Ahva’??

Jeg har et barn jeg ikke kan forstå. Og ja, til tider har jeg to, men denne gang handler det om den lille… Olga er temmelig ulykkelig, i mange timer i løbet af døgnet. Og jeg ANER ikke hvorfor!

Er hun sulten? Tilsyneladende ikke. Har i hvert fald mælk nok til en mindre landsby… Er hun træt? Ret ofte ja. Hun sover hele natten (mens hun slubrer mælk i sig hver 2.-3. time…), sover hele formiddagen (hvis jeg går tur), sover igen om eftermiddagen (hvis jeg går tur…) og tager et par lure hist og pist. Har hun ondt i maven? Det er jo altid en mulighed, men langt de fleste dage, har hun fine fyldte (gule) bleer. Har hun ondt for tænder? Igen også en mulighed, men der er intet at mærke i hverken over- eller undermund. Er hun følsom overfor indtryk, oplevelser og våde kys fra storesøster? Måske. Men hvad er det lige man stiller op her? Hendes verden er fortsat helt lille, og jeg tager hende ikke med på daglige cafebesøg eller med i LEGO-world i Bellacenteret…

Og lige meget hvad vi gør, virker det bare ikke rigtigt. Det er ret frustrerende! Var det ikke med nummer to barn at man skulle være de rutinerede forældre?!

Det her blogindlæg er i øvrigt skrevet i liggende stilling med Olga der så småt er ved at falde hen mens hun fortsat spiser alt hvad hun kan (fra favoritbabsen – for sådan en har hun altså også…)

Op til midsommer

Nu er jernbalancen ved at indfinde sig igen, og jeg har ikke været svimmel siden midt på ugen. Det er befriende. Jeg fik så også lidt tilfældigt at vide af jordemoderen i torsdags, at effekten ved jernen ophæves når den indtages sammen med mælk… Jamen altså, så er det sgu da dumt at spise dem sammen med havregrynene om morgenen. Har straks skiftet strategi! Irmas næse er også næsten blevet normal igen. Stadig lidt skrammet, og grønlig, og en anelse hævet på den ene side, men klart i bedring! Så det går med andre ord fremad i det lille hjem.

Og jeg var som sagt til jordemoder forleden. Det er ligesom om det ikke er så skelsættende her i 2. graviditet… Men hun nåede da at kigge på mig med stramt blik og på det kraftigste anbefale at jeg ikke tog lige så meget på i denne omgang som i sidste… Ja, ja, skal nok!! Prøver virkelig at styre mig, men kors, hvor jeg synes det er en kamp nogle gange. Der er nu én ting der har gjort det lidt nemmere for mig. Jeg har nemlig tidligere haft en svaghed over for Leende Ko-oste (og ja, inden I kommer for godt i gang, så ved jeg godt hvor sært barnligt det er!!), men da jeg købte en pakke tidligere på ugen, blev jeg fælt skuffet. De har sgu ændret smagen! Nu smager det bare af røvsyg smøreost (og nej, det gjorde den OVERHOVEDET ikke før!). Så er der da én last mindre…

Fredag var vi til scanning, og det er bare så hyggeligt at se den lille fis mokke rundt. Nu hvor jeg er i 20. uge kan man ligesom også se en hel del mere action. Og så var der tydelige tegn på at vi skal have en pige igen. Ingen af os kunne forestille os noget andet, så det er jo ret godt. Ikke at jeg var blevet ked af et andet resultat, bare virkelig overrasket. Og apropos action, så er der bare så meget krudt i den her baby. Jeg kan mærke spark og skub rigtig tit – og jeg glæder mig sindsygt meget til at Irma og faren kan mærke med. Indtil videre bliver der primært sparket til min blære…

Og nu er vi endelig fremme ved midsommer, for i dag har vi været sammen med gode venner. Irma har leget med lille Flora på snart 11 måneder, og jeg har nydt at se hvordan to piger der ikke ser hinanden til hverdag, og som er så langt fra hinanden i alder, alligevel har leget så fint sammen. Irma har hygget sig med at være den store, og har vist sig frem til den helt store guldmedalje, og Flora har grinet af Irmas løjer og leg. Virkelig hyggeligt. Vi tog hjem ved puttetid og sidder nu her i sofaen – uden bål – men med en glad og sovende datter. Og det er jo heller ikke så dårligt. Glædelig midsommer :-)

Behov for professionel hjælp!

Jeg synes virkelig det er rart at man nu efterhånden kan se, at jeg er gravid og ikke bare er hende med babserne… For sådan synes jeg det har været et stykke tid. Jeg har gået og tænkt på om jeg skulle begynde at gå mere nedringet klædt og gå ture på Bryggen i håb om at give Linse kamp til stregen…. men det er blevet ved tanken… Der findes jo nogle her på adressen som synes det er vældig hyggeligt at situationen ser sådan ud, men i virkeligheden kunne det bare være skønt hvis jeg kunne lægge dem i vindueskarmen, vande dem i ny og næ, og tage dem frem igen når amningen bliver aktuel. Men ak, indtil den anordning bliver lavet, hænger jeg (bogstavelig talt…) på skidtet. Så nu har jeg været til massage! Og denne gang et meget fantastisk sted, med hvide vægge, diplomer hængende, en radio i baggrunden og en massør der talte om anatomi og ikke prøvede at fortælle mig hvilke udeståender, jeg tydeligvis stadig havde med mine forældre på baggrund af myoserne i nakken… I min sidste graviditet opsøgte jeg Massør-Bettina på Amager, denne gang var det en sportsklinik på Frederiksberg. Oh what a difference. Men jeg drømmer nu stadig om den briks som Bettina havde derude på Amager Landevej – med huller til både mave og barm… mmmmm… Hvis man kunne kombinere de to tilbud, ville jeg nok købe et ti-turskort! Og selvom min hovedpine er helt væk ovenpå massagen, så kan jeg nok godt komme på et par gængse smerter, så jeg kan tillade mig at komme igen. Måske endda sådan på healermåden, hvor jeg kommer humpende, krumbøjet og opslidt, og går derfra jublende, dansende og beruset af lykke… Har set adskillige videoer på Youtube, så jeg tror godt jeg kan gengive det midt på Godthåbsvej!

