Tag-arkiv: jul

“En lille lungebetændelse”

Standard

Ja, det er tilsyneladende status for den lille prinsesse. Hun er helt og aldeles feberfri – det er nu generelt ikke noget hun dyrker så meget – men der sidder nogle betændelsesskygger (selvopfundet ord, det er ikke noget jeg har fra lægen…) på lungerne. Nu skal Irma have medicin i tre dage, og så burde det aftage. Hurra!! Håber VIRKELIG det virker. Glæder mig til at Irma kan sove igennem uden klynk og hosteanfald, og glæder mig til at kunne få en morgenkrammer uden samtidig at blive indsmurt i hostebaciller (jeg er normalt ikke bacilleforskrækket, men det her med at blive hostet i ansigtet af et menneske, der befinder sig 10 cm væk, det er virkelig ikke specielt lækkert!)… Og for lige at færdiggøre sygehistorien (og SÅ stopper det også, det lover jeg – jeg er lige så træt af det som I er!!!), så har jeg også fået noget medicin for hosten. Endnu en penicillinkur. Starter på skidtet i dag. Og så håber jeg at også det aftager. Har så ondt i mavemusklerne af at hoste, og så ondt i bækkenbunden af at forsøge at stramme op… Og de der mavemuskler, sidder jo heller ikke ligefrem hvor de plejer, så det føles nærmest som en slags sidestik – ret bizart som kroppen bare ommøblerer organer og muskulaturer for at gøre plads til bebs. Manden er også startet på sin hostemedicin igen, så alt i alt: Her går det sgu godt…

I eftermiddag står den på formentlig sidste jordemoderbesøg inden det store show går løs, og jeg satser på alene gode nyheder! At lillefisen ligger som hun skal, at hun har en fin hjertelyd og at hun vokser sig stor og fin.

Nu vil jeg fejre at det er 1. november med at samle Irmas pakkekalender – eller i hvert fald danne mig et overblik over, om der er noget jeg mangler. Satser på at dele nogle af de større ting op i små portioner, så der bliver lidt, men godt hver dag. Og hvis jeg mangler til nogle dage, tror jeg at redningen ligger i noget Duplo eller noget puslespil… Er I på gaver hver dag, til advent eller kun til jul?

Det bedste og det værste

Standard

Det værste ved julen er ikke julestressen og panikken omkring at alle skal have det godt og føle at de får (og giver) verdens bedste julegaver. Det er ikke hele det materielle overflodscirkus som rammer familierne allerede 1. søndag i advent og fortsætter måneden ud. Og det er heller ikke at skulle sidde i familiære rammer, hvor man ser hinanden alt for sjældent, og derfor kun kan sige sætninger som “nå, nu bliver det spændende hvem der får mandlen i år” eller “gad vide om der falder sne denne jul”. Nej, det værste ved julen er efterveerne. Mad-veerne… I dag har min mave ømmet sig hele dagen. Og vi taler ikke kun om mavesækken (med tryk på sæk!), nej det er hele regionen der bare har værket og gjort nas. Udover smerterne er der også en anden og længerevarende sag: Det faktum at jeg konstant er sulten!! Jeg har jo simpelthen vænnet mig til at kaste alskens sager indenbords i snart en hel måned, og derfor skriver jeg nu mens jeg prøver at overhøre mine værkende tarme, der bare vil have mer, mer, mer….

Og så vil jeg slet ikke komme ind på at jeg rent faktisk burde være i isolation eller sidde på en åben hede – af hensyn til mine omgivelser…

Men det bedste ved julen (ja, jeg er vildt inspireret af alle disse opsamlings-års-kavalkade-tv-shows de sender lige nu!) er forfærdeligt klicheagtigt. For det handler naturligvis om barnet. Vi har simpelthen grinet så meget af hende i dag! Hun synger og synger, og det er ét stort medley af blandede børnesange, særligt Bjørnen sover, Se min kjole og Hjulene på bussen. Nogle gange kommer også Jeg har en flyvemaskine og Lillenørds hoppesang… Men i anledningen af sæsonen har vi nu også hørt Nu’ det jul, På loftet sidder nissen og Det er risengrød. Og efter i går bliver det hele blandet med et drys af Hurra, hurra, hurraaaaa… De sidste tre ord går rent igennem, men resten af sangene er primært melodibaseret, så skråler hun bare derudaf på Irma’sk og synger for dukkerne, mens hun læser eller for os. Det er alt for sjovt! Og en absolut julefavorit! :-)

Jul, tjek. Fødselsdag, tjek.

