Tag-arkiv: forældre

Fredagsstatus

Standard

Der burde klart være mere aktivitet på bloggen – taget i betragtning at jeg jo er den hjemmegående, trætte bold, der ikke laver ret meget andet end at drikke pebermyntethe, hoster, agerer hausfrau og ALT muligt andet usandsynligt spændende. Så nej, stilheden betyder ikke at lillesøster har meldt sin ankomst! Og er begyndt at tro, at hun har arvet sin mors provokerende gen, og bare overhovedet ikke gider gøre hvad der bliver sagt. Det er fandme tidligt at være trodsig (og jo jo, termin er først d. 15., men da Irma ankom 4 dage før tid, havde jeg da en klar forventning om at lillesøster ville komme endnu tidligere…)

Nå, tilbage til dagens væsentlige pointer. For jeg har været heldig x 2 i denne uge! Først vandt jeg en konkurrence ovre hos Julia, og Irma er nu indehaver af et meget fint eksemplar af Super Charlie, en spritny billedbog af Camilla Läckberg (som vist ikke behøver yderligere introduktion). Bogen handler om en lille dreng, der ved en tilfældighed får et drys stjernestøv og derfor har superkræfter. Hans storebror bliver drillet af en bølle ovre på skolen, og Charlie går i træningslejr for at udvikle sine evner så han kan hjælpe storebror. Det er en rigtig sød historie, og selvom målgruppen nok er lidt større end Irma, kunne jeg sagtens korte teksten lidt ned og fange hendes opmærksomhed hele vejen igennem historien. Illustrationerne er rigtig fine, og sådan lidt retro. De understøtter historien supergodt. Så mange tak for den dejlige præmie! Den skal nok blive læst et hav af gange :-)

Og nu til ugens anden heldighed! For jeg var til forældresamtale i børnehaven i tirsdags. Og sjældent har jeg da været så opløftet. Utroligt som rosende ord om ens afkom, kan give smil på læben! Irma har gået på Stjernestuen i lidt over 2 måneder, og hun er faldet SÅ godt til. Hun skeler slet ikke til sin vuggestue (som jo ligger i den anden ende af gangen), fordi hun har så travlt med at lege med de nye venner. Pædagogerne var virkelig positivt overraskede over hende, indkørslen var gået så nemt, og alt det her med bleerne kører også bare på skinner. Hun er sprogligt rigtig godt med, og det betyder også at mange af de større piger rigtig ofte inviterer hende med til lege. Hun er altid aktiv når der er sanglege og fællessang, og er generelt god til at deltage i fællesaktiviteterne. Hun er tryg ved alle de tre faste pædagoger og er god til at søge dem, hvis hun er ked af det, eller lige har brug for en krammer. Og hun er tilmed også den, der kommer og fortæller hvis en af de andre børn er kede af det (her var jeg seriøst ved at revne af stolthed!).

Selvfølgelig var der også et par punkter, som vi gerne må øve herhjemme. Irma er en kende doven når det kommer til garderobesituationen. Hvis hun kan få nogen til at hjælpe sig med støvler og jakke, så er det bare nemmere… Hun er topivrig når det kommer til spisesituationen – vil gerne servicere alle omkring bordet, øse op og sørge for at alle andre har noget på tallerkenerne. Også så ivrig at hun “kommer til” at kravle hen over bordet for at nå skålen med mad, så Noa også lige kan få lidt mere… Så det med at sidde på numsen ved bordet er selvsagt lidt af en udfordring! Grovmotorisk er hun heller ikke den bedste, og nok fordi hun er lidt af en kylling – tror simpelthen at hun er blevet tidligt bevidst om at hun kan slå sig. Så de vil gerne anbefale at vi begynder til noget gymnastik eller leger nogle vildere lege. Så jagten på noget sjovt er hermed skudt i gang (og når det så er sagt, så er jeg lidt bange for at det med klodsetheden og de grovmotoriske udfordringer nok lidt er mine geners fejl…undskyld, min skat!)

Men som afrunding på samtalen kom der lige et par guldkorn mere: Irma er sådan en pige, der hviler i sig selv og sagtens kan finde ud af sige nej, hvis der er noget hun ikke lige har lyst til. Hun er helt sin egen og lidt af en ener. Så kunne morens hjerte heller ikke rumme mere den dag!!

