Tag-arkiv: vuggestue

sep2

Slut og start

Posted on by
Standard

Åhja, den overskudsramte mor, der gerne vil have hjemmebag med hvorend hun går (også til barnets sidste vuggestuedag) fejlede grumt i fredags. Jeg lavede den klassiske fejl at prøve at bage noget helt nyt på en dag hvor tiden ikke helt var på min side… Jeg ville bage kærnemælkshorn, efter en opskrift i Gyldendals Bagebog, og dejen var fuldstændig umulig at rulle ud, og havde den skønne effekt at pulverisere inde i munden og samtidig dræne AL væske fra dit indre… SKØØØØØNT!! Har sat kæmpe rødt sprittus-kryds henover opskriften i bogen. Så ud røg bl.a. halvanden pakke smør og en hel pakke marcipan (har det faktisk stadig helt skidt med det) og ind med mig og købe miniflødeboller til hele banden. Altså. Skulle jo bare have holdt mig til de boller, frugtspyd, rosiner og andre gode ting som søde mennesker havde foreslået mig. Nå, men flødeboller er jo et hit blandt børn i alle aldre, og de blev spist – og i nogle af de smås tilfælde, fordelt i hele ansigtet…

Vi havde en ret hyggelig eftermiddag, og fik en superfin mappe med billeder som pædagogerne havde lavet. Stort arbejde! Og lige om lidt er det mandag morgen, og min store pige skal have sin første rigtige og hele dag i børnehave. Og ja, det er på samme etage som hendes gamle stue og med både børn og pædagoger som hun kender, men vi skal gå op af børnehavens egen indgang og aflevere hende med ordene “hav en god dag i børnehave, skat”… Vi har desværre en uge hvor vi ikke alle dage kan hente tidligt – sådan går det jo når vi først får bekræftet at oprykningen er gået igennem 3 dage før det sker. Er SÅ spændt på hvordan det kommer til at løbe af stablen, og hvor træt en fis jeg henter i morgen eftermiddag!

Nu byder resten af aftenen på lidt praktiske ting, inden jeg vil drømme mig hen på Pinterest og finde boligting til ønskesedlen… (Og nej nej, det betyder da overhovedet ikke at lejligheden er solgt og at vi har fundet den bolig vi ønsker at se vores børn vokse op i, men en kvinde må vel drømme!)

aug28

Næste milepæl!

Posted on by
Standard

Så er det gået på plads. Jeg har i dag fået bekræftelse på at Irma kan starte i børnehave på mandag! Det er skisme da stort. Måske passer det egentlig ret dårligt med potentiel flytning og alt det her, men mon ikke der går mindst 3-4 måneder inden salg/køb-situationen er på plads. Jeg nåede lige kort at snakke med den ansvarlige pædagog på børnehavestuen – som jo altså vitterligt ligger på den anden side af en glaslåge på samme gang som hendes vuggestue – og de er helt klar til hende, og glæder sig til at hun starter. Irma har jo allerede været derinde og lege et hav af gange og i dag sendte de en af børnehavepigerne ind og lege med Irma mens de andre på vuggestuen sov. Synes faktisk virkelig der bliver gjort meget for at denne overgang kommer til at gå så glat som muligt.

Men fordi fokus er på oprykning, tænker jeg jo slet ikke på afslutning. Så da jeg står og snakker med en af Irmas vuggestuepædagoger, nævner hun pludselig noget med “Ja, så skal vi vel holde sidste dag for Irma på fredag, I kommer vel og er med?!” (Og i virkeligheden burde der ikke være et spørgsmålstegn, for der blev ikke stillet et spørgsmål…) Og jeg nikkede og hørte mig selv sige selvfølgelig… Shit, det havde jeg ikke overvejet et sekund! Så nu skal der jo bages et eller andet, og lines op med forældre-børnehygge fredag eftermiddag. Og den hormonelle mor skal gøre sit bedste for ikke at fælde en tåre… Altså, Irma har jo gået på den stue i 1 år og 10 måneder, og selvom vi ikke har fuldt tilfredse hele tiden, så har de gennemgående været omsorgsfulde og glade, og det har altid føltes som om hun var noget helt særligt (hvilket hun jo selvsagt også er, doh!) i deres øjne. Åh, kan allerede nu mærke at det bliver svært ikke blive en anelse emotionel på fredag…

