Balladefrø og ét styks heldig mor

Forbryderkarrieren er nu lagt i støbeskeen. Både Olga og forældre har været til samtale i børnehaven, og vi har for første gang fået brev med hjem om vores barns unoder (bliver det mon sidste gang?..). Olgas børnehave ligger ud til en ret trafikeret vej. På den anden side af vejen ligger både politistation og Vestre Fængsel. Bare lige for at give jer et billede af rammerne… Yderdøren til børnehaven er en stor trælåge med håndtag plus ekstra slåen ovenpå døren = Udenfor børnenes rækkevidde. Men fire piger – alle fire år gamle – kan med hjælp fra et kosteskaft lige vippe den slåen fra, og kigge ud på friheden… to af pigerne gik hånd i hånd mod den enes mormor. Olga og den sidste pige løb ind efter en voksen. Dog! De undslupne blev hentet ind og alle fire fik de besked på at det var strengt forbudt. 

10 minutter senere havde de gjort det igen…

Dét udløste samtalen på lederens kontor og påsætning af ekstra lås på døren. Da jeg her til morgen igen ville snakke med Olga om misæren, udløste det først verdens frækkeste smil fra banditten og derpå ordene: “Jamen når vi åbner døren, kan vi gøre hvad vi vil”. Tja, hvem kender ikke lysten til det?..


Jeg har til gengæld (tilsyneladende???) været ekstra artig, for jeg blev helt og aldeles forkælet i går. Jeg landede efter en tur på biblioteket med pigerne, herhjemme ved spisetid, og kunne så se at mormoren var kommet… hun skulle spise med pigerne mens manden og jeg drog til Alsace-vinsmagning og fransk menu i Taastrup. Totalt overrasket og med ingen tid til ret meget andet end at følge med på cyklen, ud i det grønne. Pigerne hyggede herhjemme, og vi blev forkælet – og halvsnalrede – på en helt almindelig tirsdag. Så efter en dag med lette tømmermænd på arbejde, er jeg helt klar til forlænget weekend i sommerhus! Med sol, gode veninder, rosé på terrassen og glade børn. Forårs-helligdage holder 100.  

Syge børn gør gamle mødre

Irma har nu været hjemme i et par dage med dårlig mave og opkast. Og selvom jeg på ingen måde skal være hende der klager over sygdom og syge børn – for det er jo nærmest en fremmed fænomen herhjemme – så gad jeg virkelig godt kunne trække på et ekstra lager af energi og mulighed for at sove, når den sygdom der indtræffer. For kors, hvor jeg i dag føler mig gammel og træt! Efter Irma midt om natten pludselig lænede sig udover sengekanten og heldigvis (!!!) ramte den opvaskebalje, der stod der til formålet, har jeg kun sovet med ét øje lukket. Det er som om den lyd af opkast sætter sig på nervesystemet, og gør det komplet umuligt at falde ned i den dybe søvn igen. Man ligger bare ligesom og afventer den næste kaskade af væmmelse…

Jeg lod barnet sove længe i morges – og hun var helt rundforvirret da hun vågnede. Kunne slet ikke finde ud af at vi andre havde spist, og at faren var draget afsted på arbejde. Og nu, efter lidt Panodil, varm kakao og ristet brød, lader det til at bedringen endelig er landet. Og jeg satser så på at kollapse komplet i aften når børnene er faldet i søvn.
Lillesøsteren fik også lov til at blive hjemme i dag. Hun var jo nærmest ved at gå i stykker af misundelse da hun ikke fik lov i går… Og det havde virkelig ikke været en spændende dag – men når man nu er 4 år og ikke MÅ gå glip af noget, og i øvrigt aldrig har nogle sygedage, så er det svært at forestille sig andet end at storesøsteren har en fest af en fridag derhjemme… I dag har så været tilpas kedelig med Ipad, perleplader, og en ikke-underholdnings-mor, der har lidt for travlt på job til at sætte alt på standby en hel dag… Måske spicer jeg det op med en is OG lader mig lokke til at lave risengrød til aftensmad – så er det lidt en Olga-fest alligevel 🙂

Og nu vil jeg prøve at hoppe i bad – det har ligesom ikke været en mulighed endnu, imellem sengetøjsvask, børneservicering og arbejde. Vil gøre mit bedste for ikke at falde i søvn under bruseren… Hov, mens jeg husker det, Irma spurgte tidligere, efter at have siddet og tænkt lidt:

“Bliver man mindre af at kaste op?”
Jeg rystede på hovedet…
Med et tvivlende blik i øjnene: “Og man bliver da heller ikke større, vel?”

