Hej, her går det ikke så godt…

For præcis to uger siden var jeg på arbejde. I et par dage op til havde jeg haft hovedpine – som jeg ellers aldrig har, kvalme og let hjertebanken. Om onsdagen begyndte hele kroppen at gå på overarbejde. Jeg fik problemer med at samle tankerne, var flere timer om en ret simpel opgave – og jeg er i øvrigt stadig ikke sikker på at jeg løste opgaven – og var flere gange på toilettet for at forsøge at skjule, at jeg var ked af det. Det var først midt på eftermiddagen hvor jeg havde et hurtigt møde med en kollega, og hun kiggede på mig og spurgte hvordan jeg havde det. Jeg fortalte om min hjertebanken og det var helt umuligt at holde tårerne tilbage. Hun fortalte mig, at jeg skulle gå hjem. Det mente jeg bestemt ikke jeg kunne, sikke noget pjat. Jeg havde jo arbejde at tage mig af. Herefter havde vi en snak, hvorpå hun kærligt og bestemt faktisk sendte mig hjem. Jeg gik op på min pind, sendte den mail jeg havde arbejdet alt for mange timer på at skrive, sendte en hurtig besked til mine to nærmeste kolleger, og tog så hjem.

Bilturen hjem var med ondt i maven og galopperende hjerte, det føltes som om jeg forbrød mig mod mit arbejds-jeg. Samtidig kunne min logiske hjerne godt fortælle, at jeg nok ikke havde været den bedste medarbejder i et stykke tid… hvilket gav nyt foder til den dårlige samvittighed…

Det to følgende dage var planlagte fridage, som jeg brugte med familien, og på at tænke flere usammenhængende tanker. Allerede om torsdagen var jeg til lægen, men det var i forbindelse med Olga, og Irma var i øvrigt også med… Jeg nævnte for lægen hvordan jeg havde det, og mens Olga fik et hysterisk tilfælde, fortalte min læge mig, at jeg var nødt til at tage et par dage mere hjemme.

Mandag morgen sygemeldte jeg mig med stress. I første omgang ugen ud. På det her tidspunkt havde jeg en stærk overbevisning om at en uge ville være mere end rigeligt til at komme ovenpå igen. Jeg fik igennem fagforeningen tildelt fire sessioner hos en psykolog, og fik en tid allerede om tirsdagen. Da jeg cyklede derind tirsdag formiddag kørte jeg og tænkte på, at han nok ville afvise hele sagen og fortælle mig, at jeg overdrev og i hvert fald ikke havde stress. Det viste sig ikke at være det der skete.

Jeg blev bedt om at fortælle lidt om mit arbejde, og jeg endte med at tale uafbrudt i 15 minutter. En temmelig rodet snak. Han stillede nogle yderligere spørgsmål og konstaterede, at jeg nok ikke skulle regne med at komme tilbage på arbejde lige foreløbig. Det var første overraskelse. Han diagnosticerede min stress som over middel/svær og bad mig holde tilbage med en lang række ting: Ingen kaffe, ingen sukker, ingen mobiltelefon, ingen tv. Jeg kan fortælle, at jeg ikke har holdt én eneste af tingene… Og det viser sig, at det havde han heller ikke regnet med at jeg kunne… Jeg holder mig til én kop kaffe om dagen, prøver at være sukkerafholdende, og begrænser mit mobilbrug til at være kun det allermest nødvendige. Jeg er kun på Facebook en gang om dagen og det samme med Instagram, og jeg har ikke opdateret min status eller uploadet et billede siden jeg blev sygemeldt. Mht. tv har jeg begrænset mig til at se én tv-serie på Netflix, altså ingen zappen og inden netsurfing. I dag er faktisk første gang jeg sidder med computeren i skødet. Min læge har sygemeldt mig yderligere to uger, og derfra ved jeg ingenting.

Jeg har fået besked på at slappe af, læse bøger, gå ture, lytte til musik, dyrke yoga – men vigtigst: Kun én ting af gangen.

