Tag-arkiv: børn

maj18

Hjælpeparadokset

Posted on by
Standard

Det slog mig i dag, at det her med at hjælpe andre, ikke er så nemt som det burde være. Jeg tager mig selv i at afslå hjælp selv når jeg egentlig godt kunne bruge en hånd. Når jeg fx står med en barnevogn, en Olga i bæresele, en Irma med krudt i måsen, en cykel med støttehjul og en taske eller to, og skal ned af kældertrappen – allerhelst i ét hug. Så har jeg flere gange enten sagt “nej nej, det behøver du virkelig ikke, den klarer jeg fint selv” (med svedperler springende frem på panden og andre unævnelige steder…) ELLER (og her kommer det groteske på banen) blevet fortørnet over at ingen tilbyder mig deres hjælp når de tydeligvis kan se, at jeg godt kunne bruge det. Hvad sker der for det?? Fx i dag i Fakta. Jeg har Olga på armen og Irma der står og danser (vi kommer lige fra danseskolen) ved siden af båndet med varer, mens hun venter på den is jeg er ved at købe til hende. Jeg kunne egentlig godt bruge at personen foran mig lige skeler bagud i 2 sekunder og bare tænker sig til, at jeg ikke har en ledig hånd til at nå den der vare-skille-dims (har den et rigtigt navn?), så manden bag mig kan lægge sine varer på båndet. Det burde han da nok kunne regne ud, tænker jeg. Og i stedet for at bede om hjælp, så rækker jeg mig ind over båndet og er ret tæt på at få scannet en pris på Olga, bare for at nå den selv… Du godeste altså.

Er det forfejlet feminisme? Er det ‘samfundets skyld’? Er det bare mig, der er helt off?

Jeg tror jeg vil prøve at oppe mig lidt. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at hjælpe andre når jeg har mulighed for det, og jeg kan faktisk også rigtig godt lide når de viser, at det betyder noget. At få et oprigtigt ‘Tak’ fra nogen, det er sgu da noget der kan redde en dag. Jeg vil prøve at blive lidt bedre til at sige jatak når folk tilbyder mig en hånd og samtidig blive lidt bedre til at bede om hjælp når jeg har mulighed for det (og altså ikke bare når jeg er doven og gerne vil bæres over gaden, men sådan seriøst har brug for lidt hjælp…). Jeg forestiller mig, at jeg i det mindste vil holde op med at blive fortørnet når folk ikke på magisk vis hjælper mig – for det er da rent faktisk helt tosset at bruge krudt på!

I dag har vi holdt pinsefest i vores gård. På børnemåden. Med madder på en tallerken i solskinnet, et tæppe til Olgis og bare fødder til alle. Og Irma fik dyrket sin nyfundne hobby: myrer! Hvert andet minut kunne jeg høre hende brøle et eller andet sted i gården: “Mor, jeg har fundet en myre”…”og her er en til”… Det er den uendelige historie… I morgen står den på svømmehal fra morgenstunden – Irma har af uvisse årsager ikke snakket om andet hele ugen, og vi har talt ned med hvor mange gange hun skulle sove før det kunne lade sig gøre… Og senere i morgen er der fødselsdag i Brønshøj. Pinsen holder! Ingen er blevet skoldede endnu, Irma er konstant beskidt fra top til bund, og vi har hyggelige ting i børnehøjde på programmet. Dejligt.

Og husk så lige at sige jatak til hjælp. For det kan da ikke bare være mig, eller hvad??

apr20

Falsk sammenligningsgrundlag

Posted on by
Standard

Her går jeg og forestiller mig at jeg kan huske alt fra min barselstid med Irma. Men hvis der er noget der er værre end ammehjerne, så er det ammehjerne i 2. potens… Det viser sig jo at jeg husker ret meget forkert. Og nogle ting som fyldte ret meget i min bevidsthed, fx min viden om babymad, er komplet forsvundet! Men så er det jo, at bloggen er min helt egen veldokumenterede tjekliste. Her har jeg skrevet om første kravleforsøg, første smil og første madindtag. Om Irmas søvnrytmer, om hendes vaccinereaktion, og sådan omtrent alt hvad jeg foretog mig sammen med hende siden dag ét.

Det pudsige er ikke at jeg sammenligner, det tror jeg de fleste forældre gør. Men jeg synes jeg er langt mere bekymret denne gang, og langt mere autoritetstro. Når der i Sundhedsstyrelsens guide til småbørnsmad står, at grød skal blandes med MME, så drøner jeg ud og køber det, uden at skele til at Irma klarede sig fint uden. Og når sundhedsplejersken anbefaler at man ikke bør starte med at blande frugt i grøden fordi børnene så vænner sig til det søde, så går jeg snorlige efter det, på trods af at barnet ikke vil spise det jeg giver hende…. Nu er det vist moren der skal have en seriøs rystetur (og ja, også den slags, men det er en anden historie…), og tro lidt mere på sig selv!

