Hvad nissen også kom med…

Hold nu kæft hvor har hun glædet sig, og faktisk ikke snakket om andet i flere uger op til. I onsdags skulle det så være. Børneinvasionen. 17 børn blev det til plus to pædagoger. Vi startede nede i børnehaven, hvor børnene hele vejen hjem til Klar til gårdlegos, skulle finde flag med balloner på. Jeg havde sat dem op umiddelbart inden børnene skulle finde dem, og heldigvis var der nok til at alle kunne få et flag med hjem. Pyha! Vi samledes nede i gården til lidt udeleg og en lille konkurrence. Lakridssnøre-konkurrence. To af børnene kunne ikke vente til jeg havde talt til tre og var derfor færdige inden konkurrencen var skudt i gang… men resten var supergode, og brugte heller ikke hænderne. Jeg var egentlig ret imponeret over hvor gode de var til at tage imod et samlet opdrag omkring en leg. At Irma så blev skidesur da hun ikke vandt, må vi vist øve os lidt på…

Herefter gik turen op på 2. sal hvor manden var i fuld sving med at lave små pizzaer til de mange børn. Efter lidt leg på Irmas værelse – alle prinsessekjolerne kom i brug på mindre end tre minutter – kom alle børnene ud og fik pizzaer. De blev lavet så små, at de kunne serveres i kaffefiltre. Det var faktisk en rigtig fin og nem løsning. Herpå var der fri leg igen – og alt legetøj var simpelthen i sving. En stor gruppe af pigerne satte i gang i køkkenet hvor alle puslespillene står, så der var brikker OVERALT! Da tegnegrejerne kom på bordet, fik vi lidt for sent fjernet glimmerlimen… ikke et hit med alle de små fingre og hvide vægge… Live and learn…

LagkagetidSå var det lagkagetid! Og fødselsdagssang. Irma valgte tre instrumenter og alle børn sang med. Og den klassiske hurra-hurra-hurra-HURRAAAAAAAA!!! kom også i sving. Lagkagerne blev hurtig sat til livs – men vi serverede også varm kakao med flødeskum, og det kunne vi faktisk lige så godt have undladt. Stort set alle kopper kom tilbage i køkkenet helt urørte (eller væltede…). Børnene ville faktisk hellere have haft mere kage… Nåja, så ved man det. Nu var det blevet tid til at børnene skulle tilbage til børnehaven, og de hjalp (næsten) alle med til at rydde op. Jeg var faktisk ret imponeret over hvor pæn lejligheden var da alle børnene var gået. Irma valgte at blive hjemme, men sagde fint farvel og tak til alle børnene da de gik. Og alle børnene fik selvfølgelig deres flag og ballon med hjem – så turen hjem har garanteret set festlig ud :-)

Irma havde en helt perfekt dag med fødselsdagsfejring. Vi kom ikke igennem dagen uden et par nedsmeltninger, men al den opmærksomhed og alle vennerne, der leger med ens legetøj, det må give lidt knas. Hun blev heldigvis hurtigt god igen, og har efterfølgende kun snakket om alt det gode ved dagen. Jeg var til gengæld vågnet sammen morgen med feber, hoste og ondt i halsen – men der var simpelthen ikke tid til sygdom, så da børnene var gået, kunne jeg mærke at min krop begyndte at reagere på sygdommen igen. Manden skulle afsted og hilse på de nye kolleger han skal arbejde sammen med efter nytår, og Irma og jeg drog afsted for at hente Olga. Men først overtalte jeg hende til at vi tog et smut forbi lægen… Her fik jeg konstateret at jeg ikke bare led af hypokondri, men faktisk havde influenza. Og jeg sagde fluks jatak til skidedyre drugs (250 kr for 10 piller, godt så…), og så ellers bare hjem og slappe af. Da pigerne var puttet gik jeg også i seng, og havde i går også glæden af feber og sutskosdag. Ville meget hellere have været i Roskilde og arbejde, men det havde vist været både dumt og tarveligt overfor de raske kolleger… Men de dyre piller virker sgu, for i dag er der kun snot og lidt hoste tilbage. Både feber og ondt i halsen er rejst på juleferie. Så jeg overvejer faktisk at gennemføre vores planer for i aften, hvor pigerne skal sove hos mormor og morfar mens vi spiser ude. Jeg skal bare lige bryde med mine barne-læresætning, der hedder “hvis du er for syg til at gå i skole om dagen, er du også for syg til at gå ud om aftenen”… Den sidder helt inde ved rygmarven…

Ikke flere babyer!

