Mandagsbalance

Når man nu er lige lovlig kæk om søndagen og nyder tilværelsen lige rigeligt, så er det godt med en mandag, som sætter tingene lidt mere i perspektiv. For kækheden fortsatte egentlig fint på arbejde. Alting kørte, jeg talte med de rigtige mennesker, havde nogle interessante møder, fik løst nogle opgaver. Fik endda kage! 

Men så var det at jeg glemte at kramme hende den gode kollega, som jeg pga forskudte sommerferier ikke kommer til at se i halvanden måned. Og så var det at jeg havde temmelig meget modvind på cykelstien. Og så skete det, som alle der cykler med klikpedaler ved vil ske på et eller andet givet tidspunkt. Jeg styrter. Fordi jeg ikke når at klikke ud. Tror jeg kan holde balancen (men mærkede I hvor meget det blæste?..), og vælter så direkte ned på venstre hofte – hvorpå begge sko klikker sig ud… lidt til den sene side dog. Jeg kommer til at få det kønneste og bredeste blåsorte mærke, lige der hvor min nye bikini skal sidde på ferien… oh the irony!!

Hjemme på matriklen er alle glade. Irma har legeaftale, og jeg skal hente hende lidt i spisetid. Da vi lander tilbage, temmelig sultne, og jeg kaster et blik ind i ovnen, ser det hele ret blegt og mørkt ud derinde… Så nu er ovnen lige stået af! Helt ærligt. Fire dage før ferie. Hvad er odds for at en reparatør kan komme med så kort varsel? 

Ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage til kl 15, hvor jeg så ville huske at feriekramme kollega. Er sikker på at det ville genoprette karmabalancen på den her åndssvage mandag! 

Stille søndag…

En blogindlæg, der ikke er skrevet klokken nærmest 22 om aftnen, men derimod midt på eftermiddagen, hvor ungerne plejer at rende rundt om benene på os. Hvor har de mon gjort af børnene, tænker du? Jo, men hør. Lykken er jo at have venner indenfor cykelafstand, som søndag formiddag skriver og spørger om Irma kommer og leger. Det gør Irma gerne. Olga fik en mindre nedsmeltning over, at hun jo så SLET ikke havde noget at lave, og at det var MEGET synd for hende. Og nu har Olga så, efter lidt forældreintroduktion, leget med den ny-indflyttede nabo-pige i snart tre timer. Alt klappede imellem dem da de fandt ud at, at de begge starter med ‘O’, og havde de samme glimmer-ballerinaer på… Nu er moren så lige kommet forbi, og har spurgt om Olga må spise med derovre. Og ja det kan hun da godt få lov at prøve, særligt når det foregår 5 døre væk og endda i vores lille gård. Mere trygt bliver det jo nærmest ikke. Men det er svært at vænne sig til at muligheden for en søndags-fri-eftermiddag er til stede! Men er klar på denne slags stille-nydning.

Og apropos nydelse, nu har vi faktisk også næsten nået alt til den ferieplanlægning, der skal ligge forud for den ferie, der starter om kun fem dage! Fem blev der sagt! Både manden og Olga har fået deres pas, det grønne miljø-klistermærke til Tyskland er i hus, og jeg har fået shoppet bikini… Det sidste er noget jeg nærmest har taget tilløb til i fem år…Hvad er det også med det prøverumslys? Det er jo nærmest røntgenstråler, der er i de pærer – og spejle fra alle mulige uhensigtsmæssige vinkler? Fandme tarveligt!

Så nu mangler der bare resten – og det med at blive mentalt klar til at tage afsted, og lægge arbejdscomputeren i skuffen og sige adjø. Det bliver nok det sværeste. Men mon ikke en udsigt udover Mosel, og et godt glas hvidvin kan kurere selv den værste arbejdssamvittighed. Det håber jeg 🙂

Nå, nu skal den ældste hentes, og freden er forbi… God blæse-søndag!