Er i øvrigt meget åben for forslag til bag-og-tag-med-i-vuggestuen – det skal jo være godt for små fingre, ikke alt for sukkerbelagt og også gerne skille sig lidt ud… Stiller jeg høje krav siger du??

aug6

Første dag

Posted on by
Standard

Åh, hvor har det været mandag i dag. Og egentlig ikke fordi ting er gået galt, men bare fordi hverdagen giver lidt af en mavepuster her efter sommerferien… Vi er ude i, at vi skal øve os lidt på hvordan en hverdag med mandens nye arbejde kommer til at køre. Og måske kan det faktisk blive nogenlunde smertefrit med en far der stadig afleverer langt de fleste dage og en mor der henter – ganske som vi plejer – dog med den ene hale at faren kommer lidt senere hjem. Sådan er det jo bare når gode jobs ligger langt væk. Så er det nu meget godt at tænke på, at ikke alle eftermiddage bliver som i dag…

Irma var så glad og fin da jeg hentede hende i dag. Der er endda kommet to nye pædagoger på hendes stue, som hun skal lære at kende og forholde sig til (forhåbentlig bliver disse to hængende noget længere end de forrige!!), og det var altsammen gået rigtig godt. Men jeg kunne nu godt se, at der ikke var meget krudt tilbage i fisen, og der blev suttet intenst på sutten omme i anhængeren… Da vi landede i gården gik det også godt med mor-og-datter-leg, men hvis nogle (aka flinke naboer…) vovede at komme forbi og sige hej, løb hun hen til mig og udstødte et halvkvalt piv, som godt lidt kunne forveksles med en snerren…Vi var ikke i gården så længe…

Irma var så træt at jeg faktisk var vildt overrasket over at hun både holdt sig vågen til aftensmad og noget børnetime-hygge med faren inden sengetid. Men her var hun så også nået til det stadie hvor intet er godt nok: Bogen var forkert, sangen var forkert, jeg holdt hende forkert i hånden … Træthed vandt over frøken modsat dog! HA! 1-0 til moren. (Det er dog ikke kun vuggestuestart og mandage der er hårde ved barnet, svømmehallen kan det samme…)

Nu er jeg selv ved at gå helt kold og vil krybe til køjs med et afsnit Storrygeren. Jeg ved det lyder corny, men det her program på dr2 med to mænd, der fisker og laver mad, er da noget af det hyggeligste komfort-tv ever!! Glædelig hverdag derude :-)

maj22

Børnehaveklar?

Posted on by
Standard

Jeg synes langsomt der sker et ryk hos Irma – fra vuggestue og mod børnehave. Men jeg tror bestemt det er meget godt at hun får den her glidende overgang, som hun har mulighed for nu hvor institutionen er integreret, frem for det bratte stop og start, som ellers er ret standard. I dag har hun brugt det meste af dagen i børnehaven, og leget med lidt forskellige børn. Men dog haft lidt pauser med spisning og skiftning i de vanlige rammer. Jeg har ALDRIG hentet så beskidt et barn som i dag – hun havde sand, solcreme, sved og jord alle steder!! Og selvom hun praktisk sad i en mudderpøl da jeg kom og hentede hende, gik hun helt i baglås da jeg sagde hun skulle i bad…

Og så er det da ikke til at stå for, at Irma stadig leger rigtig godt med Emily når de er sammen i børnehaven – selvom det er to måneder siden de gik på stue sammen. Det havde jeg ikke turde håbe på!