Standard

Og så er det hele faktisk slut. Barnet er netop puttet og vi har gennemgået 2 dage med festligheder. Vi holdt en meget lille jul, bare os tre. Og det var virkelig hyggeligt. Maden blev helt afsindig god, vi er derude hvor vi næsten ikke tror det kan gøres bedre! Lækre brunkartofler, suveræn and, en rødkål jeg bare glæder mig til at spise resterne af, og en helt uovertruffen sovs! Mums. Og ja, jeg ved godt at vi alle sammen har det på den måde, i hver vores hjem – og er det ikke bare forrygende :-) Irma var ikke så meget til julemaden, hun ville have rugbrød ville hun – mærkelige barn. Faren viste hende dog, at hun kunne dyppe rugbrødet i brunkartoffel-snasket, og DET var et hit. “Mere bød, mere bød” kom det fra meget tilfreds sukkergnasker.

Jeg rundede aftenen af med at pille julepynten ned, og hænge fødselsdagspynt op, tænkte at det måtte være passende.

I dag skulle løjerne jo sådan set bare fortsætte, flere godter og flere gaver. Men kunne vi få barnet til at åbne pakker? Nej, dælme nej. Vi lokkede, og prøvede at overbevise hende om at dukkerne ville åbne pakkerne, men hun var komplet ligeglad. Mon også det sker næste år? Jeg tvivler… Hun har fået afsindigt gode pakker, som jeg i sidste ende pakkede op… Både bløde og hårde, og både legetøj, kjoler og bøger. Helt perfekt. I går fik hun en dukke af Farmor og Bedstefar, som griner når man krammer hende. Og Irma blev faktisk lidt bange for hende… Men da vi fandt slukknappen, fik hun masser af kys, og skulle da også med i seng. Vi må prøve at tænde hende igen på et tidspunkt :-)

Eftermiddagen er gået med familieinvasion, og alt hvad der hører til en rigtig fødselsdag: boller med smør og flag, varm kakao med flødeskum, brunsviger med lys i (som faren godt nok måtte puste ud…) og sang naturligvis. Sangen var lidt for overvældende for den lille fis, og da familien brød ud i HURRAAAAA, måtte hun trøstes lidt…

Bollerne rørte hun ikke, og brunneren heller ikke. Kakaoen røg indenbords – og da familien var gået, ville hun gerne have rugbrød igen. Hun er altså ikke helt almindelig min nu 2-årige lille syngefrans.

Tillykke med fødselsdagen, min skat! :-)

Nu’ det jul, nu’ det jul!…

Standard

Jeg er i gang med at præstere min første julemiddag. Og der er faktisk overraskende meget styr på det hele (har STEN-sikkert glemt et eller andet!!). Anden er i ovnen i gang med noget langtidsstegning, rødkålen blev lavet i går, ris á la manden står på køl, fonden til sovsen er lavet – det eneste jeg reelt mangler er også mit største hadejob: At pille kartofler! Og det er bare uundgåeligt når man nu er blevet opdraget til at aspargeskartofler er den ENESTE kartoffel man kan brune ordentligt (var ellers skide tæt på at købe et glas, men kunne næsten mærke min fars utilfredse blik i nakken!!).

Og nu hvor datteren er middagsputtet må jeg vel til det… crap.

Står ellers lige og beundrer vores juletræ… Nu har jeg gen-pyntet det 4 gange. Irma bliver ved med at flytte al pynten så det hele hænger på den samme gren. Så er der ligesom lidt bedre styr på tingene :-) Så nu har jeg givet op og accepteret at det ikke kommer til at ligne et billede fra Peters Jul! Pyt med det for pokker. Manden er ude at løbe 15 km for at gøre bedre plads til anden, og jeg står stadig i nattøj. Jeg har altid synes det var lidt sjovt, det her med at tage pænt tøj på når man er derhjemme (bare rolig, jeg skal nok gøre det – ingen and er tjent med at blive indtaget iført morgenhår og joggingbuks!), men synes sgu settingen er lidt kunstig.

