Tag-arkiv: hverdag

feb26

Nu med tolk

Posted on by
Standard

Måske forstår vi Olga lidt bedre nu. Et forsigtigt måske. På sundhedsplejerskens opfordring faldt valget af behandling på en lokal kiropraktor. Og sjældent har jeg mødt så sympatisk et menneske!! Jeg havde fuld tillid til ham fra første øjekast og den måde han håndterede Olga, var helt fantastisk. Han konstaterede efter en grundig gennemgang af hendes nakke og ryg, at hun intet fejler, og at hendes hyppige gråd kan skyldes at hun småspiser hyppigt i stedet for at spise igennem og holde gode lange pauser. Jo længere dagen skrider frem, jo mere ondt i maven får hun – det er i hvert fald hans tese. Så nu tester vi om han har ret. Nu bliver der noteret hvornår hun spiser og så skal hun holde tre timers pause imellem amningerne. Hvis hun kalder på mere, kan jeg tilbyde hende kogt vand med lidt sukker i, og evt en flaske med vælling om aftenen. Det er totalt banalt, og jeg har overhovedet ikke troet det var nødvendigt at holde styr på hendes spisning fordi alting gik så nemt med Irma…

Lad mig sige det sådan, vi har for første gang i laaaang tid haft en glad pige hele aftenen… Tænk hvis det bare er det?!!

En helt anden ting, så er storesøsteren herhjemme lige blevet lidt større. Hun startede til dans i lørdags, på danseskole. Superstolt og meget spændt pige blev sendt afsted – hun skulle jo i skole… Dansen gik vildt godt og hun glæder sig rigtig meget til næste gang. Det eneste hun snakker meget om at hul vil være der alene – men forældre er forment adgang mens der danses. Jeg lurede på hende og hun havde det vildt sjovt uden sine forældre. Tror bare lige hun skal vænne sig til tanken.
I dag er hun cyklet både til og fra børnehave på sin egen cykel – og i næste uge skal vi have en veninde med hjem og lege. Lige pludselig er hun blevet en meget stor pige.

feb3

En nødvendighed

Posted on by
Standard

Selvom noget siger mig at det er klogt at gå tidligt i seng når nu manden skal se Superbowl det meste af natten (lur mig, om han ikke bare falder i søvn på sofaen…), og jeg skal være der for pigerne når de vågner (hvis det blir efter kl 6 må jeg finde på en passende præmie). Men når nu selvsamme småtøser begge to sover sødt, så skulle jeg da være tosset hvis jeg ikke lige kunne se et afsnit (indsæt et eller andet voksentv, jeg er faktisk ligeglad, bare det ikke har været vist på Ramasjang!!), drikke en kop the og smække benene op. Det tror jeg faktisk jeg trænger mere til end søvn!

jan3

Nyt år = forandring!

Posted on by
Standard

Der skal nyt til! Ved ikke om alle har det sådan, men jeg synes et årsskifte kalder på en vis mængde forandring. Vi vælger dog at beholde børnene, holder jo faktisk en hel del af dem…
Nu hvor lejligheden ikke vil af med os, så må vi rykke lidt rundt i hjemmet så der bliver lidt mere plads til det vigtige. Bl.a. skal pigerne have et fælles værelse, og Irmas værelse er ikke stort nok til at dele, så vi rykker helt rundt på både soveværelse, stue og børneværelse. Men inden det kan ske, skal der lige laves et par småting. Fx en totalt utæt altandør, der hvor pigerne skal sove – det duer altså ikke. Så vi laver optimistiske tidsplaner og prioriterede ønskesedler… Og lad os så snakkes ved om en måned, gad vide hvor meget vi har nået…

For der går altså rigtig meget tid med helt almindelige gøremål – og jeg synes godt nok det er svært at lokke en døgnrytme ud af hende Olga. Måske kan jeg ikke forvente det endnu, det ved jeg ikke. Men når hende den store forventer at tingene kører temmelig meget som de plejer, så er det svært med sådan en løsgænger!

