Vaner og uvaner

Er der egentlig et ord for ikke-vaner? Lige siden hun var helt lille, har Olga nægtet at underlægge sig rytmer og vaner. Hvad der virker i denne uge, virker sjældent i næste. Vi har i et stykke tider puttet Olga ved at lade hende og Irma se en halv times tegnefilm på Netflix. Irma er faldet helt ned og er klar til at blive lagt, og Olga er normalt faldet i søvn, og kan bare bæres ind i seng. Det har været en rigtig fin rytme, som har virket i noget tid. Men for et par uger siden begyndte hun rent faktisk at fatte interesse for det på skærmen. Og bliver ikke som sin storesøster (nej nej, selvfølgelig ikke) afslappet og putteklar, men bare i megagodt humør og på mystisk vis, næsten altid sulten… Så nu står vi lidt i et vadested, men i Olgas yndlingsposition: Uden faste rutiner.

Og selvom jeg i sidste indlæg skrev, at jeg ville holde sommerferie, så har vi i dag haft en af de der dage, som i vores liv er fuldstændig uhørte. For det første kom jeg uhørt sent hjem i går (altså sent for mig, nok ikke for de mennesker, der normalt går ud…), og i morges fik jeg lov til at sove to timer længere end resten af familien og blev vækket med hjemmebag og af glade børn – totalt superfar! Vi tog et smut i svømmehallen og så hjem til Olgas lur og Aristocats til Irma (mens moren småslumrede på sofaen). Eftermiddag i regnvejr er gået med at tegne, læse bøger, spille Ipad med Olga, lege gemmeleg og en almen opfordring til at pigerne leger med hinanden… Og derudover har vi overhovedet ikke skelet til hverken frokost eller aftensmad. Pigerne har fået lov til at spise resten af de boller som faren bagte i morges, krydret med en håndfuld rosiner og lidt af det slik som jeg hentede i noget der må være verdens største slikbutik, der lige er åbnet på Amagerbrogade. Og pointen ved det hele er, at Olga har elsket det. En hel dag, der ikke lugtede af enhver anden, og hvor hun har fået lov at spise hvor hun havde lyst og ikke nødvendigvis ved bordet.

Der er ikke nogen tvivl om at jeg også stortrives med de her vaner omkring måltider, bordskik og andet ordinært, men jeg tror måske at for min yngste datters skyld, bør lægge lidt af det her på hylden, så hun kan få nogle flere yndlingsdage. Kan man måske sætte de uorganiserede dage i system? Bare så jeg ikke går helt i spåner…

Kan ikke vinde det hele…

Den gode søndag har været præget af et UTROLIG højt aktivitetsniveau. Sjældent har man faktisk i dette hjem set mage – siger det lige. Først og fremmest havde manden arbejde han skulle på. Og jeg havde lovet pigerne en tur i Zoo med mormor og morfar. Ikke desto mindre begyndte vi vel lidt over 8 at udføre en fire år gammel plan: At bytte rundt på soveværelse og stue. Hold nu kæft, vi har talt om det længe og mange gange. Men er I klar over hvor mange undskyldninger man kan lave for sig selv på fire år? Så var der noget med støj, så var der noget med opbevaring, så var der noget med manglende søvn – og eftersom vi er blevet enige om, at det her med søvnen er en præmis vi ikke længere gider diskutere, og opbevaring vist nok bare er et spørgsmål om at tage den rigtige tur i Ikea. Og det her med støjen lidt har løst sig selv. Ja, så var der faktisk ikke flere undskyldninger. Sæt igang. Så imellem 8-9.30 i morgen fik vi rykket seng, tre reoler og en hulens masse habengut – og i øvrigt støvsuget alle de steder hvor man ikke lige normalt kommer. Og afsted til Zoo med os. Manden nåede en hel masse mere inden han tog afsted – og vi kom så hjem i eftermiddag til mere eller mindre kaos. Pigerne gik lidt på opdagelse i de ting der var dukket op til overfladen og Olga overraskede med at finde nye farlige ting hun kunne kravle op på… Nu sidder vi så her i stuen – det roder fuldstændig uoverskueligt meget, og for familiefredens skyld har jeg vundet turen i Ikea i morgen efter arbejde. Flere kasser skal der til (til os, der tydeligvis ikke kan finde ud af smide nok ud…eller har et stort nok kælderrum…)

De tre andre skelsættende oplevelser i løbet af dagen kommer vi til nu!