Jeg er altid vokset op med at man får gaver om eftermiddagen, så når Irma vågner, står den på juletræsdans, gaveudpakning, konfektspisning og hygge i tusmørket. Og så spiser vi julemaden bagefter. Jeg har altid elsket at fejre jul på den måde, da det (i min optik) er mere børnevenligt og mere mad-venligt. For når man nu har lavet mad i tre dage, så er det da fjollet ikke at have tid til at sætte pris på det, ikke?? Hvad end jeres traditioner er ude i de små hjem, så håber jeg i får en fantastisk dag og aften. Jeg glæder mig personligt til at se hvordan den næsten 2-årige oplever gaveshowet… Rigtig glædelig jul!!

Kugleløst træ!

Standard

Vi har shoppet vores første fælles juletræ i dag. Cirka en meters penge højt, og fint og grønt – så længe vi ikke har en hall med 4 meter til loftet, tror jeg bare vi nøjes med denne størrelse. Og Irma synes det er fantastisk! Jeg fandt hurtigt 10 stykker julepynt frem og så var den lille fis i gang med at pynte. Alle ting på samme gren… Så er det klaret :-) Nu er hun lige blevet puttet og jeg skal lige om lidt ind og redde de sidste julekugler der hænger på træet. Det tog ikke mere end 2 minutter at smadre to af dem… Og selvom de ganske vist er af plastic og købt i Tiger (jo jo, intet er for fint til min familie…), så er det stadig nogle skarpe små sataner til skår, der kommer ud af de her kugler – ikke just børnevenlige. Så væk med kugler, frem med hjemmeflettede stjerner og hjerter og små filt-træer, så er der vist ingen der kommer til skade.

Jeg er en novice ud i juletræer, og vi har derfor heller ingen stjerne at komme på. Jeg tænker at træet nok også bliver fint med nissehue på :-)

Nu er jeg i øvrigt officielt gået på juleferie, og det er ikke sådan at kimse af. Irma og jeg skyder ferien rigtig i gang i morgen hvor vi har tøsedag mens faren er på arbejde. Vi skal hente and, lave risengrød og til fødselsdag hos August, der er hele 2 dage ældre end Irma. Og så får vi vist nok et besøg fra mosteren, der kommer og udveksler pakker (altså Irmas moster, ikke min..). Jeg synes bestemt det lyder som en god første feriedag.

Forbrugsgoder og julehygge

Standard

For cirka et år siden meldte jeg mig ind i Forbrugsforeningen. Min mor har længe haft pralet med hvor smart det er, og hvor meget man kan spare på alverdens ting. Jeg har fået månedlige mails med forrygende tilbud, et tykt katalog med alle de forretninger hvor man kan handle med kortet og blevet gjort opmærksom på alle goderne et hav af gange. Og hvor mange gange har jeg brugt kortet, spørger du? Tja… lige omkring nul… Nå. Det er ligesom om kortet forsvinder i mængden af det hav af medlemskort, der findes i min pung, og den der kode der, ja, den kan jeg heller aldrig huske. Og når jeg så en sjælden gang imellem handler i Babysam hvor jeg ved, at jeg kan bruge kortet, så tør jeg ikke helt bruge det. For tænk nu hvis jeg glemmer at sætte penge på kortet, så trækker de en million i rente (omtrent…), og så er vi ligesom lige vidt med den rabat… Hmmm, måske jeg bare skal indse at jeg ikke er medlemskort-typen, kan simpelthen ikke huske hvilke bonusser der kan bruges hvor, og hvordan. Det ville være en fordel med en slags opsig-alt-knap. Skriv lige en kommentar hvis du finder det link!! Og jeg vil også gerne have opskriften på hvordan man siger nejtak til alle de skide medlemsskaber, med bonuspoint man aldrig får brugt, konkurrencer man aldrig vinder og alt det hejs! Tak!