Elsker børnelogik 🙂

Bare en række betragtninger …

Lidt om stort og småt, her på 1. maj: 

– Vi har holdt fri i dag, med ungerne. Og blevet en dag ekstra i sommerhus. Efter en weekend med besøg på Fyn hos bedsterne og til komfirmation i det jyske hos mandens niece. Og mens jeg stegte frikadeller til frokost, fortalte jeg pigerne om Den internationale Kampdag, og sang hele ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ for dem (som jeg desværre ikke længere kan udenad), og de lyttede og var stille imens. 

– Hvilket egentlig er ret unikt, for de er faktisk hverken stille eller lyttende for tiden. Om det er forårets ægte komme, eller bare almindelig trodsighed aner jeg ikke, men jeg gentager mig selv som aldrig før. Og det driver mig til vanvid. 

– Først komfirmation, siden arbejdsdage i sommerhus. Noget skulle graves, noget skulle olieres. Og jeg undres over mine børns skiftende selvstændighed. Til konfirmation sad jeg ikke på min plads i mere end 10 minutter ad gangen. Hele tiden skulle jeg hjælpe med mad, med toiletbesøg, trøste den ene, hjælpe den anden med sko, jakke, kjole… og i sommerhuset kan de nærmest alt selv. Og selvom jeg søndag brugte 2-3 timer på at male terrassen, var de kun irriterede da jeg ikke lige kiggede hurtigt nok på den tegning de havde lavet… næste familiefest er med mere sidning. Har jeg bestemt. 

– Og med hensyn til selvstændighed, så går det supergodt med at falde selv i søvn. Hurra!! Det tog kun 7 år… Vi læser, krammer, kysser og siger godnat. Og her på cirka 10. aften er det også næsten uden brok. Irma spørger dog stadig med håb i stemmen: “hvem skal putte?”.

– Så friheden skal nydes med fodbad og boglæsning. Kan måske endda stadig nå at fange en solstråle at sidde i. 

Den perfekte søndag

Lige nu sidder jeg ved vinduet i køkkenet, nyder en solstråle og kigger på krydderurterne der skyder opad og fremad på gulvet foran mig. Irma spiller et spil i stuen med faren, Olga leger med Barbie og valser lykkeligt omkring i en af de sommerkjoler, som netop er fundet frem igen og som hun har spurgt efter med stor længsel. Rengøringen og bestilling af næste uges mad blev klaret i går, så jeg har ingenting jeg skal. Det føles ret forrygende. 

I går eftermiddags satte vi pigerne af hos mine forældre, og kørte en smuttur til Malmø. Jeg havde planlagt kærestetur med restaurant og hotel. Med badekar! Just sayin’!!

Vi dumpede tilfældigt ind på en dejlig vinbar og gik derfra på restaurant – et tophyggeligt sted med virkelig lækker mad, og perfekt betjening. 


Og bagefter tullede vi omkuld i en god seng – og sov UFORSTYRRET lige til vi vågnede. Det var i sig selv alle hoteludgifterne værd. Er faktisk helt omtumlet efter sådan en nat, det føles jo helt fremmed at sove nonstop og uden en der i løbet af natten sparker dig lidt i ribbenene…

Pigerne havde naturligvis sovet hele natten ved siden af hinanden og havde ikke så meget som vækket mormoren før det blev morgen. Og hermed er det skåret i sten: De skal sove derovre noget hyppigere!! Tydeligvis er det et win-win for alle 😊😊

Rimelig perfekt søndag! 😘

Om det mytiske vandland

Irma: Mor, hvis vi nogensinde skal i Lalandia, så vil ikke prøve den rutsjebane der hedder Tornadoen. Det er den vildeste rutsjebane i hele Europa!! Og dem der bor i Lalandia, må spise lige hvad de vil, og gå i svømmehal lige så tit de vil. Min veninde har prøvet det, men hun går jo i min skole, så hun prøvede ikke skolen i Lalandia. 

Mig: Der er ikke nogen der bor i Lalandia, det er et sted man er på ferie. Så der er ikke nogen skole der. 

Irma: (ser helt forbløffet ud) Er der ingen der bor der?? Tager alle hjem derfra?? Men det hedder jo et vandland?? 