De særlige uger

Den her frihed som livet med lidt større børn giver, er langsomt ved at lande hos mig. I sidste uge gik alt op i en højere enhed fordi der var børnefest med festivalstemning i børnehøjde, fællesspisning og seriøst trætte og beskidte børn om aftnen. Trætte og glade må jeg lige tilføje! Både tirsdag og onsdag spiste vi som sagt sammen med først børnehave, så SFO. Og torsdag sluttede vi den sidste børnefest-dag af med at køre ind til Amalienborg, parkere bilen, og gå ombord på Hvidbjørnen, som for en kort stund lå dernede. En god ven, aka Sømanden, viste os rundt på hans arbejdsplads og pigerne var vildt imponerede og nysgerrige. Og selvom aftensmaden blev et par boller med smør, en banan og et æble samt fire håndfulde kiks fra officersmessen, så gik det hele alligevel. Og jo jo, selvfølgelig var de ved at gå op i limningen af træthed da hovedet ramte puden kvart over 8, men de havde også haft en rigtig god tur – og det havde de voksne også. 


Og selvom sidste uge langt fra lugter af vores vanlige uger, er jeg bare så glad for at det kan lade sig gøre. Det kunne vi på ingen måde være sluppet afsted med for to år siden! Det giver en kæmpe frihed udi aftaler og spontanitet som jeg har savnet i en del år. 

Nu har vi taget hul på en uge hvor det forhåbentlig kun er forældrene der er ramt af planer. Jeg skal på kursus de næste to dage, og når jeg er hjemme fra det, tager manden på Copenhell. Et eller sted derimellem er der også noget sidste skoledag og en Skt Hans, der skal futtes af. Hvis alt går vel lander vi på søndag – nogle med flere tømmermænd end andre – med en øvelse i at trække vejret heeeelt ned i maven. 

Om planlægning og fri dressur

Jeg vil gennemgående helt vildt gerne have mine børn med i køkkenet. Virkelig gerne. For jeg ved det har en supereffekt på den måde børn lærer at spise varieret og være nysgerrig på mad generelt. Men helt ærligt, så er jeg ret udfordret. For de må gerne være med så længe de gør som jeg siger og vi arbejder nogenlunde målrettet mod det samme resultat. Evt. hvis Olga gerne vil hjælpe med at skære agurker til aftensmad, eller hvis Irma vil hjælpe med at piske en æggesnaps til en kage. Perfekt. Men når de begynder at tænke udenfor den boks, jeg har for-tegnet, så crasher min harddisk bit for bit… “Skal jeg komme mel i nu? “Nu hælder jeg melet i”, “MERE mel, mor”. Nej nej NEJ! Hvis jeg kan få mine børn til at sidde på et bord ude ved køkkenet, småsludre og fortælle om deres dag og småspise lidt af ingredienserne, så er min lykke gjort, men det her fedten omkring med ingredienser, (endnu mere) rod på køkkenbordet og komplet laissez-faire i køkkenet, slås jeg lidt med mit kontrolgen om…

Hvilket også har resulteret i, at ingen af mine børn laver deres egen morgenmad eller smører sig en mad hvis de bliver sultne.. Så hvis jeg gerne vil have serviceniveauet ned, må kontrollen ryge! Det er tilsyneladende bare nemmere sagt end gjort.

I søndags deltog jeg i et fantastisk arrangement arrangeret af Finax og Lahme Kommunikation – vi var en del bloggere med, med vores børn, så alle havde mobilerne fremme og der blev fotodokumenteret på fuld skrue. I kan se meget mere på min Instagram. Fokus var på pynt og udsmykning af kager og fødselsdagsboller, og hvordan man kunne lave alverdens sjove ting med ret simple tricks. Og for hende, der topper den kreative skala med glasur og farvede sukkerkugler, er et lille pift i den retning, nok ikke den værste ide… Det var virkelig hyggeligt. Og fordi det jo ikke var mit eget køkken, og fordi ungerne var totalt i zen, forløb dagen i bedste form. Vi fik en kasse med hjem fyldt med overpyntede boller og muffins, med glasur, farvet kokos, krymmel og chokoladeøjne. Det var dejligt. Og jeg forestiller mig, at hvis jeg slipper tøjlerne lidt mere, bliver det faktisk også ret meget sjovere for pigerne at være med. Kom så, mor, du kan godt!!