Jeg har læst mig til at Irmas første måltid bestod af babygrød fra Urtekram, blandet med lidt neutral olie og gulerodssaft. Det næste jeg prøvede, var majsgrød med usaltet smør og moset banan. Ikke noget MME, bare grød lavet på vand og blandet med fedt og lidt smag. Nam nam.

Og eftersom Olga peaker i veloplagthed om morgenen tror jeg vi skal starte der. I dag fylder den lille fis 5 måneder, og eftersom jeg ret ofte ser mig selv siddende med babsen fremme, mens Olga skiftevis spiser og gerne vil op og kigge på verdenen, så er det altså på tide med noget rigtig mad. Jeg tror uden tvivl stadig hun synes at amning hos mor er rigtig fint, men jeg er ved at være træt af at flashe min barm alle steder…

Jeg er på vej til Valby for at deltage i en generalforsamling for børnebibliotekarernes faggruppe BØFA. Glæder mig til om Olga er i humør til at deltage… God lørdag til alle!

okt24

Børnelogik

Posted on by
Standard

Vi er i den fase hvor alle spørgsmål bliver besvaret med “fordi…”, og det er virkelig underholdende da langt fra alle forklaringer efter ordet fordi, giver ret meget mening… Rigtig mange ender med “fordi det må man ikke” eller “fordi det skal man” (hvor Irma primært har opfundet sine egne regler for hvordan tingene bør hænge sammen). Men mindst lige så mange ender et komplet andet sted end hvor sætningen startede… Bare som eksempel snakkede vi i dag (igen gennem Kaj og Andrea) om at være i børnehave, og der kom rigtig mange gode forklaringer fra Irma: “Nej, du må ikke snorke nu, Kaj, fordi vi var på legepladsen i dag og det er mig, der snorker”… “jeg legede ikke med nogen i børnehaven, fordi jeg legede kun med én”…”jeg spiser lige den her slikkepind, fordi det er mig der har fået den, fordi det er mig der har spist den”…

Og hvad har man ellers brug for at vide, ja, jeg spørger bare?…

Det ypperste eksempel på børnelogik som vi ser herhjemme, handler om at gemme sig! Hvis Irma har gjort noget hun ikke må, eller hvis moren hæver stemmen (fordi tingene VIRKELIG ikke trænger ind før det sker), så stikker hun fingrene i ørerne, lukker øjnene, og udbryder “Du kan ikke se mig, mor”… (Og det på trods af at hun, som her til aften, står halvanden meter fra mig iført pailletgymnastikdragt, 10cm høje røde stiletter og en virkelig ildelugtende ble…Godt gemt, min skat!)

aug15

Ulækre børn…

Posted on by
Standard

Irma har lært at sige ulækker. Og det kommer ret prompte – og temmelig ofte også. Det er meget forskellige ting der er ulækre set fra hendes perspektiv, alt lige fra bussemænd og det at spise sand, til spegepølse eller en anden type mad hun ikke lige er i humør til at spise den dag… Der bliver rynket på næsen og så siger hun “det er ulækkert, mor”. Vi diskuterer det lidt – jeg er som udgangspunkt ikke så pjattet med at noget mad defineres som ulækkert, så der arbejdes lidt på den sag… Men én ting man selvfølgelig ikke kan finde på at sige er, at ens barn er ulækkert! Men helt ærligt… så er børn jo generelt ret klamme…

Jeg kom til at tænke lidt over sådan noget som spisning her til aften. Og fx i går da vi fik ris (og noget til, ik!?) var der jo ris ALLE steder bagefter. Både på Irma og rundt om hende, egentlig ikke specielt lækkert når man tænker over det. Og så er der det her med at spise ting fra jorden – én ting er 10 sekundersreglen hvor man LYN-hurtigt samler det op man har tabt og kommer det i kæften uden så mange dikkedarer, noget andet er at finde ting andre har tabt, og proppe det i munden…. FØJ! Irma er heldigvis ikke så slem til det, men jeg har da stoppet hende et par gange hvor noget ubestemmeligt har ramt tungen… Derudover er jeg mere end ti gange kommet på arbejde med noget på tøjet – uden at kunne identificere hvad pokker det er (nogle gange har jeg heller ikke lyst til at prøve!), men jeg kan godt regne ud, at det har noget med 10 små fedtede fingre at gøre…