Om regnvejr, påskesysler og spilleiver

Faren har smittet den ældste. Noget så grusomt. Alle ledige stunder og forsøg på at fortabe sig i en bog, bliver udnyttet af spørgsmålet: Skal vi spille et spil? Irma har været i sommerhusets dybeste gemmer og har fundet kalaha, billedlotteri, vendespil og ludo frem. Og den eneste grund til at det er lykkedes mig at blive færdig med en (én!!) bog i den her ferie skyldes, at jeg havde valgt en der var kort nok… 

Og ellers går dagene bare med så meget afslapning som overhovedet muligt. Jeg har endda yderligere nedskaleret mit ellers allerede kraftigt nedskalerede haveprojekt. Dels pga regnen, dels pga tanken om at det sa…. ukrudt når at vokse sig lige så højt på de næste 14 dage, og så starter vi forfra med lugning… så tanken er nu, at jævne området så det bliver fint og fladt, holde græs og ukrudt og andet ikke-spiseligt nede med en græstrimmer og ellers se frem til næste sæson hvor højbede bliver introduceret!! Og så ellers håbe at de blåbær, hindbær og rabarber der lige om lidt er forårsklar, kan tåle lugningens fravær. Testing testing…

Og så var i dag dagen hvor vi fandt en legeplads. Vi har haft sommerhuset i tre år, og først nu er det gået op mig at den lokale skoles legeplads og skolegård er åben og frit tilgængelig. Nåja, bedre sent end aldrig… 

Et par billeder fra de fine sysler får i også med: 

Hvordan laver man børn?

Jeg er netop kommet tilbage fra påskefrokost hos en meget god kollega, og vi har mæsket os i alverdens fantastiske sager, som alle rundt om bordet hver især havde medbragt. Det er første gang jeg møder alle hendes veninder, og det var voldsomt hyggeligt! 

Jeg er dog kun lige landet tilbage i sommerhuset før jeg blir modtaget med så mange kys og kram og ‘jeg elsker dig, mammi’ at man skulle tro jeg havde været væk i en uge… Ikke helt til at stå for faktisk 😊 

Og jeg kommer til at tænke på en mail jeg fik før påske hvor jeg bliver bedt om at reklamere for den fertilitetsmesse der kommer i weekenden d 22./23. april i Bellacentret. Og hvor du har mulighed for at score et par gratis billetter til. Vi går efter devisen ‘først til mølle’, så vis flaget enten på bloggen, Facebook eller i en privat besked, så får jeg billetterne sendt til rette sted. 

Når folk har hjertet på rette sted og ønsker det, under jeg alle at blive forældre og opleve det bånd, som jeg nu ikke ville kunne ånde uden! 

Lidt mere info om messen følger her nedenfor:

Hvert niende barn i Danmark er undfanget med en hjælpende hånd. Det svarer til, at der i hver skoleklasse går tre børn, som er kommet til verden ved assisteret reproduktion. Men selvom statistikken siger, at vi hver især kender en eller flere ufrivilligt barnløse, er tabuet stædigt og uvidenheden stor.

 Derfor er der brug for en Fertilitets-messe i Danmark, og den åbner dørene d. 22.-23. april 2017 i Bella Centret i København.

 En verden af information

Fertilitets-messen, som er den første af sin slags i Skandinavien, lukker op for en verden af information, som ellers kan være svær at navigere i. Her vil kommende forældre uforpligtende kunne tale med eksperter i fertilitetsbehandling og fertilitetsrelaterede sygdomme og søge viden, fakta, forklaring og dialog.

 ”Vi mangler et sted, hvor man som almindeligt menneske kan indsamle viden til at træffe et personligt og informeret valg, når man står i en situation, hvor man ønsker sig et barn, der ikke kommer af sig selv. I mit erhverv møder jeg tusindvis af ufrivilligt barnløse hvert år, og jeg oplever, at de ud over den information, deres egen læge kan give dem, har et enormt behov, en masse skam og tvivl, og desværre også stor uvidenhed, som vi kan afhjælpe ved at stille eksperterne til rådighed for dem og sige: Du er ikke alene,” siger arrangør Vickie Budden, der har 15 års erfaring som akupunktør for kvinder i fertilitetsbehandling.

 Læs mere på http://www.fertilitets-messen.dk/

SPONSORERET INDHOLD. 

Påskeferie

Vi er i sommerhus. Og har været her siden i fredags. Og bortset fra at damen i Radioavisen i går læste ordet ‘kuling’ op i vejrudsigten, så går det sådan set meget godt! Vi har haft besøg af bedsteforældre og har også andre hyggelige planer resten af ugen. Det er slet ikke så tosset, det her ferie. 

Irma mener slet ikke at vi kan have påskeferie uden at holde den lige her. Det er da også tredje år i streg vi holder i sommerhus, så det er ikke så mærkeligt – og måske er det også noget med, at vi plejer at få besøg af påskeharen når vi er heroppe… og snakken om hvorvidt faren rent faktisk har det ham dengang nede ved brændestablen, er efterhånden lige så meget en tradition som selve besøget. 