Og jeg er blevet bedt om at lytte til mig selv og finde ud af hvad jeg har lyst til. Det sidste har vist sig at være det allersværeste, for hvad har jeg lyst til? Jeg har ikke været tunet ind på den kanal i utrolig lang tid! Den har det med at blive overdøvet af børnenes behov, mine forventninger til hvad der står på bordet, hvordan hjemmet ser ud, og alverdens praktiske gøremål. For der er jo altid et eller andet der skal gøres. Hvis ikke det er vasketøjet der skal ordnes, så er det i hvert fald mindst to måneder siden der er blevet støvsuget bag sengen eller noget legetøj der skal ryddes op. Og jeg skal acceptere, at jeg er sygemeldt hele vejen rundt – ikke bare fra arbejde. Jeg er stadig ikke 100% landet i den accept, men jeg er på vej. For selvom jeg godt nok har arbejdsrelateret stress, spiller de andre ting i mit liv sjovt nok også en rolle for mit velbefindende.

Når jeg skriver det og sætter ord på, lyder det sært banalt. Det burde være nemmere. Nemmere at svare på og nemmere at håndtere. Jeg håber at blive klogere på hvad der driver mig, og hvad jeg bliver glad af at lave. Og jeg håber at jeg igennem den næste tid bliver bedre til at sige fra, sortere og prioritere, og ikke mindst, bedre til at slappe af.

- Det har taget mig lang tid at skrive det her indlæg, og lang tid at tage tilløb til at skrive det. Men jeg tror det hjælper at lade tabu være tabu, og fortælle om en sygdom, der æder rigtig mange op indefra og sætter lange spor! Også mig.

Forberedelse

Det er sjovt med søvn. Det er næsten blevet en regel, at i det sekund mit hoved rammer puden, så vågner Olga og skal have en sut eller et kram. Ja, det var i hvert fald det jeg troede. For forleden da jeg netop sagde det her til manden, kiggede han overbærende på mig og fortalte, at der altså nogle gange går over en time før Olga siger noget… Han ved det, fordi han er vågen… det er bare mig der falder i søvn i det sekund hovedet rammer puden. Nåja, søvn snyder!

Der er begyndt at komme mere lyd på hende den lille bandit. Vi har lige haft et lille døgn med hende ganske solo, da mormoren og morfaren kidnappede den store og forkælede hende sønder og sammen :-) Olga fik til gengæld fuld opmærksomhed fra begge forældre og det var næsten for meget for hende – her i morges kunne hun ikke finde ud af noget som helst, og rendte bare rundt og sagde ‘bååååååv’ (som betyder bog, og altid akkompagneres af en ivrig fremvisning af den samme bog som vi netop har læst 3-4 gange…). Måske var årsagen til forvirretheden også noget med at hun rent faktisk var syg… Ja, det opdagede vi jo først da vuggestuen ringede kl 14 og bad mig hente hende. Hun har fået øjenbetændelse. Så dagen i morgen er afsat til hjemme med moren. Og lad os bare indrømme det: Det her børnesygdom er fandme altid lidt i vejen. Vil sådan set også gerne gå på det der arbejde…

Nå. jeg ser frem til en nat med et barn der roterer i vores seng, og vækker mig hvad der føles som hvert 5. minut, men som i mit tilfælde nok nærmere er en gang i timen. Bør nok ikke brokke mig så meget… Nu har jeg gabt om kap med manden de sidste fem minutter, så mon ikke det er på tide, at gå i seng. ‘Nat nat.