Men det var faktisk i går jeg blev sikker på at jeg snart har en børnehavepige. Da Irma kom hjem med pap-pandebånd hun selv havde lavet (næsten), fyldt med glimmer og klister-sommerfugle. Meget stolt af sit værk, og meget opdragende overfor både manden og mig: Pegede på klistermærkerne, rynkede brynene og sagde “Ikke pille mor!” … Hun havde lavet det med en af pædagogerne fra en anden stue, mens de andre børn sov, og de to faste medarbejdere forsøgte at holde møde. Og det med at hun er den eneste, der er vågen, troede jeg først var rigtig ærgerligt. Men hun får jo dobbelt op på opmærksomhed, får lov til at læse de bøger hun vil, lægge de puslespil hun gider og lege med de krea-børnehaveting, som de vurderer hun er klar til. Det er jo for fedt!! Så kan vi bagefter diskutere om hun har godt af den ekstra forkælelse, men det tager vi en anden dag…

maj15

Klistret, men rask

Posted on by
Standard

Det føles egentlig ret forkert at sende et barn i vuggestue når hun for det første får medicin, og for det andet stadig har totalt klistret hår pga. snask fra øret. Irma er ikke den store hårvasker, og vi vil ikke tage kampen med hende, hvis det tilmed kommer til at gøre ondt værre med vand i øret. Men afsted kom hun. Til pigens store tilfredsstillelse. Hun har leget til den helt store guldmedalje i dag, og har endda været inde og lege kort i børnehaven. Vuggestue og børnehave er kun adskilt af en lille glaslåge og Irma stod og tøsesludrede med hendes gamle stue-veninde Emily igennem lågen da pædagogerne spurgte om de ville lege sammen. Ja, det var der stor begejstring omkring, men da hun efter lidt tid opdagede at glaslågen var blevet lukket, så de andre små baryler ikke løb efter, kom ked-af-det-skuffen frem og så ville hun gerne tilbage på vuggestuen og læse bøger. Ude godt, men hjemme bedst :-)

Her til eftermiddag lokkede jeg med lidt gårdleg med sjove August, men Irma ville bare hjem. Energien var fuldstændig brugt op. Og da jeg efter Lillenørd gik i køkkenet for at lave hurtig aftensmad, måtte jeg efter 10 minutter slukke på blussene da mit krudt skulle bruges på at holde Irma vågen… Frem kom yoghurt og havregryn, men efter en halv portion faldt hun i søvn med skeen i munden! Ekspres på skiftning, ørerdråber og penicillin, og nåede lige halvanden godnatsang før øjnene faldt tungt i. Klokken var lige knap halv 6… Så jeg har haft 3 telefonsamtaler, chattet på gmail, planlagt lidt sommerferie, læst op på bilforsikringsregler og skal lige lægge hånden på det sidste aftensmad inden manden kommer sent hjem… Rimelig uvant eftermiddag/aften i det lille hjem…

apr15

Overdragelse eller ej

Posted on by
Standard

Fredag aften sad vi og hyggede i stuen, legede med lego og og sludrede om dagen der var gået. Irmas puttetid er nu kl 19, og på det tidspunkt er hun normalt helt færdig. Men da vi nærmede os en halv time i godnattid slog Irma stadig koldbøtter og var i fuld hopla. Og da slog det mig pludselig: Hun har da sovet middagslur! I vuggestuen har de indført et dagsskema hvor der står anført om børnene har sovet, i hvad tidsrum og hvor meget de har spist. Men da manden hentede barnet fredag eftermiddag var Irma på legepladsen med et par pædagogmedhjælpere. Ingen af de faste fra Irmas stue havde tilsyneladende været på arbejde den dag, så der var heller intet skema – og manden fik intet af vide om Irmas dag. Det kan selvfølgelig ske, men jeg synes ikke det er fedt når vikarerne ikke får et par hjælpende ord med på vejen om de børn, der bor på stuen. Selvom Irma er holdt op med at sove middagslur og egentlig trives med det, er det jo ikke en umulighed at få hende til at sove til middag. Hvis man dedikerer lidt tid og lidt nussen på kinden, så kan det godt lade sig gøre. Det er sgu bare ikke i orden når det i den grad er et brud på hendes rytme.

