Tag-arkiv: sprog

okt24

Børnelogik

Posted on by
Standard

Vi er i den fase hvor alle spørgsmål bliver besvaret med “fordi…”, og det er virkelig underholdende da langt fra alle forklaringer efter ordet fordi, giver ret meget mening… Rigtig mange ender med “fordi det må man ikke” eller “fordi det skal man” (hvor Irma primært har opfundet sine egne regler for hvordan tingene bør hænge sammen). Men mindst lige så mange ender et komplet andet sted end hvor sætningen startede… Bare som eksempel snakkede vi i dag (igen gennem Kaj og Andrea) om at være i børnehave, og der kom rigtig mange gode forklaringer fra Irma: “Nej, du må ikke snorke nu, Kaj, fordi vi var på legepladsen i dag og det er mig, der snorker”… “jeg legede ikke med nogen i børnehaven, fordi jeg legede kun med én”…”jeg spiser lige den her slikkepind, fordi det er mig der har fået den, fordi det er mig der har spist den”…

Og hvad har man ellers brug for at vide, ja, jeg spørger bare?…

Det ypperste eksempel på børnelogik som vi ser herhjemme, handler om at gemme sig! Hvis Irma har gjort noget hun ikke må, eller hvis moren hæver stemmen (fordi tingene VIRKELIG ikke trænger ind før det sker), så stikker hun fingrene i ørerne, lukker øjnene, og udbryder “Du kan ikke se mig, mor”… (Og det på trods af at hun, som her til aften, står halvanden meter fra mig iført pailletgymnastikdragt, 10cm høje røde stiletter og en virkelig ildelugtende ble…Godt gemt, min skat!)

sep11

Åh-åh

Posted on by
Standard

Her går man rundt og passer sygt barn og kæmper for at pleje i hoved og rø…og så ligger der usete farer forude!! Ting jeg overhovedet ikke havde forudset! Irma og jeg sidder stille og roligt og leger med perler (eller, jeg prøver virkelig at vække hendes interesse for noget jeg selv syntes var fælt hyggeligt som barn), og Irma kaster lidt i frustration med perlerne. Ja, det med finmotorikken ligger ikke til familien, så hun er lovligt undskyldt. Men der ligger efterhånden nok en god håndfuld perler på gulvet, og jeg kan godt fornemme at vi nærmer os et tidspunkt i den temmeligt opsatte leg, hvor Irma godt snart vil forlade projektet… Hun er åbenbart fuldt bevidst om hvad man altid skal efter en leg, og derfor siger hun med oprigtig beklagelse i stemmen: “Mor, jeg kan ikke rydde op”. Jeg spørger naturligvis ind til kernen i problemet: “KAN ikke, Irma?”. “nej, det kan mig ikke”. Hvorefter hun løfter skuldrene, som om hun understreger sin undskyldning, og marcherer ind i stuen – væk fra gerningsstedet. Gad vide om de i børnehaven accepterer sådan en undskyldning?…. Men det er da bestemt synd for hende….

I øvrigt er der bedring forude. Æggebøvserne er væk, så der er ved at komme balance i mavesyren igen. Heldigvis. Irma ville på ingen måde have den havregrød lægen ordinerede, så diæten har i stedet budt på små portioner yoghurt, bananer og lidt knækbrød skyllet ned med kamillete.

Og for at kickstarte efteråret har jeg lavet risengrød OG sunget julesange (på opfordring) i dag. Det matcher fint både diæt og vejr :)

sep7

Moooaaaar

Posted on by
Standard

Moar, moooaaarr!! Skal lige til at reagere da jeg hører svaret: ‘hvad er der lille skat?, er du ked af det?’ fra Irma selv… Hun står og leger inde i stuen. ‘waaaaahhhh’ ‘hov, har du slået dig? Skal jeg puste?’
Det er legobørnene der snakker sammen, og der blir også talt med store bogstaver nogle gange – og med forskellige stemmer… Et helt skuespil udføres i rummet ved siden af: ‘det bare fordi….’ ‘du skal vente til det blir din tur’ ‘jeg ved det godt’ . Åh, hvor er det sjovt!! Og jeg prøver at skelne hvornår der blir kaldt på mig og hvornår det er legobørnene der kalder….

sep5

Børnehavebarn = legemaskine!

