Tag-arkiv: gylp

Babybrunch og gode råd

Standard

Jeg har jo fuldstændig glemt at blogge om denne uges babybrunch i Tivoli. Det var en event arrangeret af Babybusiness, og det var utrolig hyggeligt! 150 kvinder + barnevogne + børn i Tivolis akvarie under koncertsalen. Vi ankom til veldækkede borde og fyldte goodiebags – slet ikke dårligt!

Der var oplæg v. Andrea Rudolph om kemi og den farlige verden vi lever i (oplægget var sådan set okay interessant, der var bare ikke så meget nyt i det), oplæg fra Babybusiness’ stifter selvfølgelig, og så var der stort lotteri. Alt i alt en ret hyggelig måde at bruge en onsdag formiddag på :-)

Dagens gode råd kommer af ren og skær frustration… Når jeg ammer og sidder foran computeren, er det utrolig nemt liiige at komme til at netshoppe lidt. Jeg har haft utrolig mange besøg af pakkeposten i de sidste uger… Så da jeg efter bad her til morgen skulle have rent tøj på, blev jeg lidt trist da jeg opdagede at ikke mindre end 3 af mine nye bluser har fået fine nye pletter på sig… Her kommer rådet: gylp pletter!!! Og hvis andre end mig har en lille gylpetrold, så sørg lige for at skylle tøjet af inden I smider det til vask!

Oplevelser som førstegangs-mor

Standard

Nu ved jeg godt at overskriften indkapsler hvad bloggen handler om, men nogle oplevelser er altså i mine øjne mere førstegangs-oplevelser end andre…

I går da jeg var på udflugt med Irma, stod jeg med barnevognen på Nørreport og skulle skifte fra metro til S-tog, da jeg opdagede at elevatoren netop var gået i stykker. Heldigvis blev jeg reddet af en pige med samme barnevogn som mig – helt tilfældigt – som fortalte mig, at man sagtens kunne tage den op på rulletrappen. Ovenikøbet ville hun gerne vise mig hvordan man gjorde, ja okay, hun skulle jo også op, så det gav jo temmelig meget sig selv… Men efter lidt nervøs tøven sprang jeg ud i det – og det gik jo fint.  Det føltes virkelig som en premiere af de helt store…

Af en lidt mindre dramatisk karakter har jeg lige haft en klassisk barsels-oplevelse. Irma ligger her på spisebordet ved siden af computeren, så jeg kan sludre med hende og være online samtidig. Hun ligger og griner og hygger sig, og jeg læner mig frem for at kysse hende – og bliver gylpet i ansigtet…Tak min skat :-) Det er altså fantastisk præcision den unge dame har, jeg tror hun betragter min krop som en dartskive, og nu hvor kavalergangen har været bulls eye i flere uger, en hun gået over til at sigte efter 3×20-feltet – så i virkeligheden skal jeg måske være stolt over hendes evner?…

Og så har jeg kastet mig ud i lydbogens univers, det er lidt mere overskueligt at lytte til en bog end at gruble over hvordan man skal bladre og holde bogen med én hånd.. Og det er faktisk ret hyggeligt at gå og lytte til en oplæser. Men måske skal jeg lige øve mig i at finde de rette bøger. Den første bog jeg satte i anlægget var En utjekket mors hemmelige liv. Jeg havde tænkt at det skulle være en morsom og let oplevelse, og indholdsmæssigt rammende, men efter disk 1 var jeg nødt til at stoppe lytningen – det var simpelthen for ligegyldigt… Næste bog: Stenhuggeren af Camilla Läckberg. Indtil videre (kapitel 3) virker den ret spændende, men måske skal jeg næste gang sørge for at låne en bog, der ikke indledes med mordet på en lille pige…

På 2. døgn..

Standard

Gad vide om den lille dame har knækket gylpe-koden? Jeg er ikke blevet gylpet på siden onsdag – hurra! Jeg ved godt at jeg risikerer at jinxe det ved at skrive om det, men det er de chancer man må tage her i livet.. ;-) Så længe gylp er erstattet af savl er jeg yderst tilfreds!!

Vi havde hende i bad igen i går, det er hun virkelig blevet begejstret for. Og det eneste der er lidt farligt er, at hun spjætter ret voldsomt når hun bliver glad (eller utålmodig..). Så nu har vi købt sådan en plastic-indsats til badekarret så hun næsten kan ligge selv – altså ikke alene!! – men uden at vi behøver have en hel arm ind under hende, det var temmelig hårdt for ryggen.

Og jeg vil da sige, at selvom jeg meget glad for at hun tager så meget på som hun gør, så er hun altså ikke længere helt nem at vaske – der er godt nok mange folder der skal tjekkes, og som kan gemme på lækre sager…

Men når hun er så glad for at bade, så glæder jeg mig bare ekstra meget til at vi skal i svømmehallen, det blir da en fest – lille Irma med vinger på :-D

Der er bare så mange ting jeg glæder mig til at opleve med Irma, og hver ting vi skal gøre sammen, bliver jo som at gøre dem på ny for mig, netop fordi hun er med og fordi jeg kan dele det med hende – det er da fantastisk! Alt lige fra ture i rundetårn og Zoologisk Have til at tage på ferie og være sammen med vores venner. Jeg er sikker på at hun bliver den sjoveste pige – det synes jeg jo hun er allerede, så det kan da kun blive federe når hun kan sætte ord på.

