Tag-arkiv: weekend

Hjælpeparadokset

Standard

Det slog mig i dag, at det her med at hjælpe andre, ikke er så nemt som det burde være. Jeg tager mig selv i at afslå hjælp selv når jeg egentlig godt kunne bruge en hånd. Når jeg fx står med en barnevogn, en Olga i bæresele, en Irma med krudt i måsen, en cykel med støttehjul og en taske eller to, og skal ned af kældertrappen – allerhelst i ét hug. Så har jeg flere gange enten sagt “nej nej, det behøver du virkelig ikke, den klarer jeg fint selv” (med svedperler springende frem på panden og andre unævnelige steder…) ELLER (og her kommer det groteske på banen) blevet fortørnet over at ingen tilbyder mig deres hjælp når de tydeligvis kan se, at jeg godt kunne bruge det. Hvad sker der for det?? Fx i dag i Fakta. Jeg har Olga på armen og Irma der står og danser (vi kommer lige fra danseskolen) ved siden af båndet med varer, mens hun venter på den is jeg er ved at købe til hende. Jeg kunne egentlig godt bruge at personen foran mig lige skeler bagud i 2 sekunder og bare tænker sig til, at jeg ikke har en ledig hånd til at nå den der vare-skille-dims (har den et rigtigt navn?), så manden bag mig kan lægge sine varer på båndet. Det burde han da nok kunne regne ud, tænker jeg. Og i stedet for at bede om hjælp, så rækker jeg mig ind over båndet og er ret tæt på at få scannet en pris på Olga, bare for at nå den selv… Du godeste altså.

Er det forfejlet feminisme? Er det ‘samfundets skyld’? Er det bare mig, der er helt off?

Jeg tror jeg vil prøve at oppe mig lidt. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at hjælpe andre når jeg har mulighed for det, og jeg kan faktisk også rigtig godt lide når de viser, at det betyder noget. At få et oprigtigt ‘Tak’ fra nogen, det er sgu da noget der kan redde en dag. Jeg vil prøve at blive lidt bedre til at sige jatak når folk tilbyder mig en hånd og samtidig blive lidt bedre til at bede om hjælp når jeg har mulighed for det (og altså ikke bare når jeg er doven og gerne vil bæres over gaden, men sådan seriøst har brug for lidt hjælp…). Jeg forestiller mig, at jeg i det mindste vil holde op med at blive fortørnet når folk ikke på magisk vis hjælper mig – for det er da rent faktisk helt tosset at bruge krudt på!

I dag har vi holdt pinsefest i vores gård. På børnemåden. Med madder på en tallerken i solskinnet, et tæppe til Olgis og bare fødder til alle. Og Irma fik dyrket sin nyfundne hobby: myrer! Hvert andet minut kunne jeg høre hende brøle et eller andet sted i gården: “Mor, jeg har fundet en myre”…”og her er en til”… Det er den uendelige historie… I morgen står den på svømmehal fra morgenstunden – Irma har af uvisse årsager ikke snakket om andet hele ugen, og vi har talt ned med hvor mange gange hun skulle sove før det kunne lade sig gøre… Og senere i morgen er der fødselsdag i Brønshøj. Pinsen holder! Ingen er blevet skoldede endnu, Irma er konstant beskidt fra top til bund, og vi har hyggelige ting i børnehøjde på programmet. Dejligt.

Og husk så lige at sige jatak til hjælp. For det kan da ikke bare være mig, eller hvad??

Weekendsjov

Standard

Atter en weekend, atter en lørdag med en tur på danseskole. Det er simpelthen bare et kæmpehit! I går var der heller intet piv over at hun skulle gå ind i salen alene, mens jeg og alle de andre forældre kæmpede for at få lov til at vinke til egen pode, mens døren blev lukket og persiennerne rullet ned.
Det er altså en lidt pudsig verden jeg er trådt ind i her – ikke så meget det at sende Irma til dans, mere denne her forældreklub jeg er blevet medlem af… I tre kvarter sidder der 7-8 forældre på bænke og venter på at barnet blir færdig med danseriet. Nogle læser bøger eller begraver sig i mobilen. Andre smalltalker og sniger sig til at kigge ind igennem revnen i døren til dansesalen. Derudover er der et intenst fitness-danse-hold i gang lige ved siden af børnene. Og deres dansemusik er på diskoteksvolumen og udfordrer lidt smalltalken… Det ser i øvrigt virkeligt fedt og også supersvært ud!! Burde nok egentlig benytte mig af chancen og springe i noget sportstøj og være med mens Irma danser – men indtil videre er det kun blevet til lidt tappen med foden i venteværelset… Ved heller ikke om mine koordinationsevner er gået helt tabt i alt det her børnesjov. Det er jo efterhånden utænkelig længe siden jeg har danset til andet end Åh Abe…