Posted on by
Standard

På arbejdsfronten er jeg vist ikke til den store nytte i denne uge, halvanden arbejdsdag er det blevet til – og det er torsdag i morgen… I dag nåede jeg at være på kontoret i tre timer inden de ringede fra børnehaven – ikke at der var sket en katastrofe, men de havde fortalt Irma at jeg ville komme igen efter frokost, og nu havde de jo sådan set spist… De var bange for at en god dag ville ende skidt, hvis løfterne allerede nu ikke blev indfriet. Lidt for vindende argument… Og Irma havde haft en rigtig god dag (jeg har ca. 45 minutter hver vej på job, så hendes dag var lidt længere end min), de havde bl.a. været på tur og set på fugle – fortalte barnet – og herefter havde hun siddet og tegnet fugle (se det køleskabsophængte bevis!) med en af pædagogerne.

Irma og jeg brugte så lige omkring fem kvarter på at komme fra børnehave-tegne-situationen og hjem til lejligheden! Først skulle hun lege med nogle helt fantastiske guldpailletsko, som en af de andre piger har. Så skulle hun danse ned af hvert eneste trappetrin. Så skulle vi kigge på drenge der spiller fodbold, og så køre bilen de omtrent 800 meter hjem…Turen op til 2. sal tog en evighed, da vi skulle holde pauser på næsten hvert trin. Nogle trin var pivetrin, fordi hun ikke mente hun kunne gå den lange vej, andre trin var fortælletrin, hvor der lige skulle fortælles lidt mere om dagen…

Hele eftermiddagen har Irma leget og snakket som et vandfald. Ikke så meget med mig, men mest med dukkerne, duplodyrene og de forskellige legeting imellem. Hun er simpelthen så sjov at observere når hun leger, for man kan høre ét stort sammensurium af ting vi siger, ting pædagogerne helt sikkert har sagt og oplevelser hun har haft i løbet af dagen. Og hun eksploderede i ord i dag! “Vil du lege med mig?”, “Og så kom der er en trold…”, “Nej, det må man ikke”…(taget lidt i udvalg). Da vi her i eftermiddag var i bad (på Irmas opfordring, hurra!) sad hun og fortalte hvad hun hed… eller hvad hun legede hun hed. Først hed hun Jennifer (en af pigerne fra børnehaven), så hed hun Hane (jeg spurgte om det mon var Anne, Ane eller noget andet i den dur, men blev rettet prompte!), og til sidst hed hun Moster Signe (min søster har en særlig stjerne i Irmas bog, dels fordi hun er mor til Rosa, superkusinen, dels fordi hun har lært Irma en sang som hun er ret pjattet med :-) ). Så der er dømt rollelege fra nu af, og vi lytter med store ører!

aug26

Biologi…

Posted on by
Standard

Vi var på familie-køretur i dag. På endnu en af vores nu-cruiser-vi-omkring-på-sjælland-indtil-vi-finder-det-hjørne-vi-bedst-kan-lide-søndage… Der har efterhånden været et par stykker. Nå, men oppe i en afkrog et styks smukt land (og en tand for landligt til hverdagsbrug!) kørte vi forbi en mark hvor en håndfuld brune køer stod og hyggede sig. Både manden og jeg opfordrede barnet til at kigge ud af vinduet med et par “se køerne, skat”-bemærkninger. Og hun letter blikket en smule og konstaterer tørt at det der, det er ikke en ko. Fem sekunder efter kommer så dagens skråsikre clue: “Det er altså en høne”…

Jeg måtte holde ekstra godt fast i rattet mens jeg prøvede at holde op med at grine!

Og er nu jeg i tvivl om Irma godt vidste hun lavede fis, eller om vi virkelig burde flytte på landet…

aug15

Ulækre børn…

Posted on by
Standard

Irma har lært at sige ulækker. Og det kommer ret prompte – og temmelig ofte også. Det er meget forskellige ting der er ulækre set fra hendes perspektiv, alt lige fra bussemænd og det at spise sand, til spegepølse eller en anden type mad hun ikke lige er i humør til at spise den dag… Der bliver rynket på næsen og så siger hun “det er ulækkert, mor”. Vi diskuterer det lidt – jeg er som udgangspunkt ikke så pjattet med at noget mad defineres som ulækkert, så der arbejdes lidt på den sag… Men én ting man selvfølgelig ikke kan finde på at sige er, at ens barn er ulækkert! Men helt ærligt… så er børn jo generelt ret klamme…

