Et skarpt hjørne

Der er ikke så mange der ved det, men jeg har faktisk været til eksamen i dag. Ikke sådan en rigtig en, men jeg har færdiggjort et forløb hvor jeg har været vært og facilitator – og ja, vi snakker på arbejde nu… Det er første gang jeg har skulle køre sådan et forløb. Og det gik godt. Tror jeg… For nu skal evalueringsskemaerne sendes ud så jeg kan få min karakter. Er virkelig spændt!! For det har været en af de arbejdsopgaver som jeg har haft ondt i maven over, på den fæle måde!! Men gang for gang er det blevet lettere, og mere og mere givende. Så har tilladt at give mig selv et klap på skulderen i dag, alene fordi jeg gennemførte! :-)

- Her ville jeg gerne understøtte det billede af et meget kort filmklip fra The Breakfast Club (som jeg genså på DR HD i går aftes, SÅ godt!!). Det er et klip hvor Brian Johnson (ham den ranglede nørdede type) har skrevet den essay, de skal aflevere i slutningen af deres eftersidning. Og han synes selv hans værk er så godt, at han giver sig selv et venskabeligt slag på skulderen. Har set filmen omtrent 20 gange og griner hver gang jeg ser det. Men kan dælme ikke finde klippet, så jeg håber I har set filmen og ved lige præcis hvad jeg taler om!!

Nåmmen det jeg i virkeligheden vil frem til, beklager snøvleriet, er at jeg er akkurat lige så træt som efter en eksamen. Helt igennem drænet. Vi har jo gang i den helt store turnus-skifte-ordning herhjemme fordi Irma er syg, så manden skulle løbe ud af døren da jeg kom hjem. Og endnu mere end planlagt fordi jeg simpelthen var så lang tid om at cykle hjem fra arbejde… De 10 km plejer ikke at tage mere end 35 minutter, men i dag var jeg næsten en time om det… Puuuh. Og er kommet frem til at jeg heller ikke rigtig kan huske cykelturen, tror simpelthen jeg er trillet igennem byen på nærmest zombieagtig manér. Meget godt jeg ikke var i bil…

Og hende der barnet der, hun er langsomt i bedring. Og med mindre hun vågner og på mirakuløs vis er kureret for både hoste, snot og småfeber, så kommer morfaren og henter hende til en gang pasning på Vestegnen. Jeg skal til gengæld til noget årligt seminar på mit arbejde med spisning, og derefter ud og drikke drinks med nogle vildt sjove damer. Hvis der kommer et blogindlæg i morgen aften må I derfor meget gerne se bort fra det, jeg er enten alt for fuld eller endnu mere zombie…

Nu med overnatning!

Jaja, store sager! Irma har simpelthen overnattet hos sin mormor og morfar helt på egen hånd. For første gang nogensinde har hun sovet uden forældrene. Og det gik jo fuldstændig som ventet: Pigen sov trygt og godt i 11 timer! Hun faldt i søvn i det sekund hovedet ramte puden, og vågnede én gang i nat hvor hun lige skulle have en sut og stryges over kinden – og ellers vågnede hun i absolut hopla kl halv 7 i morges. Så er det da ingen sag at være babysittere :-) Der går nok ikke halvandet år før vi prøver det igen…

Og grunden til overnatningen var fest! (Findes der en bedre grund??) Vi var til fødselsdag hos en god veninde, og kunne derfor tage pænt tøj på, tage toget til Vesterbro, spise 4-retters mad (bl.a. den bedste panna cotta jeg nogensinde har smagt!!), drikke rigeligt med god vin, grine højt og snakke om alt andet end børn i mange, mange timer – med helt utrolig god samvittighed fordi Irma blev råforkælet et sted på vestegnen. Det var en dejlig, og meget tiltrængt aften :-)

Festen endte dog brat med, at der pludselig blev kastet en brosten ind af vinduet – en af gæsterne blev ramt i ryggen af stenen, men slap dog heldigvis uden skader. Et vindue i køkkenet blev smadret for fuld hammer, og der var glasskår overalt! Så sent i nat endte vi med at tale med politi og hjælpe med at rydde op. Og jeg tror alle blev ædru næsten med et trylleslag! Der var ingen spor af gerningsmanden, men vi formoder at kasteren var en person, der gerne ville klage over larmen – vi var dog alle enige om at metoden med at ringe på, virker langt bedre!!..

