108cm, 22kg, 44cm

Så kort kan det vist siges… Irma og jeg var til hendes fire-års-undersøgelse ved lægen i dag. Og hun bestod alle de opgaver hun fik af lægen med bravur; gå på hæle, gå på tæer, hoppe, tælle til ti, nævne alle de farver hun havde på sit tøj (og vi kører seriøs mix-and-match, så der var mange) – og sagde så bagefter: “Du skal også spørge om jeg kan hinke”. Nåja, man skal da prale når der er nogen der kigger stolt på. Men fireårsundersøgelsen er en af dem med afsluttende vaccineskud, så der var også lidt piv – og moren gav meget nemt efter da vi kørte forbi bageren på vej hjem. Fastelavnsbolle med lyserød glasur er åbenbart kuren for vaccineskud. Det er hermed fasttømret.

Og så er bloggen her været grobund for at jeg er blevet kontaktet af en pige, der gerne vil passe vores børn. Lyder det mærkeligt? Jo, det synes jeg faktisk umiddelbart også… Men det viser sig at pigen bor i nærområdet, i ny og næ arbejder i pigernes institution og derfor kender dem begge to, og har babysitter- og pædagogmedhjælpererfaring en masse. Det er sgu da cool. Nu skal vi lige have inviteret hende på kaffe og mad, og have en snak om forventninger og den slags. Men tænker, at det i første omgang kunne være skønt med en, der kan sidde brandvagt mens pigerne sover og vi sniger os i biffen. Det kunne sgu da være luksus!

Og apropos luksus, så var jeg været på den skønneste venindetur i sidste weekend – er faktisk stadig helt høj efter turen. Fire tøser, der har kendt hinanden i forskammet mange år, nyder et døgn i København med frokost, shopping hos verdens bedste designer-Hanne, god mad og masser af drinks – toppet med hotelovernatning og brunch. Oh yes – mit februarbudget på lommepengefronten er overtrukket max, men det var så megafedt, at det er værd at spise havregrød for! Og har netop i dag fået den fede sms, at tøjet jeg købte/bestilte og fik rettet til så det netop passer mig, er på vej i en pakke! Så mit første mål for 2014 med flere venindeoplevelser er hermed seriøst i gang. Selvforkælelse udover alle grænser.

(Og med hensyn til selvforkælelse kan jeg også godt afsløre, at det går ret dårligt med et af mine andre 2014-mål, nemlig de hersens overskydende kilo… Har været på vægten for en måned siden, og tror ikke det er en god ide at træde op på den igen. Ikke hvis det gode humør skal bevares. Har valgt at ignorere vægten for nu og bruge mere tid på neglelak – mere shine, mindre brok.)

Dejligt med veninder

Skønt at have venner! Og endnu mere skønt når børnene har det! Det er bare SÅ rigtigt – og vigtigt. I dag har vi været til prinsessefødselsdag hos en god veninde fra børnehaven. Og det var en nøje udvalgt skare der var inviteret. De bor i en toværelses lejlighed hvor det ikke er fysisk muligt at presse 24 børn og et par pædagoger ind… Så os der ikke var draget afsted mod andre himmelstrøg, blev forkælet med tøsehygge, lyserød kage, diademer, udklædning, skattejagt, saftevand, frugtanretning, fnis og masser af leg. Og en gruppe tøser der virkelig har savnet hinanden i de sidste par uger. Hold da op hvor var det fedt! Irma har glædet sig nonstop siden jeg fortalte hende det i går morges. Vi har været nede og købe gave til fødselaren – Irma valgte nøje den fine prinsessefigur med paraply, som hun synes vi skulle give (nøj, det var pænt træls at hun ikke måtte lege med den da vi kom hjem fra butikken!!).

Kjolen i dag skulle også være den helt rigtige – man er vel en rigtig prinsesse…

Og så var det alligevel utrolig mærkeligt da vi cyklede forbi svømmehallen, at fødselsdagen ikke skulle holdes dér!? ‘Hvorfor ikke, mor?’ ‘Har jeg badetøj med?’ ‘Er det i en anden svømmehal?’… Men heldigvis forsvandt skuffelsen da vi så veninden. Jeg så desværre ikke gaven blive pakket op (noget med en lillesøster, middagslur og dårlig timing…), men kan forestille mig hvordan hun stolt har givet fødselaren den :)

Hvad den lille angår, så er hun i dag 8 måneder lang. Hun kravler, spiser og rejser sig op ved enhver given mulighed. Hun er ved at blive en alvorlig charmer og ser faktisk ret stor ud med sine 6 tænder i munden. Hun er så nysgerrig at hun får buler og skrammer hele tiden, men efter lidt trøst er hun tilbage på øve- og undersøge-kurs.
Hun starter i vuggestue på mandag – i overmorgen that is!! – og jeg er fuldt ud overbevist om at hun er klar. Men om moren er klar, er en helt anden sag… Der er godt 14 dage til jeg starter på job, og så skulle den indkøring gerne være på plads. Og nu hvor skoldkopperne er kommet og gået igen (hurra og atter hurra!), så er hun jo også lidt hærdet på bakteriefronten (ikkå???!!).

