108cm, 22kg, 44cm

Så kort kan det vist siges… Irma og jeg var til hendes fire-års-undersøgelse ved lægen i dag. Og hun bestod alle de opgaver hun fik af lægen med bravur; gå på hæle, gå på tæer, hoppe, tælle til ti, nævne alle de farver hun havde på sit tøj (og vi kører seriøs mix-and-match, så der var mange) – og sagde så bagefter: “Du skal også spørge om jeg kan hinke”. Nåja, man skal da prale når der er nogen der kigger stolt på. Men fireårsundersøgelsen er en af dem med afsluttende vaccineskud, så der var også lidt piv – og moren gav meget nemt efter da vi kørte forbi bageren på vej hjem. Fastelavnsbolle med lyserød glasur er åbenbart kuren for vaccineskud. Det er hermed fasttømret.

Og så er bloggen her været grobund for at jeg er blevet kontaktet af en pige, der gerne vil passe vores børn. Lyder det mærkeligt? Jo, det synes jeg faktisk umiddelbart også… Men det viser sig at pigen bor i nærområdet, i ny og næ arbejder i pigernes institution og derfor kender dem begge to, og har babysitter- og pædagogmedhjælpererfaring en masse. Det er sgu da cool. Nu skal vi lige have inviteret hende på kaffe og mad, og have en snak om forventninger og den slags. Men tænker, at det i første omgang kunne være skønt med en, der kan sidde brandvagt mens pigerne sover og vi sniger os i biffen. Det kunne sgu da være luksus!

Og apropos luksus, så var jeg været på den skønneste venindetur i sidste weekend – er faktisk stadig helt høj efter turen. Fire tøser, der har kendt hinanden i forskammet mange år, nyder et døgn i København med frokost, shopping hos verdens bedste designer-Hanne, god mad og masser af drinks – toppet med hotelovernatning og brunch. Oh yes – mit februarbudget på lommepengefronten er overtrukket max, men det var så megafedt, at det er værd at spise havregrød for! Og har netop i dag fået den fede sms, at tøjet jeg købte/bestilte og fik rettet til så det netop passer mig, er på vej i en pakke! Så mit første mål for 2014 med flere venindeoplevelser er hermed seriøst i gang. Selvforkælelse udover alle grænser.

(Og med hensyn til selvforkælelse kan jeg også godt afsløre, at det går ret dårligt med et af mine andre 2014-mål, nemlig de hersens overskydende kilo… Har været på vægten for en måned siden, og tror ikke det er en god ide at træde op på den igen. Ikke hvis det gode humør skal bevares. Har valgt at ignorere vægten for nu og bruge mere tid på neglelak – mere shine, mindre brok.)

Morgengodter

Sommerfugle-peberkagerVi bruger jo ikke det med chokoladekalender herhjemme, så det er vist helt legitimt, at der i morgen ligger små sommerfuglekager til Irma fra nissen…Det er jo fredag! Og apropos i morgen, så skal jeg dælme til julefrokost. Oh yes. Jeg har tænkt på outfits i over en måned og er stadig lidt i tvivl… Julefrokostudvalget på mit arbejde, aka julefeerne, er så megahemmelige, at vi ingenting aner om julefrokosten. Vi skal mødes i fødevareministeriet til et glas og et glædeligt jul, og derfra sker der hemmelige ting og sager. Jeg er megaspændt – og håber bare det involverer dans, glimmer og sjov i gaden. Og de tre ønsker skal i den grad nok blive indfriet. Derudover skal moren her forkæles i morgen – ved at lyde desperat nok, har jeg simpelthen fået byens bedste Lise, til at komme tidligere på arbejde end planlagt for at klippe mit hår. Det er fandme da så luksus som det kan blive. Tror nok lige den søde frisør både skal have julekram og en lille gave.