I dag har været en søndag præget at træthed – jeg har tilsyneladende mistet evnen til at sove længe, så jeg endte med lidt over 4 timers søvn, cyklede ud og købte en buket til de søde babysittere, og kørte til Brøndby og hentede Irmski. Og jeg må erkende at jeg har en dårlig effekt på det barn: I det øjeblik hun så mig, blev hun pylret…Hun kom dog heldigvis hurtigt i tanke om at hun liiige skulle køre dukkevognen rundt om huset, rutsje i haven, lege i sandkassen og synge sange – næsten på én gang… I eftermiddag har Irma og jeg leget med tre (+3) fra min mødregruppe. Vi ses langt fra tit efter vi er startet på jobs, så vi havde rigtig meget at snakke om: Meget hyggelig eftermiddag. Og ungerne rendte rundt i vores gård og legede på livet løs.

Men nu er kræfterne også slidt op! Når det sidste vasketøj er lagt sammen, skal jeg sove – en forhåbentlig uforstyrret – nattesøvn! Og det der med at sove når hovedet rammer puden – det kan jeg faktisk også!! :-)

Mens vi venter…

Nu er hjemmet gjort rent og jeg sidder pt med varm kaffe, har sat håret, strøget kjolen (og mandens skjorte, ssshh indre feminist ssshh…), slapper af og nyder pausen mens Irma sover. Mine forældre leger babysittere for en aften og vi skal simpelthen i byen!! SÅDAN! Jeg har haft lyst til at drikke cocktails, danse og ryge (faktisk kun i teorien, fordi det minder mig om fest) i rigtig lang tid, så i aften skal det være. Okay, måske knap så meget dans (ellers skal manden VIRKELIG overraske…), men cocktails og lækker mad, og det er mindst lige så godt.

Vi er ikke så øvede udi pasning, så det er dejligt at Irma nu er blevet forholdsvist nem at putte og sover ret godt og tungt om natten – og at vi nu med god samvittighed kan bede Mormor og Morfar bruge deres lørdag aften i Irmas selskab. De glæder sig, og det gør vi i hvert fald også :-)

Vi skal på Ruby’s og drikke en cocktail inden middagen – og ikke noget med dobbeltshot her! For vi skal efterfølgende havde 5-retters + vinmenu. Og min stadig alt for utrænede krop kan simpelthen ikke rumme så meget alkohol… Og jeg mindes et nytår hvor vi netop lavede den fejl at servere martinis kl. 17 – inden nytårstale-champagnen, og inden maden – det gik mildest talt galt, og mindst halvdelen af selskabet havde efterfølgende problemer med at holde sig vågne til midnat… ups. Så den fejl skal IKKE gentage sig i aften! Man må for fanden da også blive klogere…ik??…

Uden at være madblogger, vil der nok komme en lille madanmeldelse i morgen – forhåbentlig af den gode slags :-) Nå, der er makeup, der skal anrettes, så jeg vil lægge bloggen fra mig.. God lørdag!

Mmm…efterår

Det ER altså bare min favoritårstid. Koldt på den gode måde, smukke smukke farver, røde kinder, masser af the, hygge under et tæppe efter gåture… Det blir bare ikke bedre :-) Vi har været på legeplads i dag, Irmas nye yndlingssted – godt med børn at kigge på og gynger at gynge på.

Irma har været ét stort grin i dag, fordi hun TA-DAAAHH har sovet HELE natten!! Hurra for nattesøvn – min helt igennem favoritsøvn! Jeg har af vanens magt været vågen et par gange og kigget til hende, og jeg har fuldstændig opgivet det med at give hende dyne på igen og igen… Meget tidligt i morges så jeg at hun havde lagt sig med hovedet i fodenden, på maven, ovenpå dynen… ja, hvad skal man så gøre :-) Hun vågnede helt udhvilet kl. 06 og var topklar til fest! Det er nu bare den bedste måde at starte dagen på!