Vi har været til julehygge i Irmas vuggestue i dag, og selvom det da er meget hyggeligt at sludre med pædagogerne og se, at ungerne leger på stuen, så tror jeg egentlig det er tanken, at man skal snakke lidt med de andre forældre. For mit vedkommende blev det til en kort snak om vejret og om hvor mange småkager børnene mon havde spist. Du godeste altså. Jeg betragter ikke mig selv som en dårlig smalltalker, men dernede har jeg bare en blokering. Og vi burde da ellers være temmelig meget i samme båd, skulle man tro. Det bliver oftest kun til et nik og et forstående smil når man har et barn, der nægter at tage flyverdragt på. Er lidt taknemmelig for at der stadig er noget tid til før Irma skal have en veninde fra institutionen med hjem, er under ingen omstændigheder klar til pinlig tavshed i eget køkken med semifremmed forælder, der kun kan kommentere på hvor meget det regnede i weekenden…

 

Lyv bare, mor!!

Standard

Jeg faldt lige over en artikel på Politikens hjemmeside, med overskriften “Du må gerne lyve op til jul”. Om forældre, der bilder deres børn alverdens ting ind. Nisser, julemænd, pakker der pludselig er landet i julesokken, traditioner om at stille grød ud til nissen og så videre… Vi er ikke meget bedre hjemme ved os, hver morgen åbner Irma en pakke, som vi møjsommeligt prøver at huske hinanden på at komme i sokken hver aften. Og vi siger troligt hver morgen: “Har du set om nissen har kommet en pakke i sokken i nat?”.

Irma er efterhånden kommet lidt efter gaveinteressen. Hun er dig lidt skuffet når gaverne ikke indeholder bøger… Ærgrer mig over ikke at have lavet en pixibogskalender i stedet! Bedre held næste år…

Men tilbage til løgnene, for jeg var ude og købe nogle julegaver i går ( faktisk dem alle sammen hvis jeg lige må prale lidt..) og stod på et tidspunkt i en cykelforretning ved siden af en mor med hendes 7-årige datter, der skulle have cykelhjelm i julegave. Det var lidt af et mas at få pigen til at udvise interesse for hjelmen, men til sidst faldt valget på en fin blomstret model. Men den blev ikke købt! Moren sagde: “så skal du lige hjem og fortælle julemanden at du ønsker dig denne her”. Hvorpå hun forsøgte at forklare cykelhandleren sin snedige plan med at hun og datter nu ville gå i en butik, mens faren blev tilbage og købte hjelmen… 7 år siger jeg lige! Og pigen lignede mest af alt en lille pige der var træt af sin mors fis. Nogle gange er løgnene måske mere for forældrenes skyld?…

HU-LE-MAND!

Standard

Mormor og Morfar, Irma og jeg har været til juletræsfest på mit arbejde her i eftermiddag. Rigtig hyggeligt arrangement med juleklip, æbleskiver, gløgg og pebernødder. Og så selvfølgelig den obligatoriske dans og sang om juletræ – som Irma synes var det fedeste. Da sangene var forbi, prøvede hun at sparke gang i et ekstranummer ved at råbe “Mere sang, mere sang!!”.

Og så var vi jo så heldige at julemanden kom forbi. Men ikke før at alle børnene havde kaldt ham frem… Rigtig fint! Irma kiggede lidt rundt på de andre tiljublende, og brølede så med: “HU-LE-MAND, HU-LE-MAND”. Men der er vel ingen grund til at stoppe med at kalde bare fordi manden er kommet, vel? Nænej, lillepigen fortsatte mens hun hoppede og klappede. Og jeg tror også at hele setuppet med børn der danser, kalder og synger, var langt mere spændende end den reelle julemand, no offense, Santa!…

Jeg ville gerne have taget et hav af billeder, men jeg havde travlt med at følge med Irma :-) Og det med at bede mine forældre om at tage billeder, kan faktisk være det samme. Her snakker vi om dem, der uden at undre sig, tog billeder en hel sommerferie + min første skoledag, før de opdagede at der ikke var film i kameraet… Og selvom DET nu ikke længere er et issue, så er de stadig virkelig dårlige til at få taget billeder. Så alt det blev til er en virkelig kikset og rystet video, med en halv julemand, og en totalt forvirret og ukoncentreret Irma, der får overrakt en slikpose, som hun ikke ved hvad hun skal stille op med…

Hele vejen fra Hellerup til Amager sad Irma på bagsædet og kaldte: ”HU-LE-MAND, HU-LE-MAND”… Måske vi lige skal fortælle om dagens udflugt i vuggestuen i morgen, så de ikke bliver helt forvirrede! Ingen tvivl om at hun havde en forrygende eftermiddag!