Lige nu sidder begge piger i stuen og ser Netflix mens de spiser æble og har pakket sig helt ind i dyner. Her er rå-morgenkoldt. Og det kræver lidt af en kraftanstrengelse at forlade mit varme spot i sengen for at gå ud og tænde op. 

Jeg er også lidt i tvivl om hvor meget jeg skal gøre ud af køkkenhaven i år. Tror det ender med at blive et rent kartoffelbed, og så kan alle de andre ting som græskar, løg, gulerødder og bær, vente til næste år. Det er kun mig der synes det er sjovt med sådan en spiselig have, og der er pænt meget lugning og pasning i det, når vi kun kommer hveranden eller hver tredje weekend om foråret. Men kartofler går lige an. Og man skal heller ikke underkende tilfredsheden ved at fræse en køkkenhave med maskine 😊 

Nu: Brændeovn og havregryn kalder…. 

Efter-børnehave-snak

Efter at have pjækket fra hjem-cykelturen i dag (18 km i gråt snask er bare virkelig kedeligt) hentede jeg Olga i børnehaven. Vi cykler ved siden af hinanden og hun stopper for at spise lidt af sit æble: 

“Mor, jeg har ondt her (peger med en legeplads-beskidt finger inde i munden). 

Nu ved jeg det. Det er jo fordi at mellemgruppen snart skal være storegruppe. Og når man er storegruppe, ryger alle tænderne ud. Det siger Ida og hun har faski en storesøster. Idas storesøster blødte lige ned i tallerknen. Og der var blod overalt”

Måske er Olga klar til at være storegruppe om en måneds tid. Men er jeg klar?? Det lyder som lidt af en gyser!!

Status på banderiet

Jeg tror vi kan konkludere, at klicheen med de gamle hunde og de nye tricks holder absolut stik. Desværre. For HOLD-NU-OP hvor blir vi ikke bedre til at tale pænt. Og jep, jeg taler alene om de voksne i husstanden nu! For børnene er blevet som små censorer der opfanger alt der har med bandeord at gøre. Om de så leger i fuld galop på værelset, kan der på helt rette tidspunkt (eller forkerte om man vil…) komme et: “mooaaarrr, du bander. Du skal sætte en streg på sedlen!” I mit tilfælde er det selvfølgelig også et spørgsmål om at bandeord ytret af mig, ret ofte er temmelig højlydte… Og hvor manden synes det er sært, at han overhovedet har skulle markere noget for sit eget banderi, er jeg sjovt nok ikke så overrasket. Heller ikke da han konstaterede at vi bruger ordene meget forskelligt: Han bruger dem lidt tilfældigt i samtaler, jeg bruger dem stort set kun i forbindelse med følelsesudbrud. Om jeg er i balance, spørger du?? Jeg kunne ikke være mere i zen, faktisk…

Et godt eksempel var da jeg i går var hos lægen. Har ventet de klassiske 10 dage på en tid, som kun kunne være i arbejdstiden for at finde en vikar for min alm læge bag bordet. Denne var cirka dobbelt så gammel, og kiggede målende på mig da jeg kom ind. Jeg skulle vende to ting med hende: At jeg render og besvimer når jeg har tømmermænd, og at jeg i halvandet år har gået til hudspecialister, som ikke kan afklare hvorfor mærkelige pletter tager sæde i mit ansigt, uden at gide flytte sig igen. Svarene fra lægen var som følger (og givet med et belærende blik henover brillen): 

“Når du indtager SÅ meget alkohol på én dag (jeg sagde 7 genstande, men det burde nok have været 12-15, men til mit forsvar startede vi kl 11…), kan du kun forvente at din krop reagerer prompte. Alkohol er jo gift. Jeg vil foreslå at du holder dig til to genstande”

Og med ønsket om at få en henvisning til en anden speciallæge, når nu hudspecialisterne har måtte melde fortabt:

“Alle mennesker forventer at lægevidenskaben kan give dem svar på alt. Det kan den ikke. Nogle gange er der bare noget, som sker. Og efter min bedste overbevisning er det komplet spild af tid at opsøge endnu en specialist”

Tak, fru mediciner. Så lever jeg bare mit liv med pest i fjæset og et enkelt koldt glas hvidvin til at dulme det selvbillede med. Tak. 

– og jo, jeg bandede helt grotesk meget overfor lægen, fik min sk*** henvisning, og har ikke sat en eneste streg på regnskabsedlen. Mega-zen, det skinner tydeligt igennem, ik?