Nu har jeg gjort det tre gange, og det bliver ikke ligefrem sjovere… Efter jeg er blevet medlem af det voksne arbejdsmarked har jeg sagt op tre gange, og det er med seriøse knuder i maven at jeg her til aften kan fastslå, at jeg ikke længere er udviklingskonsulent i Gentofte Bibliotekerne. I morges kørte jeg til Gentofte sammen med Olga og en dåse med nybagt brownie (kage er bare bedst når der er tunge ord på bordet!), og meddelte min chef, at jeg pr 31. juli ikke længere er en del af holdet i det hvide hus i Hellerup, men til gengæld starter i et gult hus i Roskilde, på et helt andet hold, d. 1. august. Jeg er dog ret stolt af, at jeg ikke begyndte at græde – jeg er trods alt stadig i hormonernes vilde vold! Ja, måske gik det faktisk lidt nemmere alligevel nu hvor jeg tænker over det. Og det er da helt sikkert fordi hele arbejdssituationen er så meget på afstand. Jeg tror faktisk slet ikke det er landet helt endnu. Det er da også ret mærkeligt at sige op på et arbejde hvor jeg har været de sidste 5 år, og som har været hele min professionelle identitet, og så skal jeg ikke engang rydde mit skrivebord eller afslutte opgaver – for det gjorde jeg jo tilbage i september.
Jeg har virkelig arbejdet sammen med nogle skønne mennesker i Gentofte, og selvom jeg fik sagt farvel til en masse i dag, var det langt fra alle jeg fandt frem til. Og når jeg sidder her i køkkenet og tænker over det, er det da faktisk ret vemodigt …. puuuh lad os ikke dvæle ved det, så ender det jo med at de tårer kommer på banen alligevel.
For jeg har jo sagt op fordi jeg har fået noget nyt at lave (skulle til at skrive ‘nyt at rive i’, men jeg kender lidt for mange, der straks vil brøle “…som man siger”, så den sætning er hermed droppet 
). Jeg har allerede fortalt det ovre på Facebook, og utrolig mange søde mennesker er kommet med tillykker. Sjovt som positive tilråb virkelig kan pynte på en dag! Og nu til det – jeg er blevet ansat som vidensmedarbejder i Madkulturen, en projektorienteret organisation under Fødevareministeriet. Selvom jeg har en formodning om hvad jeg skal lave, så venter jeg med at fortælle om de specifikke opgaver – tænk nu hvis mine forestillinger slet ikke holder stik… Og så er det jo også en virkelig god cliffhanger til august hvor jeg starter…eller…
Men alt det her med jobansøgning, samtale og 2. samtale (og have seriøst mange tøjkriser!!), forberedelse og monstermange sommerfugle i maven har gjort, at hængepartierne bare hober sig op. Og jeg nægter (eller prøver i hver fald) at lade mig stresse i min (formentlig) sidste barsel. Så det med at jeg har modtaget en smart samtale-mobil-håndfri-gadget-dims til bilen, som skal anmeldes her på bloggen, og det med at jeg slet ikke har fortalt om alle de fede ting Irma render rundt og siger og alle de kæmpestore ting, der sker med Olga. Det kommer alt sammen. Lige om lidt. Men resten af denne aften skal gå med at se et eller andet på computeren, læse lidt blogs, spise lakridser og kigge på de ret så flotte blomster jeg har fået af min søde mand og mine forældre. Blir nemlig grovforkælet på den måde.