Så over and out for denne nisse, der skal tidligt i seng og være megafrisk til i morgen :-)

(Og hvis jeg kommer til at blogge i morgen, skal vi så ikke bare aftale at I ikke læser med? Betragt det som en af de der fuldesms’er, der nok ikke burde være blevet sendt…)

Woop woop

Så så man lige os! I byen uden børn. Uden klapvogn, pusletaske og madpakke. Iført stiletter og clutch. Manden og jeg var simpelthen på Kadeau – michelinrestaurant på Christianshavn med seriøse bornholmerrødder. Det var fantastisk! Intet mindre. Selve restaurantbesøget var helt sublimt. Lækre omgivelser, professionelle tjenere, mad og vin i særklasse. Og vi kunne rent faktisk godt tale sammen uden at det behøvede handle om børn, også lidt fedt at genopdage! Lettere tipsy tog vi til en lille koncert med Orgelheimer under Knippelsbro. Temmelig perfekt aften. Og så fik vi jo lov at sove uden afbrydelser – shit, det har jeg savnet. Ingen der skulle have en sut eller en tår vand. Vi vågnede begge to omkring klokken seks, ren vane. Men faldt da heldigvis hurtigt i søvn igen. Jeg havde et lille håb om at både Olga og Irma havde opført sig eksemplarisk og bare sovet derudaf ude hos min mor. Men desværre var det en ret træt mormor vi kom ud til i morges… Olga var hjemme fra vuggestue i går pga. snot og feber. Og det havde hun taget med til vestegnen… Min mor havde mere eller mindre siddet med hende i armene indtil midt i nat…For fanden Olga! Så vi har lovet, at når hun skal passes næste gang, bliver det uden snot og sygdom. Jeg er bare taknemmelig for at der stadig kan blive en næste gang :-)

I dag har vi så bare storhygget med pigerne. Vi tog direkte fra vestegnen til Østerbro og i Fælledparken. Hvordan det lige er gået til at Irma er blevet tre 1/2 år uden at vi har været på Fælledparkens legepladser, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er helt sikkert ikke sidste gang vi er der. Efter cirka 10 minutter møder Irma Silja, som hun leger med de næste mange timer. Og jeg er VILD med den her umiddelbarhed som børn har. “Hej, skal vi lege?” er den mest simple og umiddelbare venskabserklæring. Og forældrene må bare hænge på, og prøve at holde en høflig samtale kørende…

I eftermiddag genåbnede vi vores Netflixkonto og Irma har set sin længe savnede Tommelise-film, som hun har set i omegnen af 37 gange. Vi har danset vild dans i køkkenet, fundet ud af at Olga kan gå når hun bliver holdt i begge hænder. Og jeg havde en lille sejrsfølelse da Irma med den store grydeske, sad og fiskede baconstykker op af tomatsovsen mens hun nærmest messede “mmmm bacoooon”…

Selfie-interview

“Hvordan går det med at være blogger, Marie?”

“Tjooo, måske ikke helt så godt som jeg havde forventet! Jeg havde nok troet, at mere hjerneindspark i dagligdagen ville give en eksplosion i blogskrivningen, men jeg må sige, at hovedet er lidt fyldt med ret mange ikke-blog-relaterede ting for tiden”

“Er det noget du har lyst til at fortælle dine læsere om?”

“Altså ja…men det er nok bare ikke så forfærdeligt spændende… det handler om hverdagslogistik og madplaner. Det handler om at huske at lægge mobilen væk i timerne sammen med børnene, og opdage hvor afhængig jeg egentlig er. Det handler om at huske at kysse på min søde mand. Og det handler om at drømme om hus og have – igen!

“Hus og have siger du?”

“Jeg ved godt vi har snakket om det før, hvor det ikke blev til noget som helst. Hjemmet blev ikke solgt, vi var ærgerlige, men praktiske. Vi gik over til at sætte lejligheden i stand og fikse den op så vi havde lyst til at blive her et par år mere. Og så skete sommeren! Med godt vejr og mange hyggelige timer i haver rundt omkring hos venner og familie. Og Irma, der elsker at være ude – hele tiden! I går da jeg nærmest tvang hende til at lave perler med mig, sagde hun efter et par minutter: Det er kedeligt at være inden for… Så have må der til! Vi sætter lejligheden til salg igen”.

“Og nu tror du pludselig den kan sælges?”

“Ja… jeg er bombesikker… eller….Altså hvis der er nogen derude, der er interessede i en stor lejlighed på Amager, så sig lige til, ik?”

“Hmmm…og sker der noget med børnene?”

“Ja, der sker bare så mange ting hele tiden”

“Du kan måske uddybe?”