Nu prøver vi at komme tilbage på sporet med madplaner og ugentlige indkøb. Det har både vægten, økonomien og den kreativitet jeg ikke ejer kl 16 en mandag eftermiddag godt af… Den mindste er jo ikke den eneste der trænger til lidt mere faste rammer efter en december i uføre…

dec4

Normalisering på vej

Posted on by
Standard

Så nærmer hverdagen sig. Ja, det er jo ikke fordi jeg selv skal på arbejde, men der skal manden. Fra i morgen. Så nu er vækkeuret sat til ufatteligt tidligt, for første gang i det der føles som flere måneder. Og vi skal til at få en dagligdag til at fungere, hvor nogen skal ud ad døren til en bestemt tid, og hvor jeg skal sørge for at Irma kommer i børnehave inden der er morgen- (og i denne måned jule-) samling. Hver morgen hører de en fortælling om Nissen Egil, der på skift besøger alle børnene på stuen. Irma var så heldig at være den første der havde Nissen med hjem… Så kunne vi selvfølgelig sætte standarden (nok ret lavt…) ved at have den søde (læs: nemme…) nisse på besøg. Ham der gemmer kalendergaverne, forlanger pyntet juletræ i stuen og farver mælken blå. Tja, det var så alt et par nybagte forældre kunne komme på..

Og bortset fra det med kalendergaverne og det pyntede træ så er der ikke meget juleri herhjemme. Jeg havde sådan glædet mig til at se julekalender med Irma i år, og det virkede helt perfekt at de på DR sender Bamses julerejse. Første afsnit var da også et kæmpehit. Irma lå flad af grin flere gange og ville gerne se mere da det var slut. Rigtig godt tegn. Men allerede 2. december stoppede julekalender-showet her hos os. I slutningen af episoderne kan Bamse høre bjældeklang, og kigger op på himlen, på julemanden der flyver forbi i sin kane. Og her fik Irma et mindre angstanfald! Hun bakkede helt ud af stuen, grædende, og ville have vi skulle slukke for fjernsynet. Jeg skulle gå med og hun ville så langt væk fra fjernsynet som hun kunne komme. Det kom ikke ligefrem som en overraskelse at hun sov uroligt den nat…

Det er stadig en gåde hvad det lige præcis er hun blev bange for, og vi har forsøgt at tale med hende om det. Uden succes. Så nu er Bamses julerejse et absolut no-go.. Vi nøjes fra nu af med små julefilm og håber vi holder os på den ufarlige sti!!

Og hvad sker der ellers i babyboblen? Nok hvad man kan forvente: Helt usandsynligt meget amning, skiftninger en masse, tøjvask i lange baner… Og selvfølgelig en forelskelse i et lille væsen, der størstedelen af tiden, er glad og tilfreds :) Nu vil jeg gruble videre over morgendagens logistik og forhåbentlig også få lidt søvn. Det ER gået op for mig hvor forskellig den her barsel blir fra den forrige…

nov14

Hverdagens små kampe

Posted on by
Standard

Er I klar over hvor svært det er for en kraftigt hostende, meget gravid og altid tissetrængende kvinde at følge med en knap 3-årig på en løbecykel?… Og selvom jeg faktisk synes Irma er god til at stoppe ved kantstenene, så skal det jo nok lige passe at hun glemmer det, der hvor den prustende mor simpelthen er for langsom! Fik også flere gange kommentaren: “Kom nu, mor”… Så kan jeg lære at hundse med min lille fis, når jeg ikke selv kan klare mosten…

Det gælder ellers bare om at nyde de gode stunder i de her dage. Irma er i seriøs kamp med alt hvad jeg siger for tiden. Alt lige fra indtagelse af morgenmad og “nej, du må ikke gå med bar mås ned i børnehaven” til lange dramatiske tudeture over at jeg ikke vil bringe prinsessen hendes sut på et sølvfad eller lade hende spille lige så meget Ipad som hun vil… I morges sov hende og jeg dejligt længe og vågnede først da faren var på vej ud af døren til arbejde. Irma fik lov til at se lidt tegnefilm mens jeg gik i bad, og da filmen var færdig, sad der en komplet frøken umulig i sofaen… Hvor dælen hun var kommet fra, aner jeg ikke! Irma råbte, højt og kommanderende: “Jeg vil ha’ min lyserøde sut, NUUUUU!!!” Den brune der lå i sofaen blev kastet så langt væk som muligt. Helt forkert farve jo… Min plan med nu-går-jeg-lige-ud-i-køkkenet-og-venter-til-du-er-kølet-af lykkedes på ingen måde. Råbemaskinen lå nu på gulvet og brølede kommanderer ud til højre og venstre… Og jeg endte med at gå ind til hende igen, tvangs-kramme hende til ro og minde hende om at alle sutterne befandt sig ude i køkkenet, hvor hun ved hjælp af en skammel, nemt kunne betjene sig selv (ja, det er ordret sådan jeg taler til min datter…nånej…).

Efter lidt morgenmad gik det bedre – indtil damen skulle have tøj på og altså ikke måtte cykle barmåset ned i børnehaven (jeg ved det, komplet urimelig mor!!)… og sådan går dagene for tiden. Så når Irma kommer ind og putter i vores seng i de spæde morgentimer, og ikke er helt vågen, så grovnyder jeg at dele hovedpude med den lille møffer. I fred og ro og uden sure miner.