 

Hentning…

Standard

Vores hverdag hænger sådan sammen, at det er manden der afleverer og mig der henter – langt de fleste dage. Og det fungerer godt – langt de fleste dage. I øjeblikket går det rigtig fint, fordi børnene slutter dagen af med at være på legeplads i det gode vejr. Og Irma er altid glad når hun kan lege i sandkasse, rutsje eller gynge – eller bare rende omkring udenfor. I går havde jeg god tid, der var styr på mad og indkøb og Irma og jeg kunne lege på legepladsen inden vi skulle hjemad. Og mens vi står og gynger, kommer der en far ud på trappen i 2. sals højde. Deroppe bor nogle af SFO-børnene, men i dag var de nede i den fjerneste ende af legepladsen og lege. I stedet for at gå ned til sit barn, står manden og RÅBER ud over hele institutionen: NA-TA-LIE!!! 4 gange! Så mange kald skal der til før pigebarnet indser at hendes tåbe af en far står og bræger efter hende, i stedet for at lette måsen og hente sin datter i ro og mag. Selvom pigen nu tydeligvis er på vej, bliver han ved med at stå og råbe, “få lige den jakke på”, “skynd dig nu lidt” og sidst men bestemt ikke lavest: “Vi skal ikke hjem, vi skal ud og køre i den nye bil”. Du godeste altså!! Så alle skal simpelthen høre at han har købt ny bil og blive forstyrret af råben?? Jeg var forarget og harm! Sikke en klaphat!

Og som en af Irmas pædagoger kom hen og sagde til mig efterfølgende: “Det må da vist være topmålet af dovenskab det der”.

Ville ønske at tiden ikke var så præget af berøringsangst over for andre forældre og deres handlemønstre, for guderne skal vide, at manden burde få tørt på. Enten af institutionspersonale/ledelse eller andre forældre, som simpelthen ikke vil tolerere den slags opførsel. Og i virkeligheden burde Natalie få en præmie for ikke at råbe retur til sin far, men stille og roligt gå ham i møde.

Og apropos alt det her med følelser i udbrud, så vil jeg godt advare andre om at lytte til den lydbog jeg hører for tiden ude i åbent terræn… Jeg lytter til Sidste Nat i Twisted River af John Irving, og nu hvor jeg nærmer mig slutningen, bliver den mere og mere sørgelig og præget af afsked! Det er altså hård kost at forsøge at holde tårerne tilbage midt i morgentrafikken når folk garantrisset tror jeg lytter til Go’morgen P3…

Forældre og logistik

Standard

Host og hark og snot… Det er status i det lille hjem. Ikke så meget mig, men de to andre er ramt. Vi har dog trods 11-taller under næsen og hosten-lungerne-op-om-natten-og-holden-mor-vågen-af-bekymring-tilstand valgt at sende Irma afsted i vuggestue. Og ja, hvis nu alle forældre bare holdt deres børn hjemme når de var syge (og indtil kinderne strålede 100% af sundhed!!), så var der næppe de bakteriefarer, som definerer vuggestuerne i dag… Meeeen sidst jeg tjekkede, flød gaderne ikke med mælk og honning og spandevis af overskud… Og hun havde jo ikke feber, vel! Jeg ved godt det ikke er skide solidarisk, men til gengæld er der garanti for at bakterier går begge veje, så det store karma-regnskab går nok op i sidste ende…

På den positive front, har vi nu så godt som tjek på fastelavnskostumet. Er så stolt!! Også eftersom Irma sidste år blev sendt i vuggestue med tylskørt som den eneste udklædningsting… Hun var voldsomt begejstret, men jeg synes ikke rigtig hun kunne matche de flotte dyr og smukke prinsesser, som stuen var fuld af … Dette års kostume kom med posten i dag og Irma skal være en bi :)

Irma dansede rundt i køkkenet med den fine ballonkjole på – jeg stemmer nemlig for, at vi får fuldt gavn af tøjet så længe hun kan passe den og gider have den på. Nu mangler jeg bare at købe sorte strømpebukser, så er hun klar til at slå katten af tønden (3 uger før tid…)

Elsker når planlægningskabalen går op!