Jeg kom til at tænke lidt over sådan noget som spisning her til aften. Og fx i går da vi fik ris (og noget til, ik!?) var der jo ris ALLE steder bagefter. Både på Irma og rundt om hende, egentlig ikke specielt lækkert når man tænker over det. Og så er der det her med at spise ting fra jorden – én ting er 10 sekundersreglen hvor man LYN-hurtigt samler det op man har tabt og kommer det i kæften uden så mange dikkedarer, noget andet er at finde ting andre har tabt, og proppe det i munden…. FØJ! Irma er heldigvis ikke så slem til det, men jeg har da stoppet hende et par gange hvor noget ubestemmeligt har ramt tungen… Derudover er jeg mere end ti gange kommet på arbejde med noget på tøjet – uden at kunne identificere hvad pokker det er (nogle gange har jeg heller ikke lyst til at prøve!), men jeg kan godt regne ud, at det har noget med 10 små fedtede fingre at gøre…

Men her til aften synes jeg faktisk jeg nåede topmålet af klamt (og ja ja, jeg er bestemt klar på at høre jeres historier, der sikkert topper min historie x 100!). Irma og jeg havde lige spist pasta til aftensmad, og jeg trækker hendes stol ud så hun kan komme ned, og for at jeg lige kan tørre de der 5-6 pastaskruer op inden de bliver ét med gulvbrædderne… Hun bliver siddende på sin stol og kigger ned på mig, og kommer så til at nyse! Og post-middags-nys er ikke de lækreste at få i nakken!! På hals, trøje og oppe i håret sad nu madsnask, snot og almen ulækkerhed (jo, DET er i hvert fald et ord!). Ahrmen for pokker da! Tror da ikke det er et sekund for tidligt at begynde at lære sin pode at holde sig for munden! AD!

aug4

Slut på ferien

Posted on by
Standard

Så er det ved at være helt slut med den ferie. Hele 4 uger sammen har vi holdt, og det har simpelthen været så skønt. Og jo jo bare rolig, selvfølgelig har vi til tider været ret trætte af hinanden, men overvejende til den gode side, ja. Vi landede fra ø-kuller i går, efter en uge på Fejø med nogle gode venner. 4 voksne og 3 børn i ét sommerhus. Og det har virkelig været en uge i børnehøjde. Alle dage med spisning senest 17.30, fyldt med udflugter hvor strand, dyr, is eller legeplads har været som mål. Og helt tilfældigt var vi så heldige at have valgt et sommerhus med legehus, gyngestativ, sandkasse og veludstyret børneværelse. Virkelig fedt. Kan afgjort anbefale Knuthenborg Dyrepark som destination. Ikke mindst pga deres suveræne legeplads!! Dyrene er i sig selv et syn værd, men vi opholdt os på legepladsen i over 2 timer og havde nogle meget glade børn :-)

Men jeg synes virkelig der er sket en masse i denne ferie. Jeg er kommet tæt på familien og Irma har taget nogle kolossale spring udi noget udvikling. Der er kommet så mange sprog-finurligheder at jeg slet ikke har nået at notere dem alle sammen. Men fx er hun begyndt at synge selvopfundne, og nu næsten forståelige sange – om det hun har oplevet, det hun lige leger med, eller noget som ellers er fra fri fantasi… Sunget sammen med kendte sange, som fx Bim bam busse (som fortsættes med “jeg er din morgentudse” eller “jeg skal lige tisse”…) Det er ret god underholdning! Yndlingsfrasen for tiden er “La’ så vær!”, og vi er i det hele taget oppe imod et kraftigt bestemmerbarn, der triumfer igennem! Men til gengæld er hun utrolig nem at få god igen hvis hun lige er blevet lidt kontrær  - for hun er altid modtagelig for lidt drilleri. Ret godt træk synes jeg. Lige med undtagelse af når hun driller igen på de der tidspunkter hvor der ikke er tid til dril… Sjovt som det ikke rigtig matcher.

