Det værste ved julen er ikke julestressen og panikken omkring at alle skal have det godt og føle at de får (og giver) verdens bedste julegaver. Det er ikke hele det materielle overflodscirkus som rammer familierne allerede 1. søndag i advent og fortsætter måneden ud. Og det er heller ikke at skulle sidde i familiære rammer, hvor man ser hinanden alt for sjældent, og derfor kun kan sige sætninger som “nå, nu bliver det spændende hvem der får mandlen i år” eller “gad vide om der falder sne denne jul”. Nej, det værste ved julen er efterveerne. Mad-veerne… I dag har min mave ømmet sig hele dagen. Og vi taler ikke kun om mavesækken (med tryk på sæk!), nej det er hele regionen der bare har værket og gjort nas. Udover smerterne er der også en anden og længerevarende sag: Det faktum at jeg konstant er sulten!! Jeg har jo simpelthen vænnet mig til at kaste alskens sager indenbords i snart en hel måned, og derfor skriver jeg nu mens jeg prøver at overhøre mine værkende tarme, der bare vil have mer, mer, mer….
Og så vil jeg slet ikke komme ind på at jeg rent faktisk burde være i isolation eller sidde på en åben hede – af hensyn til mine omgivelser…
Men det bedste ved julen (ja, jeg er vildt inspireret af alle disse opsamlings-års-kavalkade-tv-shows de sender lige nu!) er forfærdeligt klicheagtigt. For det handler naturligvis om barnet. Vi har simpelthen grinet så meget af hende i dag! Hun synger og synger, og det er ét stort medley af blandede børnesange, særligt Bjørnen sover, Se min kjole og Hjulene på bussen. Nogle gange kommer også Jeg har en flyvemaskine og Lillenørds hoppesang… Men i anledningen af sæsonen har vi nu også hørt Nu’ det jul, På loftet sidder nissen og Det er risengrød. Og efter i går bliver det hele blandet med et drys af Hurra, hurra, hurraaaaa… De sidste tre ord går rent igennem, men resten af sangene er primært melodibaseret, så skråler hun bare derudaf på Irma’sk og synger for dukkerne, mens hun læser eller for os. Det er alt for sjovt! Og en absolut julefavorit!



