ligegyldig. Nu er det næsten os der minder hende om at hun skal tage den med i seng… Nogle gange vågner hun stadig og leder efter den, og så er det meget rart ikke at skulle piske lejligheden rundt efter den. Men lige for tiden har hun kastet sin kærlighed på en flodhestebamse. Det var en som hun fik da vi var på loppemarked for et par uger tilbage. Og med ‘fik’ mener jeg det faktisk. For hende der havde den til salg, spottede at Irma lurede på den, og gav os den. Og det var ikke med forældrenes store glæde at sige ja til bamsen. Den er nemlig KÆMPEstor! Og netop den vil hun nu gerne putte med i sengen – den er godt nok ikke lige så lang som Irma, men den er faktisk bredere… og fylder det meste af sengen. Så lige nu ligger Irma, Olga og flodhesten Fanny og snorker inde i vores seng – satser bestemt på at vinde sengen tilbage indenfor de næste par timer (og så ikke en lyd om hvor længe sejren varer…)

Inde imellem de tre små historier fra i dag, gemmer der sig lidt mere – lidt om en Irma, der er begyndt at tage tøj på selv (igen). Efter Olga kom til, har hun ikke kunne noget som helst selv, men nu synes hun igen det er sjovt at tage tøj og sko på selv. En del af tøjet sidder ret tit bagvendt på, men man skal jo starte et sted… Dernæst skal vi til fest i børnehaven i morgen, og mormoren skal med. Det er sommerfest med tilhørende fernisering, og jeg har fået at vide, at jeg skal glæde mig – der er stolthed i farvandet :-)

 

maj29

Drømmeland

Posted on by
Standard

Velkommen til mit drømmeland. Det er her der dagligt bliver skrevet rørende og sjove blogindlæg. Det er også her hvor der hver dag bliver serveret sunde og alsidige retter som mine børn elsker. Og det er her hvor alting er nyvasket og dufter af nyslået græs. Her er der ingen børn der får ondt for tænder eller som får hysteriske anfald fordi underbuksen er gul og ikke lyserød. Her synger moren rent og kan alle versene i børnesangene. Her er fantastisk! Jeg elsker at være her, og jeg ville ønske jeg kunne invitere dig med. Problemet er dog at jeg nyder stilheden lidt for meget. Her taler børnene nemlig i et normalt toneleje og der er ikke en konstant ordudveksling i børnehave-decibel. I mit drømmeland sover mine børn i deres egne senge og de bliver puttet med en godnat-og-sov-godt-uden-tårer-tilgang, en metode de tog til sig første gang de oplevede den.

I drømmeland er der ingen skænderier. Hverken med mand eller treårig. Og når børnene er faldet i søvn, hopper legetøjet på magisk vis selv op i deres respektive kasser og kurve.
Her er der heller ingen med et junkieagtigt forhold til sukker, her er en smoothie altid nok til at tage den værste trang. Og der er heller ingen bekymringer. Ikke om vuggestueindkøring, pladsanvisning, nyt job, lange dage i børnehave og travle hverdage.

Lyder det ikke skønt??? Det lader dog til at jeg er løbet tør for tryllestøv og derfor ikke kan finde vejen dertil…

maj20

Et helt halvt år såmænd

Posted on by
Standard

Et halvt år er gået siden Olga kom til verden – så tillykke med din semifødselsdag, lille mus. Og som dagen går på hæld og begge piger er puttet og her er helt utrolig stille, så er det vel tid til en lille status… Lillefisen er nu omtrent 70 cm lang og lige knap 9 kg tung. Hun bliver dagligt en større og større fan af sin storesøster – hverken faren eller jeg kan få hende til at grine som Irma kan. Vi skal bruge kilderier og prutten-på-maven før der sker noget, Irma skal bare stå foran hende og danse lidt omkring, så er hun helt færdig af grin. Totalt uretfærdigt og vanvittig dejligt. Hun elsker at være nøgen – faktisk er det næsten altid kilden til godt humør hvis alle andre metoder er prøvet af… og hun har i den grad fundet sine fødder, selv i søvne kan hun finde på at gramse lidt på dem, måske for at sikre sig at de stadig er der. Hun er blevet vildt god til at trille og kæmper nu en stædig kamp for at lære at kravle. Hun kan mave sig fremad og kan få numsen op – men når numsen kommer op, er ansigtet helt nede i gulvet – der mangler lige den sidste teknik inden begge dele er oppe samtidig. Hun bliver helt afsindig tosset når der er noget legetøj hun ikke kan få fat i, og hun er også begyndt at blive sur når Irma tager noget fra hende (den uundgåelige storesøster-”den legede jeg lige med”-magtopvisning…). Men inden ret længe tror jeg vi får en smagsprøve på en lillesøster, der kan få fingre i ALLE storesøsterens legesager (inklusiv perler, farvekridt, hårspænder – og alt mulig andet guf, der kan sætte sig fast i en lille hals – GYS!!!)