I overmorgen starter hverdagen igen, og vi kan lige nå at se et sæt bedsteforældre i morgen inden der er dømt vuggestue og arbejde for fuld skrue. Jeg er lidt spændt på om 4 ugers pause kalder på ny indkøring… Manden starter jo nyt job, så det bliver også en spændende ting – også på logistikfronten, for han får en del længere på arbejde end tidligere. Og jeg ved godt det grænser til det uanstændige efter så lang ferie, men jeg glæder mig allerede til om halvanden måneds tid hvor min barsel starter. Kan virkelig godt vænne mig til en tilværelse nede i gear (og nu får vi se hvordan det går når jeg ikke har selskab herhjemme til at hygge om mig… bliver nok nødt til at holde nogle mor-datter-dage med Irma for at få lidt af det sociale behov dækket!) Nå, der er en familie der skal hygges om – vi har været i svømmehallen tidligere i dag, så vi arbejder hårdt på underholdningsfronten for at Irma ikke skal falde i søvn på et totalt utidigt tidspunkt (som hun i øvrigt gjorde i går: Gik fra spisebordet, sagde tak for mad og gik ind og lagde sig på sofaen  -faldt i søvn på 2 minutter… Og vågnede før 05 i morges…) Det skal lige undgås i dag!!

Og hey, vi har fundet et hus vi er ret vilde med, så køb lige vores lejlighed, tak! :-)

jun4

Sprogligheder

Posted on by
Standard

Nu har Irma efterhånden sagt det så længe, at jeg ikke engang reagerer på det mere. Men da hun første gang for noget tid siden, kiggede op på mig og spurgte pænt: “Må jeg få patten, mor?” Og nej, nej selvfølgelig ikke patten, det lød bare sådan… Ipad’en off course! Og der er bare så mange sjove sproglige ting med Irma for tiden! Når hun fx sidder med løftet pegefinger og alvorligt blik ved middagsbordet, og siger til faren, der sidder og driller: “Stop far, spis din mad”. Eller da hun her til aften sad og sang Oles nye autobil i speed-tempo og med helt selvopfunden tekst (og ord…)

I øjeblikket er Irmas største stunt at hun har lært at suge en plastickop så den sidder fast på ansigtet, og det ser simpelthen så sjovt ud! Og jeg ved godt, at der her burde være et meget sigende billede – enten af Irma in action eller de grinende forældre – men det er ikke lykkedes endnu. Det her med planlagte billeder er bare ikke noget, der sker i vores hjem… (Det handler måske også om at moren og faren er så vanvittigt ufotogene at vi konsekvent glemmer at finde et kamera frem…)

Nå, i morgen har vi jo allesammen fri og vi er fuldstændig uden planer – alle gode ideer modtages (ellers står den på rugbrødsbagning, en kylling der skal koges, og så meget gyngning som vejret tillader) God grundlovsdag derude!

maj4

April for evigt!

Posted on by
Standard

Nej nej, det handler ikke om vejret, men om en vægkalender vi gav mine svigerforældre i julegave. Sådan en med fine billeder af det yngste barnebarn i de mest charmerende udgaver fra det forgangne år. Vi har en kopi af samme kalender – man får vel aldrig for meget af billeder med ens børn på! I april prydede dette billede vores væg, med Irma i smørklatten mellem Farmor og Bedstefar fra vores tur til Budapest sidste forår.

Rigtig mange morgener i april har Irma kigget på billedet og smilet tilfreds, og ved udgangen af måneden lærte hun at sige Bedstefar – fint og tydeligt. Det er absolut den den sværeste titel blandt de fire bedsteforældre, men det er da noget af en opgradering: Fra ‘den der’ til bedstefar :-) Men da jeg så 1. maj tillod mig at bladre hen på det næste billede, blev Irma aldeles bedrøvet – vi taler tårer her! Så det har været en langsom proces at vænne os til maj her på stedet…

 

 

Og for lige at blive i det billedlige, så modtog jeg for et par timer siden en mail fra en veninde – med et billede af en fælles veninde og en sød lille baby. Teksten til billedet lød: ‘Hyggeligt, ikke?’. Jeg svarede naturligvis at det var et meget fint billede mens jeg prøvede at finde ud af hvem/hvis barnet mon var! Jeg brød sammen og sendte min veninde en sms, hvortil hun svarer: ‘Troede da at du kunne kende dit eget barn’… Jamen for fanden da også! Så blev man sådan en, der ikke kan kende sit eget barn, hvad SKAL det ikke ende med???