For et år siden (og en sjat) blev jeg kørt i en allerhelvedes fart fra Amager til Hvidovre. Min far sad bag rattet og var meget stille, meget koncentreret, og med en tung fod på speederen. Min søde mand sad på bagsædet og forsøgte at holde mig i hånden og sige de rigtige ting. Inde på Hvidovre var der ombygning i parkeringskælderen og vi parkerede derfor ALT for langt fra fødeafsnittet – jeg fik meget langsomt og med støttende hænder bugseret mig ned på den rigtige afdeling og blev modtaget på en kontorstol… Jordemoderen var temmelig pinlig berørt over manglen på kørestole på landets største fødeafdeling, men nuvel, jeg blev trillet ned til en tom stue. Helt efter bogen var jeg ved at tisse i bukserne, men da jeg sad på toilettet fik jeg endnu en ve, og besvimede… Så med bule i panden og sår på næsen var jeg pludselig omringet af 6 jordemødre og sygeplejersker inde på det lille toilet. Og herefter var Olga ude efter en lille halv time. 150 minutter fra start til slut.

I virkeligheden er den fødsel meget kendetegnende for den lille dame, nu hvor jeg har lært hende lidt bedre at kende. Hun er fuldstændig uforudsigelig – jeg ved simpelthen ikke hvor mange gange jeg i det forgangne år har sagt ‘nej, det tror jeg ikke’, og så har hun taget fusen på mig. Alt lige fra et forsøg på at lave søvnrutiner til at tale om de ting hun kan. Jeg troede fx ikke at hun fra den ene dag til den anden kunne komme op på ALLE vores møbler… Hun overrasker også med hendes humør-yderpunkter. For i alle de måneder i mødregruppen, var hun uden overdrivelse, den allermest hidsige. Hold nu op nogle skrigeture, jeg både har oplevet og delt med den lille dame. I den anden ende af skalaen kan hun charmere næsten alle. Hun griner, fniser og hygger sig. Og er helt eminent til at give krammere.

Jeg kan ikke prale med hendes soveevner, for selvom hun simpelthen ikke kan stå op før kl. 06 (tak for det, min skat!), så har vi dælme haft vores natteroderi! Amningen tog på et tidspunkt overhånd, og jeg ammede rask væk 8-10 gange på en nat. Nu Olga på strandener vi der hvor hun stadig får en natflaske inden hun bliver puttet, og så får hun en igen inden midnat. Jo jo, alle de kloge siger at den flaske burde da for længst være taget fra hende (i hvert fald nr. 2), men da vi forsøgte det for 2-3 måneder siden, gik ALT i kage, og Olga græd så voldsomt og så længe, at vi til sidste måtte give efter. Hun var ikke klar. Nu går det sådan set fint – vi har stadig ikke en nat uden at hun kommer ind til os. Men det var vel også derfor at vi i sin tid købte en større seng…

Som jeg har fortalt om så mange gange før, så er hun bestemt ikke en tro kopi af Irma. Eneste sted de faktisk har lignet hinanden er, at de begge er begyndt at gå da de var omkring 10 måneder. Og selvom vi havde forberedt os på at få to unikke børn, så havde ingen af os nok forestillet os HVOR unikke, der var tale om! Ingen opskrifter kunne genbruges.