I dag har jeg arbejdet hjemmefra fordi det var den praktiske foranstaltning der skulle til, for at dagen kunne hænge sammen… Pigerne har været til børnefestuge, som er en tredages børnefestival for alle institutionsbørn i Albertslund. Der er pandekagebod, rollespil, snobrødsbagning, fællessang, børnekoncerter og masser af andet godt – blandet med fri leg og lidt bredere rammer. Vi spiste sammen med børnehaven og fordi jeg arbejdede hjemmefra, kunne jeg snildt forme en dej og lave kanelsnegle, mens jeg havde telefonmøder med tre forskellige mennesker om bl.a. sikkerhedsissues på bestemte dokumenter i virksomheden. Jo jo, multitasking holder max! Så jeg brød ingen-sukkerreglen, og tog en hel bradepande med lune kanelsnegle med – og der var sjovt nok ingen der brokkede sig… I morgen kører vi endnu en dag med børnefest, fællesspisning og stram logistik. Men pigerne er vilde med det, og gik i øvrigt ud som små lys allerede 19.30. Så også lidt win for moren, som trods multitasking ikke nåede helt i mål med arbejdet…

Lidt billeder fra i søndags får I lige med

Om læger og hospitaler

Min mor og pigernes mormor er lige nu indlagt på hospital og er blevet beriget med en ny hofte. Pigerne har været ret optagede af hvad søren det egentlig er, der sker med mormor, og om det gør ondt, og hvor længe hun skal være der. I dag ringede jeg til hende på hospitalet – alt er gået som det skal – og det affødte en ny snak. Vi startede med bedøvelsen:

Mig: “Lægerne stikker mormor med en nål og så sover hun superdybt og kan ikke vækkes før lægerne bestemmer det. Og når hun er bedøvet kan hun ikke mærke noget”

Irma: “Ligesom når du besvimer?”

Mig: “Nej, slet ikke. Besvime er ligesom at sove almindeligt, bedøvelse er en meget tungere søvn”

Irma: “Kommer hun også til at sove helt almindeligt igen?..”

Olga: “Hvis man skal stikkes med en nål, vil jeg ikke prøve det!!”

Og bagefter talte vi om operationen:

Mig: “Mormor havde rigtig ondt i hoften når hun gik, men nu har hun fået skiftet den dims i hoften ud, der gjorde ondt, og så får hun det meget bedre”

Irma: “Hvordan skiftet ud?” (Ser meget skeptisk ud!)

Mor: “Ligesom når vi bygger med Lego, og du så skifter nogle klodser ud så det hele virker bedre”

Irma: “Men mor, hvordan gør de?” (Endnu mere skeptisk!!)

Jeg begynder at forklare noget med at lægen skærer i mormor og skifter noget ud under huden. Hun kigger nærmest helt vantro på mig.

Irma: “Når man er læge skal man godt nok ikke være bange for at se ind i kroppen. Det tør jeg altså ikke. Det lyder ret ulækkert”.

Olga: “Hvis man skal skæres i på hospitalet, vil jeg altså ikke derhen!”

Irma: “Kan det her også ske for børn??”

Vi er hermed blevet enige om at hospitalerne er en god ting, men vi behøver altså ikke komme der alt for tit. Kom snart hjem, mor 🙂

“Milde makrelsalat, milde makrelsalat, milde makrelsalat, jeg skal virkelig på toilettet” 

Nå? Siger I andre ikke det når I er virkelig tissetrængende??