Nu er der hvidvin i glasset, så jeg har aftalt med Olga at hun sover tungt og godt de næste mange timer… Hvad?? Jojo det kan man i hvert fald!

20130720-200150.jpg

At kende de rigtige!

SÅ! Nu er problemet med Leander-vuggen løst. Gode, gode Karen er kommet mig til redning – igen kan jeg tilføje. For denne kvinde er simpelthen en børne- og barselsguru. I virkeligheden burde hun opsige sit job og blive tilkalde-rednings-kvinde til barslende hvor som helst. Hun ved alt om alt – lige fra rådgivning udi slynger og bæreseler til kost og lovgivning vedrørerende barsel. Og så kan hun redde en over telefonen – efter puttetid. Jamen så bliver det faktisk ikke mere luksus! Og det ekstra gode er, at hun ikke er klog på den belærende og irriterende måde, men bare fantastisk motiverende. Se, her blev netværket lige pludselig guld værd!! Pyt med nye jobmuligheder og hvad har vi, næææ, mor-tips til kvinder med for tidlig ammehjerne, jatak!!! Flere af dem :-)

Og apropos gode kvinder, så bliver jeg også lige nødt til at fortælle om det fantastiske besøg vi havde forleden. En af mine virkelig gode veninder var på besøg efter arbejde, og hun vandt om muligt, endnu flere stjerner efter det – ikke mindst hos Irma. Jeg synes jeg har en ret aktiv og glad datter, men normalt har hun brug for en flade-ud-time efter børnehave – med Ramasjang, rosiner og et stykke brød. Men i tirsdags blev alle vaner gjort til skamme. Min veninde, som Irma ikke har set i mindst et halvt år, satte sig hen og kommenterede på det Irma så, spurgte lidt ind til et par forskellige ting, og sekunder efter, var Irma igang med at vise hende ALT hvad hun har af legetøj, der liiiige kunne associeres til det som var blevet spurgt til. Jeg endte med at lave mad med et smil på læben til lyden af Irma, der bare hyggede sig med stort H, og til en veninde der oprigtigt interesseret spurgte til legetøj, yndlingssange, børnehave og alt muligt andet. Da Irma vågnede onsdag morgen og lige havde sundet sig lidt, var den første hele sætning, der kom ud af hendes mund: “Hvor er Zara henne?”

Nogle gange slår det mig, at jeg kender de HELT rigtige mennesker! Det er virkelig dejligt at vide.

Spontan tur sydpå

Irma og jeg har været på Falster til hygge med gamle venner og deres skønne børn. 7 børn har vi indtil videre imellem os, i alderen 11 uger til 4 år. Og vi taler jævnligt om hvordan vores møder har ændret sig over de sidste 5 år… Fra drinks og latenight spille-aftner til intensivt støjniveau og afbrudte samtaler… Ikke at nogen ønsker det anderledes, men derfor kan vi jo godt begynde at småglæde os til 10-15 år ud i fremtiden ;)

Men det er sgu fedt at se børnene udvikle sig, lege sammen, efterligne hinanden og lave ballade sammen! Og også opdage at de er lige så forskellige som vi jo er – jeg glemmer det bare nogle gange fordi jeg har kendt de tre mødre siden 6. klasse! Da vi ankom i går brugte Irma fx en hel time på at se de andre an, og det var faktisk først efter 2-3 timer at hun holdt op med kun at lege ved siden af, men også MED de andre. Jeg er ikke i tvivl om at hun har hygget sig på denne tur, men hun har brugt rigtig meget krudt på at observere og finde sig til rette blandt de andre børn. Ret pudsigt at se, når jeg til daglig ser hende i en rolle hvor hun er klart mere på hjemmebane.