Mule, hule…

Standard

Det er en svær tid for den næsten-2-årige, der endnu ikke kan sige J… Da hun i torsdags fik en morgenmadsskål med julemanden på, kiggede hun uforstående på det nye fænomen. “Julemand” fortæller vi. “Murermand” siger Irma glad :-) Siden da svinger det mellem mure- og hulemand… Og sangen fra Nissebanden i Grønland: “Nu’ det jul, nu’ det jul, alle nissebandernisser er så glade…”, lyder altså også rigtig skægt når Irma siger det. Nisse er nemlig også lidt en udfordring af sige!

Og apropos sprog så var Irma i bad her til aften. Hun gider ikke karbad for tiden, fordi hun har en bog, der hedder Willy i svømmehallen, hvor drengen og hans far naturligvis bruser sig inden de skal i bassinet. Så vi går i brusebad… eller “Gruppebad”, som det lyder til at Irma siger… Lige lovlig ambitiøst ønske på vores knap halvanden m2 badeværelse!..

Slutningen på Irmas og min alene-lørdag bød på havregrød på køkkenbordet. Hun havde badekåbe på, der var gledet temmelig meget op, så hun sad med bar mås på køkkenbordet – for at toppe bruddet på samtlige levnedsmiddelregler slog hun en monsterstor prut, men bemærkede det knap nok selv da havregrøden åbenbart var exceptionelt god i aften. Glad og tilfreds kunde, men temmelig sur smiley…ups. God lørdag!! :-)

På tur!!!

Standard

Det er det nye hit – at skulle på tur! Irma er vist ikke så optaget af hvad destinationen er, men konceptet er fedt! Vuggestuen har fast tur-dag om onsdagen, og nogle gange tager de med metro eller bus et sted hen, andre gange går turen til en nærliggende legeplads. Begge dele er supergodt i følge Irma. Og her til formiddag tog vi så på tur, Irma og jeg. Helt ned i Amagercentret… se, DET er et eventyr!! Destinationen var BR og Føtex (tjuhej…), men heldigvis er vi jo dem, der køber dagligvarer på nettet og derfor ikke handler med barnet i hverdagene – og derfor har et barn, der er ellevild med at sidde i en indkøbsvogn! Så er det altså nemt at skaffe barnet en event en stormfuld november-søndag!

I BR er det til gengæld ikke let at styre sådan en lille fis. Hun nåede at rage alle batterierne ned fra en reol ved disken (hvad sker der så også for at hænge batterier i børnehøjde???) Og vikingehjelmen var for fantastisk til at lade ligge på hylden :-) Der var også et helt bord med bjæffende hunde ved indgangen, som tog ret lang tid at komme forbi… 

Udover eventyret med moren (…) havde Irma måske nok landets gaverigeste 1. advent! Om morgenen åbnede hun pakken fra nissen (det er forbudt at sætte ord på nissens ægte identitet, da nissen har været en meget vigtig brik i mine niecers jule-opvækst altid, og stadig er det!!). Pakken bød på hjemmestrik og totale yndlings-grissinier fra Italien :-) Lidt senere kom Farmor og Bedstefar. Her blev hun også beriget med meget fin hjemmestrik! Plus to store sække fra mandens søster.. Én stor pose med tøj, en anden stor pose med legetøj! Musikspillende aggregater, kasseapparat, puslespils-klodser, garage med biler og lidt mere til… Gode, GODE arvesager fra fætter og kusine! Så hvis ikke vi havde en grund til at ville flytte før, så har vi det nu: Pladsmangel!!! ;-)