Vi er landet efter en seriøst slappepinse i sommerhus. Ingen gæster, ingen alkohol (Det er muligvis første gang det er sket…). Men til gengæld masser af snacks, gul maling på nærmest alle lemmer (gad virkelig godt lære at male uden at blive totalt svinet til!) og to skinnende annekser. Det blev også til en regnvejrsdag kun iført nattøj, og en pinse hvor vi afprøvede tre nye brætspil. Og en regnvejrsdag hvor dette her toppede udi sjovhed 😊

Afslapning tiltrængt!

Min lille børnehave-udbryder af en 4-årig valgte igen i mandags at chokere både personale og forældre, da hun endnu engang tog turen væk fra børnehaven, uden opsyn… Ikke verdens sjoveste opkald at få, midt i en mødetung dag, at “Olga har sammen med to andre piger åbnet den store låge og gået på tur”… pigerne var blevet stoppet af en voksen, der syntes de var lige lovlig små til at gå rundt for sig selv, og så var de blevet eskorteret retur… 

Så resten af ugen har jeg haft telefonen lige ved hånden just in case at de igen skulle ringe fra børnehaven… Hvor mange grå hår kan man mon gro på en enkelt uge??? Heldigvis har hun (tilsyneladende) forstået budskabet, men sidder nu bare og venter på hendes næste træk…

Da faren fx havde talt med pigerne om hvad de mente fantasi var. Irma havde talt længe om hjemmedigtede historier om prinsesser og drager. Olga derimod havde sagt: 

“Far, jeg har hele tiden fantasi i hovedet, for jeg tænker jo hele tiden. Og fantasi og tænke er det samme. Jeg tænker når jeg spiser, og lige inden jeg skal sove, og når jeg sidder på toilettet”. 

Det kommer ikke bag på mig, at hun er en lille tænker, for hun forsvinder meget ofte ind i sine egne tanker. Men hvis jeg lige kunne få en personlig gps til de tanker, bare i ny og næ, så jeg ved hvor hun tager hen?? Det må være en mors privilegium…

 

Tøseweekend

Det viste sig at være verdens bedste ide. At tage pigerne med i sommerhus og lade manden blive hjemme med arbejde og brætspilsplaner. Opskriften på god weekend er selvfølgelig også hjulpet virkelig godt på vej af fantastisk vejr og ikke mindst fantastisk besøg. For jeg havde inviteret veninder på Næsset: Ét døgn med arbejdsveninde og hendes drenge, ét døgn med folkeskoleveninde og hendes piger. Der har været børneleg, badning i fjorden, isspisning, kolde bobler, og seriøst meget sladder. Whats not to like? Ungerne har været fedtet ind i faktor 30 og nærmest intet andet i 3 hele dage, og jeg har – bortset fra en overivrig lørdag middag med græsslåning og bilvask – også været god til at passe på huden… Kun en nat med skoldede skuldre er faktisk flot – set med mine øjne… 


Jeg glemte i øvrigt at pakke min indre speltmor, så vi har (nærmest) levet af hvidt brød (hjemmebagt dog!), slik, is, pølser og alkohol til de voksne… hov. Og da jeg foreslog at vi i går aftes kørte til Holbæk havn og spiste is til aftensmad, var der ingen klager. Irma nævnte det faktisk i morges: “i går spiste vi slet ikke noget sundt, mor”… 

Balladefrø og ét styks heldig mor

Forbryderkarrieren er nu lagt i støbeskeen. Både Olga og forældre har været til samtale i børnehaven, og vi har for første gang fået brev med hjem om vores barns unoder (bliver det mon sidste gang?..). Olgas børnehave ligger ud til en ret trafikeret vej. På den anden side af vejen ligger både politistation og Vestre Fængsel. Bare lige for at give jer et billede af rammerne… Yderdøren til børnehaven er en stor trælåge med håndtag plus ekstra slåen ovenpå døren = Udenfor børnenes rækkevidde. Men fire piger – alle fire år gamle – kan med hjælp fra et kosteskaft lige vippe den slåen fra, og kigge ud på friheden… to af pigerne gik hånd i hånd mod den enes mormor. Olga og den sidste pige løb ind efter en voksen. Dog! De undslupne blev hentet ind og alle fire fik de besked på at det var strengt forbudt. 

