Tag-arkiv: mad

Weekend på den gode måde

Standard

Det har været en GOD weekend!! Ikke en nejfri weekend som håbet, men absolut en bedring. I går brugte vi en hel dag på Vestegnen, med fokus på god mad – den slags mad der smager af dansk sommer. Meget perfekt!! Nu er jeg en af dem der har smagt nye danske kartofler og søtunge, og føler mig virkelig forkælet. Irma var toppylret næsten hele dagen og efter hun havde brokket sig over ondt i ørerne et gange, gav vi hende – på vagtlægens opfordring – saltvandsnæsedråber imod hendes vilje. Det skulle kunne lette det snottryk der formentlig sidder og presser, og giver hende ondt. Og det skulle måske endda mindske risikoen for mellemøresbetændelse. Vi håber!

I dag har vi både nået at gøre hytten ren og åbent hus-klar, jeg har været ude at svømme, manden ude at løbe, vi har cyklet til Sydhavnen for at besøge gode venner, gået lang tur igennem skov og ved vand og spist is og kigget på både. Det har mildest talt været en perfekt søndag – og jeg glæder mig til tre intense arbejdsdage, og atter en lang weekend i vente. Det er da lige til at klare.

Nu vil jeg lige gå hen og være lidt seriøs og lave de forhåbentlig sidste ting for at blive godkendt til det mest fordelagtige billån. Med lidt held er vi bilejere på onsdag – det blir sgu stort!!

Børn og kvalme??

Standard

Jeg er lige blevet sendt ud af stuen af Irma “Ud mor, ud. Gå!”. Det er efterhånden en standardmelding fra hende når hun er klar til at være lidt alene… Så kan jeg sidde herude i 10 minutter mens hun leger med lego og ordner hendes aftenrutiner, og jeg kan igen melde min ankomst når stuen dufter lifligt af knap så meget lagkage… Når hun efterhånden er så bevidst om hvad hun laver og at hun gerne vil være alene når det sker, så tror jeg vi er meget tæt på potte-toilet-tid. Så vi sætter tempo på bøger om pottetræning! De sidste to dage har hun alene ville synge sange fra julesangbogen, men når den trang forhåbentlig er slut, har vi et arsenal af bøger om alt det andet…

Irma har været syg de sidste dage og har også været hjemme i dag. Hun har haft feber – som kun små børn kan have det: Den ene time høj feber, den næste ingenting… Og så har hun praktisk talt intet spist siden lørdag aften. På de tre dage her har hun indtaget et halvt æble, to figenstænger, en halv skive toastbrød, en portion havregrød og en halv rulle mariekiks… Sådan!! Og jeg har sådan spekuleret på om børn også kan have kvalme og mad-lede lige som os andre, og hvorfor egentlig ikke? Men jeg tror der er bedring på vej, for hun har netop spist det meste af en pizza (hvilket i Irmas tilfælde betyder tynd bund med tomatsauce og lidt frisk mozzarella…), og nu står hun som sagt i stuen med gang i maven og synger.

Nu kalder hun og skal skiftes, så nu er aftenrutinen udført :-) God tirsdag derude!

Jul, tjek. Fødselsdag, tjek.

Standard

Og så er det hele faktisk slut. Barnet er netop puttet og vi har gennemgået 2 dage med festligheder. Vi holdt en meget lille jul, bare os tre. Og det var virkelig hyggeligt. Maden blev helt afsindig god, vi er derude hvor vi næsten ikke tror det kan gøres bedre! Lækre brunkartofler, suveræn and, en rødkål jeg bare glæder mig til at spise resterne af, og en helt uovertruffen sovs! Mums. Og ja, jeg ved godt at vi alle sammen har det på den måde, i hver vores hjem – og er det ikke bare forrygende :-) Irma var ikke så meget til julemaden, hun ville have rugbrød ville hun – mærkelige barn. Faren viste hende dog, at hun kunne dyppe rugbrødet i brunkartoffel-snasket, og DET var et hit. “Mere bød, mere bød” kom det fra meget tilfreds sukkergnasker.

Jeg rundede aftenen af med at pille julepynten ned, og hænge fødselsdagspynt op, tænkte at det måtte være passende.