I dag kørte pigerne og jeg et smut ud på Vestegnen. Irma var blevet inviteret en tur i hr Skæg-møllen af mormor og morfar. Så mens Olga boblede i sin barnevogn (og jeg nød stilheden iført kaffe, avis og solbriller på mine forældres terrasse!!!) var de tre i Portalen i Ishøj sammen med 3-400 andre og se det store Hr Skægshow. Det havde været en fest. Lidt langt for en treårig og måske med lidt for mange bogstavlege, men sangene har Irma snakket en hel del om her i eftermiddag. Og så har hun leget med Olgas tal-puslespils-gulv og spurgt “hvad er det for et bogstav?” mens hun har holdt samtlige tal op… Man skal jo starte et sted :)

Og apropos den lille fis, så har vi haft to fantastiske døgn med Olga! Både fredag og lørdag har hun været glad og nem. I dag har hun igen været lidt ked, men her tror jeg det er fordi hun har været forstyrret i sine søvnrytmer pga dagens biltur. Så kryds lige fingre for at vi nu igen kan tale lidt sammen om aftenen, og at vi måske endda kan blive færdige med sæson to af Game of Thrones inden den næste sæson er klar…

20130303-183951.jpg

Fra overskud til…

Standard

En af de der dage… Irma har været vågen siden kl 04 (troede det skulle være den lille, der holdt os vågen om natten, men oftest er det Irma der sætter gang i natteroderiet), og jeg tog snedrysseriet som en opfordring til at gå tur med kælk og barnevogn – samtidig! En af mine veninder havde fortalt at hun klarede sig igennem en snetung vinter med det optog tur/retur til børnehave, så det måtte jo kunne lade sig gøre. Jeg havde fundet et trehjulet løbehjul billigt på den blå avis, det var det vi skulle ud i sneen og hente. Og jeg havde nok regnet med at Irma ville løbe på det hjem… Men efter 5 meter og tre styrt ville hun ikke mere, og cykelhjelmen blev flået af og kastet… Great. Så nu havde jeg så en meget sur Irma siddende i kælk, et løbehjul på slæb og en lille fis, der ikke gad sove i barnevogn mere… Ja, så blir lørdag formiddag faktisk ikke bedre.

Et lille stykke fra hjem kunne mine arme ikke mere og jeg bad Irma om at gå det sidste lille stykke. Jamen tak skæbne! Snot og tårer i ét stort fedtet mekka… Vi kom jo hjem i sidste ende, men det var hverken med Irmas gode vilje eller med mit gode humør i behold!

Det er bare ikke nemt at være 3 år!

Resten af dagen har den lille prinsesse været glad, og har leget for fuld kraft. Hun er sgu lidt svær at blive klog på til tider

20130209-163033.jpg

Her ligger hun på mine ben i prinsesseskrud og stener tegnefilm.
Krydser fingre for mere af den slags hygsomheder i weekenden :)

Stram op!

Standard

Sidder lige og kigger ned på Olga, der er faldet i søvn i mine arme. Hun var for træt til at spise, så nu bruger hun mit højre bryst som hovedpude i stedet… Ja, det er faktisk lige før at den ville passe fint i et pudebetræk… Shit, det ser sørgeligt ud.
Bliver bare nødt til at tro på at der stadig er en smule elasticitet i den lettere udtjente hud!

Det har ellers været en dejlig søndag. Sparket igang af en masse nattesøvn, oh yes. Hvor heldig kan man være. Olga og jeg gik en lang tur mens manden og ældstebarnet var i svømmer. Og så har der ellers været tid til telefonsnakke, gaveshopping, tegnefilm, læse bøger for Irma – og vi har vist alle fået serveret de første 47 kopper the med kage.. Den lille tjener serverer enten med ordene “så’ der serveret” eller et højt “VÆRSGO!!!” Bedre service skal man lede længe efter.