For det første: Når man nu beslutter sig til at køre i Zoo på en søndag, og bare har tænkt praktisk i at vejret var gråt og kedeligt, så vi bliver nok ikke så mange derude. Så tjek alligevel lige arrangementsoversigten på hjemmesiden, for det kunne jo være, at det meste af Frederiksberg var taget afsted for at slå katten af tønden iført fuld kostume… Heldigvis bøvler Irma ikke med jeg-bliver-snydt-mentaliteten, så hendes ærgrelse over at være den eneste uden udklædning forsvandt meget hurtigt. Og igen: Dårligt vejr på en almindelig søndag = masser af parkeringspladser. Dårligt vejr og fastelavnssøndag = not so much… Nåja, en rask lille travetur op ad Valby Bakke har da aldrig skadet nogen. Vi endte med at gå modsat alle de andre børn og deres forældre, og fandt et næsten øde børnezoo – og det er jo også værd at tage med.

For det andet: Når alle rum er i overgangsfase og der mangler oprydning alle vegne, så sørg alligevel for at den Bobbles-figur, der kan vippe, ikke står for tæt på radiatoren! Olga fik lige vippet lidt for vildt og bankede panden direkte ind i det hårde metal. Og hun har nu fået den mest absurde aflange bule med lilla blodsamlinger i… Måtte ringe til mormoren og tjekke op på behovet for akut pleje – det viste sig at være med nødvendigt på moren.

Dagens tredje oplevelse var da jeg ville være handlingens kvinde mens manden var på job, og jeg lige løftede en reol og bar den igennem stuen. Irma sad i sofaen og ytrede så: “Mo-or er se-ej, moo-or er se-ej. Du er den sejeste, mor. Meget sejere end far. Men far er sødere end dig.” Jo jo, man kan ikke vinde det hele.

Weekend i perspektiv

For omkring fem år siden havde jeg ingen anelse om hvordan livet med børn ville komme til at se ud. Jeg havde ingen idé om, at når man søndag morgen bliver vækket 6:45, så betyder det, at man har fået lov at sove længe. Jeg havde heller ikke forestillet mig hvordan man i løbet af en weekend i dén grad kan savne sit arbejde (det sker dog mest om natten, når der er en vis lille person, der beslutter at være frk. modsat). Jeg anede heller intet om det antal timer der bruges på oprydning, planlægning, organisering af mad, leg, udflugter, arbejdsfordeling mellem moren og faren. Det slog mig heller ikke, at der skulle bookes tid til at være alene – det er kommet dertil hvor jeg rent faktisk kan forstå det fantastiske ved et træningscenter – her kan man bure sig inde i et mentalt rum af sved og musik (og jeg har så netop opdaget at min trænings-playliste afslører, at jeg ikke har været i byen i alt for lang tid, tak for headsets!!).

Måske ville man være lidt mere påholdende med at få børn, hvis det var denne salgstale man fik først…. Men heldigvis fik jeg den anden! For selvom Olga lige for tiden er lidt af en pest (og ja, det er forældrenes skyld ene og alene, vi mangler bare lige at få det helt rigtige råd, så fikser vi hendes søvn henover en weekend…), så er det fandme sjovt at have børn. I dagtimerne er Olga ved at udvikle sig til den vildeste charmer. Og her efter halsbetændelsen har hun haft lidt af et Rod Steward-grin, og var derfor endnu sjovere at få til at grine! Hun spiser sig igennem dagen, mens hun kravler efter storesøsteren og stjæler hendes legetøj.

Irma har i de sidste par uger lavet et megaryk rent sprogligt. Hun taler som et vandfald, og fortæller de vildeste røverhistorier. Hun har stadig overhovedet ingen tidsfornemmelse, så da jeg for tre dage siden fortalte at en god veninde kommer og spiser på torsdag, så var hun ellevild: “Kommer hun nu?” spurgte hun 10 minutter senere… Vi har dog fået strenge opdrag fra børnehaven om en enkelt ting som hun endelig ikke må blive bedre til at udtale – Irma taler rigtig meget om Hello Kitty, enten om de strømper hun har med Hello Kitty på, paraplyen, eller hårbøjlen. Det sjove er, at hun sige Kawol Kitty – og pædagogerne i børnehaven er helt færdige over det.