I dag skulle løjerne jo sådan set bare fortsætte, flere godter og flere gaver. Men kunne vi få barnet til at åbne pakker? Nej, dælme nej. Vi lokkede, og prøvede at overbevise hende om at dukkerne ville åbne pakkerne, men hun var komplet ligeglad. Mon også det sker næste år? Jeg tvivler… Hun har fået afsindigt gode pakker, som jeg i sidste ende pakkede op… Både bløde og hårde, og både legetøj, kjoler og bøger. Helt perfekt. I går fik hun en dukke af Farmor og Bedstefar, som griner når man krammer hende. Og Irma blev faktisk lidt bange for hende… Men da vi fandt slukknappen, fik hun masser af kys, og skulle da også med i seng. Vi må prøve at tænde hende igen på et tidspunkt :-)

Eftermiddagen er gået med familieinvasion, og alt hvad der hører til en rigtig fødselsdag: boller med smør og flag, varm kakao med flødeskum, brunsviger med lys i (som faren godt nok måtte puste ud…) og sang naturligvis. Sangen var lidt for overvældende for den lille fis, og da familien brød ud i HURRAAAAA, måtte hun trøstes lidt…

Bollerne rørte hun ikke, og brunneren heller ikke. Kakaoen røg indenbords – og da familien var gået, ville hun gerne have rugbrød igen. Hun er altså ikke helt almindelig min nu 2-årige lille syngefrans.

Tillykke med fødselsdagen, min skat! :-)

Nu’ det jul, nu’ det jul!…

Standard

Jeg er i gang med at præstere min første julemiddag. Og der er faktisk overraskende meget styr på det hele (har STEN-sikkert glemt et eller andet!!). Anden er i ovnen i gang med noget langtidsstegning, rødkålen blev lavet i går, ris á la manden står på køl, fonden til sovsen er lavet – det eneste jeg reelt mangler er også mit største hadejob: At pille kartofler! Og det er bare uundgåeligt når man nu er blevet opdraget til at aspargeskartofler er den ENESTE kartoffel man kan brune ordentligt (var ellers skide tæt på at købe et glas, men kunne næsten mærke min fars utilfredse blik i nakken!!).

Og nu hvor datteren er middagsputtet må jeg vel til det… crap.

Står ellers lige og beundrer vores juletræ… Nu har jeg gen-pyntet det 4 gange. Irma bliver ved med at flytte al pynten så det hele hænger på den samme gren. Så er der ligesom lidt bedre styr på tingene :-) Så nu har jeg givet op og accepteret at det ikke kommer til at ligne et billede fra Peters Jul! Pyt med det for pokker. Manden er ude at løbe 15 km for at gøre bedre plads til anden, og jeg står stadig i nattøj. Jeg har altid synes det var lidt sjovt, det her med at tage pænt tøj på når man er derhjemme (bare rolig, jeg skal nok gøre det – ingen and er tjent med at blive indtaget iført morgenhår og joggingbuks!), men synes sgu settingen er lidt kunstig.

Jeg er altid vokset op med at man får gaver om eftermiddagen, så når Irma vågner, står den på juletræsdans, gaveudpakning, konfektspisning og hygge i tusmørket. Og så spiser vi julemaden bagefter. Jeg har altid elsket at fejre jul på den måde, da det (i min optik) er mere børnevenligt og mere mad-venligt. For når man nu har lavet mad i tre dage, så er det da fjollet ikke at have tid til at sætte pris på det, ikke?? Hvad end jeres traditioner er ude i de små hjem, så håber jeg i får en fantastisk dag og aften. Jeg glæder mig personligt til at se hvordan den næsten 2-årige oplever gaveshowet… Rigtig glædelig jul!!

Møøøøøøs!

Standard

Irma er i en kyssefase. Ja, nu skrev jeg godt nok forleden at hun får timeouts i vuggestuen fordi hun er en lille bandit – men en bandit kan jo altså også godt have sine gyldne øjeblikke ;-) Vi var til noget julehygge hos en af mine gamle veninder for lidt tid siden, og her var der en lille pige med på omkring et halvt år. Nusj, hvor skulle hun kysses! Helt forsigtigt, lige oven på hovedet og rigtig mange gange. “Er hun sød, Irma?” spurgte jeg, hvortil der bare blev nikket og konstateret at hun enten var en baby eller en lille pige. Stolt øjeblik for moren, for pigen havde jo ret! Forleden fik jeg så at vide at den lille pige (7 måneder gammel), der lige er startet på Irmas stue, får samme mængde hyppige kys. Og alt legetøjet skal også kysses: bamser, dukker, små dyr, yndlingsbøgerne og spejlbilledet naturligvis! Og vi er så heldige at kyssene også drysser på forældrene.

