Tag-arkiv: kage

To x anmeldelse

Standard

Jeg er hjemme fra arbejde i dag, fordi jeg simpelthen er så svimmel at det ikke ville være forsvarligt at cykle til Hellerup. Svimmelhed gør træt så jeg har sovet og hvilet det meste af dagen i dag. Jeg har så opdaget at det nok skyldes, at jeg har pjækket fra mit jerntablet-indtag i noget tid. De piller er de ledeste i hele graviditeten. Jeg kan tydeligvis ikke undvære dem, men min mave er ikke specielt gode venner med dem (og jeg ved, at de fleste der har prøvet at være gravide eller har taget jerntabletter over en tid, ved hvad jeg snakker om). Men eftersom jeg har planlagt at tage på arbejde – i stående tilstand – må jeg nok blive ved med at tage pillerne, på trods af bivirkningerne…

Og nu til noget ganske andet, for jeg har jo brugt min hvilende tilstand i dag til at blive færdig med min gevinst fra forleden: Længsler & leverpostej af Annamette Fuhrmann. Og først og fremmest må jeg sende et stort tak til forfatteren for at skrive den bog, som har jaget min læseblokade væk. Det er den første bog jeg er blevet færdig med i over et halvt år. Og det har tilmed taget under en uge. Den er god, og MEGET ærlig – meget mere ærlig end jeg nogensinde bliver på skrift! Annamette har en flydende pen, så den ene side tager den anden, og eftersom man følger hende og mandens op og nedture, er det bare om at få læst bogen til ende, for at få svar på om det holder eller ej! Så lån den på biblioteket (eller reserver den nok nærmere…) eller køb den – det kan kun anbefales. Annamette tør sætte ord på nogle frustrationer og følelser, som de fleste nok kan nikke genkendende til. I hvert fald i udvalg.

En anden god oplevelse, som skal anmeldes, var en aldeles sublim kagefest i går. Sif havde åbnet sine nyerhvervede døre i det nordsjællandske og bød på de fineste kager, godt med kaffe og virkelig hyggeligt selskab. Det var overdådigt. Der burde være nogle gode kage-interesserede mennesker, der forærede den kvinde et konditori, så flere kunne få glæde at hendes evner! Udover det sindsyge sukkerchok, fik jeg mødt nogle bloggere, som jeg kun har læst om, nemlig Piskeriset og Anne au Chocolat. Det var dejligt at sætte krop til ord (så at sige…) og sjovt på den der semi-kendis-måde :-) Derudover hyggesnakkede jeg en hel del med Iben fra Ordningen, og det var også virkelig sjovt! Og bortset fra den detalje, at jeg nok indtog en del mere sukker end min krop har godt af, i går, så var det en smagsoplevelse udover det sædvandlige. Hvis Sif giver chancen fra sig igen, så tag den, og book en plads i hendes stue. Men I skal være hurtige, stolene ryger i seriøst højt tempo!!

Vinder – af noget…?

Standard

Jeg er så skideheldig at jeg har fået tilsendt Annamette Fuhrmanns nye bog Længsler & leverpostej direkte fra forlaget. Jeg så den lille posthuslap i går og tænkte “kan det mon være??”. Og det var det sgu! Sådan. Eneste anke er, at jeg ikke aner hvorfor jeg har fået den, eller hvem jeg har fået den af… Jeg har deltaget i 5-6 blog-konkurrencer rundt omkring, og jeg synes jo jeg har været rundt og kigge, men ingen af stederne (hvor jeg kan huske jeg har været) står der mit navn på vindersedlen! Så tak, where ever you are!! Og i hvert fald, tak Annamette for at have skrevet bogen, som jeg glæder mig helt vildt til at læse :-) Den handler kort fortalt om det knas i parforholdet, der kan komme, når børnene er landet på adressen, og verden drejer sig meget mere om dem, end om de voksne. Som der står på bagsiden: “Du kender historien: Kvinder møder drømmemand, de forelsker sig vildt, flytter sammen, æder hinanden med glubende appetit, lige til de får børn af det. De elsker hinanden inderligt indtil den dag, bolværket begynder at knage, og de indser, at der er kommet alt for langt mellem både kærtegn og knald“. Jeg tror muligvis det er en af de ærligste bøger jeg længe er stødt på, og lige så snart jeg har skrevet færdig her, skal der drikkes the og læses bog!!