For fem år siden havde jeg nok heller ikke forestillet mig, at jeg kunne blive helt henrykt over at en lille pige på ti måneder kan rejse sig op uden at bruge en støtte, eller at hun sov hele halvanden time i vuggestuen den første gang hun sov der. Jeg havde heller ikke troet at man kunne komme til at græde af ren bekymring for om de små mennesker får et ordentligt liv… Forældre er nok bare en smule tossede – og den lærdom kan simpelthen ikke gives, den kan kun opleves.

Nu vil jeg fryde mig lidt mere over at Olga sidder på mit skød og sover resten af sin middagslur, at manden og Irma er på vej hjem fra svømmehal, og at jeg lige har haft en fremvisning til nogle ovenud begejstrede mennesker! God søndag – også til jer :)

Laaaang søndag

Shit, det har været en langsom søndag. Og selvom det selvfølgelig er ganske tilladt en gang imellem, så er det nu godt, det ikke er den slags dage, der er flest af i ugens løb… Som jeg skrev i går, var det en meget snottet Irma, der blev puttet i aftes, hvilket også resulterede i, at jeg endte med at lægge mig på en madras på hendes værelse – i stedet for at rende frem og tilbage – det gav lidt mere søvn, og en meget overrasket Irma der i morges opdagede mig lige der ved siden af… :-) Så bortset fra Irma, var det nogle meget trætte hoveder, der stod op til en planløs søndag.

Men nej, vi skal da på udflugt skal vi… De gode ideer stod ikke ligefrem i kø, så vi endte med at udse os Amagers udkant: Naturcenter Vestamager. Jeg fandt en hjemmeside, hvor der stod beskrevet, at der herude fandtes underholdning til børn i alle aldre, så vi var overhovedet ikke nervøse, da vi begav os vestover… Men ak, vi ankommer til Kongelunden, som er amatørcykelrytternes samlingssted (…), og hvor lege-mekkaet er et stort træskib og en masse pæle sat kunstnerisk i en rundkreds… godt så… Tak for den underholdning…

Vi tog tilbage igen på det samme klip, så meget for den spildte time i metro. Og vi landede tilbage på vores vanlige legeplads, spiste madpakker og gyngede på alle gyngerne – helt ligesom vi plejer… Tror ikke vi behøver tage tilbage til Naturcentret før Irma starter til spejder (hvilket vil sige aldrig, hvis det står til hendes far…)

Resten af søndagen er gået med at se Tour, bygge lidt med Duplo, læse bøger, lege med Ipad’en, lave koldbøtter i stuen og bage boller. Jeg nåede også lige at rydde op i kummefryseren (Note to self: Gør lige det lidt oftere!!), men det er længe siden vi har opholdt os så meget i stuen som vi har gjort i dag…Og selvom dagen har været ultrasløv, har jeg stadig ikke fået indhentet den søvn som snotten tog fra mig i nat… Det var vist godnat-meldingen herfra :-)

Om at tælle

Nusj hvor har jeg talt mange gange til 10 de sidste par dage. Har periodisk haft den sureste datter, der kan gå på to ben! Og ikke sur som “nu sætter jeg mig lige hen i hjørnet og skumler”, men sur på den der “nu piver og græder jeg hele tiden mens jeg kun vil læse en anden bog end den vi læser, og synge en anden sang end den vi synger-måden”. 1-2-3-4….

Der er jo ingen tvivl om at jeg elsker at være sammen med Irma, derfor føles det også bare SÅ ubehageligt, når lysten til at lege med hende erstattes af sur-pligt-følelsen, fordi hun bare er muggen. Ydermere har hun sovet topdårligt de sidste nætter, været helt utrøstelig, og har haft intense drømme, der har forskrækket og vækket hende. Så vi er nok også lidt tyndslidte på lunten (kan man sige det??…) Forklaringen må ligge i (håbe, krydse fingre, ønske!!), at sygdommen ikke helt har forladt hende – og at dårligdom, træthed og manglende appetit har ført til olmt lune.

Vi satser på fulddyrket nattesøvn og storspisende datter, fra NU af.