Og så til noget helt andet – for er det muligt at blive skruk når man allerede er gravid?? Min kollega og jeg afsluttede et længere forløb i går, og en af deltagerne der forlængst er gået på barsel, dukkede op med 4 uger gammel datter. Jamen for pokker da!! Lille og fin, med helt mørkt hår og buttede kinder – og som dagen igennem sov hos mor, spiste lidt og sagde små knirkelyde. Og en af mine veninder har lige beriget verden med endnu en lille pige – så fin og perfekt. Åh, hvor jeg bare glæder mig til det bliver min tur igen!

Weekend med bil

Måske er det fordi vores almindelige weekender ligger lidt lavt når det kommer til oplevelser og udførelser, men jeg synes virkelig vi har været aktive i denne weekend. Og vi har virkelig fået udnyttet at være bil-indehavere for en weekend – og nu ingen smarte kommentarer om at de to ting hænger sammen… Men altså, fredag var jeg i Ikea og købe seng til Irma og vi samlede den samme aften. Irma var meget aktiv med at sætte skruer i alle huller – hvilket nok forsinkede processen en anelse… “Jeg hjælper, far” blev hun ved med at sige :-)

Lørdag var vi en tur i Middelfart og fejre Irmas Bedstefars 70 års fødselsdag. Det var helt fantastisk at kunne køre ud og hjem samme dag og jeg er meget taknemmelig for at de havde valgt at fejre det med en lækker brunch nede på havnen. Det var den mest børnevenlige setting vi kunne ønske os. Det tog lige Irma en halv times tid før hun havde oparbejdet mod til at begynde at snakke (lige tids nok til den første tale…) og lige lidt yderligere tid før hun løb afsted sammen med kusinen. Så langt det meste af eftermiddagen så hun ud ligesom på billederne, opkogt og glad! Ikke helt skidt.

I går havde vi store planer om at tage på nye uopdagede legepladser eller drikke varm kakao et nyt eksotisk sted, og da vi havde gjort rent, pudset vinduer (mig), løbet knap 20 km (ikke mig…) og hygget med Irma hele formiddagen var vi klar til afgang. Men det var bare ikke rigtig gået op for os at Irma var gået hen og blevet træt (ups!), så efter 2 minutter i bilen snorksov barnet… Så meget for planerne. Vi endte med at køre en længere søndagstur, købe is i Dragør og sludre – alt imens barnet snorkede derudaf. I dag har jeg holdt en ekstra fridag for at besøge et styks lækker baby på Falster. En af mine ældste veninder har fået barn nummer to, og hende skulle jeg ned og møde. Der er nu ikke noget som en uge gammel baby, der kan få æggestokkene til at gå amok… Så alt i alt en fantastisk forlænget weekend, hvor vi har grove udnyttet at have fire hjul. Ret komfortabelt faktisk!

Og i morgen lander mine forældre, og bilkomforten er slut – lige som jeg er blevet tryg ved at køre igen… Må trøste mig med at min mås ville være adskillige størrelser større hvis jeg rent faktisk ejede en bil, det hjælper lidt!

Konkurrencebaby?…

Jeg har aldrig været den store sportsentusiast (ja, det siger vist alt når jeg sidder og skriver på min blog mens Danmark spiller mod Japan…), hverken udøver eller hepper, og så burde man måske tro, at konkurrencementaliteten kunne ligge på et lille sted? Men ak! Den dukker frem alle mulige andre steder. Der er jo heldigvis mange mange steder det er muligt at konkurrere: Brætspil fx, særligt dem hvor den almene viden skal testes. (Jeg er pjattet med disse former for spil, men har dog til tider opdaget sider af mig selv, der kun viser sig her…ikke altid så pæne sider…) Madlavning er også et godt emne – vi har fx en hyggelig konkurrence kørende med min svigermor og hendes kæreste om hvem der laver den bedste pizza. Og så er der det med børnene… Man kan jo konkurrere igennem sine børn! Det gik op for mig i dag, fordi jeg går rundt i denne verden hvor Irma er den bedste baby i verden (jeg er dog bevidst om, at andre forældre muligvis har det på samme måde med DERES børn…). Hun er jo den bedste til alt – til at trille, til at pludre, til at spise, til at….gylpe… Og så var det jo min verden brast, for pigen kan på ingen måde finde ud af at drikke – hvad fanden??? Så har vi jo tabt i babykonkurrencen! OH NOO! Så nu træner vi på livet løs – både med kop og med sutteflaske. Jeg er simpelthen så urolig for at hun ikke får væske nok her i sommervarmen, så der er nu også en mening med galskaben ;)

Som jeg skrev i min sidste post, så har jeg nu en datter, der er i gang med at ændre lidt på sine rytmer. Og jeg tror nu, at vi er mere fast på vej mod 2 lure i stedet for 3. Derfor havde jeg en datter med i barnevogn i dag, der stort set hele vejen fra Amager til Indre Nørrebro, på vej til rytmik, lå med stængerne i vejret og snakkede med hele verden. Så er det sgu godt det er sommer, så hun bare kan ligge og hygge sig, mens moren tilfældigvis har besluttet at vi skal rykke os lidt ud af den hjemlige hule :-)