Hun blev da også kørt helt træt i går – vi var på besøg to steder med børn. Første sted var i en lejlighed hvor vi forhåbentlig snart skal komme næsten dagligt… Jeg har været så heldig at komme i kontakt med en kvinde, der er blevet godkendt til at passe sit eget + et andet barn i sit eget hjem. Og de mangler en ny legekammerat fra den 1. november. Det kunne simpelthen ikke være mere perfekt. Familien virker utrolig sympatisk – og jeg tror også de syntes om os. Så nu mangler blot det formelle: En godkendelse hos kommunen, en underskrift, noget betaling, og så et kæmpe krydsen fingre for at det kommer til at gå godt! Det er jo formentlig kun en ordning der skal køre i et par måneder, indtil vi har fået vuggestueplads, men lige meget hvad, så føles det alligevel utrolig grænse-overskridende at skulle aflevere sin lille guldklump til endnu temmelige fremmede mennesker… Meeeeen vi kan jo se det virker for så mange andre, så hvorfor ikke herhjemme.

Besøg nr. 2 var hos nogle rigtig gode venner, der har to drenge. En jævnaldrende og en 5-årig med krudt i måsen – det kan altså køre Irma flad. Efter mange timers leg, kørte Irma og jeg hjem, og jeg tror måske jeg har fået et par blikke på min færd: Jeg gik og sang det meste af vejen for at holde lillepigen vågen! Vi landede her ved 7-tiden, så der blev lynhurtigt fikset noget aftensmad, skiftet til nattøj, leget lidt og så lige på hovedet i seng – lige i tid til at moren kunne spiille BingoBanko

Alt i alt en dejlig weekend – sågar med en lille fis, der nu kan klappe :-)

Ikke for børn

I går var dagen hvor manden og jeg skulle fejre at vi (om 2 dage) har været gift i 2 år. Shit hvor er det gået stærkt, og SHIT hvor er der sket mange ting!!

Irma skulle passes for allerførste gang, og min far kom i går morges og hyggede lidt om hende inden vi pakkede hende i autostolen og sendte de to afsted til Brøndby hvor mine forældre bor. Det gik overordentligt smertefrit, ingen tårer og ingen sure miner – men hun ved selvfølgelig heller ikke rigtig hvad der sker – og seperationsangsten har endnu ikke indfundet sig, så der var faktisk ingen drama.

En halv time senere drog vi ud i verden, i regnvejr, bare os to, og jeg havde det virkelig som om vi manglede noget… Vi var på en hyggelig cafe ikke så langt fra hvor vi bor og spise brunch, og herfra tog vi ind til Kongens Nytorv og kiggede lidt på det Internationale Madmarked, som består af 15-20 boder fra alle egne af Europa, der byder på egnsspecialiteter og gode sager. Det var en ren tilfældighed at vi opdagede markedet, for målet var Nyhavn og kanalrundfart – til de uindviede foregik vores vielse ombord en kanalrundfartsbåd, og derfor var det jo oplagt at holde i hånd på sådan en tur. Vi manglede dog både solskin og prosecco for at gøre turen komplet ;-)

Vi stod af lidt før på ruten, ved Holmens Kirke, og gik på Charlie’s og fik en øl. Det er i vores øjne et af byens allerbedste ølsteder, og vi har haft rigtig mange sjove aftener herinde. På det her tidspunkt nærmede klokken sig 15 og jeg var begyndt at savne Irma… Jeg havde lovet mig selv ikke at ringe eller skrive til mine forældre for at høre hvordan det gik, og jeg gjorde det heller ikke, men dermed ikke sagt, at jeg ikke havde lyst…

Vi havde en rigtig god dag for os selv, og opdagede også (det havde vi dog kraftigt en fornem-melse af i forvejen) at vi ikke trængte til at være alene, og det var faktisk også rigtig dejligt at finde ud af. Selvfølgelig nød vi at være afsted alene, og fx at være på værtshus, som ikke er så fedt med barn på armen…Men vi er ret gode til at nyde vores alenetimer om aftenen når Irma er puttet, så vi var på den måde ikke i voksentids-underskud (sjovt nok).  Mine forældre havde nydt at have hende på enehånd og hun havde været rigtig nem at passe. Hun havde udforsket deres hus med sine nye kravleevner og havde ellers ikke rigtig foretaget sig andet end at spise og sove – og grine – det kan man vist kalde en begynder-succes :-)  “Vi gør det gerne igen” sagde min mor, og jeg tror vist de skal tages på ordet!