Personligt synes jeg det er ret fint at det her begyndende trods og selvstændiggørelse kommer i samme periode som kysseperioden, det gør ligesom det hele lidt mere tåleligt… Eksempelvis skal jeg for tiden mindst påregne en halv time til at hente Irma fra vuggestuen. Hun vil ikke med hjem! Og det er ikke fordi hun kaster sig rundt på gulvet i arrighed (ikke som det første i hvert fald…), hun løber bare væk eller ignorerer mig når jeg kalder. Godt det ikke er særlig provokerende… Og i dag da jeg havde lavet børnefamiliens hofret: spaghetti med kødsovs, ville hun gerne have revet parmesan på – ligesom mig. Men da jeg kom det på, begyndte hun at græde helt ulykkeligt og så meget forurettet på mig. “Ost, mor!!”, men ikke parmesan altså… Nu skal jeg selvfølgelig også være lidt imødekommende. Når Irmas kendskab til ost begrænser sig til ostehaps og rejeost, så er det måske ok at hun bliver en smule sur når moren kommer tør, revet ost på hendes pastaskruer…

Host, host…

Standard

I går aftes besluttede jeg at lægge mig ind til Irma og sove. Ikke noget med at blive vækket ved 1-tiden og finde madras frem, hente ekstradyne og evt. glemme min hovedpude… Irma hostede som en garvet værtshusholder fra NordVest, og for at jeg ikke skulle ligge vågen og koncentrere mig om det, lagde jeg mig ind på en madras fra start af. Jeg synes selv det var en ret smart ide, bortset fra at barnet selvfølgelig vågnede og ville ligge i arm – hele natten… Og det første hun gjorde, den lille charmer, var at hoste mig lige ind i ansigtet fra omkring 2 centimeters afstand…

Jeg har været vågen et par gange i nat, og hentet Irma tilbage på madrassen fordi hun har møffet sig ud på gulvet, eller fjernet hendes fødder fra mit ansigt – og alene af den grund, tror jeg roligt vi kan vente lidt med at anskaffe en anden seng end tremmesengen. Så længe hun kan være i den, ved vi da i det mindste hvor hun er… Men jeg kan godt mærke på ryggen i dag, at jeg har sovet på en skummadras, kunne praktisk talt lige så godt have sovet på gulvet! Nå, nå, men kan jo lige så godt erkende at det hverken er første eller sidste gang…

(Spørgsmålet er så egentlig om hun ikke også sover bedre i sin egen seng uden sin mors indblanding?…)

I dag hentede jeg den gladeste lille pige i byen, og vi har leget, sunget sange og læst et halvt ton bøger. Ved bare det bliver en god eftermiddag og aften når Irma synger hele vejen hjem fra vuggestuen :-) Manden er lige kommet hjem og har rullet den pizzadej ud, som jeg måtte give op over for. Så om lidt er der friskbagt pizza og Price. Trods tvivlsom nat er jeg helt igennem tilfreds med den her hverdagstirsdag!

Film og øl!

Standard

Manden afleverede Irma i morges, til en så godt som tom vuggestue… og han følte sig lidt som den onde far, der kørte fra datteren – andre forældre skal måske på arbejde, men vi ville sådan set bare gerne have en forældre-dag. Vi fik både handlet til nytårsmenuen, kørt en tur ind til byen for at se den seneste Woody Allen-film og fik en god øl på Cafe Langebro. Meget fin kærestedag :-) Også selvom vi var onde forældre!

Når det så er sagt, er det måske nok meget fint at give Irma et par dage i vuggestuen i vores 2 ugers ferie, ellers ender det jo med at vi skal køre hende ind på ny midt i januar. Det går sgu ikke. Og hun havde jo haft en fin dag, og er gået fuldstændig i brædderne her til aften!

En lille update på soveprojektet… det går fremad. Det går ikke strygende, men bedre. Aftenputningen kører fuldstændig efter bogen, og hun er helt med på at det er aften og hun skal sove – men vi har haft et par nætter hvor hun har været lysvågen mellem 02-04 (eller andre spændende tidsrum) og det er ikke ligefrem optimalt…Og så tror jeg også der er gået lidt forsinkelse i projektet pga forkølelse, hun er SÅ snottet at jeg sjældent har set noget lignende, og hun hoster som en anden storryger (og ja, det har vi været til lægen med, og det ER pga. snottet!) Jeg er glad for at vi stadig har ferie, og jeg håber HÅBER!!! at hun har lært at sove nogenlunde fint igennem inden vi starter på job igen.

