Sæt musik på tilværelsen

Da jeg var teenager havde jeg ofte på fornemmelsen at musikken, der blev spillet i radioen, passede PERFEKT til lige præcis den følelse jeg havde på lige præcis det tidspunkt. Som at have sit eget soundtrack… bare på Radio Sydhavsøerne…

Og da min veninde postede denne video på Facebook i går, blev jeg mindet om det. Når sangen passer til tilværelsen.

Forberedelse

Det er sjovt med søvn. Det er næsten blevet en regel, at i det sekund mit hoved rammer puden, så vågner Olga og skal have en sut eller et kram. Ja, det var i hvert fald det jeg troede. For forleden da jeg netop sagde det her til manden, kiggede han overbærende på mig og fortalte, at der altså nogle gange går over en time før Olga siger noget… Han ved det, fordi han er vågen… det er bare mig der falder i søvn i det sekund hovedet rammer puden. Nåja, søvn snyder!

Der er begyndt at komme mere lyd på hende den lille bandit. Vi har lige haft et lille døgn med hende ganske solo, da mormoren og morfaren kidnappede den store og forkælede hende sønder og sammen :-) Olga fik til gengæld fuld opmærksomhed fra begge forældre og det var næsten for meget for hende – her i morges kunne hun ikke finde ud af noget som helst, og rendte bare rundt og sagde ‘bååååååv’ (som betyder bog, og altid akkompagneres af en ivrig fremvisning af den samme bog som vi netop har læst 3-4 gange…). Måske var årsagen til forvirretheden også noget med at hun rent faktisk var syg… Ja, det opdagede vi jo først da vuggestuen ringede kl 14 og bad mig hente hende. Hun har fået øjenbetændelse. Så dagen i morgen er afsat til hjemme med moren. Og lad os bare indrømme det: Det her børnesygdom er fandme altid lidt i vejen. Vil sådan set også gerne gå på det der arbejde…

Nå. jeg ser frem til en nat med et barn der roterer i vores seng, og vækker mig hvad der føles som hvert 5. minut, men som i mit tilfælde nok nærmere er en gang i timen. Bør nok ikke brokke mig så meget… Nu har jeg gabt om kap med manden de sidste fem minutter, så mon ikke det er på tide, at gå i seng. ‘Nat nat.

Olga og jeg

Det gode råd skal komme fra det rigtige sted

“Aj, du skal da bare gøre sådan og sådan”… “Nu skal du bare høre hvad der virker hjemme hos os”… Det her med gode råd er altså virkelig en knivsæg af rang. Og langt de fleste gange – og sådan tror jeg faktisk det er for langt de fleste af os, ret mig hvis jeg tager fejl!! – så tror jeg vi lytter aktivt, nikker og siger tak for det gode råd. Og så bliver de nye informationer lagret på den der støvede hylde i hjernen, hvor man aldrig kan finde en skid.

Med mindre man selvfølgelig selv beder om de gode råd. For så kommer de nye informationer fint ind og ligge i den velorganiserede skuffe – hvis altså de folk man beder om råd, siger det man forventer de skal sige…

Fra flaske til næse...Det handler jo bare om at jeg i fredags ringede til vores søde sundhedsplejerske og fik det råd, som vi måske nok skulle have fået for 3-4 måneder siden, men som vi først var klar til bede om nu. “Tag nu bare den flaske fra hende”. Så klart kan det siges. Og nu, her fire dage efter, er Olga fuldstændig flaskefri. Den næste sætning der kommer her, bliver kun hvisket, for så kan det være at hende nemesis-kællingen ikke lytter…ssshhh… Det går rigtig godt, og Olga sover bedre end nogensinde. I nat sov hun hele natten i sin egen seng! Sssshhh, blev der sagt. Lad det endelig blive mellem os!..

 

 

Woop woop

Så så man lige os! I byen uden børn. Uden klapvogn, pusletaske og madpakke. Iført stiletter og clutch. Manden og jeg var simpelthen på Kadeau – michelinrestaurant på Christianshavn med seriøse bornholmerrødder. Det var fantastisk! Intet mindre. Selve restaurantbesøget var helt sublimt. Lækre omgivelser, professionelle tjenere, mad og vin i særklasse. Og vi kunne rent faktisk godt tale sammen uden at det behøvede handle om børn, også lidt fedt at genopdage! Lettere tipsy tog vi til en lille koncert med Orgelheimer under Knippelsbro. Temmelig perfekt aften. Og så fik vi jo lov at sove uden afbrydelser – shit, det har jeg savnet. Ingen der skulle have en sut eller en tår vand. Vi vågnede begge to omkring klokken seks, ren vane. Men faldt da heldigvis hurtigt i søvn igen. Jeg havde et lille håb om at både Olga og Irma havde opført sig eksemplarisk og bare sovet derudaf ude hos min mor. Men desværre var det en ret træt mormor vi kom ud til i morges… Olga var hjemme fra vuggestue i går pga. snot og feber. Og det havde hun taget med til vestegnen… Min mor havde mere eller mindre siddet med hende i armene indtil midt i nat…For fanden Olga! Så vi har lovet, at når hun skal passes næste gang, bliver det uden snot og sygdom. Jeg er bare taknemmelig for at der stadig kan blive en næste gang :-)