Og så fik jeg igen bekymret mig for ingen verdens nytte, for turen til Falster tur/retur gik stort set smertefrit. Med fuldt opladet iPhone indstillet på de bedste Lillenørd-afsnit, masser af mariekiks, figenstænger og ekstra sutter, og hukommelsen tunet ind på alle de sjove børnesange til de steder på Sydsjælland for netforbindelse altid stinker. Det kan jeg sgu godt gøre igen (og det var så lige nu at nemesis kom og bed mig i røven…)
Men det gør mig da lidt mere rolig når jeg tænker på de bilferier der ligger ude i nær fremtid!

Dejlig weekend har det været og jeg er nu fuldt ladet op til en ny arbejdsuge – satser på 5 arbejdsdage i denne uge!!

Øretjek

I går var vi til lægen, Irma og jeg. Og i lyset af 2-års undersøgelsen, som forløb virkelig skidt og med rigtig mange tårer, valgte jeg at forberede barnet på hvad der skulle ske. Jeg fortalte hende at nu skulle vi ind til lægen, og at lægen skulle kigge på ørerne, og at det (vigtigst af alt) overhovedet ikke ville gøre ondt. Og mens vi sad i venteværelset snakkede Irma meget fuld af forventning om at vi nu skulle ind til lægen og have kigget på ørerne. Det gik så fint det hele (så kan man jo spørge sig selv hvorfor jeg ikke bare havde gjort det sidste gang…), og ørerne fejlede ikke det mindste.

Pga. natterod, meget råben og udpræget jeg-gør-lige-det-modsatte-af-hvad-jeg-får-besked-på, havde vi både fra vuggestuen og fra Øglemor fået anbefalet at tjekke ørerne. Og det er jo altid dejligt at konstatere at barnet er rask og sundt – mindre heldigt at hun er et råbehoved med hang til selektiv hørelse…

I vuggestuen var mistanken pludselig kommet fordi Irma bl.a. var blevet ved med at kaste legetøj ud fra svalegangen foran deres stue på 1. sal. Ikke at hun havde ramt nogen, men hun synes tydeligvis at det dybt tarveligt at hun 1) skulle hjælpe med at samle dem op og 2) at hun ikke længere måtte lege på svalegangen. Det her var bare én event ud af flere hvor hun ikke havde hørt efter, og hvor hun havde gjort det præcist modsatte af hvad pædagogerne havde sagt…

Hun er desuden ved at udvikle nogle seriøse prinsessenykker – hvis hun ikke lige gider tage sine sko af eller har brug for en hånd med jakken, så kalder hun bare på Emily. Bedsteveninden er altid på spring til at hjælpe, sød som hun er, og ankommer på et splitsekund to-the-rescue af doven Irma, der ligger med et ben i vejret så skoen lige kan tages af. Altså!!.. Det er da ikke i orden! Herhjemme får jeg et NEEEEJ hvis jeg tilbyder hjælp med tøjet, men der er selvfølgelig forskel på folk… Nu er problemet bare, at det i dag var Emilys sidste dag på stuen, efter påsken rykker hun op i børnehaven. Og selvom den heldigvis bare ligger lige nede af gangen, skal Irma nu til at have en hverdag uden bedsteveninden. Jeg føler SÅ meget med Irma, for hun er jo i lykkelig uvidenhed om den forandring der ligger forude. Vi har selvfølgelig snakket om det, men det bliver først virkeligt når hun kommer tilbage efter ferien.

Nå, det er da kun til at blive trist af at tænke på. Nu skal vi den næste tid holde ferie og have hyggelige besøg – og lege husejere mens mine forældre er på ferie. Jeg fik lige den bedste sms fra min far i dag, hvor han skrev at legehuset i deres have nu er udstyret med køkken og legemad, og at der er fyldt sand i sandkassen. Så fås forældre da vist ikke bedre :-)

Konsekvens…eller…

Irma er nu begyndt at tro at hendes forældre er skilt – eller måske bare ikke taler sammen eller lytter til hvad der sker i et andet rum. Hvis far siger nej, så spørger jeg lige mor-logikken…Og det handler selvfølgelig ikke om livets store spørgsmål, mere a la må-jeg-må-en-figenstang-mere, må-jeg-se-mere-hr-skæg. Det er ret godt tænkt synes jeg, men ikke skide snedigt. Jeg er nu ikke et sekund i tvivl om, at det bare er et spørgsmål om tid før hun udmanøvrerer os :-)