Og så en lille pudsig ting med mad – Irma har i de seneste 4 måneder spyttet alt ud der mindede om banan: konsistens, smag etc. Men nu er det lige før det er det eneste der ryger indenbords. Det er jo virkelig dejligt at man igen kan give hende bananer, avocado, ostehapsere og den slags bløde sager, men når noget er inde, er andet jo ude – børnelogik – og jeg er lidt bange for at det nu går ud over rugbrødet! Lige så længe hun har kunne tygge har hun elsket rugbrød, det der med pålæg er sådan set lige meget, bare brød… Men nu ser det sort ud! Håber vi kan lokke noget lige så mættende i hende af anden karakter.

Morsyg!

Standard

Jeg har aldrig tænkt at det kunne være en skidt ting at være favoritten…men pyyyh, hvor jeg synes det holder hårdt når Irma kun vil trøstes af mig, kun have mad af mig, kun puttes af mig. Og i dag har været en rigtig sidde-på-skødet-dag, hvor hun vil helst sidde hos mig, men samtidig lege på gulvet – lidt umuligt, men det tror jeg ikke helt hun har grejet endnu… Så hun kræver mildest talt meget aktivitet i disse dage, alt lige fra sanglege, dans, svingture, hoppen, kildeture og hvad jeg ellers lige kan finde på = et styks meget svedig og træt mor… Det er jo sådan set dagligdags aktiviteter, men det er nok intensiteten, der har været mærkbar anderledes!

Men hun er nu til gengæld ikke så tung som jeg har regnet med. I mit sidste indlæg beskrev jeg Irma som en 11 kilo tung radiator, men men men, hun blev vejet og målt i mandags, og vejer kun 9,46 kg. Jeg havde bare glemt at vægtkurven flader ud jo ældre hun bliver (heldigvis…), og derfor havde jeg bildt mig ind at hun var meget større. Jeg synes nu ellers hun bliver så stor! Kiggede på hende mens hun sov i barnevognen i dag, og synes snart hun fylder vognen godt ud. Heldigvis er det ikke kun vægten, der holder ekstrem-pause, så barnevognen kan nok godt bruges et godt stykke tid endnu.

Irma gør ellers hvad hun kan for at vokse! Hun kan praktisk talt spise hele tiden. Jeg prøver virkelig at følge sundhedsplejerskens anbefalinger med faste rytmer og spisetider: morgenmad, amning, søvn. Formiddagsfrugt, frokost, søvn. Amning, aftensmad, godnat-babs. Men det er bestemt ikke altid det virker. Fx har hun det med at ville fordele sin frokost i 2-3 omgange, og de seneste dage har hun spist halvdelen af sin aftensmad, sovet i en halv times tid og så op igen og spise resten. Det er ikke helt holdbart, men på den anden side, er det nok heller ikke noget hun går i stykker af. Hun er til gengæld (indtil videre) altspisende, og det er jo ret fantastisk. Jeg har da præsenteret hende for 5-6 slags frugt, forskellige grødsorter, 4-5 slags grøntsager, øllebrød og nok lidt mere jeg har glemt. Hun smager hver gang på første og anden skefuld med skeptisk mine, og så ryger resten ned uden betænkning. Gid det fortsætter sådan!!! :-D

The wonders of polenta!

Standard

Efter nogle uger med gevaldigt natteroderi, har jeg endelig haft en nat hvor jeg kunne brede mig i sengen, ligge i en valgfri sovestilling, og ikke ved siden af en lille pige, der møver, sparker og griner i søvne…AAaahhh!! Hvor har det været tiltrængt! Det er nu ikke fordi jeg ikke sover de andre nætter – jeg er nemlig en af den slags personer, der kan sove hvor som helst! – men kroppen bliver altså en smule øm af at ligge i tvangsstillinger (ja, man er jo ikke 17 mere…tænkte jeg selv måtte skrive det, inden en anden kom til det…)

Og nattesøvnen skyldes simpelthen majsgrød! Jeg brugte jo ellers babygrød-blandingen fra Urtekram, men jeg synes ikke den var lind nok, og her er majsgrøden jo helt klumpfri. Jeg rører grøden op med lidt banan, og så synes Irma altså at det smager fremragende. Det er så hyggeligt at give hende mad, når hun næsten kaster sig efter skeen, og kommer med mad-nyde-lyde mens hun spiser :-) Jeg har selv spist polenta (som jo er det samme som majsgrød…) et hav af gange, og ved at det mætter helt vildt, og virkningen rammer åbenbart også spædbørn – jeg sender hermed tippet videre!