“Jo, Olga kan efterhånden stå selv, sådan uden at holde fast i noget. Godt nok kun omkring 15 sekunder ad gangen, men det er da alligevel også noget. Hun er også blevet ret glad for sin vuggestue, hvilket er enormt fedt! Irma er såmænd bare glad og tilfreds. Hun har lige haft en periode med ret mange uheld – toiletrelaterede uheld – men vi krydser fingre for at det er slut nu. Vi har i hvert fald snakket rigtig meget med hende om det, og der har ikke været noget i fire dages tid. Hende og Olga hygger sig også mere og mere sammen, både faren og jeg var i hvert fald helt færdige over søstrene grineflip i eftermiddags på turen hjem fra mormor og morfar. Vi arbejder dog lidt på at blive bedre til at dele, og at man ikke må hive i hår, men sådan er der jo så meget”

“Har du oplevet noget anderledes i denne uge?”

“Ja sgu! Jeg har været til fest. På mit arbejde. For første gang i alt for lang tid, og det var vildt skægt. Tror måske også jeg formåede at blive lidt pinlig og fortælle lidt for meget om mig selv… “

“Jamen så er alt jo som det plejer… Har du nogle afsluttende bemærkninger inden vi slukker for diktafonen?”

“Jeg har lært noget i dag som jeg gerne vil dele. At man nogen gange skal lytte til baby-kostrådene. I dag da Irma skulle have is hos mormor og morfar, fik Olga også en lille portion. Lidt senere da der også kom kage på bordet, skulle hun da også lige smage det. Da hun så en time efter putning her til aften, sad op i sengen og så meget ked ud, tog jeg hende op og gik lidt rundt i soveværelset. Og det var så her Olga kom ud med hele dagens madindtag, udover sig selv, moren og temmelig meget af gulvet i soveværelset. På to minutter var der gang i tøjskift, fyldning af badekar og gulvvask. Olga faldt heldigvis hurtigt i søvn igen, men stakkels hendes lille mave – bare fordi moren er lidt laissez-faire på en søndag… Ikke mere sukker til yngstebarnet”

“Tak for interviewet, det kan være vi klipper lidt i det”.

“…selv ta…”

På pumperne

Et lille pip fra en temmelig omtåget hjerne… For hvorfor er det lige at hjernen fortrænger hvor meget den kommer på overarbejde, når man starter nyt job? Min hjerne er overloaded med nye informationer, nye opgaver, navne på nye kolleger, nye samarbejdspartnere, nye relationer, nye rutiner og nye arbejdsgange! Heldigvis er jeg på arbejde omgivet med mennesker, der brænder for en god sag: Bedre mad til alle!, og som alle fortæller mig hvor meget de har set frem til min ankomst. Totalt fedt! Så det er meget svært ikke at være fælt begejstret for at tage på arbejde – og det med pendlingen går faktisk overraskende godt. Det føles ikke så tosset at køre i bil, høre lydbog og nyde lidt enetid. Jeg prøver at rense hovedet (selvom det indtil videre går lidt trægt…), men har besluttet at det bliver jeg bedre til lige om lidt! At jeg så allerede kan mærke at mine lår slapper lidt for meget af og derfor godt kunne tænke sig at udvide deres areal, er en anden sag – og et projekt jeg vil forsøge at bearbejde snarest…skal bare lige have en anelse mere aftenoverskud…

Irma er egentlig også godt tilfreds med at have fået lidt længere dage i børnehave – hvor vi i barslen kunne slacke på morgenrutinen og tøffe afsted i selvvalgt tempo, bliver begge piger nu afleveret lidt tidligere, og på ret fast tidspunkt. Olga er langsomt ved at blive bedre til at gå i vuggestue. Hun hygger sig når hun leger og spiser, men kæmper imod når det gælder putning og skiftning… Tror ikke hun er det mest unormale barn hvad det angår. Vuggestuen er fortsat noget rod, og det fortsætter jo i hvert fald året ud mens ombygningen står på. Og vi skal lige lære hvor tingene er, hvilke rutiner der er og hvilke personaler, der arbejder hvor og hvornår. Det er pt. lidt svært at regne ud hvad deres systemer er – har fx ingen anelse om hvor Olgas puttedyr er, hendes sutsko er også forsvundet og i går kom hun hjem i noget andet tøj uden vi ved hvor skiftetøjet er… Nå, forhåbentlig lærer vi det hele at kende ordentligt lige om lidt (og så ikke et ord mere om hvor meget vi ønsker os den plads i Irmas institution…).