I dag har vi så bare storhygget med pigerne. Vi tog direkte fra vestegnen til Østerbro og i Fælledparken. Hvordan det lige er gået til at Irma er blevet tre 1/2 år uden at vi har været på Fælledparkens legepladser, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er helt sikkert ikke sidste gang vi er der. Efter cirka 10 minutter møder Irma Silja, som hun leger med de næste mange timer. Og jeg er VILD med den her umiddelbarhed som børn har. “Hej, skal vi lege?” er den mest simple og umiddelbare venskabserklæring. Og forældrene må bare hænge på, og prøve at holde en høflig samtale kørende…

I eftermiddag genåbnede vi vores Netflixkonto og Irma har set sin længe savnede Tommelise-film, som hun har set i omegnen af 37 gange. Vi har danset vild dans i køkkenet, fundet ud af at Olga kan gå når hun bliver holdt i begge hænder. Og jeg havde en lille sejrsfølelse da Irma med den store grydeske, sad og fiskede baconstykker op af tomatsovsen mens hun nærmest messede “mmmm bacoooon”…

Maskiner søges

Jeg søger kort fortalt en oversættermaskine. En dims, der kan sætte ord på babygråd. Hvor ville jeg gerne vide om WAAAAAAHHHH betød “jeg har ondt i maven”, “jeg er sulten”, “jeg har ondt for tænder”, “giv mig en krammer!” eller “klø mig under foden nu-nu-nu-nu!!”… Olga er afgjort nemmere at forstå nu end tidligere, men vi har stadig temmelig mange uopklaretheder i løbet af døgnet. Og når dagens mest brugte lyd er skrig, sidder vi bare tilbage med én stor undren – for hvad pokker skyldes det??

Hun er blevet rigtig god til at spise, og har fundet en yndlingsspise: friske tomater. De indtages med en meget overvågende forælder, så der ikke kommer noget i den gale hals. Her i weekenden har hun spist hele lageret af små tomater – suget dem fri for kerner og saft. Et uhørt stort svineri, men tøsen er henrykt. Bortset fra de friske frugter og grøntsager, så er det dog stadig kun mos på glas og pulvergrød der står på menuen. Jeg prøver med et par dages mellemrum til med havregryn, øllebrød, kartoffelmos, blendet pasta osv. Men der er ikke rigtig afsætning på noget af det endnu.

Der er ellers så rigeligt brug for det ekstra indtag af mad, for hun forholder sig ikke i ro når hun er vågen og ikke lige spiser. I lange tider har hun mavet sig frem i lejligheden – det er ikke lykkedes os at kalde på hende, men placér Irma med et stykke legetøj eller en bog, og Olga sætter jagten ind! Ret sjovt at observere. Men møfferiet er sat på standby, for nu sidder prinsessen (altså lige indtil hun tilter og slår hovedet – lige meget hvor mange puder og tæpper vi prøver at ligge rundt om hende, lander hun konsekvent dér hvor der ikke lige er noget blødt…), og hun gør også klar til kravling. Lige nu er hun nået til at stå på alle fire og rokke lidt, og så øver hun sig i, at komme fra siddende stilling til kravlestilling. Her får hun sig virkelig også nogle knubs – stort set hver gang lander hun lige på næsen… Men det kommer alt sammen. Jeg synes i hvert fald det er pænt sejt at hun bare kæmper videre, skal lige trøstes, men så er hun klar igen.