Og jeg ved jo godt hvad alt det her handler om. Det handler dels om at vi i den grad er nået til trodsalderen selvstændighedsalderen, hvor grænser skal testes og lunter antændes… Og så handler det om at Irma for tiden har en mor, der simpelthen ikke kan det hun plejer. Ofte finder Irma tæpper, madrasser og alt muligt andet legegrej frem, for så skal vi lege hule (og nej, der er INGEN komfortabel måde at være i en hule på når terminen er så tæt på som den er), slå koldbøtter (behøver jeg forklare?…) eller lege en af de mange lege de laver i børnehaven – som næsten alle sammen involverer kravlen rundt på gulvet, ligge sig på maven, hoppe op og ned eller andet i den retning… Og det er sgu lidt op af bakke med den vigør…
Så selvom lillesøster selvfølgelig ikke bliver inde i maven for evigt (vel????), så ønsker jeg sådan at hun kommer lige om lidt. Udfordringerne bliver selvsagt nogle andre, men lige nu er den tykke mave bare ikke længere en acceptabel undskyldning for at sige nej til en sjov leg.

Hvis ikke der sker noget af sig selv inden for det næste døgn, skal jeg til jordemoder i morgen eftermiddag (på terminsdagen), og her satser jeg gevaldigt på at der kan blive trykket på nogle knapper! Sæt-igang-knappen for eksempel…

nov1

“En lille lungebetændelse”

Posted on by
Standard

Ja, det er tilsyneladende status for den lille prinsesse. Hun er helt og aldeles feberfri – det er nu generelt ikke noget hun dyrker så meget – men der sidder nogle betændelsesskygger (selvopfundet ord, det er ikke noget jeg har fra lægen…) på lungerne. Nu skal Irma have medicin i tre dage, og så burde det aftage. Hurra!! Håber VIRKELIG det virker. Glæder mig til at Irma kan sove igennem uden klynk og hosteanfald, og glæder mig til at kunne få en morgenkrammer uden samtidig at blive indsmurt i hostebaciller (jeg er normalt ikke bacilleforskrækket, men det her med at blive hostet i ansigtet af et menneske, der befinder sig 10 cm væk, det er virkelig ikke specielt lækkert!)… Og for lige at færdiggøre sygehistorien (og SÅ stopper det også, det lover jeg – jeg er lige så træt af det som I er!!!), så har jeg også fået noget medicin for hosten. Endnu en penicillinkur. Starter på skidtet i dag. Og så håber jeg at også det aftager. Har så ondt i mavemusklerne af at hoste, og så ondt i bækkenbunden af at forsøge at stramme op… Og de der mavemuskler, sidder jo heller ikke ligefrem hvor de plejer, så det føles nærmest som en slags sidestik – ret bizart som kroppen bare ommøblerer organer og muskulaturer for at gøre plads til bebs. Manden er også startet på sin hostemedicin igen, så alt i alt: Her går det sgu godt…

I eftermiddag står den på formentlig sidste jordemoderbesøg inden det store show går løs, og jeg satser på alene gode nyheder! At lillefisen ligger som hun skal, at hun har en fin hjertelyd og at hun vokser sig stor og fin.

Nu vil jeg fejre at det er 1. november med at samle Irmas pakkekalender – eller i hvert fald danne mig et overblik over, om der er noget jeg mangler. Satser på at dele nogle af de større ting op i små portioner, så der bliver lidt, men godt hver dag. Og hvis jeg mangler til nogle dage, tror jeg at redningen ligger i noget Duplo eller noget puslespil… Er I på gaver hver dag, til advent eller kun til jul?

okt30

Fridag med ynk

Posted on by
Standard

Nåmen, røntgenoplevelsen gik jo fint i går. En stor del af min bekymring forsvandt da manden havde mulighed for at nå hjem fra job og gå med Irma hele vejen igennem fotoshootet. Og to små plasticarmbånd fra klinikkens børnegaveskuffe fungerede rigtig fint som positiv bestikkelse!! Nu afventer vi bare svarene og analysen og håber at det er noget, der kan gøres noget ved. (Mens jeg har skrevet det her, har Irma haft det fæleste hosteanfald i søvne. Ønsker mig vidundermiddel NU!)