Nu hvor vi er ved det spiselige, så har jeg nyt til barselsprojektet. Jeg besøgte en god veninde forleden og da vi stod i køen i Irma (butikken, ikke datteren) fandt jeg tre chokoladebarer, som jeg aldrig havde set før. Og spændende nye chokoladefund skal jo ikke gå næsen forbi. Jeg tillader mig dog at anmelde dem som gruppe og ikke enkeltvis, for de havde visse ting til fælles…

Barselsprojekt #6:
Nizza x 3,  fransk nougat, smarties, nødder&rosiner:

Dette er 3 islandske choladebarer, men ligesom askeskyen, burde de bare være blevet på Island… Vi startede med den franske nougat, og den smagte som en toblerone med dårlig chokolade (og det siger vist ikke så lidt!) . Let skuffede gik vi videre til den med nødder og rosiner – og her manglede jeg seriøst lidt rom at skylle den ned med. Dér har Ritter Sport lavet en spiselig udgave. Den med smarties smagte igen som en misforståelse, en blanding af to alt for billige slags chokolade. Opsummeringen kan koges ned til: Lad dem ligge!! De skal ikke købes!!

Så der er altså forskel på (dårlig) chokolade – vi har sådan noget som Summerbird og Peter Beier, som er i en klasse for sig, og som altid er godt (på grænsen til det sunde!), og så følger de hersens chokolader, som måske ikke er af bedste kvalitet, men som smager fantastisk (fx Dajm, Guldbarrer, Snickers og mange, mange flere…), og så er der bl.a. de her islandske djævle, som er direkte spild af penge! Det er en svær verden at finde rundt i, og jeg er glad for at kunne tilbyde mine guidekundskaber (igen og igen kan jeg hive på min busstewardesse-erfaring…) :-)

Endnu en oplevelsesrig uge…

Standard

I dag har vi været til babyrytmik for første gang. 45 minutter med sang, trommer, vinken, leg, bobler og dans. Lidt af hvert altså. 3 kvarter går vildt stærkt, men børnene kan nok ikke holde til ret meget mere. I hvert fald var både Irma og Isak (min venindes søn) helt klar til en eftermiddagslur kort tid efter rytmik. Jeg er helt sikkert glad for at vi meldte os til, det var en smaddergod oplevelse, og jeg glæder mig til at se hvordan Irma reagerer på gentagelserne efter nogle uger. Vi er kun 6 børn + mødre, så der er rigtig god tid til alle, virkelig luksusforhold.

Derudover er vi så småt startet på grød. Vi startede i går da min mor var på besøg. Det var rart at være to hoveder til det projekt her første gang. Jeg sad med Irma på skødet, viklet ind i stofble, og min mor førte skeen. Hendes første måltid bestod af babygrød (en grødblanding fra Urtekram) med lidt olie og lidt frisk gulerodssaft. Og det var et hit. Jeg tror det lykkedes at finde det helt perfekte tidspunkt, hvor hun både var frisk og sulten – men ikke alt for sulten. Hun var nysgerrig og smagte på sagerne, og syntes tilsyneladende det var godt. Efter 10-15 mikro-skefulde var hun klar til amningen. I dag prøvede jeg til igen, men jeg tror desværre jeg gjorde det ca. 10 minutter for sent – hun var blevet lidt træt, og var derfor ikke ret interesseret i skeen. Og da jeg efterfølgende lagde hende til, gik der 3 minutter, så sov hun… :-)

Så i morgen må jeg være lidt bedre til at ramme det gode tidspunkt på dagen. Jeg ved ikke om hun fra nu skal have ske-mad hver eneste dag, men så sulten som hun er for tiden, bliver jeg nødt til at prøve. Og det er jo altså ikke alverden hun får indenbords, men så er hun da i træning til når mælken ikke rækker mere.

Og så bliver den aktive uge lige rundet af med en tur i svømmehallen i morgen. Med det dødsyge fredagsvejr der er i udsigt, bliver man jo nødt til at finde på noget sjovt…