Men her til aften synes jeg faktisk jeg nåede topmålet af klamt (og ja ja, jeg er bestemt klar på at høre jeres historier, der sikkert topper min historie x 100!). Irma og jeg havde lige spist pasta til aftensmad, og jeg trækker hendes stol ud så hun kan komme ned, og for at jeg lige kan tørre de der 5-6 pastaskruer op inden de bliver ét med gulvbrædderne… Hun bliver siddende på sin stol og kigger ned på mig, og kommer så til at nyse! Og post-middags-nys er ikke de lækreste at få i nakken!! På hals, trøje og oppe i håret sad nu madsnask, snot og almen ulækkerhed (jo, DET er i hvert fald et ord!). Ahrmen for pokker da! Tror da ikke det er et sekund for tidligt at begynde at lære sin pode at holde sig for munden! AD!

jan14

Negationsfan

Posted on by
Standard

Okay, det er vist ikke ligefrem et ord der bliver godkendt i Wordfeud, men ikke desto mindre, er det tilsyneladende det jeg er. Jeg kan ikke holde op med at sige ikke. Og det er efterhånden klarlagt af adskillige kloge hoveder udi sprogudvikling, forståelse og pædagogik, at børn ikke forstår det der ikke og heller ikke negationer generelt. Specielt ikke når det bliver brugt forkert. Så vi øver os herhjemme på at tale anderledes og bruge færre ikke’r i vores snakke med Irma. Det går bedre for nogle end for andre… I løbet af en formiddag kan jeg nemt fyre 4-5 spørgsmål af til barnet, fx “Vil du ikke med på tur, Irma?”, “Skal vi ikke gå ind og lege i stuen?”, “kunne du ikke tænke dig et æble?. Og det er som om min hjerne sidder fast omkring det lille ord. Jeg får det kolde blik (og hvem ønsker det?) fra manden hver eneste gang jeg bruger det. Og jeg kan desværre ikke pege fingre, for han er irriterende nok ret bevidst om hvad han siger til Irma.

Det er jo egentlig tosset, for jeg kan sagtens se, når jeg kigger på de sætninger jeg har skrevet, at de lyder tåbelige og faktisk ikke rigtig giver mening. Og alligevel er det bare så dødsvært at holde op. I virkeligheden er der jo flere, (så vidt jeg har forstået altså, for jeg har jo ikke læst pædagogik, men i virkeligheden bare læst omskrevne rapportkonklusioner, som fortæller mig det her) der peger på, at man helt skal lade være med at bruge negationer i dialog med børn. Ikke engang sige “du må ikke…”. Her er det vist både du og ikke, der er lagt for had… Og hvis jeg skal stå og reflektere over enhver sætning, så kommer Irma til at skvatte ned fra sofaens armlæn 20 gange inden jeg når at sætte de rigtige ord på…

Jeg vælger derfor mine kampe og prøver at gøre op med det forkerte ikke, fremfor det måske upædagogiske, men dog grammatisk korrekte… Men jeg tror snart jeg skal anskaffe mig et aggregat, som kan fortælle mig når jeg er på gale vej. Det er jo ikke altid jeg har mandens kølige blik i nakken… Måske en elastik om håndledet, en art stød-dims, eller måske hyre en lille nisse, der kan give mig et rap over nallerne…. Er sgu lidt på herrens mark. Gider du ikke hjælpe?…

jan12

Så blev det vores tur

Posted on by
Standard

Nu har vi så også prøvet det. At blive ringet op af vuggestuen midt i arbejdstiden. Det er sgu da ikke rart!! Specielt når jeg nu kan regne ud, at det ikke er noget de gør med mindre det er seriøst nok. Irma har gået i samme vuggestue i lidt over 14 måneder uden at vi har fået et eneste opkald. Jeg var midt i at være vært for omkring 60 mennesker, så manden måtte være the man on the spot og hente barnet. Og har Irma så fået den meget omtalte (ok, måske ikke ligefrem overskriftskabende, Ritzau-nyhed, men så i hvert fald blandt mine facebook-venner med små børn) bræk-syge, spørger du nok?? Nej da, hun er såmænd blevet smittet af sin mor… Flot altså! Jeg var hjemme i går fordi jeg ikke kunne forlade mit badeværelse (need I say more?…), og Irmas mave er mere eller mindre eksploderet i formiddag! Manden kom i hvert fald hjem med temmelig klam pose med tøj!!.. Og det der sygdom, kan vi ikke blive enige om, at det skal times bedre? Hvorfor falder det altid på de dage hvor begge forældre har sindsygt vigtige møder, og hvor den ellers tilgængelige morfar har planer til op over begge ører? Jeg synes vi som forældre skal gå sammen og dannes fælles front mod dårlig timing!! Det skal nok hjælpe…