Et helt år er den lille fis blevet, og er nu officielt ikke længere en baby. Men da vi fortalte det til Irma, og sagde, at nu er Olga en lille pige, så svarede hun med en undrende mine ‘men hun har da ikke langt hår??’. Nånej…
Hun er blevet beriget med gaver og forkælelse af flere omgange. Har fået legetøj, ny stor dyne, hele to dukker – men det der i går tog prisen, var ballonerne. Hvem har egentlig brug for mere?… Hun er en virkelig sjov pige, og jeg glæder mig rigtig meget til, at se hende blive større og lære hende endnu bedre at kende. Er sikker på at hun slet ikke har vist os hele paletten endnu :-)

Lækker, helt inderst

Irma i LegoundertøjFor nogle dage siden kom der en gave, jeg havde glemt ALT om. Og med et postbud der skriver som en brækket arm, var det umuligt at aflæse hvem afsenderen var. På posthus med mig. Og kom hjem med en flad, sort pakke, der raslede… Jeg var helt lost! Men så var det jo noget superlækkert LEGO-undertøj til Irma, som gode mennesker havde sendt til mig. Super blødt og fint. Og med et ret fint print, så det var nemt at lokke Irma i. Ja, faktisk ville hun slet ikke af med det igen – så det blev også brugt som nattøj samme nat. Jeg er lidt sløset med at købe det lidt dyre undertøj til pigerne, fordi det jo virkelig ikke holder ret længe, men det her kunne jeg faktisk godt finde på at købe et par mere af, især undertrøjen der bare sidder helt fantastisk – og som har den helt rigtige længde, så fisen ikke skiller på maven. Jeg har skelet lidt til overtøjet også, men det må blive en anden vinter, for vi er helt vinterklar herhjemme – bortset lige fra de der 17 par vanter, som vist bliver et must igen i år…

Og så har vi taget hul på fejringen af den yngstes første fødselsdag. Det er først på onsdag, men mormor og morfar var her i går, til hygge med pigerne og til min første (men næppe sidste!!) chokoladeballade. Tak Anne, for at kreere den kage! Olga fik en ny juniordyne, som hun straks lagde sig ned og krammede med. Dejligt med taknemmelige børn :-)

På onsdag sker der flere fejringsagtige ting med uddeling i vuggestuen og besøg fra Fyn. Det bliver også rigtig godt. Fødselsdagsbarnet går for tiden bare rundt og griner, og stornyder tilværelsen – måske lever hun også stadig højt på den chokoladekage…

Moren sidder til gengæld her i køkkenet og har de trætteste arme og ben! Jeg har hverken slæbt mere på børn eller indkøb end jeg plejer, jeg har simpelthen haft min første crossfit-time. DU-GODESTE-HVOR-ER-DET-HÅRDT!!! Og man kan jo ikke bare sidde og fede den nede på bagerste række, for de har jo den her snedige teknik med at sætte alle sammen to og to, og så tænde for en team challenge. Og for din holdkammerats skyld, må du oppe dig lidt. Pyyyyyh! Er monsterspændt på hvordan kroppen har det i morgen – jeg synes dælme der var langt op til 2. sal efter den her omgang…

Jeg skal lige sparke mig selv i gang dog, der mangler stadig liiiige et par praktiske ting, ift. Olgas fødselsdag, et par sko der skal pudses og en kjole, der skal stryges… hvis armene vil…

Præmie og gaver!

Åhja det har i sandhed været en weekend i pakkernes tegn – og fremskreden alder eller ej, så er pakker bare det bedste i verden! :-) Men helt uden for fødselsdagsnummer, så fik jeg i går den præmie jeg vandt ovre hos Signe! Et styks stegegryde og en sauterpande fra Gastrolux, som forhandles af Kitchen One. Det virker som noget virkeligt lækkert køkkengrej, men indtil videre har jeg altså kun dampet asparges i gryden, så det er nok lidt tidligt til en reel anmeldelse…

Irma synes også det var et temmelig stort hit at hendes mor kom slæbende med den store kasse, specielt fordi køkkentøjet var omgivet af flamingodimser. Og vi snakker seriøst mange!! Vi holdt en mindre fest med de mange dimser – kastede dem omkring os, lavede sneengle og Irma kravlede ud og ind af papkassen de var i. En fest siger jeg :-)