Mine aftener bliver indtil videre brugt med at 1) stirre ud i luften, 2) have lyst til sygelige mængder af søde sager og 3) være træt helt ind til benet! For jo, én ting er at starte nyt job og vænne sig til nyt hente/bringe-hverdags-skema, en anden ting er at Olga jo stadig ikke sover igennem… I dag var jeg faktisk glad for at min krimi i bilen var tilpas blodig og spændende, netop nok til at jeg kunne holde mig vågen!! Og så håber jeg snart at min krop accepterer at være på overarbejde (ja, altså ikke lårene så meget, men hovedet!), og vænner sig til tingenes tilstand. I dag har der været lige rigeligt med trætheds-svimlen til at det var rart.

Nu er pigerne puttet, og manden kommer snart hjem fra arbejde. Jeg strejker fra madlavningen og venter på at maden bliver bragt til min dør… Nogle gange skal man huske at gøre det nemt for sig selv :-)

Nyd barnet!

Der skulle åbenbart en ny ansættelseskontrakt til! Jo jo, jeg har skam nydt både barn og barsel indtil nu, men jeg har hele tiden været 5 minutter foran. Taget mig selv i at glæde mig til at Olga kan sidde selv, at hun kan kravle, at hun kan spise rugbrødsmadder og til hun kan løbe efter sin storesøster. Og alt det glæder jeg mig sådan set stadig til, men det har også været lidt en forhindring til at nyde hvor hun er lige nu. Nu har jeg skrevet under på den kontrakt der slutter min barsel, og der er under 3 måneder til. I min studietid var 3 måneder lig med verdens længste sommerferie og aftaler med sådan cirka alle man kendte. Men nu tager jeg mig selv i at bo i den bemærkning jeg har hørt ældre mennesker ytre så mange gange: Tiden suser forbi når man har børn… (og ældre er naturligvis sådan nogle folk midt i 30’erne set med Marie-22-år-brillerne…)

Og det er bare så sandt. Jeg synes kun lige det er et øjeblik siden vi fik Olga, og i morgen skal hun (en anelse forsinket) have sin 5-måneders vaccine. Og de næste tre måneder skal derfor inhaleres i grove hvæs! Jeg vil have det hele med. Jeg har det jo faktisk lidt ligesom om jeg skal væk, og ikke længere se mine børn – det er nu kun 37 timer om ugen jeg skal arbejde…Men stadig – så har jeg jo altså været hjemmegående mor siden september og det at være væk fra dem i 8 timer dagligt bliver da sindsygt hårdt.

Mens jeg har skrevet det her indlæg, har jeg rendt mellem soveværelse og køkken i pendulfart. Olga sover smadderuroligt (det er noget mavehalløj hun døjer med, vi har i hvert fald haft gevaldigt mange skiftninger i de sidste par døgn – håber det er maven der skal vænne sig til grød og mos, og ikke en uheldig virus hun har samlet op!), så i nat var jeg vågen alt for mange gange og oppe ALT for tidligt da barnet sked ud over det hele… Jeg nyder stadig barnet i fulde drag, men det der NU, det bliver jeg aldrig 100% fan af…

Styr lige de der vinger, hva!!

Nu har jeg gjort det tre gange, og det bliver ikke ligefrem sjovere… Efter jeg er blevet medlem af det voksne arbejdsmarked har jeg sagt op tre gange, og det er med seriøse knuder i maven at jeg her til aften kan fastslå, at jeg ikke længere er udviklingskonsulent i Gentofte Bibliotekerne. I morges kørte jeg til Gentofte sammen med Olga og en dåse med nybagt brownie (kage er bare bedst når der er tunge ord på bordet!), og meddelte min chef, at jeg pr 31. juli ikke længere er en del af holdet i det hvide hus i Hellerup, men til gengæld starter i et gult hus i Roskilde, på et helt andet hold, d. 1. august. Jeg er dog ret stolt af, at jeg ikke begyndte at græde – jeg er trods alt stadig i hormonernes vilde vold! Ja, måske gik det faktisk lidt nemmere alligevel nu hvor jeg tænker over det. Og det er da helt sikkert fordi hele arbejdssituationen er så meget på afstand. Jeg tror faktisk slet ikke det er landet helt endnu. Det er da også ret mærkeligt at sige op på et arbejde hvor jeg har været de sidste 5 år, og som har været hele min professionelle identitet, og så skal jeg ikke engang rydde mit skrivebord eller afslutte opgaver – for det gjorde jeg jo tilbage i september.