Og når nu vi er der, så synes jeg ikke vi skal nøjes med barns-første-sygedag. Jeg synes også vi skal slå et slag for de søvnløse nætter lige inden en deadline eller en vigtig præsentation. Og hvad med kasten med morgen-youghurten den dag hvor du kun har ét par rene bukser tilbage og er lidt sent på den… For jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at jeg er den eneste! Og dem uden børn kan jo også være med, her handler det naturligvis om den flade cykel, forsinkede bus eller bilen der ikke vil starte. Om den sidste slat mælk, der er gået hen og blevet klumpet, når du VIRKELIG har brug for din morgenkaffe. Fælles front NU! 1-2-3-sæt igang!! Hvem laver facebook-gruppen?…

okt30

Weekendtur med krydder…

Posted on by
Standard

Jeg sidder i toget mod København og funderer over weekenden. Det er altid dejligt at være sammen med mine ældste veninder og deres familie. Og siden i fredags har vi grinet og sladret, spist seriøst meget slik og bare slappet af – eller, så meget afslapning det blir til når der er 7 voksne og 6 børn under et tag. Børn i alderen 4 år til 4 måneder…

Men dejligt har det været!!

Også selvom Irma startede dagen i går med at kaste op midt i køkkenet. Og selvom der har været børnehoste, to små drenge med aftagende skoldkopper og andre små skavanker – både blandt store og små :)

Men da den ene lille gut i går aftes kastede op i søvne og Irma en time efter gjorde det samme, begyndte tingene at blive lidt en udfordring. Børn der omkring midnat skulle under en bruser, sengetøj der skulle skiftes og madrasser der skulle ligge anderledes. Irma sov heldigvis godt resten af natten, hvorimod den lille fyr sled sig igennem 4 natdragter og resten af husets sengesæt. Så er det sgu da sin sag at invitere gæster, når vi kaster op udover det hele og sætter vaskemaskine og tumbler på hård prøve…

Nu er Irmski og jeg som sagt på vej hjem, og jeg krydser fingre for at vi ikke har efterladt grimme mavebaciller på Lolland!! Hun snorkbobler i sin klapvogn efter en lidt omstændelig start på turen. Storstrømsbroen er åbenbart under voldsom reperation så turen starter fra Nykøbing med tog, hvorefter alle mand i Nr. Alslev blir bugseret over i togbusser, som kører over den ramponerede bro, og her skifter alle tilbage til tog. Irma faldt i søvn i bussen og heldigvis var to kvinder meget behjælpelige og hjalp med tasker og grej. Og jeg fik fat i en DSB-mand der modvilligt hjalp mig ned af en trappe til toget – fordi elevatoren var i stykker! Altså. Resten af søndagen må gerne være uden opkast og transportudfordringer, for ellers tror jeg omgivelserne kommer til at se hysterisk, overtræt mor med tudetendenser…

Som min veninde sagde i morges: “Godt det er fredag, så vi har en hel weekend til at komme os over alt det her”… Eller ;)

jun12

Stemmeomlægning

Posted on by
Standard

Jeg tror næsten det er fysisk umuligt ikke at ændre sit stemmeleje en anelse når man taler med børn – sådan er det i hvert fald for langt de fleste. Men der er nogen det klæder mere end andre… I et sidste stykke tid har jeg lagt mærke til nogle, hvor det har virket småbizart. For det første er det bodybuildertypen, der taler med sådan en helt let og lys stemme at man ikke kan koble stemme og mand sammen. Ham mødte jeg på legepladsen i sidste weekend… I går aftes var jeg nede og hente is til mig og manden, og jeg overhørte en mor tale til sin datter, i sådan en helt skabet tegneserieagtig stemme – den 4-årige datter talte næsten på samme måde, så jeg går ud fra at de lever i en verden hvor den slags symbiose er et must…

Den sidste jeg vil nævne er en kvinde jeg mødte i min gård i går, hun var dernede med sin kæreste, deres søn på 2 år og en dreng de passede. Hun stod i en lang lys blomstret kjole og var højgravid på den lykkelige og smukke måde (læs: ingen elefantben og svedig krop…misundelig?, nej da…). Men da hun kaldte på sin søn, og talte med ham, var det med en lille sød nasal musestemme, der virkede så påtaget, at det ikke var mærkeligt at drengen skruede den selektive hørelse på…

Nu har jo så gået og tænkt en del over det her, og derfor også tænkt over min egen stemme som faktisk godt kan ryge i irriterende-kategorien hos nogle… Og at jeg faktisk kun taler med Irma med min normale voksenstemme når jeg er træt eller begyndende sur… Ups, det prøver jeg lige at arbejde på.