Vi taler en del om konsekvens for tiden. Og rigtig meget på grund af brugen af MIIIIIN (som jeg vist har nævnt før…), men lige så meget fordi Irma for tiden bliver skruphysterisk pga. ingenting. På vej hjem fra vuggestuen i dag havde jeg to optrædender fra den lille diva, da hun først ikke ville sidde i cykelvognen, og da hun lidt senere ikke ville med op og skiftes – og det var en af de skiftninger, der ikke kunne vente! Og det der med at slæbe et skrigende og sparkende barn ind i en opgang, føles faktisk mere som kidnapning end som at være en omsorgsfuld mor… Og hvor vi plejer at have en datter, der kan puttes på rekordtid, prøver hun nu alt hvad hun kan for at tvinge sig selv ud af mine arme, mens hun skriger i vilden sky. Den nye opførsel kom sammen med snot og hoste i sidste uge – satser hårdt på at den forsvinder igen når hun er helt rask. PLEEEEASE!!

Og så lige en indskudt bemærkning: Hvordan fortæller man sin datter på knap to, at en af hendes bedste veninder flytter til Sønderjylland?… Når september er slut, går der ikke længere en yndlings-Nanna i vuggestuen! Det bliver altså ikke spor sjovt. Mandag morgen er der som regel lidt mere kaos i institutionen end de andre morgener, og det er altså Nanna, der tit har taget Irma i hånden og sørget for at Irmas morgen lige er blevet ret meget bedre. Hmmm… jeg er med på, at jeg ikke sætter Irma ned og forklarer hende det her, men synes på en måde også det er ret synd, at vi slet ikke taler om det. Kan selvfølgelig også bare sætte os for at overtale Nannas forældre til ikke at flytte – sæt igang!..

Søndag

I dag blev en af de der søndage hvor forslagene til udflugtsmål var ALT for mange, og vi pga. først en sulten datter, så en datter med fyldt ble (sjovt som det hænger sammen), først kom halvanden time senere ud af døren end egentlig tænkt. Og da vi allerede på vej ned mod metroen var ved at få istapper i snotnæsen, endte det med at turen blev tre stop væk, gyngetur på en lille legeplads på Nikolaj Plads, gåtur ned af Strædet og med bussen hjem…bbbrrrr… Så meget for forslag om naturlegeplads, gåtur i andre bydele end vores egen lille baghave eller smålure på huse som vi ikke har råd til… Vi prøver igen næste søndag hvor foråret HELT sikkert har meldt sin ankomst!

Jeg har haft noget nær verdens hyggeligste weekend, og været sammen med mine tre ældste veninder + mænd + børn, i et overflødighedshorn af snak, grin, mad, rødvin, børneleg, slik og kaffe. Det har været skønt!! Vi jokede lidt med hvor anderledes det er at mødes nu end for 4 år siden – inden børn – hvor der altid var fest til seeeent om natten, meget mere rødvin og temmeligt sikkert også godt med drinks. Og i går aftes da vi havde sat maden på bordet og vi alle sammen sad ved bordet kl 17.30 (LOL) og ca. var samlet i 5 minutter… for så var der en lille fis, der skulle ammes, en der skulle ned og lege og gerne ville underholdes, en der var træt og skulle puttes og en der ikke rigtig gad at spise…. Helt klassisk :-) Endnu sjovere er det så at forestille sig når vi har fået flere end bare en hver…Ja, for det første skal vi ud og leje en lejrskole for at finde sengepladser nok :-) Eller måske kun ses om sommeren så nogle kan sove i telt i haven (børnene fx…)

Indtil videre må jeg bare konstatere at jeg ser dem alt for sjældent! Kollektiv anyone?…

I får lige et billede med på vejen – det så meget fint og idyllisk ud, med to små piger, der så Bamse sammen, men i den tid vi brugte på at finde kamera frem, var Ipad’en med Bamses Billedbog blevet væltet på gulvet (af vores terrorist…) og Irma havde mistet interessen og var på vej videre på eventyr…

 

 

Det er vist meget godt jeg er blevet tanket op på overskud og grin, for den kommende uge byder på endnu en næsten-alene-mors-uge. Manden drager på kursus i morgen på Fyn og har også arbejds-aften-planer på den anden side af kursus…Så lige nu lægger jeg madplan efter hvor hurtigt det kan laves og hvad jeg kan lave i forvejen! Har bl.a. planlagt at jeg vil introducere Irma for omelettens verden i morgen. Men i virkeligheden er det jo ikke aftensmaden og ulvetimen som bliver den største prøvelse, det bliver jo morgenerne! Klatvaskeriet kommer til at være fremherskende… og aftenbad (man kan vel tage en babyalarm med i bad??).