Olga og jeg

Dagens fem fakta

  • Jeg har lært, at det kan være svært at planlægge en omsorgsdag i februar. Irma og jeg skulle have startet dagen med et besøg ved ørelægen (pigen taler UTROLIG højt hele tiden, og går hele tiden hen og skruer op for lyden på musik og tv når hun kan), og derefter havde jeg tænkt at vi skulle i Zoo, lidt cafe og lidt hjemme-hygge-pusle-tid, inden vi hentede Olga. Men nej, omsorgsdag i februar blev forvandlet til børns første sygedag – Olga med feber, Irma med hoste, begge med snot. Ørelæge meldte sig syg (ja, hvorfor ikke?), og vi brugte i stedet dagen på morfarbesøg (med kage, jatak) og med tandlægebesøg (tak til fleksibel skoletandlæge!).
  • Hjemmedag med to piger der begge kræver mere opmærksomhed end én person kan give, kræver meget mere kaffe end jeg har nået at brygge til mig selv i dag…
  • Alt kan tilgives og oplades på ny med et gjaldende “Mor, jeg elsker dig” (Efterfulgt af et meget mere insisterende “MOOOOOR, jeg ELSKER dig!” fordi jeg ikke lige responderede indenfor 100/sekund…)
  • Vi har hyret en babysitter! Jeg havde inviteret den søde pige på besøg til mad og en snak om alt det praktiske, og det gik fuldstændig forrygende. Hun er oprigtig glad for pigerne, og vi er 100% trygge ved at sætte hende som brandvagt næste gang vi gerne vil ud – om ikke så forfærdeligt længe…)
  • Manden og jeg er blevet afhængige af True Detective – serien vises på HBO og er fem afsnit inde. Den er blændende god, og endelig har vi noget vi ser sammen. Ved bare ikke helt om jeg skal afsløre hvor mange mareridt jeg ved jeg får, pga den her serie…

Hvad nissen også kom med…

Hold nu kæft hvor har hun glædet sig, og faktisk ikke snakket om andet i flere uger op til. I onsdags skulle det så være. Børneinvasionen. 17 børn blev det til plus to pædagoger. Vi startede nede i børnehaven, hvor børnene hele vejen hjem til Klar til gårdlegos, skulle finde flag med balloner på. Jeg havde sat dem op umiddelbart inden børnene skulle finde dem, og heldigvis var der nok til at alle kunne få et flag med hjem. Pyha! Vi samledes nede i gården til lidt udeleg og en lille konkurrence. Lakridssnøre-konkurrence. To af børnene kunne ikke vente til jeg havde talt til tre og var derfor færdige inden konkurrencen var skudt i gang… men resten var supergode, og brugte heller ikke hænderne. Jeg var egentlig ret imponeret over hvor gode de var til at tage imod et samlet opdrag omkring en leg. At Irma så blev skidesur da hun ikke vandt, må vi vist øve os lidt på…

Herefter gik turen op på 2. sal hvor manden var i fuld sving med at lave små pizzaer til de mange børn. Efter lidt leg på Irmas værelse – alle prinsessekjolerne kom i brug på mindre end tre minutter – kom alle børnene ud og fik pizzaer. De blev lavet så små, at de kunne serveres i kaffefiltre. Det var faktisk en rigtig fin og nem løsning. Herpå var der fri leg igen – og alt legetøj var simpelthen i sving. En stor gruppe af pigerne satte i gang i køkkenet hvor alle puslespillene står, så der var brikker OVERALT! Da tegnegrejerne kom på bordet, fik vi lidt for sent fjernet glimmerlimen… ikke et hit med alle de små fingre og hvide vægge… Live and learn…

LagkagetidSå var det lagkagetid! Og fødselsdagssang. Irma valgte tre instrumenter og alle børn sang med. Og den klassiske hurra-hurra-hurra-HURRAAAAAAAA!!! kom også i sving. Lagkagerne blev hurtig sat til livs – men vi serverede også varm kakao med flødeskum, og det kunne vi faktisk lige så godt have undladt. Stort set alle kopper kom tilbage i køkkenet helt urørte (eller væltede…). Børnene ville faktisk hellere have haft mere kage… Nåja, så ved man det. Nu var det blevet tid til at børnene skulle tilbage til børnehaven, og de hjalp (næsten) alle med til at rydde op. Jeg var faktisk ret imponeret over hvor pæn lejligheden var da alle børnene var gået. Irma valgte at blive hjemme, men sagde fint farvel og tak til alle børnene da de gik. Og alle børnene fik selvfølgelig deres flag og ballon med hjem – så turen hjem har garanteret set festlig ud :-)