I dag har jeg jo så fået de rigtige fødselsdagsgaver, og udover chokoladekurset fra manden har jeg fået gavekort, kagepynte-udstyr, Escoffiers madbibel (med bl.a. 75 opskrifter med æg…) og en vildt flot taske fra Madrid. Beriget, ja det tror jeg sgu nok :-) Nu er jeg efterhånden ret fødselsdagsmættet (har også noget at gøre med, at vi har spist SERIØST meget mad i de sidste to dage!!), og nu mangler kun kagen til kollegerne – satser på vanvittig højt mandag-morgen-overskud…. Tak for hilsner, gaver, sms’er og tanker. Tak for dejlig dag!!

20120311-220210.jpg

Svære planer

Vi nærmer os fødselsdagstid, og normalt ville jeg have startet mine fødselsdagsplaner og -ønsker for over en måned siden. Hvem skal komme, hvad skal vi have at spise og hvad skal der ske. Alle den slags vigtige ting. Men af sære årsager er i år ikke ligesom andre år. Er mærkeligvist ret apatisk om hele konceptet…

Plejer faktisk oprigtigt at være en af den slags mennesker, som ikke bekymrer sig om alder. Jeg kan alligevel aldrig huske hvor gammel jeg er når folk spørger mig… Og synes egentlig ikke alder er så spændende. Men så alligevel… Måske er der noget der trykker? (Jeg prøver virkelig at opklare dette NERVEpirrende drama, kan I nok høre…) Det er blevet til at fødselsdagsfejringen (som jo efter reglen fylder mere end én dag, det er vel en lov, ik?) skal rumme vennebesøg på lørdag. Og forældrebesøg på søndag. Jeg glæder mig rigtig meget til begge dele, men i virkeligheden kunne det sagtens have været en hvilken som helst anden weekend, jeg synes jo bare det er dejligt at disse mennesker kommer på besøg! (Og så er det jo altid godt med en undskyldning for at lave brunsviger!!)

Tror måske jeg kommer til at bruge de næste dage på at summe over hvorfor i år er så anderledes, og hvad jeg skal gøre ved det (og bare rolig, I slipper for at høre om alle tankerne, det er måske lige rigelig navlepillende…).

Meeeen helt galt er det nu ikke gået, jeg ønsker mig jo stadig alle de dejligt overfladiske ting som sko og tasker – og jeg har husket vigtigheden omkring at købe fødselsdagsgave til mig selv… i fredags var jeg på lagersalg hos min absolutte yndlingsdesigner. Er nu beriget med nye nederdele, bukser og forårsjakke. Så pyt med det indadskuende blik, alting bliver lidt bedre med en fornyet garderobe ;-)

Jul, tjek. Fødselsdag, tjek.

Og så er det hele faktisk slut. Barnet er netop puttet og vi har gennemgået 2 dage med festligheder. Vi holdt en meget lille jul, bare os tre. Og det var virkelig hyggeligt. Maden blev helt afsindig god, vi er derude hvor vi næsten ikke tror det kan gøres bedre! Lækre brunkartofler, suveræn and, en rødkål jeg bare glæder mig til at spise resterne af, og en helt uovertruffen sovs! Mums. Og ja, jeg ved godt at vi alle sammen har det på den måde, i hver vores hjem – og er det ikke bare forrygende :-) Irma var ikke så meget til julemaden, hun ville have rugbrød ville hun – mærkelige barn. Faren viste hende dog, at hun kunne dyppe rugbrødet i brunkartoffel-snasket, og DET var et hit. “Mere bød, mere bød” kom det fra meget tilfreds sukkergnasker.

Jeg rundede aftenen af med at pille julepynten ned, og hænge fødselsdagspynt op, tænkte at det måtte være passende.