Men først skal jeg lige dele den seriøse knibe jeg var i lidt tidligere – for ca. 40 minutter siden… Min mor var netop kørt mod vestegnen efter et hyggeligt aftensmadsvisit. Og lækkersulten var direkte alarmerende!! Jeg begyndte at kigge efter Hjemisbilen fordi jeg mente at have hørt nogle klokker (det lyder faktisk ikke helt raskt når det sådan bliver skrevet…), og begyndte at argumentere overfor mig selv hvor langt væk jeg egentlig kunne tillade mig at løbe hen efter is mens Irma sov… Endte med ikke at kunne forsvare det (phew!), og holdt også op med at høre klokker… Jeg hoppede forbi min søsters flickr og faldt over hendes seneste kagebillede – det hånede mig, det var hvad det gjorde!! Og jeg kom i tanke om konceptet “en kop kage“, som jeg faktisk også har skrevet om tidligere. Et hurtigt kig i køleskabet og jeps, alle kageingredienser var i hus! 10 minutter senere var der kage og varm the på bordet. Kagen er med lakrids og blåbær – god kombi!! Og jeg kan afsløre at lækkersulten nu er forsvundet, men i stedet har byttet plads med kvalme og halsbrand… Jeg tror dog ikke det er kagens skyld (det var jo lutter gode sager jeg kom i den kop!), men derimod babyens. Så sæt igang ;-)

Hjemmedag

Standard

Vi har leget bytte-bytte-købmand i dag, manden og jeg. Irma er syg og vi springer omkring for at vise både hende og vores arbejdspladser mest mulig opmærksomhed. Det er lidt af en kabale, der skal gå op. Irma vågnede med feber i morges og fordi jeg havde et vigtigt formiddagsmøde, var det mig der fik lov at køre afsted. Jeg nåede lige at tænde for min computer og læse den øverste mail før jeg var ude af døren igen. Mødet var aflyst… Jeg kunne lige nå hjem og afløse før manden drønede afsted for at dække sin vagt. Han kunne heldigvis gå tidligt, så jeg har kunne arbejde lidt herhjemme i eftermiddag. Og i morgen fortsætter ræset. Jeg har en rigtig vigtig dag på job og skal afsted møghamrende tidligt, men kan så nå at være hjemme i tide til at manden kan nå på sit job. Jamen altså. Kommer sådan til at tænke på den der børnesang: “Når min far kommer hjem er min mor lige gået”… eller noget i den dur. Er glad for at vi er ret kedelige 8-16-agtige langt de fleste dage!! :-)

Og det med hjemmedage, dem skal jeg simpelthen ikke have for mange af. Barnet skal forkæles når hun er syg, det er jo lov!, men hvordan er det med moren? For da jeg drønede hjem på cyklen blev jeg enig med mig selv om at bage kage. Årsag: Forkæl barnet (læs: moren…) For da de fine gulerodsmuffins var færdige (og nej de er ikke sunde fordi der er 5-6 gulerødder i, grøntsagerne er stadig svøbt i smør og creamcheese-glasur…), gad barnet jo ikke spise dem. Så her stod jeg med 18 muffins – og nej, halve portioner gør jeg det ikke i, kan aldrig finde ud af at hvordan man halverer en opskrift når den starter med “Du tager 3 æg”… Og alle ved at kage skal spises på dagen (jaja, der findes undtagelser, men jeg havde jo ikke bagt undtagelser, vel?), så ned er de røget. Alle 18! Så velkommen kvalme og halsbrand… Men de smagte godt, og jeg ville da ikke sige nej til en mere…