Jeg har virkelig arbejdet sammen med nogle skønne mennesker i Gentofte, og selvom jeg fik sagt farvel til en masse i dag, var det langt fra alle jeg fandt frem til. Og når jeg sidder her i køkkenet og tænker over det, er det da faktisk ret vemodigt …. puuuh lad os ikke dvæle ved det, så ender det jo med at de tårer kommer på banen alligevel.

For jeg har jo sagt op fordi jeg har fået noget nyt at lave (skulle til at skrive ‘nyt at rive i’, men jeg kender lidt for mange, der straks vil brøle “…som man siger”, så den sætning er hermed droppet ;-)). Jeg har allerede fortalt det ovre på Facebook, og utrolig mange søde mennesker er kommet med tillykker. Sjovt som positive tilråb virkelig kan pynte på en dag! Og nu til det – jeg er blevet ansat som vidensmedarbejder i Madkulturen, en projektorienteret organisation under Fødevareministeriet. Selvom jeg har en formodning om hvad jeg skal lave, så venter jeg med at fortælle om de specifikke opgaver – tænk nu hvis mine forestillinger slet ikke holder stik… Og så er det jo også en virkelig god cliffhanger til august hvor jeg starter…eller…

Men alt det her med jobansøgning, samtale og 2. samtale (og have seriøst mange tøjkriser!!), forberedelse og monstermange sommerfugle i maven har gjort, at hængepartierne bare hober sig op. Og jeg nægter (eller prøver i hver fald) at lade mig stresse i min (formentlig) sidste barsel. Så det med at jeg har modtaget en smart samtale-mobil-håndfri-gadget-dims til bilen, som skal anmeldes her på bloggen, og det med at jeg slet ikke har fortalt om alle de fede ting Irma render rundt og siger og alle de kæmpestore ting, der sker med Olga. Det kommer alt sammen. Lige om lidt. Men resten af denne aften skal gå med at se et eller andet på computeren, læse lidt blogs, spise lakridser og kigge på de ret så flotte blomster jeg har fået af min søde mand og mine forældre. Blir nemlig grovforkælet på den måde.

Hvor er fotografen?

Så har vi været i svømmeren, Olga og jeg. Sammen med to af pigerne fra mødregruppen og deres poder. Sikke en fest. Der blev plasket og babysvømmet, og ungerne (og mødrene) hyggede sig! Olga lignede en der forud for en tur i bassinet lige havde fået en nano-behandling… Vanddråberne i ansigtet lå ligesom udenpå huden, og det så lidt sært ud. Men det må være koblingen mellem morens glæde ved babyolie og et solidt lag babyspæk…
I modsætningen til de to andre nægtede min datter at sove. Nej, hun skulle både have gåtur og bustur med – på morens arm! I mit næste liv vil jeg gerne bestille nogle lettere børn… Hun var i fint humør og sugede indtryk til sig, helt indtil vi landede hjemme. Og først da jeg havde kørt barnevognen i kælderen og opgivet alt om lur (mens moren kunne slikke solskin), faldt barnet i søvn. Op i solen igen, jatak!

Nu er jeg ved at putte-amme den lille – noget tidligere end normalt. Tror reaktionen på svømmehalsturen viser sig nu.
I morgen skal jeg til møde, og et lidt spændende et af slagsen. Jeg har sagt ja til en konsulentopgave, hvor jeg skal lave informationsøgning og informationselektion for en person, der skal skrive en større videnskabelig artikel. Og jeg er blevet hyret via linked in. Så prøvede jeg det. Det er ganske og aldeles freelance og nok også ret enkeltstående – og jeg er spændt på om min hjerne er med mig eller imod mig… Det er efterhånden kommet dertil, at vi har et par timer hver aften hvor der kan læses, arbejdes (og kysses…) mens børnene sover. Men hvis nemesis kommer efter mig (det er jo helt og aldeles jinx at skrive den slags!) så er det godt at manden har samme uddannelse som mig, og kan hjælpe mig med den hyrede opgave.

Jeg ville egentlig godt have nået at blive klippet inden jeg begyndte på de faglige ærinder, men det lod sig ikke rigtig gøre. Jeg er ramt af post-graviditet-håret-falder-af-og-giver-mig-høje-tindinger-problematikken. Og det ser altså ikke så heldigt ud… Satser på der bliver råd og tid (det kræver vist et barn der sover uden man går med hende…) til at nogen kan rette op på fadæsen inden fuldtidsfagligheden slår til igen. Har lige nogle måneder at løbe på!!