Det evige sove-show

Standard

Jeg synes det er ret sjovt, hvor meget vi forældre kan snakke om søvn. Om hvordan podens søvnrytme er, hvor mange gange barnet er vågent om natten, hvor tidligt vi står op og hvor få søvntimer vi kan klare os (mere eller mindre godt) på. Jeg er ret bevidst om, at det er skidekedeligt at høre for dem uden børn, har bl.a. kolleger der tilhører det segment. Og jeg kan godt sætte mig ind i det helt blanke udtryk, de kan få, og hvorfor de nogle gange foretrækker at drikke deres kaffe foran skærmen frem for ved fællesbordet sammen med os andre. Jeg er helt med. Ikke desto mindre, er det bare så vildt centralt i vores (og her taler jeg bare på vegne af alle småbørnsforældre, beklager hvis ikke I vil inddrages, gør det sgu alligevel, HA!) hverdag. Så det er altså uhyre svært at lade være med at tale om. Jeg beklager meget, men det holder nok ikke op foreløbig…

Vi har opdaget at Irma søvnmæssigt er det ultimative miks af manden og jeg. Når hun først er faldet i søvn, sover hun som en sten (mig), hun kan sove i voldsom larm (mig), og ved enkelte anledninger endda siddende (også mig…). Men når det kommer til rent faktisk at falde i søvn, ligner hun mere sin far. Hun kan nemt ligge og kalde på en af os, men når vi så kommer ind til hende, ligger hun bare og leger med sine tæer og kigger på os med det mest drillende blik (faren – ikke det med tæerne, men det med drilleriet…). Hun er god til at underholde sig selv lige indtil hun falder om, hun kan sagtens ligge en lille time og synge, snakke, lege med sin dukke, og hvis hun kunne læse, ville hun helt sikkert gøre det i ALT for lang tid (faren). Desuden er hun lang tid om at vågne (faren) og prutter gevaldigt i søvne (kun faren!!…meget troværdigt, ik?)

 

November…

Standard

Måske er det årstiden, men jeg fik sådan lyst til at ruske op i mig selv i dag. Farvemæssigt! Jeg har været til temadag i DRbyen i dag, og på vej derud, mens den blå koncertbygning dukkede op i tågen, var jeg ved at sprænge i luften af grå nuancer! Både i vejret og på de folk jeg så på gaden. Synes selv jeg havde valgt en fin rød nederdel, men da jeg kiggede mig i spejlet i dag, så det hele bare gråt ud. Sådan er det bare nogle gange. Men uden at forklare mere, er håret nu blevet farvet. Jeg havde ellers store planer om at lægge den røde farve på hylden, tage en periode med det naturlige look mens farven langsomt sev ud, og så gå amok i blondinefarver til foråret. Langsigtet plan, som på ingen måde kunne overholdes. For det med naturligheden, det holder sgu ikke! I mit tilfælde er det simpelthen bare for kedeligt.  Mit hår er ikke bare kommunefarvet, nej, det er faktisk ovre mod den grå leverpostej. Altså uden at være gråt, for det er trods alt mere kantet end det her blege kedsomhed. November kræver sine farver, siger det bare!! Så må blondinen komme på banen en anden sæson…

Jeg har været til samtale i vuggestuen i dag. Vores første forældresamtaler. Og jeg havde selvfølgelig misset en temmelig essentiel pointe: At man skulle komme uden børn… Men når jeg først er dukket op på stuen og sagt hej til Irma, så er det en ren og skær umulighed at gå fra hende igen. Tror faktisk man skal lede længe efter et mere ulykkeligt barn! Og det var først da jeg var ankommet på stuen at den børneløse pointe ramte mig… Manden er på kursus udenbys, så jeg repræsenterede forældredelen solo, og Irma opførte sig faktisk ret pænt af en pige i ulvetimeperioden. Og findes der så noget bedre end at høre hvad andre kan fortælle om dit barn i hele 30 minutter? Nej, det tror jeg faktisk ikke :-) Hun er god til at lege med de andre, spiser godt, er altid klar på at tage på legeplads og få overtøj på. Hun er altid meget begejstret for at have kjoler på og viser dem frem til ALLE på stuen. Og så er hun begyndt at hjælpe til at med at tage tøj af og på. Hun er helt med rent sprogmæssigt, og kan sammensætte små sætninger så vi forstår hende. Der var lige en lille fortælling om stædighed og temperament, men den tager vi en anden dag…