Irma havde en helt perfekt dag med fødselsdagsfejring. Vi kom ikke igennem dagen uden et par nedsmeltninger, men al den opmærksomhed og alle vennerne, der leger med ens legetøj, det må give lidt knas. Hun blev heldigvis hurtigt god igen, og har efterfølgende kun snakket om alt det gode ved dagen. Jeg var til gengæld vågnet sammen morgen med feber, hoste og ondt i halsen – men der var simpelthen ikke tid til sygdom, så da børnene var gået, kunne jeg mærke at min krop begyndte at reagere på sygdommen igen. Manden skulle afsted og hilse på de nye kolleger han skal arbejde sammen med efter nytår, og Irma og jeg drog afsted for at hente Olga. Men først overtalte jeg hende til at vi tog et smut forbi lægen… Her fik jeg konstateret at jeg ikke bare led af hypokondri, men faktisk havde influenza. Og jeg sagde fluks jatak til skidedyre drugs (250 kr for 10 piller, godt så…), og så ellers bare hjem og slappe af. Da pigerne var puttet gik jeg også i seng, og havde i går også glæden af feber og sutskosdag. Ville meget hellere have været i Roskilde og arbejde, men det havde vist været både dumt og tarveligt overfor de raske kolleger… Men de dyre piller virker sgu, for i dag er der kun snot og lidt hoste tilbage. Både feber og ondt i halsen er rejst på juleferie. Så jeg overvejer faktisk at gennemføre vores planer for i aften, hvor pigerne skal sove hos mormor og morfar mens vi spiser ude. Jeg skal bare lige bryde med mine barne-læresætning, der hedder “hvis du er for syg til at gå i skole om dagen, er du også for syg til at gå ud om aftenen”… Den sidder helt inde ved rygmarven…

Gå-så-væk-bug

Helsekasse fra Lahme KommunikationJeg er hermed blevet et testcenter. Eller min krop er. For nogle uger siden blev jeg kontaktet og tilbudt at fortælle lidt om nogle klassiske naturlægemidler, og jeg sagde jatak. I går landede de så på mit køkkenbord – faktisk næsten som kaldet, da jeg i går måtte kaste håndklædet i ringen og blive hjemme fra arbejde. Omsider fik al den vuggestuepest også mig ned med nakken. Så kan man lære at gå at være kålhøgen og tænke, at jeg da aldrig bliver syg… Pokkers! Kassen med helse er fyldt med alverdens ting – og den eneste fællesnævner er, at jeg aldrig har prøvet noget af det før. Men forkølelsesdråberne og næsesprayen er jeg allerede blevet nære venner med. Om de rent faktisk virker lader dog stadig vente på sig – men rene mirakelmidler regner jeg altså heller ikke med det er. Mælkevallen er jeg lidt betænkelig ved, og jeg har faktisk ikke turde åbne den endnu… der står den kan bruges i stedet for eddike (og ikke til kalkfjerner, men til mad!) eller bare som et sundhedsshot. Efter at have smagt noget helt forfærdeligt aloe vera-ekstrakt-agtigt-værk på en helsemesse for nogle år tilbage er jeg dog mere end almindelig skeptisk…

Johannesolien er vældig god på gravide maver, og kan jo muligvis også være god på post-gravid-hud?? Jeg synes dog ikke den dufter ret fantastisk, men måske vil den lækre bløde hud veje op for det. Det vil vise sig. Og vitaminpillerne skal nok blive indtaget flittigt vinteren over. Satser gevaldigt på at dette er mine sidste sygedage i dette efterår og vinter. Iggå, I latterlige baciller???  Jeg siger i hvert fald tak for kassen til de gode mennesker hos Lahme.

