Hverdagens små kampe

Er I klar over hvor svært det er for en kraftigt hostende, meget gravid og altid tissetrængende kvinde at følge med en knap 3-årig på en løbecykel?… Og selvom jeg faktisk synes Irma er god til at stoppe ved kantstenene, så skal det jo nok lige passe at hun glemmer det, der hvor den prustende mor simpelthen er for langsom! Fik også flere gange kommentaren: “Kom nu, mor”… Så kan jeg lære at hundse med min lille fis, når jeg ikke selv kan klare mosten…

Det gælder ellers bare om at nyde de gode stunder i de her dage. Irma er i seriøs kamp med alt hvad jeg siger for tiden. Alt lige fra indtagelse af morgenmad og “nej, du må ikke gå med bar mås ned i børnehaven” til lange dramatiske tudeture over at jeg ikke vil bringe prinsessen hendes sut på et sølvfad eller lade hende spille lige så meget Ipad som hun vil… I morges sov hende og jeg dejligt længe og vågnede først da faren var på vej ud af døren til arbejde. Irma fik lov til at se lidt tegnefilm mens jeg gik i bad, og da filmen var færdig, sad der en komplet frøken umulig i sofaen… Hvor dælen hun var kommet fra, aner jeg ikke! Irma råbte, højt og kommanderende: “Jeg vil ha’ min lyserøde sut, NUUUUU!!!” Den brune der lå i sofaen blev kastet så langt væk som muligt. Helt forkert farve jo… Min plan med nu-går-jeg-lige-ud-i-køkkenet-og-venter-til-du-er-kølet-af lykkedes på ingen måde. Råbemaskinen lå nu på gulvet og brølede kommanderer ud til højre og venstre… Og jeg endte med at gå ind til hende igen, tvangs-kramme hende til ro og minde hende om at alle sutterne befandt sig ude i køkkenet, hvor hun ved hjælp af en skammel, nemt kunne betjene sig selv (ja, det er ordret sådan jeg taler til min datter…nånej…).

Efter lidt morgenmad gik det bedre – indtil damen skulle have tøj på og altså ikke måtte cykle barmåset ned i børnehaven (jeg ved det, komplet urimelig mor!!)… og sådan går dagene for tiden. Så når Irma kommer ind og putter i vores seng i de spæde morgentimer, og ikke er helt vågen, så grovnyder jeg at dele hovedpude med den lille møffer. I fred og ro og uden sure miner.

Og jeg ved jo godt hvad alt det her handler om. Det handler dels om at vi i den grad er nået til trodsalderen selvstændighedsalderen, hvor grænser skal testes og lunter antændes… Og så handler det om at Irma for tiden har en mor, der simpelthen ikke kan det hun plejer. Ofte finder Irma tæpper, madrasser og alt muligt andet legegrej frem, for så skal vi lege hule (og nej, der er INGEN komfortabel måde at være i en hule på når terminen er så tæt på som den er), slå koldbøtter (behøver jeg forklare?…) eller lege en af de mange lege de laver i børnehaven – som næsten alle sammen involverer kravlen rundt på gulvet, ligge sig på maven, hoppe op og ned eller andet i den retning… Og det er sgu lidt op af bakke med den vigør…
Så selvom lillesøster selvfølgelig ikke bliver inde i maven for evigt (vel????), så ønsker jeg sådan at hun kommer lige om lidt. Udfordringerne bliver selvsagt nogle andre, men lige nu er den tykke mave bare ikke længere en acceptabel undskyldning for at sige nej til en sjov leg.

Hvis ikke der sker noget af sig selv inden for det næste døgn, skal jeg til jordemoder i morgen eftermiddag (på terminsdagen), og her satser jeg gevaldigt på at der kan blive trykket på nogle knapper! Sæt-igang-knappen for eksempel…

Græsenketid

Så er det endnu engang kursustid for manden, hvilket betyder 3 dage som eneforælder igen. Men nu hvor det er prøvet før, så er det ikke nerverne der spiller ind – nærmere trætheden… Håber bare på at Irma sover godt de næste nætter! Og så skal jeg lige acceptere at hjemmet trængte til en rengøring for snart en uge siden, men at der ikke bliver gjort noget ved det før weekenden… Og aftensmaden bliver nok heller ikke ligefrem kreativ – tror der bliver serveret en hel del rugbrød i denne uge, måske piftet op med en majskolbe eller to. Kig endelig forbi til dette festmåltid ;-)

Bortset fra det, er det jo også lidt hyggeligt med alenetid med lillefisen – hun er virkelig blevet en lille drillepind på det seneste. Hun har udviklet et glimt i øjet, som er meget svært at stå for. Og jeg er lidt bange for at min lunte er blevet en tand for lang…Men prøv nu at se på hende – ville du ikke også have svært ved at sige nej til hende??..

Da jeg hentede Irma i dag fik jeg beskeden om at hun havde haft en god dag: sovet godt, spist godt (havde tilsyneladende chili con carne i håret og bag ved ørerne efter frokost…), skidt godt – de 3 S’er… – Men hun havde også været i pausehjørnet (det tror jeg de kalder det), som er der man skal sidde lidt, når man bl.a. har slået de andre børn. Flot Irma, du gør din mor så uendeligt stolt… Så nu må vi også skrue bissen på herhjemme. Det synes jeg egentlig allerede vi gør, men jeg vil altså ikke have et barn, der udøver vold på andre, det kan man da ikke tillade sig!

De vejledende øvelser ift. at gøre op med sin lille slagsbror (slagssøster??), siger at man skal aflede barnet så snart det begynder at slå, simpelthen sige fra og gå hurtigt videre til noget andet. Det er det vi har gjort indtil nu, men måske skal der andre metoder til. Kom gerne med fifs – henover knæet kommer hun nu ikke, men jeg er da åben for forslag.