Kampen om tandbørsten…

Standard

Det er MANGE måneder siden at Irma har syntes at tandbørstning var noget man kunne se frem til. Det er og bliver en kamp! Men for tiden kører vi på distraktionspumperne  - damen har jo temperament, men heldigvis også hukommelse som en si, så hvis man distrakterer hende med noget sjovt, eller finder noget andet legetøj end det Nanna/Emily/Victor/?? leger med, så går det også an… Og vi har fundet ud af at hvis vi spiller en youtube-video for hende, så kan vi få lov at børste hendes tænder i de minutter videoen varer! Måske det ikke er verdens mest pædagogisk korrekte metode (hvad ved jeg!?), men så længe Irma får børstet tænder og vi ikke har med en skrigende flitsbue at gøre, så er alle vist forholdsvist tilfredse…

Men vi finder nogle meget forskellige videoer til hende.. Sammen med faren har Irma set temmelig mange trailers til computerspil, eller guidede ture igennem spil som manden er i gang med. Det viser jeg hende ikke… I starten fandt jeg videoer med børn der griner, og selvom det jo er voldsomt hyggeligt, så er det måske ikke det mest varierende indslag. Så nu er jeg gået over til gamle danske klassikere, musikklip fra Sommer i Tyrol, revysang med Daimi og Dirch og selvfølgelig min absolutte favoritfilm:

Og nu er manden ikke ligefrem fortaler for den gamle danske filmskat, men vi skal jo heller ikke være enig om alt – og Irma synes det er hyggeligt. Hun rocker lidt med, synger lidt og får børstet bisser – alle er glade :-)

Velkommen til et nyt segment!!

Standard

Da vi vendte hjem til lejligheden med lille 2-dage gamle Irma, følte vi os mildest talt som forandrede mennesker. Det er afgjort den mest skelsættende oplevelse i vores liv: at blive forældre. Både på hospitalet og fra verdens sødeste sundhedsplejerske (som vi er så heldige at have fået tildelt!) har vi fået et hav af pjecer, udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, reklamer, bud om børneklub-medlemslaber – alt sammen information, som man som førstegangsforældre pligtskyldigt læser. Okay, herhjemme var det nok kun den ene forælder, der opfattede det som pligtlæsning…men stadig!! Mange af tingene var uden tvivl nyttig viden, men jeg synes at et bestemt notat manglede – det med segmentskiftet!

Jeg sidder oftere og oftere og er ved at sprænge i luften over naboer, genboer, overboer og underboer, hvor INGEN af dem er i samme nye segment som os. De er alle stadig på feststadiet: uden børn, soven længe, røg i hjemmet og HØJ musik på alle tidspunkter af døgnet.

Jeg er sådan set ikke misundelig, seriøst!! Har jo været der og har ingen intentioner om at bevæge mig tilbage. Jeg er stadig en festabe og en dansetosse, så jeg er heller ikke ligefrem bange for at blive kedelig og gammel lige med det samme…

Men derfor kan det stadig godt være lidt af et chok at opdage, at vi er landet lige lukt i segmentet for madplaner og ugentlige indkøb, for dem der har Byggemand bob-temaet på hjernen flere dage i træk, dem der laver flere statusupdates om deres børn end deres eget liv, og for dem der i frokostpausen opdager at de har snot på skulderen… Der er selvfølgelig mange andre skønne karaktertræk ved denne gruppe, men ville sgu ærligt talt gerne have haft en heads up!!

Mor og Far

Standard

Det er i dag gået op for mig, at mit sprogbrug har ændret sig. Det trådte i kraft d. 25. december – Irmas fødselsdag. Det er mere præcist de personlige stedord der med ét er forvandlet… Mine forældre bliver pludselig omtalt som mormor og morfar, min søster er blevet til moster, og min mand er blevet til far – og jeg er begyndt at tale om selv i 3. person: Mor!

Jeg har altid moret mig over de ældre ægtepar (og her mener jeg nok mere gamle end ældre, og også af den lidt landlige slags), som siger far og mor til hinanden, både når de taler til hinanden, men også i omtalen til andre. “Nå, lillemor, hvad har du bagt til kaffen i dag?” – men det er jo ikke så fjernt fra virkeligheden som jeg har gået og bildt mig ind… Jeg har da ikke bare én gang omtalt manden som faren når jeg taler med andre – det er fuldstændig naturligt efter vi har fået Irma! Og det er nok denne naturlighed som undrer mig mest, men igen er det også en bekræftelse af at vi tog den helt rigtige beslutning da vi valgte at blive forældre :-)

Men i forhold til de personlige stedord har jeg en lille frygt. Jeg har nemlig valgt at gifte mig med en mand, der tilfældigvis hedder det samme som min far, og af den årsag har jeg et par gange sagt skat til min far… Og NU kan jeg godt blive lidt bekymret for at jeg kommer til at kalde min mand for far – bider lige mig selv hårdt i tungen, og håber jeg kan bremse mig selv før det sker…

På 2. døgn..