Ungerne er heldigvis i institution – for der er næsten ikke noget værre end selv at være et skravl, mens man passer på andre skravl. Det er nok en af grundene til at så mange forældre tager halvsyge på job… Jeg har aftalt med min hovedpine og min forkølelse at de er skredet i morgen kl. 6 når vækkeuret ringer (eller måske en halv time før når Irma står op.. hvad sker der for det MEGET morgenfriske barn for tiden!!?), og så er der ellers dømt frisk og glad mor over hele linjen. For hvis der er noget jeg ikke er når jeg er syg, så er det glad. Jeg er urimelig, øjenrullende og faktisk bare virkelig dårligt selskab i syg tilstand. Det er så galt, at jeg heller ikke ret godt kan holde mig selv ud. Og det har virkelig været en udfordring de to sidste eftermiddage og aftener hvor jeg har været alene med pigerne fra hentning til putning. Dåååååårlig mor!! Har lovet mig selv at der sker seriøs bedring på både helbreds- og humørsiden inden jeg henter i dag. Goooooo team rask!

Sygdom, fravær og temmelig meget logistik…

Logistik. Et helt utroligt kedeligt og dog så tungtvejende ord. Det emmer af manglende spontanitet og et hverdagspuslepil, der som regel mangler et par brikker… I sidste uge var Olga syg HELE ugen. Ja, faktisk holdt vi hende hjemme fra vuggestue forrige fredag også, fordi snotten løb i lange baner. Det skulle blive tirsdag før vi kom til læge (sådan går det når ens førstefødte aldrig er syg og alarmklokkerne derfor er lidt slunkne), og her kunne lægen fastslå, at hun udover den seriøse forkølelse både havde mellemøres- og halsbetændelse… Jamen lille fis altså. Pludselig blev forældrenes lunte lige forlænget med et par kilometer… sjovt som den slags fungerer. Og heldigvis for den gode danske medicinalindustri – allerede efter et par dage var der bedring i den lille krop. Hvis ikke vi havde været så korrekte havde vi nok også bedt om at få et par sovepiller med i posen, for shit, hvor har hun sovet dårligt, den bette Olga. Og når børnene ikke sover, ja, så sover forældrene heller ikke… Manden tog hjemmetjansen langt det meste af ugen, og jeg tog så en del af nætterne… At jeg er kørt til og fra Roskilde fire gange var måske ikke den mest velovervejede beslutning, men både bil og chauffør er da tilsyneladende overlevet – også uden at køre andre i grøften…

Nu er barnet heldigvis raskt, og er i dag startet i ny vuggestue (med nye bacciller… sssssshhhhhh!!!!!!). Igen tager vi en uge med for få timer på arbejdet, for lidt tid sammen og lige rigeligt med “nå unger, hvad siger I til den her toplækre ret, jeg lige biksede sammen på 7 minutter mens to børn hiver mig i ærmet”… (og her ikke et ord om, at når Irma ser at vi skal have noget med ris, så går hun per automatik ud fra, at hun må komme ketchup på..) Atter engang takker jeg for at bo så tæt på mine forældre, at de gider komme forbi med mad og overskud onsdag aften – så slipper de ellers så madambitiøse voksne på den her adresse for at spise dårligt planlagt aftensmad, hurra!

Og den nye vuggestue er god! Det er jo Irmas institution, og endelig er begge piger under samme tag både ude og hjemme. Olga er gået fra at være en Brumbasse til at gå på Grøn Stue, og vi har begge en virkelig god mavefornemmelse! Til gengæld har vi så også fået vildt god respons på salg af lejligheden, så med alt mulig sandsynlighed skal Olga prøve en ny vuggestue inden der er gået et år… Ups! I virkeligheden er vi nok mere bekymrede for Irma i den her henseende. Hun er SÅ knyttet til den børnehave, og vi er SÅ glade for dem dernede, at et nyt sted virkelig får bøvl med at leve op til vores standarder. De fysiske rammer er ikke specielt fantastiske, men de mennesker og den ånd, der er på det sted, er ret fabelagtigt. Måske er det i virkeligheden også bare mig, der er begyndt at få åndenød over at fremmede mennesker viser interesse i vores hjem på den helt seriøse måde. Med det her Robinhus-arrangement, er det jo os selv, der viser rundt og fortæller højt og flot om lejlighedens og områdets pæneste sider. Og jeg må da indrømme, at det virkelig bliver rigtig, rigtig svært at sige farvel til når den dag engang kommer.

