Hej hej støttehjul, og hej læsning!

3 år og 9 måneder – og nu er hun uden støttehjul. Og pænt stolt af sig selv. “Jeg er faktisk rigtig god til at cykle på to hjul!”. Ja, det er du faktisk, Olga. Det er så dejligt at den lille pige med så meget vilje, også kan kanalisere den udi noget supersejt. Og nu cykler hun altså – hele vejen hen til børnehaven og retur. Vi skal lige have en hånd på sadlen når hun starter, men lur mig, om det ikke er slut når vi nærmer os weekenden.

Og det her læsning med Irma, de 20 minutter om dagen, det virker sgu. Årh, de er altså bare kloge, de lærere. Burde jo have vidst at de nok havde ret. For hold nu op, det går hurtigt fremad. Irma har fået en læsebog med hjem fra skolen. En ordentlig sag, der dårligt nok kan hænge sammen, om Ida og Emil og en masse temmelig fjollede historier. Irma synes den er vældig skæg, og det gør jo læsningen ret nem – eller nemmere i hvert fald. Og pludselig læser vi næsten 10 sider på de minutter hun magter, i stedet for fem eller tre. Og jeg kan høre at hun læser ordene, for når hun ikke gider mere eller er træt, begynder hun at gætte hvad der står i stedet for at stave sig frem. Og det er sjovt at følge hendes fremgang, for hun kæmper bl.a. lidt med d og b, og har svært ved at huske hvilket der nu er hvad. Så Adam bliver hurtigt til Aben, og Drive bliver til Blive – og ting i den duer. Men jeg tror hun lurer den af ret snart, det er bare lige de sidste detaljer der skal på plads.

Og lidt ligesom de her små skønhedsfejl i hendes udtale, som jeg faktisk synes er SÅ hyggelig, så gør jeg ikke det helt store nummer ud at arbejde med det. Det kommer jo. Og indtil da siger hun stadig “Ovre i skolen, djorde vi…” eller “I Ludo må du slå igen når du har slået en blogus”. Ludo bliver faktisk lidt sjovere på den måde!

“Hvad er der til aftensmad?”

Det er efterhånden det faste spørgsmål fra pigerne lidt over 17 når maverne begynder at rumle. Jeg svarer hvad der er på dagens program, Irma konstaterer som oftest at det kan hun ikke lide eller spørger skuffet “Ikke mere end det?”. Olga hører konsekvent ikke efter svaret, men venter til hun sidder ved bordet før den store ærgrelse bliver hældt ud over maden, der nu står på bordet: “Det der vil jeg ikke have” eller en favorit i lang tid “jeg kan faktisk ikke tåle det der”.. Godt forsøgt, lille ven! Langt de fleste aftner ender Irma med at finde noget på bordet hun godt kan lide, så vi arbejder os henimod at parkere skuffelsen et andet sted, når menuen ikke lige består af pasta pesto eller pizza… Olga kan lige i øjeblikket ikke lide noget herhjemme, jeg nævnte det også i mit blogindlæg i sidste uge, og det på trods af, at jeg hører i børnehaven, at hun spiser alt hvad der står på bordet?? Men jeg nægter altså at sidde fast i de der fem retter som ungerne godt kan lide, og aldrig andet – for så tror jeg muligvis det bliver mig, der lige pludselig ikke kan tåle det der står på bordet!

I dag havde jeg så sagt ja til at få tilsendt en pakke med en slags måltidskasse, sponsoreret af Danpo og Lahme Kommunikation. I virkeligheden er jeg holdt op med at købe andet end frilands- eller økokylling, men for inspirationens skyld sagde jeg ja. Jeg var nysgerrig på hvad andre kunne finde på at sætte på vores madplan på en ellers helt almindelig torsdag. En kæmpe køletaske med madvarer: blandet grønt og tre pakker med kylling, lå og ventede på mig da jeg kom hjem. Og der var rigeligt mad til mindst to gange aftensmad til vores familie. Vi havde ikke alle de andre ting til de forskellige opskrifter der skulle til, så jeg fiflede mig lidt frem, og endte med et nogenlunde resultat med ovnstegte nuggets, råkost med rødbede, gulerod, æble og appelsin og en guacamole baseret på broccoli. Ret fint koncept – som så rigtig flot og farverigt ud da det kom på bordet. Olga nægtede at spise det, Irma smagte på et minimalt stykke kylling og mente det var for stærkt…

Så jeg siger naturligvis tak for mad, som et velopdragent menneske, men priser mig lykkelig for at vi aldrig går ned på havregryn…