Olga og jegOg apropos hals, så går det absurd langsomt fremad med den mad. Olga kan overhovedet ikke samle sig om at blive ammet, så det har længe været på tide at hun kom over på madvognen. Men hendes opmærksomhed er alle steder. Selv når jeg giver hende mad om morgenen inden de andre står op, så vil hun gerne liiige kigge efter en bamse der ligger på gulvet, eller reagere på en lyd udenfor vinduet… Men her til aften spiste hun da en nogenlunde portion grøntsagsmos, så mit håb er lidt større end i morges da jeg igen smed hele skålen med grød i skralderen.

Derudover er hun stadig en søvnfornægter. I løbet af dagen er det KUN barnevognen hun vil puttes i – selv når hun er ved at gå i opløsning af træthed, overgiver hun sig ikke. Og det er mere reglen end undtagelsen at hun sover alt for lidt i løbet af en dag. Vi putter stadig allerede ved 19-tiden og så er hun faktisk væk indtil 6 næste morgen. Og inden andre mødre dør af misundelse, så vil jeg lige skynde mig at indskyde, at jeg naturligvis ammer hende 5-6 gange i det tidsrum… Til gengæld er hun blevet bedre til at sove i sin egen seng, hvilket har givet lidt mere nattekomfort. Jeg har fået lov at låne en bunke sutteflasker, som vi skal have prøvet af på hende. For det kunne altså være virkelig skønt at få lidt mere sammenhængende søvn – både til mor og datter…

For at opsummere det sidste halve år lidt i resultater, kan det listes på denne måde:

  • Antal gange faldet ned fra seng og sofa: 2
  • Antal møder jeg har forladt grundet skrigen: 6
  • Antal gange vi har tømt en svømmehal: 1
  • Antal gange at Irma er faldet ovenpå hende: 3
  • Antal gange Irma har været dybt ulykkelig bagefter: 4 (fordi faren på magisk vis nåede at forskanse Olga fra det seneste styrt…)
  • Antal offentlige transportmidler jeg har ammet i: 3
  • Antal gange vi har fået Olga passet: 0
  • Antal gange vi har ytret sætningen “hvor er de piger dog forskellige!”: 947 and counting…
  • Antal bøger jeg har læst i min barsel: 0
  • Antal bøger jeg har lånt på biblioteket i samme tidsrum: 23…
  • Antal måneder med aftengråd og periodisk tinnitus: knap 3
  • Antal gange jeg er faldet i søvn mens jeg har puttet Olga: 2…4…88…zzzzzzzz….
  • Antal gange jeg er vågnet til en glad og frisk pige der ligger lige ved siden af mig: Hver dag i det sidste halve år.

Jeg føler stadig jeg har rigtig meget til gode når det handler om at lære min datter at kende. Hvad jeg dog allerede kan se er, at hun er en selskabspapegøje og helt vildt nysgerrig. Hun vil frem i verden og har ikke i sinde at lade sig sænke af noget. Og så er hun viljestærk som bare pokker. Ikke så skidte karaktertræk for en pige på 6 måneder – hun skal nok blive en fest at lære bedre at kende!!