 

På tur

Standard

Så er Irma og jeg kommet hjem igen efter at have været på weekendtur til Århus. Og selvom det kan være bøvlet at hele oppakningen skal være på vognen, så foretrækker jeg alligevel tog frem for bil. I toget kan hun sidde på skødet, hun kan lege lidt på gulvet, hun kan grine til andre mennesker, og hun behøver ikke sidde fastspændt i en autostol i næsten tre timer. Jeg kan sagtens se, at komforten i en bil er til stede, særligt tidsmæssigt, men jeg tror komforten ligger mere hos de voksne end hos børnene! Nå, det var bare lige en lille bilerne-ud-af-byen-svada fra min side ;-)

Til gengæld har jeg lige forfattet et klagebrev til DSB. På hjemturen her til formiddag valgte togets air-condition-anlæg at strejke, temmelig dårlig timing, når man har en 11 kilo ting radiator siddende på skødet… Jeg brugte turen på at aktivere Irma, og nærmest tvinge hende til at drikke vand. Hver gang hun troede hun skulle have en sut, satte jeg sutteflasken for munden. Og inden vi landede i København, havde hun drukket hele sin lille flaske. Sådan!! DSB kan selvfølgelig ikke gøre for at deres udstyr vælger at gå i udu på sådan en varm dag, men kunne man så ikke tilbyde passagerne lidt at drikke?? Der var omtrent 40 grader i vognen, og alle sad med blanke øjne og kogte – det kræver ikke meget omløb i hovedet for at regne ud, at der sidder ret mange MEGET tørstige mennesker i det her tog. Det overrasker mig fælt, at de ikke vil værne om deres renommé, og lige pleje deres kunder på sådan en hedetur.  Jeg er stadig stor fortaler for offentlige transportmidler, meeen sådan en tur over sundet, trækker altså ret meget ned på den føromtalte komfort!

Ikke mere om transport, for der var jo en grund til at være i Århus. Min søster er blevet færdig som lærer og det skulle fejres med havefest, lækker mad og masser af kold hvidvin. Det var en god lørdag med en meget glad søster. Og når der er mennesker at charmere, skal Irma selvfølgelig ikke ligge og sove… Hun holdt sig vågen i 6 timer, spiste aftensmad mens hun sad og fulgte min søsters veninder med øjnene, men kunne så også puttes på under 5 minutter… Jeg lagde hende i sengen, og hun vendte sig bare om på siden og begyndte at små-snorke. Hvor nemt kan det være. Og så kunne det også blive tid til lidt hvidvin til moren :-D

Huskesansen

Standard

Maden er spist, opvaskemaskinen kører, og lækkersulten overmander mig… Jeg bager lige en kage… Og mens jeg uforvarent står ved vasken og slikker den sidste chokoladekagedej af dejskraberen (…) til duften af den nyåbnede opvaskemaskine, tager min næse mig ca 20 år tilbage…

Det var simpelthen duften af opvaskemaskine, som bragte mig tilbage til aftener i mit barndomskøkken. Min far arbejdede meget tit på hverdagsaftener, så de gange hvor jeg kom ned i køkkenet og der lugtede af kaffe, vidste jeg at både Mor og Far var hjemme, og sad og snakkede ved køkkenbordet (og i min erindring kører opvaskemaskinen ofte i baggrunden i dette scenarie)

Det der med at bage kage om aftenen, eller måske lave æggesnaps (åh de gode gamle dage inden kiksekage-salmonella-skandaler!), hørte jo heller ikke sjældenhederne til – sådan husker jeg det i hvert fald – og duften af hjemmebag, hyggen i køkkenet med min mor eller søster, er en del af essensen af mine barndomsminder. Og det er helt sikkert med til at jeg glæder mig utrolig meget til at blive mor.

Jeg tror bestemt at disse hukommelsesvandringer er en del af at være gravid, og det er helt igennem fantastisk :-)