I morgen starter Irma (og jeg…) til børneyoga og rytmik. Og jeg er topspændt på hvordan det lader sig gøre i forhold til mandagstræthed, ulvetime og sult – og med de to giga hysteriske flip prinsessen har fået her i weekenden… Håber bare at der er overskud nok til at være glad for alenetid med moren og mulighed for at danse! Nå, det er langt over min sengetid nu… Sov godt alle mand :)

Først overskud, så underskud

Standard

Shit, hvor er det bare mandag. Irma vågnede med den høje sangstemme på kl 05! Og når hun først er begyndt at synge, er der ingen vej tilbage, så kan vi lige så godt stå op… Tak vintertid!! Heldigvis kunne jeg blunde lidt på sofaen mens Irma hyggede med Rasmus Klump. Og på grund af den lede hoste og en superaktiv baby, er det med nattesøvnen generelt lidt af en udfordring! Så nu bruger jeg alle de remedier jeg kan finde herhjemme for at gøre has på dårligdommen. Drikker lige nu the med kamille, ingefær og citron (og bilder mig selv ind at det smager henrivende…) og har fået dagens første dampbad med kamferdråber. En mirakelkur er det jo altså ikke, men eftersom jeg ikke må indtage hostesaft og andet godt, så må det jo blive de gammeldags metoder.

Jeg skal til gengæld have Irma med på en røntgenklinik i eftermiddag. Min læge har givet en henvisning – hun synes alligevel ikke det er så fedt at en virus kan bide sig fast i over 6 uger!
Håber naturligvis ikke de kan se noget grimt på lungerne, men det kunne nu være rart hvis vi rent faktisk kunne gøre noget ved hosten fra helvede. Lige nu er jeg lidt spændt på hvordan det kommer til at gå til det røntgen, for er det ikke noget med at gravide ikke må røntgenfotograferes? Og må jeg så blive og holde hende i hånden? Nå, den tid den sorg…

Heldigvis er den her mandag lige efter en helt fantastisk weekend. Jeg havde et helt døgn med mine tre ældste veninder uden børn og uden mænd. Så jeg landede på matriklen i går til frokost, helt ladet op med god energi! Det føltes som den vildeste luksus at kysse mand og datter farvel, og bruge et døgn på at shoppe, drikke kaffe, spise sushi, grine og sludre med de piger, der kender mig allerbedst.

Og heldigvis bar de gode kvinder over med hende den hostende, selvom det virkelig holder hårdt i længden. Nu er det vist tid til middagslur – ja, det bliver virkelig en aktiv dag i barselshjemmet ;)

Debutanten

Standard

Mmm… sidder lige og nyder at være alene hjemme. Manden er draget til NFL-mandeaften, og jeg sidder og bladrer i et væld af børne-forældre-magasiner, mens jeg ser dokumentarprogrammer på DR NU (og venter på Forbrydelsen!) og nåja, spiser slik! Skøn alenetid lige efter mit hoved. Irma faldt i søvn lige efter aftensmaden, mens hun sad på mit skød og slappede af – hun blev båret ind i seng og fik ren ble på, uden at vågne…Der har været store oplevelser i gang i dag, og hun var helt kvæstet. Og jeg er ærligt talt lidt spændt på hvordan natten kommer til at forløbe, om det bliver en nat hvor hun snorkbobler lige til i morgen tidlig, eller om hun vågner fordi hun drømmer og genoplever søndagens højdepunkt?? Begge dele vil være fuldt forståelige.

Mormoren inviterede nemlig Irma og jeg i teater i dag: Rosa i rytmeskoven på Nørrebro Teater. Det var Irmas første gang i teater, og jeg har virkelig været spændt på hendes vegne. Det var unummererede sæder, så vi kom ret tidligt – men endte til gengæld også med helt forrygende pladser på 5. række. Jeg havde læst mig til at vi skulle sidde på gulvet på puder, men det var heldigvis ikke tilfældet. Salen er indrettet som en biograf, og Irma fik bare en ekstra pude under numsen og et par stykker ved benene, så var hun kørende – og den højgravide mor meget lettet… Forestillingen har vist ikke fået de store roser i anmeldelserne, men Irma var komplet opslugt i alle 60 minutter. Der var masser af sange, dans og søde små historier undervejs – så tror jeg faktisk det er mindre vigtigt om den gennemgående fortælling hænger 100% sammen. Flere gange henvendte skuespillerne sig til børnene i salen, og her stod Irma lidt af – det var ret tydeligt at det gjorde indtryk på hende, at der blev snakket til børnene, men hun reagerede ikke på spørgsmål og aktivitet. Lidt sjovt. Men jeg tror at hun har skulle bruge al sin koncentration på at se hvad der skete på scenen, til at hun også kunne danse med sit sovedyr, som der bl.a. var en gimmick med. Mormoren og jeg venter spændt på hvilke reaktioner der kommer i ugens løb og om der overhovedet kommer nogen. Der er jo ingen garantier. Men jeg har i hvert fald fået øjnene op for børneteater – det skal vi helt sikkert gøre igen inden alt for længe. Godt der er alverdens juleevents forude!!

