Teknisk uheld og stik i låret

Så prøvede jeg også det… I mandags fik vi nye vinduer i lejligheden og pga. håndværkerstøv, drønede manden og jeg rundt og gjorde rent og hang gardiner på plads sidst på eftermiddagen mens Irmo sov. Ved det ene køkkenvindue hang der nu en ledning og blafrede – i hvert fald i min optik… Og i stedet for at sætte den fast til væggen, valgte jeg så at cutte den. Og kunne jo slet ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne gå på nettet en time senere, flot Marie!

Derfor har jeg ikke været så meget online i de sidste dage – logisk nok..

Ugen har på flere måder været temmelig actionpræget, Irma har nemlig fået sin første vaccine. Pyh det er altså ikke rart at være vidne til at hun har ondt – og kan nu godt forstå hvorfor børn ikke er pjattede med at gå til lægen, ikke ligefrem de rareste mennesker de første af vores leveår, med alle de nåle mener jeg… Og syg blev hun jo også det lille pus, eller fik i hvert fald feber og var mega pylret! Heldigvis var det ovre efter halvanden døgns tid, men der er da ikke meget sjov ved sådan en lille utrøstelig trold.

Og så har jeg lige brugt min fredag eftermiddag på at være på lagersalg. Et kæmpe et af slagsen i Bella Centret. Jeg troede kun det var børnetøj, men der var både herre- og dametøj, sko, legetøj og boligting. Jeg bliver helt apatisk sådan nogle steder, kan slet ikke finde ud at være et sted med så mange mennesker og så mange ting!! Så jeg endte med ikke at købe noget… Ved godt det lyder helt vanvittigt, men jeg synes ikke jeg kunne se de fede mærker, og jeg faldt ikke over nogle helt sindsyge tilbud. Jeg tog med andre ord min goodiebag (som var noget skuffende!) og gik efter ½ time – så meget for at have stået i kø i 40 minutter…

For tidligt??

Mine søde veninder er begyndt at sende mig invitationer på forskellige børnetøjs-lagersalg. Og jeg kan simpelthen ikke rigtig afgøre om jeg synes det er okay at gå shop-amok eller om jeg skal vente…

“Problemet” er jo også at vi ikke ved om vi får en dreng eller en pige – bebsen ville ikke afsløre sig selv på scanningen. Og alt det med størrelserne er stadig en kæmpe gåde for mig, så jeg aner ikke hvad jeg skal shoppe efter… Kunne vist godt bruge et godt råd eller to fra nogle af de eksisterende mødre.

Eller endnu bedre – hvis der er nogen at følges med til Katvig-lagersalg i næste uge?? (Jeg ved dog ikke helt om jeg tør bevæge mig ind i Katviguniverset igen – sidst jeg sagde ja til at gøre min svigerinde en tjeneste, tog det mig 3-4 timer i kø…)