Hun griner stadig mest af storesøsteren. Og Irma er ved at udvikle et særligt sprog til de to – en slags søster-baby-gugu-gaga-lingo… Olga er tilsyneladende helt med på det, og som regel får Irma et stort smil og et AAAARRRGGGG retur. Så er der ligesom styr på tingene. Vi sidder bare på sidelinjen og smiler af dem, og hepper på at de fortsætter med at synes hinanden er en fest :-)

Der er så småt begyndt at være rytme i Olgas soverutiner – 5 kvarter om formiddagen og 2 timers lur om eftermiddagen – og jeg har endda holdt stille op til flere gange, hurra. Så længe jeg ikke går indendøre med barnevognen, så er vi nogenlunde på sikker grund. Én forsigtig tur i Fakta efter chokolade kan ødelægge det hele! Aftenputning er omkring 18.30, og så er der ro i 12 timer …. Pleeeease, kom nu, Olga! Nå, men der er som regel ro i et par timer inden jeg skal amme/trøste/nusse/kramme/ligge retur i forældrene seng… Og derfra og til næste morgen ammer jeg cirka hver 3. time. Bøgerne foreskriver at børn over 6 måneder ikke behøver spise om natten, men det håber jeg at der er en anden, der lige diskuterer lidt med Olga…

Så den anden maskine jeg søger er en, der kan slå hende lidt i gulvet. Altså ikke på en ond eller farlig måde, bare sådan lidt på en gummihammer-Ole-lukøje-sov-sødt-lille-Olga-agtig måde. Og gerne med en effekt i tidsrummet 23-06. Har du sådan en? Og hvis jeg skal vælge mellem den og oversættermaskinen, tror jeg at jeg snupper den sidste – måske jeg udvikler tolkeevner med en sammenhængende søvn?..

Olga – den lokale paria…

Så prøvede jeg også det… Olga var i dag pigen bag at få Kastrup Svømmehals varmtvandsbassin rømmet på under 2 minutter… Vi var derude med 3 fra mødregruppen (eller 6 – afhængige af om det både er store og små næser, der tæller med), og alt kører godt. Olga har en fest i vandet, men efter 10 minutters tid opdager hun at hun er sulten – hun prøvede godt nok ihærdigt at lægge sig til brystet i skulderhøjt vand, men det gik ikke så godt… op med os. Sådan en gang mad sætter jo som vanligt gang i maven, og jeg sad lidt og afventede situationen. Men intet skete og jeg vovede os ud i vandet igen. Efter 10 minutter mere, sad prinsessen helt stille på min arm og lod frokosten passere…Og selv med den fineste godkendte badebuks med indbygget ble, gik det altså ikke – vandet blev for at sige det lige ud ret gult…

Bademesteren tog det nu ret pænt: “Var det ikke sket for dig, var det nok sket for en anden”-agtigt. Og de andre forældre i bassinet var faktisk også vældig overbærende – men lidt pinligt synes jeg nu altså det var, trods alt! Alle fik en lovning på at komme gratis ind næste gang, jeg turde dog ikke spørge om det også gjaldt mig… (her ville jeg gerne have sat et billede ind, men teknikken driller – derfor link!)

Og kunne vi så ikke aftale, at næste gang vi tager i svømmehallen, så skal der både være tid til at datter OG mor får en lille skraber bagefter? Eller måske bare et hvil? Det blev til en slentretur hjemad, lidt isspisning, lidt buskørsel, og lige som jeg havde forestillet mig at mine fødder skulle placeres godt hævet over jorden, vågnede Olga med et hyl! Én time blev det til. I intervallet mellem kl 06 og lidt i 20, er det blevet til to timers søvn, meeeeeen who’s counting?… Alt i alt må vi bare medgive at de to søstre herhjemme er som nat og dag hvad søvn angår. Olga vågner hvis en tunet knallert kører forbi os på gaden (og dem der bor på Amager ved at det sker pænt ofte!!). Irma har præsteret at sove på et fortov hvor en ambulance med fuld udrykning sad fast i trafikken – det siger vist alt. Men moren og faren her i genpuljen har også vidt forskellige sovehjerter, så det er vel ikke så mærkeligt at pigerne også er lidt forskellige. Vil dog ønske for Olga at hun bliver en bedre sover med tiden – det er sgu fedt at kunne ramme en hovedpude og bare dejse omkuld – når og hvor som helst!

Som en lille afslutningsbemærkning, så er der jo en masse billeder af unger og alverdens andre DØD-spændende ting, der aldrig rammer bloggen, men kun er at finde på Instagram. I er velkommen til at kigge med, mit brugernavn er marieu.

En nødvendighed

Selvom noget siger mig at det er klogt at gå tidligt i seng når nu manden skal se Superbowl det meste af natten (lur mig, om han ikke bare falder i søvn på sofaen…), og jeg skal være der for pigerne når de vågner (hvis det blir efter kl 6 må jeg finde på en passende præmie). Men når nu selvsamme småtøser begge to sover sødt, så skulle jeg da være tosset hvis jeg ikke lige kunne se et afsnit (indsæt et eller andet voksentv, jeg er faktisk ligeglad, bare det ikke har været vist på Ramasjang!!), drikke en kop the og smække benene op. Det tror jeg faktisk jeg trænger mere til end søvn!