Standard

Gad vide om den lille dame har knækket gylpe-koden? Jeg er ikke blevet gylpet på siden onsdag – hurra! Jeg ved godt at jeg risikerer at jinxe det ved at skrive om det, men det er de chancer man må tage her i livet.. ;-) Så længe gylp er erstattet af savl er jeg yderst tilfreds!!

Vi havde hende i bad igen i går, det er hun virkelig blevet begejstret for. Og det eneste der er lidt farligt er, at hun spjætter ret voldsomt når hun bliver glad (eller utålmodig..). Så nu har vi købt sådan en plastic-indsats til badekarret så hun næsten kan ligge selv – altså ikke alene!! – men uden at vi behøver have en hel arm ind under hende, det var temmelig hårdt for ryggen.

Og jeg vil da sige, at selvom jeg meget glad for at hun tager så meget på som hun gør, så er hun altså ikke længere helt nem at vaske – der er godt nok mange folder der skal tjekkes, og som kan gemme på lækre sager…

Men når hun er så glad for at bade, så glæder jeg mig bare ekstra meget til at vi skal i svømmehallen, det blir da en fest – lille Irma med vinger på :-D

Der er bare så mange ting jeg glæder mig til at opleve med Irma, og hver ting vi skal gøre sammen, bliver jo som at gøre dem på ny for mig, netop fordi hun er med og fordi jeg kan dele det med hende – det er da fantastisk! Alt lige fra ture i rundetårn og Zoologisk Have til at tage på ferie og være sammen med vores venner. Jeg er sikker på at hun bliver den sjoveste pige – det synes jeg jo hun er allerede, så det kan da kun blive federe når hun kan sætte ord på.

Alle har jo sagt at jeg skulle glæde mig til at blive forælder, at der ikke er noget større – og nu ved jeg da heldigvis hvad de taler om!

Og som kronen på værket, eller bare dette indlæg om man vil, så har prinsessen netop storgylpet ned af min rene trøje…Nu ved jeg så at man kan jinxe før publicering..

18 dage gammel

Standard

Så gammel er vores lille pige nu, og selvom vi endnu ikke har været forældre i 3 uger, er det gået utrolig hurtigt med at indstille sig på, at livet aldrig bliver som det var – det bliver til gengæld kun bedre :-)

Vi har lige været en tur på Hvidovre Hospital med Irma, for at få tjekket hendes hørelse. Og alting så meget fint ud. Men jeg undres lidt over at det er nødvendigt at tage helt til Hvidovre for en test, der tager mindre end 3 minutter… Med det offentlige tager det mellem 1-1½ time hver vej, så det blev jo praktisk talt et dagsprojekt når vi først havde en tid kl. 12. Men med mindre der er et eller andet grueligt galt (banker lige under bordet her!!), så skal vi jo heldigvis ikke derud mere. Virkelig befriende – er ikke særlig pjattet med at være på sygehus.

Vi har derudover kastet os over “Projekt Sut”, som tilsyneladende slet ikke er så populært som vi havde troet. Jeg havde virkelig regnet med at vi næsten skulle være påpasselige med at give hende en sut, men indtil videre taber sutten både til babs og mors eller fars lillefinger. I dag på turen til Hvidovre tog hun dog for første gang rigtig fat om sutten, så måske er der håb forude.

Og så har jeg et par gange i den sidste uges tid oplevet en meget sær fornemmelse på egen krop – en følelse af at være fuld, eller sådan lidt mærkeligt ved siden af mig selv, simpelthen pga. træthed! Det har jeg altså aldrig prøvet før. Men jeg har så nok heller aldrig haft en periode i mit liv hvor jeg på den måde er blevet “forstyrret” i mit søvnbehov. Men jeg har vitterligt følt mig fuld, og ikke på den sjove måde – nærmere på den “jeg burde nok prioritere søvn frem for gæster, oprydning, tøjvask”-måden…

Kan godt mærke at det ikke er blevet verdens mest sammenhængende blogindlæg, måske jeg i stedet skulle have taget en lur… :-)