Vi har ellers holdt hyggefridag i dag, Irma og jeg. Vi besøgte morfar, som altid er god for historielæsning og store krammere. Og i eftermiddags tog vi i Vestbadet hvor vi havde et helt børnebassin for os selv. Totalt luksus. Og perfekt at kunne have en fed dag med Irma når jeg ellers bare går og skranter, vralter og ømmer mig… Synes virkelig at den sidste tid trækker tænder ud, og den her hoste gør absolut ikke tingene nemmere. Så kom bare lillefis, din mor er helt klar!!!

okt24

Børnelogik

Posted on by
Standard

Vi er i den fase hvor alle spørgsmål bliver besvaret med “fordi…”, og det er virkelig underholdende da langt fra alle forklaringer efter ordet fordi, giver ret meget mening… Rigtig mange ender med “fordi det må man ikke” eller “fordi det skal man” (hvor Irma primært har opfundet sine egne regler for hvordan tingene bør hænge sammen). Men mindst lige så mange ender et komplet andet sted end hvor sætningen startede… Bare som eksempel snakkede vi i dag (igen gennem Kaj og Andrea) om at være i børnehave, og der kom rigtig mange gode forklaringer fra Irma: “Nej, du må ikke snorke nu, Kaj, fordi vi var på legepladsen i dag og det er mig, der snorker”… “jeg legede ikke med nogen i børnehaven, fordi jeg legede kun med én”…”jeg spiser lige den her slikkepind, fordi det er mig der har fået den, fordi det er mig der har spist den”…

Og hvad har man ellers brug for at vide, ja, jeg spørger bare?…

Det ypperste eksempel på børnelogik som vi ser herhjemme, handler om at gemme sig! Hvis Irma har gjort noget hun ikke må, eller hvis moren hæver stemmen (fordi tingene VIRKELIG ikke trænger ind før det sker), så stikker hun fingrene i ørerne, lukker øjnene, og udbryder “Du kan ikke se mig, mor”… (Og det på trods af at hun, som her til aften, står halvanden meter fra mig iført pailletgymnastikdragt, 10cm høje røde stiletter og en virkelig ildelugtende ble…Godt gemt, min skat!)

okt23

Dukkefører

Posted on by
Standard

I vores familie er vi beriget med store søskende på begge sider, og dermed også ældre fætre og kusiner til Irma. Det har virkelig sine perks fra tid til anden. Igen har vi modtaget den store kasse med bamser, legetøj og hvad har vi, fra en af de gavmilde søstre på mandens side. Faktisk har vi haft kassen stående et stykke tid, fordi Irma ikke rigtig har vist interesse for at lege med bamser, så jeg havde egentlig tænkt, at dem kunne lillesøster jo få… men sådan skulle det ikke gå. For sådan nogle dyr skal jo vaskes, og da de hang fint inde på tøjstativet i stuen, synes Irma alligevel de var vældig sjove. Og det var bestemt ikke alle bamserne jeg måtte pakke i lillesøsters kurv…  Nu er to af bamserne gået hen og blevet bedstevenner: Kaj og Andrea. Dem i hånddukke-udgaven. Irma synes det er de sjoveste dukker/bamser nogensinde og vil gerne tale med dem hele tiden. Eneste problem er, at enten faren eller jeg skal ligge hænder og stemmer til… Og det med at sætte dem fint i sofaen og bede hende om at lege selv, går bare ikke! Det er på ingen måde sjovt!!

Til gengæld – på den gode side af den her lidt langtrukne leg – får Kaj og Andrea ting at høre, som Irma ikke gider tale med forældrene om… Ja, vi tager altså ikke et sort klæde frem og gemmer os bagved, hun kan sagtens se, at vi har hænderne op i måsen på de her dyr, men det er tilsyneladende lige meget. Så hvis hun ikke rigtig svarer på om dagen i børnehaven har været god, hvad de har lavet dernede og hvem hun har leget med, så kan K&A sagtens stille de samme spørgsmål, og få udførlige svar… Så ved vi pludselig alt om hvad menuen har budt på, at hun har leget med Emily det meste af dagen og at de dansede lige præcis den her dans til den her sang. Godt så, frøken særlig!