Stram op!

Sidder lige og kigger ned på Olga, der er faldet i søvn i mine arme. Hun var for træt til at spise, så nu bruger hun mit højre bryst som hovedpude i stedet… Ja, det er faktisk lige før at den ville passe fint i et pudebetræk… Shit, det ser sørgeligt ud.
Bliver bare nødt til at tro på at der stadig er en smule elasticitet i den lettere udtjente hud!

Det har ellers været en dejlig søndag. Sparket igang af en masse nattesøvn, oh yes. Hvor heldig kan man være. Olga og jeg gik en lang tur mens manden og ældstebarnet var i svømmer. Og så har der ellers været tid til telefonsnakke, gaveshopping, tegnefilm, læse bøger for Irma – og vi har vist alle fået serveret de første 47 kopper the med kage.. Den lille tjener serverer enten med ordene “så’ der serveret” eller et højt “VÆRSGO!!!” Bedre service skal man lede længe efter.

I morgen starter Irma (og jeg…) til børneyoga og rytmik. Og jeg er topspændt på hvordan det lader sig gøre i forhold til mandagstræthed, ulvetime og sult – og med de to giga hysteriske flip prinsessen har fået her i weekenden… Håber bare at der er overskud nok til at være glad for alenetid med moren og mulighed for at danse! Nå, det er langt over min sengetid nu… Sov godt alle mand :)

Der er længe længe til…

Børn og tidsfornemmelse. Det er altså en pudsig størrelse. Irma bruger i går og i morgen som betegnelser for noget der skete for lidt tid siden og noget der kommer til at ske i nær eller fjern fremtid. Når Irma kommer hjem fra børnehaven og vi spørger til hendes dag, starter hun med “i går…” Og nu er der heller ingen tvivl om at hun rent faktisk godt kan lave rod i dagene og fortælle om i går som i dag.. Ja, det er én stor tidsmaskine!! Men det er nu sin sag at forklare hende om nædtællingen til jul, når morgendagen er abstrakt…

Men det er nu heller ikke nemt når omgivelserne bruger alle mulige tidsudtryk i flæng: Lige om lidt, snart, længe, om et øjeblik, to sekunder… (Og jeps, det sidste er mig der prøver at sige noget mere rigtigt end ‘kommer nu’…)

Jeg tror til gengæld at Bamses julerejse er tilbage som en mulighed!! Fjernsynet stod på Ramasjang og vi glemte at slukke mens vi spiste aftensmad i køkkenet. Da vi kom tilbage i stuen var Julerejsen godt i gang og Irma ville gerne se med. Jeg tror vist jeg kiggede mere på hende end på skærmen. Da det var slut, slukkede jeg fjernsynet og sagde ‘og du blev slet ikke bange…’ ‘Nej, der var ingen trolder mor, jeg blir så bange for trolderne’ (og til de skolelærere der læser med: fejlen er med vilje ;)).

Så hvis alt går godt kan Bamse måske hjælpe lidt med nedtællingen til jul.

Nu byder livet på sengetid for mig. Faktisk er det meste af indlægget skrevet med et sovende barn på skulderen…Kigger på hende i spejlet og det ser så afslappende og komfortabelt ud, at jeg godt selv kunne tænke mig at prøve sådan en sovestilling. Er bare ikke helt sikker på hvordan jeg skal få manden ombord på ideen…

Stå op og sove

Kan det mon lade sig gøre? Jeg gad i hvert fald godt kunne sætte Irma op, stable hende op med puder og dyner og lade hende få en god gammeldags gang lodret søvn…satser på at det ville mindske den aften- og nattehoste hun for tiden døjer med. Og mindske det hul i mit hjerte det forårsager!!

Om dagen er der næsten ingenting, hverken hoste eller snot, men jeg ved godt at børnehavebakterier, efterårssæson, barn der er glad for at lege med vand og blive gennemblødt og i øvrigt hader at gå med sutsko, bare er imod os når det handler om at banke den her hoste til hjørne. Nu prøver vi med saltvandsnæsedråber – som er cirka lige så populære som sutskoene – og kamillethe. Ekstra varmt tøj, godt med væske og så sund kost som en lille viljestærk kræsenpind tillader.

Mens jeg har skrevet det her, har jeg været på Irmas værelse omkring otte gange… Ikke specielt holdbart hvis det skal fortsætte resten af natten – resten af efteråret… Jeg lover at give besked hvis jeg finder den garanterede hostefri sovestilling – hvis I lover det samme!!