10 minutter senere havde de gjort det igen…

Dét udløste samtalen på lederens kontor og påsætning af ekstra lås på døren. Da jeg her til morgen igen ville snakke med Olga om misæren, udløste det først verdens frækkeste smil fra banditten og derpå ordene: “Jamen når vi åbner døren, kan vi gøre hvad vi vil”. Tja, hvem kender ikke lysten til det?..


Jeg har til gengæld (tilsyneladende???) været ekstra artig, for jeg blev helt og aldeles forkælet i går. Jeg landede efter en tur på biblioteket med pigerne, herhjemme ved spisetid, og kunne så se at mormoren var kommet… hun skulle spise med pigerne mens manden og jeg drog til Alsace-vinsmagning og fransk menu i Taastrup. Totalt overrasket og med ingen tid til ret meget andet end at følge med på cyklen, ud i det grønne. Pigerne hyggede herhjemme, og vi blev forkælet – og halvsnalrede – på en helt almindelig tirsdag. Så efter en dag med lette tømmermænd på arbejde, er jeg helt klar til forlænget weekend i sommerhus! Med sol, gode veninder, rosé på terrassen og glade børn. Forårs-helligdage holder 100.  

Syge børn gør gamle mødre

Irma har nu været hjemme i et par dage med dårlig mave og opkast. Og selvom jeg på ingen måde skal være hende der klager over sygdom og syge børn – for det er jo nærmest en fremmed fænomen herhjemme – så gad jeg virkelig godt kunne trække på et ekstra lager af energi og mulighed for at sove, når den sygdom der indtræffer. For kors, hvor jeg i dag føler mig gammel og træt! Efter Irma midt om natten pludselig lænede sig udover sengekanten og heldigvis (!!!) ramte den opvaskebalje, der stod der til formålet, har jeg kun sovet med ét øje lukket. Det er som om den lyd af opkast sætter sig på nervesystemet, og gør det komplet umuligt at falde ned i den dybe søvn igen. Man ligger bare ligesom og afventer den næste kaskade af væmmelse…

Jeg lod barnet sove længe i morges – og hun var helt rundforvirret da hun vågnede. Kunne slet ikke finde ud af at vi andre havde spist, og at faren var draget afsted på arbejde. Og nu, efter lidt Panodil, varm kakao og ristet brød, lader det til at bedringen endelig er landet. Og jeg satser så på at kollapse komplet i aften når børnene er faldet i søvn.
Lillesøsteren fik også lov til at blive hjemme i dag. Hun var jo nærmest ved at gå i stykker af misundelse da hun ikke fik lov i går… Og det havde virkelig ikke været en spændende dag – men når man nu er 4 år og ikke MÅ gå glip af noget, og i øvrigt aldrig har nogle sygedage, så er det svært at forestille sig andet end at storesøsteren har en fest af en fridag derhjemme… I dag har så været tilpas kedelig med Ipad, perleplader, og en ikke-underholdnings-mor, der har lidt for travlt på job til at sætte alt på standby en hel dag… Måske spicer jeg det op med en is OG lader mig lokke til at lave risengrød til aftensmad – så er det lidt en Olga-fest alligevel 🙂

Og nu vil jeg prøve at hoppe i bad – det har ligesom ikke været en mulighed endnu, imellem sengetøjsvask, børneservicering og arbejde. Vil gøre mit bedste for ikke at falde i søvn under bruseren… Hov, mens jeg husker det, Irma spurgte tidligere, efter at have siddet og tænkt lidt:

“Bliver man mindre af at kaste op?”
Jeg rystede på hovedet…
Med et tvivlende blik i øjnene: “Og man bliver da heller ikke større, vel?”

Elsker børnelogik 🙂