20130417-183955.jpg

Lige et lille snapshot af hende den lille i sit mormorstrikkede forårsdress :)

Først overskud, så underskud

Shit, hvor er det bare mandag. Irma vågnede med den høje sangstemme på kl 05! Og når hun først er begyndt at synge, er der ingen vej tilbage, så kan vi lige så godt stå op… Tak vintertid!! Heldigvis kunne jeg blunde lidt på sofaen mens Irma hyggede med Rasmus Klump. Og på grund af den lede hoste og en superaktiv baby, er det med nattesøvnen generelt lidt af en udfordring! Så nu bruger jeg alle de remedier jeg kan finde herhjemme for at gøre has på dårligdommen. Drikker lige nu the med kamille, ingefær og citron (og bilder mig selv ind at det smager henrivende…) og har fået dagens første dampbad med kamferdråber. En mirakelkur er det jo altså ikke, men eftersom jeg ikke må indtage hostesaft og andet godt, så må det jo blive de gammeldags metoder.

Jeg skal til gengæld have Irma med på en røntgenklinik i eftermiddag. Min læge har givet en henvisning – hun synes alligevel ikke det er så fedt at en virus kan bide sig fast i over 6 uger!
Håber naturligvis ikke de kan se noget grimt på lungerne, men det kunne nu være rart hvis vi rent faktisk kunne gøre noget ved hosten fra helvede. Lige nu er jeg lidt spændt på hvordan det kommer til at gå til det røntgen, for er det ikke noget med at gravide ikke må røntgenfotograferes? Og må jeg så blive og holde hende i hånden? Nå, den tid den sorg…

Heldigvis er den her mandag lige efter en helt fantastisk weekend. Jeg havde et helt døgn med mine tre ældste veninder uden børn og uden mænd. Så jeg landede på matriklen i går til frokost, helt ladet op med god energi! Det føltes som den vildeste luksus at kysse mand og datter farvel, og bruge et døgn på at shoppe, drikke kaffe, spise sushi, grine og sludre med de piger, der kender mig allerbedst.

Og heldigvis bar de gode kvinder over med hende den hostende, selvom det virkelig holder hårdt i længden. Nu er det vist tid til middagslur – ja, det bliver virkelig en aktiv dag i barselshjemmet ;)

Weekend med løjer

Vi var til fest i går! Rigtig god og sjov fest. Med helte og skurke tema – og ALLE var klædt ud. Ret imponerende når man tænker over det. Og der var fri fortolkning over emnet, så der var alt lige fra Camilla Plum og Rasmus Klumps mor, til James Bond, Ghostbusters og Lisbeth Salander. Og når nu jeg ikke så godt kan drikke drinks, så er det jo godt, at jeg kan kaste mig ud på dansegulvet. Endte med at agere dj i over to timer – med indlagte ønskestunder (når det gik hen og blev for tøset og sing-a-long-agtigt…)

Irma er blevet passet på Vestegnen, og har som vanligt hygget sig. Ved dog ikke om man på et tidspunkt når dertil hvor man hviler så godt i at børnene bliver passet, at man ikke tjekker sin telefon en gang hvert 20. minut – bare lige for en sikkerheds skyld… Og selvom mine forældre havde gæster på besøg da vi ankom i går, gik der ikke længe før gæsterne skulle charmeres og snakkes med. Jeg er ret sikker på at Irma er mindre genert når forældrene ikke er i nærheden – lidt mærkeligt at erkende at vi faktisk kan være en hindring for optøningen…

I det hele taget har det været en ret fantastisk weekend. Med svømmehalstur med yndlings-August i går morges – hvor begge unger brugte al deres energi i bassinet. Det kan virkelig mærkes at vi lige straks har store børnebavebørn, som mener de kan alting selv!! Luksus-kærestemorgenmad med manden i morges, ferieplanlægning her til eftermiddag (bare det snart var juli!!) og Irma der blev sindsygt glad for at være hjemme igen og for en fin lille trækvogn jeg fandt på Cocio-shopping i morges i Fakta.. Er så småt klar til endnu en forkortet arbejdsuge :-)