maj18

Hjælpeparadokset

Posted on by
Standard

Det slog mig i dag, at det her med at hjælpe andre, ikke er så nemt som det burde være. Jeg tager mig selv i at afslå hjælp selv når jeg egentlig godt kunne bruge en hånd. Når jeg fx står med en barnevogn, en Olga i bæresele, en Irma med krudt i måsen, en cykel med støttehjul og en taske eller to, og skal ned af kældertrappen – allerhelst i ét hug. Så har jeg flere gange enten sagt “nej nej, det behøver du virkelig ikke, den klarer jeg fint selv” (med svedperler springende frem på panden og andre unævnelige steder…) ELLER (og her kommer det groteske på banen) blevet fortørnet over at ingen tilbyder mig deres hjælp når de tydeligvis kan se, at jeg godt kunne bruge det. Hvad sker der for det?? Fx i dag i Fakta. Jeg har Olga på armen og Irma der står og danser (vi kommer lige fra danseskolen) ved siden af båndet med varer, mens hun venter på den is jeg er ved at købe til hende. Jeg kunne egentlig godt bruge at personen foran mig lige skeler bagud i 2 sekunder og bare tænker sig til, at jeg ikke har en ledig hånd til at nå den der vare-skille-dims (har den et rigtigt navn?), så manden bag mig kan lægge sine varer på båndet. Det burde han da nok kunne regne ud, tænker jeg. Og i stedet for at bede om hjælp, så rækker jeg mig ind over båndet og er ret tæt på at få scannet en pris på Olga, bare for at nå den selv… Du godeste altså.

Er det forfejlet feminisme? Er det ‘samfundets skyld’? Er det bare mig, der er helt off?

Jeg tror jeg vil prøve at oppe mig lidt. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at hjælpe andre når jeg har mulighed for det, og jeg kan faktisk også rigtig godt lide når de viser, at det betyder noget. At få et oprigtigt ‘Tak’ fra nogen, det er sgu da noget der kan redde en dag. Jeg vil prøve at blive lidt bedre til at sige jatak når folk tilbyder mig en hånd og samtidig blive lidt bedre til at bede om hjælp når jeg har mulighed for det (og altså ikke bare når jeg er doven og gerne vil bæres over gaden, men sådan seriøst har brug for lidt hjælp…). Jeg forestiller mig, at jeg i det mindste vil holde op med at blive fortørnet når folk ikke på magisk vis hjælper mig – for det er da rent faktisk helt tosset at bruge krudt på!

I dag har vi holdt pinsefest i vores gård. På børnemåden. Med madder på en tallerken i solskinnet, et tæppe til Olgis og bare fødder til alle. Og Irma fik dyrket sin nyfundne hobby: myrer! Hvert andet minut kunne jeg høre hende brøle et eller andet sted i gården: “Mor, jeg har fundet en myre”…”og her er en til”… Det er den uendelige historie… I morgen står den på svømmehal fra morgenstunden – Irma har af uvisse årsager ikke snakket om andet hele ugen, og vi har talt ned med hvor mange gange hun skulle sove før det kunne lade sig gøre… Og senere i morgen er der fødselsdag i Brønshøj. Pinsen holder! Ingen er blevet skoldede endnu, Irma er konstant beskidt fra top til bund, og vi har hyggelige ting i børnehøjde på programmet. Dejligt.

Og husk så lige at sige jatak til hjælp. For det kan da ikke bare være mig, eller hvad??

maj15

Olga – den lokale paria…

Posted on by
Standard

Så prøvede jeg også det… Olga var i dag pigen bag at få Kastrup Svømmehals varmtvandsbassin rømmet på under 2 minutter… Vi var derude med 3 fra mødregruppen (eller 6 – afhængige af om det både er store og små næser, der tæller med), og alt kører godt. Olga har en fest i vandet, men efter 10 minutters tid opdager hun at hun er sulten – hun prøvede godt nok ihærdigt at lægge sig til brystet i skulderhøjt vand, men det gik ikke så godt… op med os. Sådan en gang mad sætter jo som vanligt gang i maven, og jeg sad lidt og afventede situationen. Men intet skete og jeg vovede os ud i vandet igen. Efter 10 minutter mere, sad prinsessen helt stille på min arm og lod frokosten passere…Og selv med den fineste godkendte badebuks med indbygget ble, gik det altså ikke – vandet blev for at sige det lige ud ret gult…

Bademesteren tog det nu ret pænt: “Var det ikke sket for dig, var det nok sket for en anden”-agtigt. Og de andre forældre i bassinet var faktisk også vældig overbærende – men lidt pinligt synes jeg nu altså det var, trods alt! Alle fik en lovning på at komme gratis ind næste gang, jeg turde dog ikke spørge om det også gjaldt mig… (her ville jeg gerne have sat et billede ind, men teknikken driller – derfor link!)