Trænger jeg til en ny ja-hat? Jotak, den her har vist fået et par slag…

“En lille lungebetændelse”

Ja, det er tilsyneladende status for den lille prinsesse. Hun er helt og aldeles feberfri – det er nu generelt ikke noget hun dyrker så meget – men der sidder nogle betændelsesskygger (selvopfundet ord, det er ikke noget jeg har fra lægen…) på lungerne. Nu skal Irma have medicin i tre dage, og så burde det aftage. Hurra!! Håber VIRKELIG det virker. Glæder mig til at Irma kan sove igennem uden klynk og hosteanfald, og glæder mig til at kunne få en morgenkrammer uden samtidig at blive indsmurt i hostebaciller (jeg er normalt ikke bacilleforskrækket, men det her med at blive hostet i ansigtet af et menneske, der befinder sig 10 cm væk, det er virkelig ikke specielt lækkert!)… Og for lige at færdiggøre sygehistorien (og SÅ stopper det også, det lover jeg – jeg er lige så træt af det som I er!!!), så har jeg også fået noget medicin for hosten. Endnu en penicillinkur. Starter på skidtet i dag. Og så håber jeg at også det aftager. Har så ondt i mavemusklerne af at hoste, og så ondt i bækkenbunden af at forsøge at stramme op… Og de der mavemuskler, sidder jo heller ikke ligefrem hvor de plejer, så det føles nærmest som en slags sidestik – ret bizart som kroppen bare ommøblerer organer og muskulaturer for at gøre plads til bebs. Manden er også startet på sin hostemedicin igen, så alt i alt: Her går det sgu godt…

I eftermiddag står den på formentlig sidste jordemoderbesøg inden det store show går løs, og jeg satser på alene gode nyheder! At lillefisen ligger som hun skal, at hun har en fin hjertelyd og at hun vokser sig stor og fin.

Nu vil jeg fejre at det er 1. november med at samle Irmas pakkekalender – eller i hvert fald danne mig et overblik over, om der er noget jeg mangler. Satser på at dele nogle af de større ting op i små portioner, så der bliver lidt, men godt hver dag. Og hvis jeg mangler til nogle dage, tror jeg at redningen ligger i noget Duplo eller noget puslespil… Er I på gaver hver dag, til advent eller kun til jul?

Først overskud, så underskud

Shit, hvor er det bare mandag. Irma vågnede med den høje sangstemme på kl 05! Og når hun først er begyndt at synge, er der ingen vej tilbage, så kan vi lige så godt stå op… Tak vintertid!! Heldigvis kunne jeg blunde lidt på sofaen mens Irma hyggede med Rasmus Klump. Og på grund af den lede hoste og en superaktiv baby, er det med nattesøvnen generelt lidt af en udfordring! Så nu bruger jeg alle de remedier jeg kan finde herhjemme for at gøre has på dårligdommen. Drikker lige nu the med kamille, ingefær og citron (og bilder mig selv ind at det smager henrivende…) og har fået dagens første dampbad med kamferdråber. En mirakelkur er det jo altså ikke, men eftersom jeg ikke må indtage hostesaft og andet godt, så må det jo blive de gammeldags metoder.