I dag skulle løjerne jo sådan set bare fortsætte, flere godter og flere gaver. Men kunne vi få barnet til at åbne pakker? Nej, dælme nej. Vi lokkede, og prøvede at overbevise hende om at dukkerne ville åbne pakkerne, men hun var komplet ligeglad. Mon også det sker næste år? Jeg tvivler… Hun har fået afsindigt gode pakker, som jeg i sidste ende pakkede op… Både bløde og hårde, og både legetøj, kjoler og bøger. Helt perfekt. I går fik hun en dukke af Farmor og Bedstefar, som griner når man krammer hende. Og Irma blev faktisk lidt bange for hende… Men da vi fandt slukknappen, fik hun masser af kys, og skulle da også med i seng. Vi må prøve at tænde hende igen på et tidspunkt :-)

Eftermiddagen er gået med familieinvasion, og alt hvad der hører til en rigtig fødselsdag: boller med smør og flag, varm kakao med flødeskum, brunsviger med lys i (som faren godt nok måtte puste ud…) og sang naturligvis. Sangen var lidt for overvældende for den lille fis, og da familien brød ud i HURRAAAAA, måtte hun trøstes lidt…

Bollerne rørte hun ikke, og brunneren heller ikke. Kakaoen røg indenbords – og da familien var gået, ville hun gerne have rugbrød igen. Hun er altså ikke helt almindelig min nu 2-årige lille syngefrans.

Tillykke med fødselsdagen, min skat! :-)

Hurraaaaaa

“I dag er det fa-aars fødselsdag, hurra hurra hurraaaa…..” Irma og jeg skød dagen i gang med skønsang – okay, det var mest mig, mens Irma fik øjne og småsmilede på min arm :-) Bagefter rendte hun omkring i lejligheden og råbte HURRAAAA! Meget god stemningsskaber, sådan en lille pige (hun kan lånes ud til selskaber…)

Mine forældre kiggede forbi til kaffe, thebirkes og gavebord – med frisk, hjemmebagt brød (tak Mor!!), og vi sludrede og havde en hyggelig morgen. Jeg kørte en glad Irma i vuggestue, og kørte så hjem til manden og fik en ekstra kop kaffe og uddelte fødselsdagskys (som hører sig til!!) Frokosten og dagens udflugt blev i Frederiksberg Have, hos Mielcke og Hurtigkarl, en lille hyggelig restaurant med god betjening og lækker mad. 4 gode retter blev det til, og menuens højdepunkt var ifølge mig, den første ret: Hellefisk, agurk, ærteblomster, løgrom og en let skummende sauce, mmmmmmm…. Frokosten blev akkompagneret af Jazzfestival, hvilket var ret fint i starten af menuen, men da vi nåede desserten gik nogle unge fyre på scenen, med tilsyneladende blødende hjerter for moderne jazz – det virkede nærmest som om deres instrumenter skulle slagtes lige der i haven… De lagde hverken mærke til at folk praktisk talt udvandrede eller holdt op med at klappe… Lige en tand for avantgarde for de fleste, inklusiv os!

Derfor besluttede vi at tage “kaffen” et andet sted og tog et smut på Cafe Langebro, som efterhånden er blevet mandens favoritsted. De har gode øl og en afslappet stemning – egentlig et lidt pudsigt sted, midt i trafik, strandgæster og støj, men stadig ret hyggeligt.

Nu er luften gået lidt af fødselsdagsballonen, og vi slapper lidt i køkkenet, men mon ikke aftenen skal rundes af med et par timer i selskab med Don Draper? Det tror jeg nok lige den skal… :-)

 

På små ben

Gad vide hvor mange flere skridt Irma tager end os, for at komme det samme stykke vej? Det funderede jeg lidt over i dag, da Irma og jeg for første gang gik hjem fra vuggestuen. Det var egentlig bare af logistiske årsager fordi manden havde stille cykelanhængeren hjem i gården efter at have afleveret Irma – vuggestuens kælder havde set bekymrende våd ud (ligesom alle andres…), så han besluttede ikke at bruge den som parkeringsplads hvis nu de ville arrangere noget kældertørring eller noget. Og det er nødvendigt at være i det rette lune til sådan en slentretur – jeg tror der er ca. en kilometer – for hver gang en bil kørte forbi, skulle vi stoppe og beundre, og hver gang en cykel kørte forbi, skulle vi snakke lidt om det. Meget meget hyggelig tur, og Irma ville ikke bæres én eneste gang, hvilket jeg syntes var ret imponerende. Med de små ben, og de mange, mange skridt hun tog – alene bare for at komme hen og klappe på de flotte hjulkapsler på bilerne… Jeg frygtede konstant for at en hidsig bilalarm ville starte og Irma ville sætte i et brøl, eller endnu værre: I løb! For shit, hvor skal man bare være den opmærksomme mor – vi bor ikke ligefrem i et kvarter hvor beboerne er kendt for at køre efter bogen, så alle antenner er ude!!