Opskrifter fra Danpo

SPONSORERET INDLÆG

Mini-tri for anden gang

I søndags deltog jeg i mit andet mini-triathlon (200m svøm, 20km cykling, 4 km løb), og det var mindst lige så fedt som første gang. Faktisk bedre, for nu var der ikke de store nerver på – jeg vidste godt jeg kunne, og at jeg “bare” gerne ville gøre det bedre end første gang. Og bortset fra to dage med gevaldigt ondt i måsen og temmelig trætte ben, er jeg nu ved at være klar på at gøre det igen. Det fede ved de her arrangementer er, at der dels er alle slags kvinder til stede, høje og lave, slanke og knap så slanke, og unge og gamle. Og dels at det simpelthen er en fryd at se så mange damer som uden tvivl til hverdag har hver deres værdisæt, karrierer og familieforhold, men som en tilfældig søndag i august, tager ud til Brøndby iført deres allerbedste lycra og yder deres bedste, mens de hepper på hinanden. Det er sgu da så cool som det kan blive.

Jeg havde tilmed lokket min mor med, som også deltog og var helt høj ovenpå den tur rundt på Vestegnen! Og som stensikkert kan lokkes med en anden gang også. SÅ pokkers sejt.

Mit mål til næste gang – for det bliver der helt sikkert – er at forbedre mit løb. Indtil for ca 6 måneder siden har jeg aldrig løbet før (efter bussen og børnene maks!), og jeg kan godt mærke, at det bestemt ikke er min styrke. Jeg nåede også at få et seriøst sidestik på turen i søndags, og det er virkelig træls at måtte kapitulere og gå et stykke af vejen, når nu jeg ved, at jeg godt kan løbe en strækning på 4 km. Så jeg VIL blive bedre til at løbe – ikke mindst fordi det bare er så nem en sport at få tid til. Bare sko på og ud af døren. Motivationen må jeg selv slå på tromme for, for jeg er ikke klar til at melde mig i klub endnu – hvis jeg synes det er svært at finde tid til at læse 20 minutter med min datter om dagen, skal jeg nok ikke begynde at pålægge mig selv flere hverdagspligter! Men jeg vil vildt gerne have flere med på næste kvinde-tri! Det bliver kun sjovere af at have flere kendte ansigter at smile stolt til – så kom frisk!!

Lige før mål, efter 20 km i højt tempo

Lige før mål, efter 20 km i højt tempo

Legeaftaler og lektier

I dag blev Olga hentet af en legekammerats mor, og var med hjemme og lege helt uden mor og far og et godt stykke vej hjemmefra – og alt gik helt forrygende. Mens jeg sidder her har jeg komplet glemt hvor gammel Irma var da vi forsøgte os med den slags, men jeg tror faktisk hun var næsten et år mere end Olga er nu. Olga var blevet lidt bange for deres (meget) små hunde, men efter ganske kort tid var alt fint igen, og de fik både hoppet i trampolin og leget med lego. Så nærmest en komplet eftermiddag! Og lige en detalje som jeg morede mig over i eftermiddag da jeg gik og sludrede med Irma, og hun spurgte: “Har Olga egentlig mange drengevenner?” Som en kommentar til at det var en dreng Olga var henne hos. Jeg fik vist svaret at jeg mente at Olga havde mange forskellige venner henne i børnehaven, og at hun faktisk ikke var så optaget af om de var drenge eller piger. Det studsede hun lidt over, men kom så i tanke om, at flere af drengene fra klassen da sådan også var meget søde – når de altså ikke drillede… Tror vist vi skal have taget fat på de legegrupper i klassen igen, så kønnene kan blive blandet lidt mere – det vil i hvert fald gavne Irmas forestilling om den anden halvdel af klassen… Og det glæder mig, at det falder Olga så naturligt at lege med både drenge og piger – at hun så også er barnet, der allerede taler om kærester og at hun gerne vil giftes når hun bliver stor, er bare et lidt hyggeligt lag ovenpå den glæde.