Jeg skal til gengæld have Irma med på en røntgenklinik i eftermiddag. Min læge har givet en henvisning – hun synes alligevel ikke det er så fedt at en virus kan bide sig fast i over 6 uger!
Håber naturligvis ikke de kan se noget grimt på lungerne, men det kunne nu være rart hvis vi rent faktisk kunne gøre noget ved hosten fra helvede. Lige nu er jeg lidt spændt på hvordan det kommer til at gå til det røntgen, for er det ikke noget med at gravide ikke må røntgenfotograferes? Og må jeg så blive og holde hende i hånden? Nå, den tid den sorg…

Heldigvis er den her mandag lige efter en helt fantastisk weekend. Jeg havde et helt døgn med mine tre ældste veninder uden børn og uden mænd. Så jeg landede på matriklen i går til frokost, helt ladet op med god energi! Det føltes som den vildeste luksus at kysse mand og datter farvel, og bruge et døgn på at shoppe, drikke kaffe, spise sushi, grine og sludre med de piger, der kender mig allerbedst.

Og heldigvis bar de gode kvinder over med hende den hostende, selvom det virkelig holder hårdt i længden. Nu er det vist tid til middagslur – ja, det bliver virkelig en aktiv dag i barselshjemmet ;)

Flere gratis ting, tak

Så har jeg skrabet sammen af gratis stuff. De her gratis pakker, som jeg også skrev kort om da jeg var gravid med Irma. Og der er ikke meget der har ændret sig på 3 år. Der er stadig virkelig mange gode ting i de her pakker: bleer, babyolie, lotion, skumservietter, vådservietter, legetøj og blespand. Men er du tosset, hvor har jeg også smidt mange brochurer, breve, gamle blade og reklamer direkte i papircontaineren. Den absolut bedste gratispakke var den fra Rema1000, som kun havde pakket deres egne produkter, men undladt at pakke reklamer eller små prøvepakker. Her var jeg virkelig positivt overrasket. Men derimod var pakken fra Matas en virkelig tynd kop the. Dog skal andre interesserede ikke snydes: De fine pakker har jeg hentet i Matas, Babysam og fra Libero.

Bortset fra det, så sidder jeg her som én stor hormonbombe. Der burde være regler for hvad gravide må se i fjernsynet. Ikke noget med børn, der bliver kidnappet og måske slået ihjel, og ikke noget med forældre, der har kræftramte børn… Hvornår lærer jeg det??? Har været inde og lægge dynen lidt tættere om det sovende barn 8-10 gange her til aften… Og apropos gravid, så er det altså lidt af en udfordring af være blevet smittet med børnehavehoste (jada, det er da bestemt den tekniske term!!), når bækkenbunden i forvejen er hårdt spændt for. Så hvis jeg havde lyst til at dovne den her i den sidste gravidtid, så skal jeg lige sørge for at gøre det mens jeg strammer godt og grundigt op – ind imellem hosteturene…Måske meget passende at der også var et par Tena med i de der gratispakker…

Stå op og sove

Kan det mon lade sig gøre? Jeg gad i hvert fald godt kunne sætte Irma op, stable hende op med puder og dyner og lade hende få en god gammeldags gang lodret søvn…satser på at det ville mindske den aften- og nattehoste hun for tiden døjer med. Og mindske det hul i mit hjerte det forårsager!!

Om dagen er der næsten ingenting, hverken hoste eller snot, men jeg ved godt at børnehavebakterier, efterårssæson, barn der er glad for at lege med vand og blive gennemblødt og i øvrigt hader at gå med sutsko, bare er imod os når det handler om at banke den her hoste til hjørne. Nu prøver vi med saltvandsnæsedråber – som er cirka lige så populære som sutskoene – og kamillethe. Ekstra varmt tøj, godt med væske og så sund kost som en lille viljestærk kræsenpind tillader.

Mens jeg har skrevet det her, har jeg været på Irmas værelse omkring otte gange… Ikke specielt holdbart hvis det skal fortsætte resten af natten – resten af efteråret… Jeg lover at give besked hvis jeg finder den garanterede hostefri sovestilling – hvis I lover det samme!!