- Jeg skal da lige huske at indskyde at det jo ikke er fordi vi aldrig gider lege med Irma, nogen gange er det også bare meget rart at kunne bruge sine hænder til andre ting…

Og når vi er ved det med leg, så har vi opdaget et par nye sætninger, som Irma har taget til sig. De bliver desværre ikke brugt på positiv vis, men kommer ud med en drilletone, som vi virkelig ikke er glade for: “Du må ikke være med” – og forskellige afarter af den. Det virker til at de har en rigtig god stemning nede i børnehaven og vi har en god fornemmelse af at der altid er nogen at lege med. Derfor er det MEGET bekymrende at Irma pludselig begynder på det her, for jeg tror ikke at børn selv finder på den slags sætninger – men jeg kan selvfølgelig tage fejl??? Det er ikke fordi jeg vil fratage Irma alt ansvar, og vi tager også på det kraftigste afstand fra den slags ytringer herhjemme, men jeg synes det er sært hvis det opstår af ingenting? Der er heldigvis snart forældresamtaler nede i børnehaven, og så må vi drøfte det med dem – det er bare dødsvært at tage de her lidt svære snakke midt på gangen hvor børn med store ører fiser omkring en…  Er der nogle der har et par staldtips de vil af med her? For selvom det er lidt et ømtåleligt emne, kunne det være rigtig godt med lidt erfaringsudveksling på den her front – ja, måske særligt derfor.

okt18

Sikkerhedssele søges

Posted on by
Standard

Nu hvor vi har så god tid til afleveringerne, så er det stort set blevet hver dag at Irma selv kører på sin løbecykel ned i børnehaven. Og jeg har vænnet mig til at trække min egen cykel ved siden af, og sørge for at stoppe ved alle veje, og krydse dem stille og roligt sammen. Men Irma er ligesom ikke den mest koncentrerede type i trafikken… Vi skal stoppe og kigge på ALLE de mennesker der går forbi os, alle skal kommenteres og undersøges nærmere. Desuden skal Irma konstant stoppe op og kigge på cykler, parkerede biler, skilte, sten på vejen… Der er vel omkring en kilometer ned til børnehaven – det tager cirka 20-30 minutter på den her måde… Problemet med alle svinkeærinderne betyder jo også, at det kræver AL opmærksomhed at færdes i trafikken, specielt utilregnelig trafik som her hos os – det føles nogle gange som om det kun er tosser, der sætter sig bag et rat i vores kvarter!

Det går normalt ret godt, selvfølgelig bliver der sagt “du skal køre oppe på fortovet”, “se lige frem når du kører” og “pas på du ikke kører ind i indsæt selv en valgfri trafikant“, men faktisk synes jeg det går bedre og bedre, og Irma stopper da også for det meste ved kantstenene… Men i dag var fokus helt væk. Og det resulterede i en lidt mere dramafyldt hjemtur end jeg kunne have ønsket mig. Jeg skal lige skynde mig at skrive, at der selvfølgelig ikke er sket noget med nogen af os, men da vi er ved at krydse Ungarnsgade (2 gader fra hjem), vil Irma ikke med over vejen, da jeg går over. Jeg står midt på vejen og prøver at få hende til at gå over, da en kassevogn kommer imod os – vi kunne sagtens være nået over, men Irma står komplet stille og rokker sig ikke ud af stedet. Jeg kan høre kassevognen gasse op  - og jeg kan jo ikke stå på den modsatte side af vejen og bede hende om at stå stille, men kan heller ikke nå at stille cykel fra mig og løbe tilbage til hende – så jeg kaster (mere eller mindre bogstaveligt talt) cyklen fra mig, så den stort set lander på modsatte fortov, og farer tilbage til Irma. Bilen kører forbi i ret høj fart (det der med tosserne i trafikken er ikke kun udtryk for pylret mor!!), og jeg står med meget forskrækket og grædende datter, der slet ikke kan forstå konsekvenserne af hendes selvjustits i trafikken. Og først da vi sad i sikkerhed i gården og Irma var igang med den store nu-leger-vi-butik-og-sælger-brandlækre-sandkager-leg, kunne jeg slappe lidt af – der gik dog noget længere tid før hjertet sad tilbage på plads igen…

Så nu er det helt slut med at jeg trækker min cykel ved siden af – jeg skal have begge hænder helt fri til at holde i hånd og gå klods op af hende hele vejen. Ville jo aldrig kunne tilgive mig selv hvis der rent faktisk skete noget!! Tog mig selv i at taste ordet gå-sele i et søgefelt lidt tidligere på aftenen, men annullerede søgningen, vi må kunne klare os med mindre – trods alt…

I morgen står der fridag på programmet, og jeg håber virkelig at lægen har en ledig akut-tid til at lytte på Irmas hosten, der bare fortsætter i det uendelige, men også at der bliver tid til lidt efterårsferiesjov. Gode forslag modtages med kyshånd – overvejer pt. børneteater på et lokalt bibliotek eller en tur på zoologisk museum. Det eneste krav jeg har er, at det ikke involverer lang gåtur eller hoppe-løbe-aktivitet udført af mig (aka hende der med stor sandsynlighed snart vælter forover..)