Resten af eftermiddagen er foregået herhjemme med ballondans (ja, man får nemlig en ballon efter forestillingen – udleveret af folk i dyrekostumer…), Askepot på sofaen og leg med Irmas køkkenservering. Den nyeste favoritsætning er “Hvad sku’ det være?” :-) Nu er det voksentid med krimi i tv, god søndag aften :-)

Efterårsweekend

Standard

Det har været en dejlig afslappet weekend. I går var Irma og jeg på Vesterbro-visit med regnvejrstur på Skydebanen legeplads. Og ikke afprøvede legepladser er praktisk talt altid en sikker vinder!

Desuden så Irma sin første film i går, Askepot. Og har siden da snakket en hel del om glassko, flotte kjoler og en hund der hedder Trofast. Så også i vores hjem er Disney en god underholder…

I dag har vi været på besøg hos gode venner. Med kat. Og de fik set hinanden en hel del an. Irma kom endda så vidt som til at dele en nybagt vaffel med katten, men da han bare snusede til den og lod den ligge på gulvet, ville den madglade pige dog ikke lade den gode vaffelbid gå til spilde: haps, ind i munden med den… Tja, hun er tilsyneladende ikke for fin til at spise dyrenes aflagte rester…

Ellers ikke de store eventyr fra weekenden, så jeg deler lige min første insta collage med Jer med billeder fra Skydebanen.

20121007-195236.jpg

Små hænder…

Standard

Vi har været på Fyn i weekenden. Primært for at besøge Farmor og Bedstefar, men der blev heldigvis også tid til hele to vennebesøg. Og vi må erkende, at Irma efterhånden ved hvad der falder af hjemme hos Farmor: Vi var kun lige landet på adressen, og var igang med at tømme bilen for tasker, da hun sagde “jeg vil gerne have kage”… Og forventningerne blev da også indfriet til fulde.

Men vi har da også lavet andet end at spise kage! Mine svigerforældre passede blandt andet en hund i weekenden og den børnevante dalmatiner, har stået model til at en lille hundeglad pige har kravlet rundt omkring den i over et døgn. Irma ville ligge nede under bordet sammen med hunden (selvom det jo primært var hendes krummer hunden var på udkig efter…), hende og bedstefaren digtede historier om at hunden var den store heksebeskytter (noget med en væmmelig børnetime fredag eftermiddag..), hvilket gjorde at Irma istemte når hunden gøede… Og ikke mindst delte hun sine kiks med hunden – til begges store begejstring. Vi skal overhovedet ikke have hund de næste mange år, men jeg bliver da lidt sagelig over det umiddelbare venskab.

På vej hjem fra mandens hjemstavn slog vi et smut forbi en af mine gamle veninder, der er flyttet til Odense med familien. Ud i et skønt grønt område og i et fantastisk lækkert nybygget hus. Ahmen altså, hvor var det et fedt hus. Irma kastede sig over både legetøj og hjemmebagte boller (på den der mine-forældre-giver-mig-aldrig-noget-at-spise-måden… ikke spor pinligt…), og var slet ikke til at rive væk fra dukkeparadiset. Men den ting der fik mit hjerte til at smelte, var da hun helt forelsket stod og holdt lille Selma i hånden. Den lille fis er kun 3,5 måned gammel, og Irma var helt betaget. Selma lå i sin kravlegård og smilede, og Irma stod på tæer for at nå ned til hendes lille hånd. Men hun blev stående sådan i lang tid, helt stille.

Hvis den betagelse af små yndige pigebørn kan vare ved, så har jeg lidt mere ro i maven hvad angår lillesøsters ankomst!!

Måske nemmere end forventet?