Og kunne vi så ikke aftale, at næste gang vi tager i svømmehallen, så skal der både være tid til at datter OG mor får en lille skraber bagefter? Eller måske bare et hvil? Det blev til en slentretur hjemad, lidt isspisning, lidt buskørsel, og lige som jeg havde forestillet mig at mine fødder skulle placeres godt hævet over jorden, vågnede Olga med et hyl! Én time blev det til. I intervallet mellem kl 06 og lidt i 20, er det blevet til to timers søvn, meeeeeen who’s counting?… Alt i alt må vi bare medgive at de to søstre herhjemme er som nat og dag hvad søvn angår. Olga vågner hvis en tunet knallert kører forbi os på gaden (og dem der bor på Amager ved at det sker pænt ofte!!). Irma har præsteret at sove på et fortov hvor en ambulance med fuld udrykning sad fast i trafikken – det siger vist alt. Men moren og faren her i genpuljen har også vidt forskellige sovehjerter, så det er vel ikke så mærkeligt at pigerne også er lidt forskellige. Vil dog ønske for Olga at hun bliver en bedre sover med tiden – det er sgu fedt at kunne ramme en hovedpude og bare dejse omkuld – når og hvor som helst!

Som en lille afslutningsbemærkning, så er der jo en masse billeder af unger og alverdens andre DØD-spændende ting, der aldrig rammer bloggen, men kun er at finde på Instagram. I er velkommen til at kigge med, mit brugernavn er marieu.

maj12

Weekendsysler

Posted on by
Standard

Snasket OlgaVar der ikke lige nogen der kunne have mindet mig om hvor meget en baby sviner når hun lærer at spise? Kors, det havde jeg helt svedt ud. Det er ikke så forfærdelig meget mad der ryger indenbords, stadig (til morens uendeligt store frustration – en anelse utålmodig måske…), og Olga kan rigtig godt lide at sidde med en ske, mens jeg mader hende med en anden, og så bytter vi halvvejs. Der er bare mos og gode sager alle steder. Det hjælper dog lidt på min garderobe at hun nu sidder i bumbo-stolen og spiser… I min sidste barsel var jeg meget dygtig til at få kogt alle grøntsager selv og lavet grød fra bunden. Men nu må jeg medgive, at der bliver tyet til de nemme løsninger: Grød der lige skal røres med kogende vand og mos købt på glas. Det er lidt dyrere, men så længe Olga kun spiser de bittesmå mængder, så synes jeg ærligt talt det er lige lovligt meget arbejde for så lidt. Irma er jo heller ikke verdens mest stabile spiser (det er min allermest diplomatiske måde at fortælle, at hun er pivkræsen…), så hvis der både skal laves almindelig mad, koges ekstra pasta til Irma og laves mos til Olga, så er det altså en kende for omstændeligt.

I dag var vi en tur på Bryggen, først til det store loppemarked – Irmas første. Og siden en tur på Tilfreds loppefinder med frugtstangbiblioteket. Faren havde lovet at finde en pruttebog til Irma, men de var sgu allesammen udlånt. Utroligt så populære prutter er i børnehavebørns univers! Loppemarkedet endte med at blive en lidt dyrere affære en først forventet. Manden faldt over en espressomaskine han var nødt til at eje, og jeg fandt en flyverdragt til Irmas næste vinter. Ret store scoop begge dele. Ellers var der supermeget legetøj til billige penge, og Irma fik da både et par My little pony’er med hjem og lidt pyntesager til smykkeskrinet. Mere bling-bling til den lille prinsesse. Hun var uendelig tilfreds. Jeg spottede faktisk også et par potentielt pæne mor-sager, og burde da helt sikkert have fulgt op på det – i den hellige Mors Dags-ånd. Men med et hav af mennesker, en vågen Olga i barnevognen (som manden dog underholdte) og en Irma, der én meter høj temmelig nemt kunne blive væk i al virvaret, var der ikke helt overskud nok til at kigge på tøj til mig selv.

Resten af søndagen lyder på hjemmeleg med alt det nye hjembragte, og så er et friskbagt rugbrød på vej ud af ovnen. Slet ikke værst.