Alle har jo sagt at jeg skulle glæde mig til at blive forælder, at der ikke er noget større – og nu ved jeg da heldigvis hvad de taler om!

Og som kronen på værket, eller bare dette indlæg om man vil, så har prinsessen netop storgylpet ned af min rene trøje…Nu ved jeg så at man kan jinxe før publicering..

Mødregruppe-premiere

Standard

Bliver atter engang nødt til at prale, jeg har en datter, der allerede kan multitaske – hun kan spise og skide samtidig! Flot, min skat!! :-D

Derudover tror jeg hun har en lang glorværdig karriere foran sig som langspytter. Hun er simpelthen verdensmester i at gylpe ned i sin mors kavalergang fra alle vinkler og længder – hun rammer plet stort set hver gang… Og i skrivende stund finder jeg også ud af hvorfor mange kvinder med spædbørn sætter deres hår op – eller bliver klippet korthåret – mit hår lugter nemlig så dejligt af bræk. Lækker ekstrabonus ved at blive mor… Her kan jeg jo tilføje lidt ekstra på sexet-kontoen (læs forrige indlæg for at fange denne spændende tråd)

Det har været en meget indholdsrig dag i dag – vi har både været til 5-ugers-tjek hos lægen og første gang i mødregruppe.
Hos lægen fik jeg bekræftet at hun var blevet en del tungere – hun vejer nu 4720 gram og måler 54,5 cm. Der er jo flere i min omgangskreds der har født børn med den størrelse hun har nu – eller større – og jeg kan kun sige: Bravo!! Hold da op, hvor er jeg tilfreds med at Irma blev født for 5 uger siden med den størrelse hun havde på det tidspunkt! Pyyhha.

Mødregruppen var virkelig en succes, det var rigtig hyggeligt at møde de andre 5 kvinder og deres børn. Vi klarede os uden sundhedsplejerske første gang, da hun var blevet syg – så tiden gik med præsentation, fødselsberetninger, snak om amning, søvn, børnenes rytme, motion, chokolade-indtag og andre underholdende ting. Og vi skal mødes igen næste mandag. Det er forrygende at snakke med andre, der er præcis der hvor man selv er: let forvirret, lidt træt og meget nysgerrig – og en anelse fikseret på at snakke om spædbørn ;-)

Jeg har været temmelig spændt på at møde de 5 kvinder, og har bl.a. frygtet at jeg skulle lande i stue med nogen, som kunne have været med i De Unge Mødre… Heldigvis virker det som om vi har ret meget til fælles, og jeg glæder mig meget til at lære dem bedre at kende.

Risengrødsshower

Standard

- og andre dagligdagsdramaer…

Jeg har hørt at det ikke er alle spædbørn der gylper, men jeg tror efterhånden det må være en urban myth! Irma gylper nemlig så meget at jeg næsten er forbavset over at hun ikke taber sig – shit, der kommer meget op igen! Man tror ikke der kan være så meget mælk i så lille en krop, men jojo… I dag lod jeg simpelthen være med at tage en ren trøje på – måske ikke det lækreste i hele verden, men det er nu engang søndag, og vasketøjsbunken ordner sjovt nok ikke sig selv. Jeg havde bare sådan på fornemmelsen at det ville blive en dag med masser af gylp, og jeg skal da lige love for at jeg fik ret!! Og det pudsige ved gylp er, at det jo ikke lugter dårligt når man bliver ramt, her lugter det vitterligt at risengrød – men en time senere når trøjen er tør igen…føj for den lede!! Og kønt er det jo heller ikke ligefrem – nå, der er nok en mening med at jeg er på barsel og ikke render til jobsamtaler eller andet vigtigt. Jeg ville dog ønske at jeg kunne tage mig sammen til at gøre mig lidt pæn overfor manden, men i denne tid håber jeg virkelig at han er til indre skønhed ;-)

I morgen står den på endnu en udfordring for de nybagte forældre, vi skal på besøg hos Irmas Farmor og Bedstefar, med overnatning. Og det kræver jo selvsagt temmelig meget oppakning – med både barnevogn, autostol og adskillige mængder af skiftetøj til både mor og barn. Faren er på arbejde og vi skal derfor mødes på stationen i morgen eftermiddag – I kan kende mig på det let pressede udtryk i øjnene, sveddråberne på overlæben og den overproppede barnevogn… det skal nok blive kønt. Heldigvis er der jo gevinst ved at tage på visit: Godt selskab og masser af hygge, det glæder jeg mig meget til.

Den lille dame vågner lige straks op til dåd og aftenbabs, og jeg sidder her i sofaen med manden og prøver at lære lidt flere american football-regler – noget skal man jo bruge sin sofatid på :-)