Standard

Selvom Irma nu for fuld skrue viser interesse for at smide bleen og blive lidt billigere i drift, så har vi sammen med hendes pædagoger i børnehaven besluttet, at vi tager processen meget stille og roligt og helt i hendes tempo. I virkeligheden kunne vi måske godt tænke os at gøre en intens indsats og få den ble permanent af, men fordi hun næsten lige er startet i børnehave og bruger SÅ meget krudt på at afkode de nye regler der, så venter vi altså lidt. Men jeg må sige, at jeg altså virkelig har store forventninger om at det kommer til at gå nemt. Irma har selv taget initiativ til at sidde på toilettet mange gange, og i rigtig lang tid er der ikke sket noget ved det. Men nu – med inspiration fra de store piger i børnehaven – sker der virkelig noget på den front. Her til morgen rendte hun omkring iført undertrøje og intet andet. Og midt i en leg, siger hun højt, og faktisk næsten i løb: “jeg skal lige tisse”. Vi kigger undersøgende og let spørgende på hinanden, og jeg følger efter – lidt på afstand. Hun har selv sat sig op på toilettet og sidder så og tisser lige så fint, og komplet udramatisk. Det er ikke første gang det er sket, men dog første gang at hun er stoppet op og har mærket efter. De tidligere gange har vi kredset omkring toilettet, og min mor har sågar siddet på en skammel og læst bøger for Irma, mens hun forsøgte at koncentrere sig om sidde på porcelænet.

Vi har for lang tid siden købt sådan et stativ man sætter på toilettet, med et ekstra trin, to håndtag og et mindre bræt, så der ikke er nogen små numser, der falder i kummen… Ret smart lille anordning. Og nu hvor alting foregår i hendes helt eget tempo og på egen opfordring, er der ingen modstand og kun en stor og stolt pige, der øver sig i at trykke på træk-ud-knappen. Lige så snart Irma er lidt mere børnehavetrænet, sætter vi ind med lidt mere intens toilettræning.

Irma og jeg er netop kommet hjem fra legepladsudflugt. Og tiden med lange ture i klapvogn er ved at være passé nu hvor hun jo kan cykle selv. Og ja, ja, jeg er med på at lige så snart der kommer en baby i hjemmet, der skal bæres, køres og pusles, så kan alt det her stor-pige-tendens godt få lidt bagslag. Men indtil videre er jeg bare imponeret og temmelig vild med det.

 

Slut og start

Standard

Åhja, den overskudsramte mor, der gerne vil have hjemmebag med hvorend hun går (også til barnets sidste vuggestuedag) fejlede grumt i fredags. Jeg lavede den klassiske fejl at prøve at bage noget helt nyt på en dag hvor tiden ikke helt var på min side… Jeg ville bage kærnemælkshorn, efter en opskrift i Gyldendals Bagebog, og dejen var fuldstændig umulig at rulle ud, og havde den skønne effekt at pulverisere inde i munden og samtidig dræne AL væske fra dit indre… SKØØØØØNT!! Har sat kæmpe rødt sprittus-kryds henover opskriften i bogen. Så ud røg bl.a. halvanden pakke smør og en hel pakke marcipan (har det faktisk stadig helt skidt med det) og ind med mig og købe miniflødeboller til hele banden. Altså. Skulle jo bare have holdt mig til de boller, frugtspyd, rosiner og andre gode ting som søde mennesker havde foreslået mig. Nå, men flødeboller er jo et hit blandt børn i alle aldre, og de blev spist – og i nogle af de smås tilfælde, fordelt i hele ansigtet…

Vi havde en ret hyggelig eftermiddag, og fik en superfin mappe med billeder som pædagogerne havde lavet. Stort arbejde! Og lige om lidt er det mandag morgen, og min store pige skal have sin første rigtige og hele dag i børnehave. Og ja, det er på samme etage som hendes gamle stue og med både børn og pædagoger som hun kender, men vi skal gå op af børnehavens egen indgang og aflevere hende med ordene “hav en god dag i børnehave, skat”… Vi har desværre en uge hvor vi ikke alle dage kan hente tidligt – sådan går det jo når vi først får bekræftet at oprykningen er gået igennem 3 dage før det sker. Er SÅ spændt på hvordan det kommer til at løbe af stablen, og hvor træt en fis jeg henter i morgen eftermiddag!

Nu byder resten af aftenen på lidt praktiske ting, inden jeg vil drømme mig hen på Pinterest og finde boligting til ønskesedlen… (Og nej nej, det betyder da overhovedet ikke at lejligheden er solgt og at vi har fundet den bolig vi ønsker at se vores børn vokse op i, men en kvinde må vel drømme!)