På trods af manglende søvn og sur Irma synes jeg dog faktisk weekenden har vist overraskende meget overskud. Jeg kan i hvert fald løfte sløret for, at der lige nu er (udover uanselige store mængder koffein i systemet,) ren lejlighed, nylakerede negle, færdigstøbt madplan og handlet til hele næste uge. OG vi har været på legeplads! Nu glæder jeg mig til mandens hjemmelavede pizza, en rolig aften i sofaen og så den der nattesøvn vi aftalte :-).

Synd og straf

Jeg har syndet! Og nu er det bekendelsestid – så kan I bedømme hvilken straf jeg skal have (om nogen…)

Jeg kan jo kun sige igen og igen hvor fantastisk det er at være på barsel, men når det kommer til at gøre noget ud af sig selv, er dette nok ikke lige den ypperste periode i mit liv…Ofte går jeg formiddagstur iført gummistøvler (og ikke de der smarte Hunter, bare de billige army-grønne jeg har haft i 15 år), uden makeup og med håret i en ret ligegyldig hestehale – det er først når jeg møder det første butiksvindue, at jeg indser, at jeg ser lige lovlig hjemme-agtig ud… Og da jeg lørdag morgen kiggede mig i spejlet og let skræmt kom i tanke om, at jeg ikke har været til frisøren i ca. et halvt år, blev jeg NØDT til at gribe ind – tid til en personlig intervention!

Så nu er håret igen rødt i bunden, leverpostejen er gemt væk, og jeg kan igen holde ud at kigge mig selv i spejlet – jeg farvede simpelthen hår mens Irma sov. Til mit forsvar brugte jeg henna, men selvom det er et naturprodukt, er det stadig ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen., som foreskriver at man slet ikke må røre hårfarve under graviditet og amning. Undskyld verden, og undskyld Irma!

Til gengæld bliver jeg så i den grad straffet af hormonerne – de har rottet sig sammen og angrebet mit ansigt så jeg nu mest af alt ligner en teenager (måske jeg alligevel skal søge om optagelse i De Unge Mødre??…) Så nu hvor jeg synes at håret igen kan accepteres, trænger ansigtet til en slags sandpapirs-peeling, skuffende!!

Desuden er jeg faldet af på den i forhold til chokolade-barselsprojektet, jeg beklager. Men efter mit maveangreb i forrige uge, er jeg ikke rigtig kommet op på hesten igen, chokolademæssigt set. Jeg har dog været et smut forbi Peter Beier Chokolade og kan stærkt anbefale deres påskeæg – og når den værste kvalme har lagt sig efter man blindt har accepteret prisen (22 kr for ét æg!!!), smager de helt forrygende godt.

Men nu, hvor mand og barn netop er trådt ind ad døren, skal resten af søndagen nydes. De har været ude at trille mens jeg har drønet omkring og rengjort hjemmet – det er bare nemmest når man er alene hjemme! Og manden lod ikke til at være vildt skuffet over den handel… :-)

Tidsudvikling…

Der er altså sket noget med tiden efter jeg er blevet mor. Det er ligesom om at alle timer i døgnet nu bliver udnyttet til fulde. Og dermed mener jeg jo ikke, at jeg aldrig har været travl eller effektiv før, men det her er ligesom noget andet… Irma sover formiddagslur i sin lift i soveværelset og mens hun har sovet har jeg virkelig fået noget for hånden. Først og fremmest skulle det jo lige nydes at det er søndag og at vi har fået en måneds gratis abonnement på Politiken af mine forældre – så vi startede med at drikke kaffe og læse lidt avis. Herpå har jeg bagt boller, lavet hjemmelavet pesto, pottet et par planter om, støvsuget køkkenet, tømt opvaskemaskinen, ryddet lidt op og er næsten færdig med Den store søndagskryds – og så selvfølgelig blogget lidt… Det er sgu da en ret effektiv søndag formiddag :-)

Og så har jeg simpelthen fået lov at låne en bæresele af nogle gode venner! En fin Babybjörn, som bare er vildt nem at have med at gøre. Jeg kan godt mærke at Irma lige skal vænne sig til at sidde i den, men hun er ikke utilfreds med sin nye plads. Og det er bare SÅ skønt at kunne have begge arme i brug – og samtidig have datteren helt tæt på!

(Og det let maniske udtryk viser altså hvor begejstret jeg er for selen…)