Vi endte altså med en pige der kom alt for sent i seng fredag aften og vågnede alt for tidligt lørdag morgen. Og resultatet var en træt og umedgørlig lille fis – sådan en, der ikke kan sige ret meget andet end nej en hel dag… Godt det ikke er trættende… Vi bliver absolut nødt til at have en snak med den vuggestue, men det bliver nok ikke lige i morgen…

For i dag er vi vågnet op til en feberramt pige. Godt humør og nogenlunde energi, men brandvarm (og mere præcist får I det ikke, da vi er imellem termometre…). Og det er først i skrivende stund at jeg endelig lokker noget fast føde i hende, ellers har hun været kørende på juice og mælk. Og har sovet næsten 3 timer til middag… Er spændt på hvor meget det laver rod i rytmen?!!

 

apr12

Rod i rammerne

Posted on by
Standard

Hvis der er noget der skal være styr på, så er det de institutionelle rammer. Jeg bliver nødt til at stole på at jeg overlader mit barn i trygge hænder når jeg cykler til den anden ende af byen og væk fra hende i mange timer om ugen. Og jeg vil så gerne sikre mig at hun er glad og trives på hendes “arbejde”! Og i øjeblikket er det ret tvivlsomt. Her efter påskeferien er institutionen ramt af folk der siger op i utide, masser af vikarer og en hel del kaos, fordi børn flytter op i børnehave, ind i vuggestuerne og frem og tilbage… En ret nyansat pædagog på Irmas stue har netop sagt op, og fordi hun er så nystartet, kan hun stoppe uden varsel. De to andre ansatte på stuen er ret utilfredse med ledelsen, mener bl.a. at ledelsen er skyld i de mange opsigelser – og det giver de udtryk for, over for os. Hvis det havde været et hvilket som helst andet sted, ville jeg nok anse disse medarbejdere for at være illoyale over for deres arbejdsplads, men jeg må indrømme, at jeg faktisk godt vil have denne ærlighed fra deres side. Og når det så er sagt, så er det da noget rod!! For hvad pokker skal jeg stille op med den viden? Jeg kan jo desværre ikke fikse deres arbejdsmiljø med et svuptag, selvom jeg virkelig gerne ville.

Vi er blevet bedt om at tage en beslutning ift. Irmas børnehavesituation. I huset findes både en udflytter og en almindelig stue, og vi kan se mange fordele og ulemper ved begge. En af de klare ulemper ved udflytteren er, at de bruger en hel time i bus hver vej, og så er det helt igennem ufleksibelt, alle dage er fra 8-16. På den anden side vil hun kunne lege ude, som hun elsker, og undersøgelser viser at børn i udflytterbørnehaver bliver mindre syge end ellers. Og det er da kæmpeplusser. På den almindelige stue er hun i trygge vante rammer, sammen med vuggestue-bedsteveninden Emily, og der vil være god mulighed for at hun kan rykke hurtigere op i børnehaven end ved udflytteren. Og det sidste taler vi en del om, fordi hun nu er den ældste i vuggestuen og den eneste, der ikke sover til middag.

Men pga. alt dette rod med personalet bliver jeg helt i tvivl om, om det overhovedet er her hun skal være? Eller om vi skal begynde at kigge os omkring efter noget andet. Langt de fleste dage kommer Irma glad hjem fra vuggestue og kan fortælle hvem hun har leget med, hvad de har sunget og om de har været på legeplads. Men i dag har hun haft en lidt træls dag, hvor hun har været oppe og toppes med en af drengene (efter hendes udsagn havde han skubbet hende og slået hende i ansigtet. Jeg spurgte om hun også havde skubbet og det svarede hun ja til… Så prøvede jeg at sige noget klogt om at sige nej, og gå sin vej. Men det er svært at trænge igennem til en træt og sur pige, der har haft en lidt skidt dag), og så ændrer forholdene sig lidt.

Jeg tror vi bliver nødt til at lave en helt klar +/- liste for at blive klar på hvad der betyder mest for os, hvad der er bedst for Irma, og i hvilke rammer hun vil blive mest glad. Erfaringer modtages i øvrigt med kyshånd!!

jan4

Special thanks to….