Vi har også sluset ud i vores kælderrum, som stort set alle andre i København, vi fik ryddet op og smidt ud, og har lavet en oversigt til forsikringen…(en anmeldelse som de ikke har tid til at kigge på før tidligst om en uge, kunne godt høre på den forsikringsdame jeg talte med, at de var hårdt spændt for!) Men heldigvis var det primært kælderting: Gamle spil, tasker, blandede sager mv. – slet, slet ikke i samme boldgade, som ovre ved Maren!!

Vi har desuden fået opklaring på boligdrømmene i dag – mødet med bankrådgiveren måtte udskydes til i dag, men hun kom med ret gode nyheder, så nu ser en fremtid med have pludselig ret mulig ud. Ja, hun havde desværre ikke lige en køber til vores lejlighed, så flytning sker nok ikke lige i morgen, men selvom vi skal blive boende et års tid endnu, går det såmænd nok – så længe vi har en vis garanti for at drømmene kan gå i opfyldelse!

Nu skal jeg lige lægge en hånd på de sidste hemmelige forberedelser til mandens fødselsdag i morgen, vi holder fri ham og jeg, og jeg har lagt planer – MEGET hemmelige, og selvom manden ikke kommer så tit forbi bloggen, tør jeg alligevel ikke løfte sløret… det må simpelthen vente ;-)

fødselsdagsrefleksion

Der skal jo være tradition omkring en fødselsdag, og min (som var i går) er blevet meget lig med fridag, et hyggeindslag i byen og god mad om aftenen – som oftest i selskab med mine forældre. I går var ingen undtagelse, og dagen startede med gave fra manden – lad mig sige det sådan: nu er jeg endelig blevet en del af smartphone-verdenen :-) Jeg mangler lige det rette sim-kort, som desværre nok først kommer i næste uge, så indtil videre ligger mit kommende favoritlegetøj stadig i vindueskarmen og ser meget fin, men slukket ud… Resten af dagen bød på frokost på Husmanns Vinstue med smørrebrød og øl, og herhjem til middag med fiskemenu (som vi var nødt til at revidere, fordi ingen rent faktisk var sultne…tak til Husmanns for STORE stykker mad…)

Derudover er jeg blevet begavet med de lækreste røde skindhandsker, en meget fin hjemmestrikket halsedisse, lækker ansigtscreme og penge til at købe en plaid til stuen. Meget tilfreds på gavefronten!! :-) I dag har jeg inviteret en masse skønne mennesker på boller og lagkage (fordi det bare ER indbegrebet af fødselsdag!), så formiddagen byder på bagning, lidt mere bagning, oprydning (som altid!!) og pyntning af hjemmegjort othellolagkage (aldrig har jeg lavet SÅ meget kagecreme…). Så jeg er lige i gang med at overtale manden til at gå på legeplads med Irma… :-)

Men når nu indlægget hedder refleksion, så betyder det jo, at jeg hvert år (som traditionen byder) gør status over år og liv, og i år har jeg tænkt over de ting, som er på top 5-listen over ting, som jeg skal give videre til Irma:

  1. Madglæde! Det må være den højeste prioritet. Og det er ikke nødvendigvis noget, der kommer lige med det første, men noget som jeg håber hun tager med sig når hun engang er stor nok til at flytte hjemmefra (okay, den sætning gav mig så akut brystspændinger, godt det ikke ligger lige for med den flytning….!) Men jeg håber hun vil elske at være i køkkenet, nyde at både lave og spise mad.
  2. Evnen til at være en god ven. Det er heller ikke noget jeg var skidegod til mens jeg voksede op, men noget som jeg synes, jeg er kommet efter. Mine forældre gjorde et stort nummer ud af at fortælle om venskaber, og der har altid været et evigt rend af mennesker i vores hjem, og der er da heldigvis noget der har sat sig fast! Det er også noget som Irmas far sætter højt, så jeg forudser mange højtravende taler med løftet pegefinger…
  3. Lære at bruge en toiletbørste. Okay, måske er det ikke lige i samme kaliber som ovenstående, men det er bare så overdrevet klamt når mennesker ikke kan bruge en toiletbørste. Det SKAL læres!
  4. Være positiv – måske kan det læres, måske kan det ikke. Men når jeg kigger på min lille glade trold, så tror jeg ikke denne pind bliver det helt store problem :-)
  5. Fjern altid ALTID klistermærket fra nye sko! Det ser bare så åndsvagt ud, og det kan ødelægge de lækreste stiletter.

Og hermed har jeg ridset de fem ALLER-vigtigste livslærdomme op…. eller :-)

Ville ønske der var othellolagkage nok til alle, der læser med i dag – det er næsten en skam at alle ikke skal smage. God weekend!!

Med 1-årig datter!

Nu har jeg simpelthen en datter, der er et helt år gammel! Har siddet og kigget lidt tilbage på bloggen i dag, og jeg synes virkelig det her år er gået stærkt. Fra vandet der gik midt i sylten 1. juledag 2009 til at se Irma pakke gaver op (læs: hive i gavebåndet fordi det i virkeligheden er det, hun er mest pjattet med…). Det er alt for vildt :-) Nu er hun 1 år, og hun leger, snakker (eller…), går og halvløber rundt i hjemmet, griner, charmer og krammer.

Irma er  blevet overdænget med gaver i de sidste dage, og hun har fået bøger, en Bobbles-fisk, Duplo, kjole, Brioklodser, andre klodser til bondegårdsleg, puslepil, Little people-sager, hånddukker – og sikkert andre fine ting, som jeg pinligt nok har glemt. Vi, forældrene, havde simpelthen besluttet ikke at forære datteren gaver. Ondt måske? Men vi vil egentlig hellere forkæle hende på andre tidspunkter end lige der hvor andre overøser hende med alverdens dejlig opmærksomhed. Det går selvfølgelig ikke når hun er blevet lidt ældre, men for nu, tror jeg ikke Irma bekymrer sig om det. Jeg tænker fx at hun inden længe skal have sin første dukke, og to af mine gode veninder har givet Irma et tilskud til sådan en, så mon ikke det bliver til en januar-gave…

Og når det så er sagt har jeg i dag gået og tænkt på hvad Irma godt kan lide at lege. Her i (tilstræbt) prioriteret rækkefølge:

  1. Titte-bøh – det er stadig den bedste leg, og Irma er i gang med at udvide den til gemmeleg, hvor hun løber væk fra os og gemmer sig bag en stol eller andet tilgængeligt.
  2. Læse bøger – det har været hendes yndlingsleg i mange måneder, hun er nu begyndt at sidde og bladre i bøgerne selv, pege på siderne og fortælle historier.
  3. Bære rundt på ting – vi ved ikke helt hvorfor, men hun synes tilsyneladende det er sjovt at gå rundt i hele lejligheden med store papkasser, legetøj, bamser m.m. Mere oprydning til mor og far…
  4. Kravle op og ned af sofaen – det er nemt for hende at komme op, men for det meste skal vi helst være i nærheden og sige “ordentligt ned”, så hun husker at kravle ned med benene og ikke hovedet først…
  5. Rive ned hvad vi bygger op – her gælder det alt lige fra Lego til de nye Brioklodser, det er bare en sjov leg!

Jeg er spændt på hvad de nye favoritlege bliver, om hun bliver en pyntetosset prinsesse eller bare en større udgave af den ballademager hun er nu :-)