For et par uger siden blev jeg kontaktet om jeg havde lyst til at blive interviewet om min blog. Blev vildt beæret samtidig med en følelse af at været blevet opdaget… Altså opdaget på den der fingrene-dybt-begravet-i-kagedåsen-måden. Jeg glemmer nogle gange at der rent faktisk er nogle der læser med – men hvor er det dejligt at I gider
Skribenten, Justine, er ansat på Babybusiness og ville skrive om at være morblogger, hvor kommer inspirationen fra og hvorfor er det overhovedet sjovt at skrive. Artiklen er baseret på et telefoninterview, som foregik et par uger tilbage mens Irma og jeg var på besøg på Vestegnen. Og måske burde jeg have været mere struktureret og velforberedt til sådan et interview, men det var ærligt talt ret henslængt og afslappet – ganske som bloggen… Artiklen er endt med at være en vekslen mellem mig og en anden blogger, samt Annette fra Babybusiness der ytrer sig i ekspert-observatør-vendinger.
Det er blevet en ret fin artikel, og du kan læse den her
Jeg er på vej til et fagligt arrangement om fri og lige adgang, og jeg er totalt forsinket. Metroen er et stort kaos, samtidig med at jeg blev ramt af hjemmelogistik der bare ikke ville gå op. Manden var forsinket pga arbejde og transport, det blev til fem minutters snak om dagen der var gået (mens jeg svedte for at få sko på – er i den grad nået dertil i graviditeten…), før jeg styrtede ud af døren og mod en metro, der lige præcist nåede at køre to stop før alt smeltede sammen… Jeg er mildt sagt dårlig til at komme for sent, så jeg satser på at ankomme rødmende, let svedig og ret afbrydende… Åh altså.