Posted on by
Standard

Jeg har fået en ny yndlings pædagogmedhjælper i Irmas vuggestue. Han er en fyr i starten af 20′erne og han udviser så meget ro, at jeg i starten tænkte at han led af udvidet teenage-sløvsind…Men det har den mest positive effekt på Irma. Han er altid glad for at se hende og omvendt. Og når vi nævner Anders’ navn herhjemme, smiler hun og gentager hans navn. Han har på det seneste været noget nær den eneste, der kan få Irma til at sove eftermiddagslur. Han har lagt mærke til hvor svært hun har ved at falde i søvn og finde ro når hun sover sammen med alle de andre børn, og han tager sig tid til at sidde og nusse hende i panden, så hun slapper helt af og falder hen. “Ja, så tager det jo kun 2 minutter” siger han. Han synes nemlig det er så synd, at hun bliver træt og sur senere på dagen fordi hun ikke har sovet. Jamen altså!!

Og i dag smeltede mit hjerte fuldstændig. Jeg kom ned i vuggestuen hvor Irma løber rundt med en forvokset dukkevogn med Samuel i – Samuel lader til at finde det forrygende med privatchauffør, så ingen ko på isen her. Anders kommer hen for at fortælle lidt om dagen. Og så siger han henkastet at han aldrig har mødt et barn, der (og her holder moren vejret, for nu bliver det spændende om der kommer noget godt eller skidt…) er så god til at lege med de andre børn, og samtidig rigtig god til at underholde sig selv (pyyyyyyhhhh!!). Hvis der ikke lige er nogen at lege med, ja, så snakker hun vist bare lidt med de usynlige venner og har en fest med dem… Og hun har ikke problemer med nogle af børnene, hun leger faktisk lige godt med alle. Ja, og så er hun altid i godt humør. Det eneste problem er, at vi kunne være i tvivl om hvorvidt hun er på epo (læs: sarkasme, bare rolig!!), fordi hun har så meget energi.

Boblede helt af stolthed da vi gik fra vuggestuen i dag. Og forstår da også bedre hvorfor hun kan være SÅ flad når hun kommer hjem nogle dage. Der er epo’en jo taget af…

dec19

Uden for døren!

Posted on by
Standard

… eller rettere sagt; en tænkepause på madrassen. Det er nu den situation min lille datter har været i, både i dag og i fredags… De kører en art timeout-politik i Irmas vuggestue, når man har lavet ballade, ikke hører efter, eller hvis man driller de andre. Og i fredags var Irma blevet sat “udenfor” fordi hun ignorerede pædagogerne og kørte sit eget ræs. Tja, det er jo ikke ligefrem et ukendt fænomen, så det var svært at lave en virkelig overrasket grimasse da jeg hentede hende i fredags. I dag har hun så fået lov til at tænke sig om på madrassen fordi hun legede med vandet i sit vandglas, ved frokostbordet… Hun havde åbenbart præsteret at lave en fontæne af vand henover spisebordet – men det var tilsyneladende ikke imponerede voksne, der havde kigget på hende bagefter. Til stor undren for den lille dame. Derudover havde hun i sidste uge malet på en hvid væg med rødbede og sprøjtet med vand i skifterummet. Og blevet ved med at synge når de allesammen skulle sove (det sidste her får man altså ikke timeout for, der er trods alt ingen “udskæld” til for glade børn)

Vi har altså at gøre med et forstyrrende element!!

Selvfølgelig kan jeg godt se, at hun overtræder nogle grænser, men vi er nok ikke helt nået til timeout-fasen herhjemme endnu (hvis vi altså nogensinde kommer der til…), og vi synes begge det lyder lidt voldsomt for en 2-årig. Jeg havde dog selv en lille disput med hende i weekenden, da hun nægtede at spise andet end de kiks Farmor havde tilbudt tidligere på dagen. Moren kommanderede groft brød, men Irma hylede på KIIIIIIISS (aka “kiks”), og smed brødet på gulvet! Så! Der var dømt magtkamp lige der ved køkkenbordet, og tror vist vi endte med at være to tabere. Jeg fik ikke min vilje da Irma stadig nægtede at spise brødet, og Irma fik heller ikke sin vilje, og endte med at måtte sidde halvsulten i sin autostol. Lose/lose.

Det kalder vist snart på en alvorssnak omkring grænser og do’s & dont’s mellem faren og mig – tror det er meget godt at være på samme hold når trodsen for alvor rammer i det lille hjem!