Mens Olga var ude kunne jeg jo nyde en times tid med den store helt alene. Og hun kunne få muligheden for morens opmærksomhed og ører uden at blive afbrudt af lillesøster… Tror vist det var lidt hverdagsluksus for os begge. Vi havde et par ærinder og tullede lidt rundt nede i centrum, og da vi endelig hentede Olga og kom hjem, og fik maden smidt på bordet var klokken nærmest blevet 18. Sådan en eftermiddag forsvinder fisme hurtigt. Begge pigerne var helt kvæstede, så det med at nå dagens dont – læsning 20 minutter om dagen – blev til 20 minutters højtlæsning på sengekanten. Og selvom de fra skolens side virkelig ønsker at vi skal prioritere dette HVER dag, og at jeg på papiret er helt enig, kan jeg godt se, at det bliver meget svært at nå – særligt hvis man er alene på skansen med to, eller hvis man har lidt planer om eftermiddagen eller hvis man noget helt 3. Jeg siger ikke at det skal blive en undskyldning hver dag, for Irma vil også rigtig gerne, og jeg vil meget gerne støtte hende i det og hjælpe – og jeg nyder også den koncentrede tid med hende – men det skulle gerne blive ved med at være skægt at lære. Og at lade det blive en sur pligt allerede så hurtigt efter skolestart, det er måske lige at stramme den.

IDIOTMOR!!

Det er jo ikke rosenrødt det hele – udover en meget glad 1. klasseselev og hverdagen der lige så stille og roligt ruller derudaf. For vi har jo stadig en lillesøster, der sørger for at minde os om at vi lever… Og som jeg på daglig basis undres over kan rumme så meget frustration i sin lille én-meterhøje krop!
I dagtimerne når Olga er i børnehave er hun for det meste et meget socialt og glad væsen. Hun er vældig god til at lege med andre, og har efter hun er landet i mellemgruppen, fået nogle rigtig gode veninder. Og det er også en glad pige vi har derhjemme (med undtagelse af…), som kan danse, klæde sig ud, lege med sin storesøster, cykle, slå koldbøtter og sidde fordybet med en bog. MEN – for det er sgu efterhånden en ret stort men – hun kan på 0,5 forvandle en god stemning til noget nærmest eksplosivt. I sommerferien har hun udvandret fra spisebordet nærmest på daglig basis (med tre daglige måltider er der jo rig mulighed for den slags) og råbt af os ”IDIOT-MOR” eller den nyere og mere generelle ”LORTE-FUCK”… I ferien har vi rummet hendes udbrud, ladet hende fare op og falde ned selv. Og med god tid og afslappede forældre kører den slags fint nok i spænd. Men i en hverdag, hvor vi har et par timer sammen om morgenen og 3-4 vågne timer sammen om eftermiddagen, sidder man som forældre og vil virkelig gerne nyde tiden med ungerne. Og ja, det er sgu da pisse eventyr-med-bånd-og-sløjfe-på-agtigt, men ikke desto mindre er det vel ønsketænkning for alle. Der er jo ikke nogen der reelt har lyst til at ønske at være alle andre steder end hjemme, når man nu rent faktisk er sammen. HYG FOR SATAN!! Blev der sagt.
Og når barnet så et-to-tre gange dagligt får et hysterisk anfald, udvandrer og råber eller kaster med ting eller slår på os, så knaser det temmelig voldsomt i det glansbillede! Og glansbilledet er i forvejen sådan et som engang har siddet på en honningkage og som er blevet slikket på, glattet og strøget et par gange, så det er lidt tyndslidt…

De her hverdagsudbrud skal ses sammen med at hun i en alder af 3,5 stadig ikke sover igennem eller i sin egen seng. Ikke at de to ting som sådan hænger sammen, men jeg tænker overskuddet ville være større hvis én af disse ting som dug fra solen.


Accepterer vi bare helt i zen at det her nok er en fase (men en utrolig lang en af slagsen!!), og at vores bedårende og viljestærke lille pige har nemt til tårer, men også hurtigt bliver glad igen når hun overgiver sig til trøst?? Eller kan I berolige mig med, at hun er som knap 4-årige er flest? Eller skal vi bare blive bedre til at tælle til ti, tage ørepropper i ørerne og lad udbrud være udbrud – dag og nat?? 

1. Z – skolestart 

Tænk at man kan være så glad for at komme tilbage i skole, det er simpelthen fantastisk. Mandag morgen stod Irma klar 7.30, taske på ryggen, cykelhjelm på og med maven fuld af sommerfugle. ”Jamen, Irma, vi skal ikke afsted endnu” ”Nå?, jamen så cykler jeg lige lidt rundt”… Alt for meget energi i den lille krop – den lille krop som i øvrigt er vokset mindst 5 cm i løbet af sommeren – hvad skete der lige for det?

Af sted til skole i hvad der viser sig at være ALT for god tid. Irmas SFO-afdeling åbner ikke før kl. 9, så vi spiller Uno og Fire-på-stribe i den morgenåbne afdeling indtil vores egne åbner dørene. Og så endelig. Gensynet med veninderne. Nyt klasseværelse, nye lærere, en enkelt ny elev i klassen, og helt nye bordkammerater. Og det her er bare den første dag. Så da mormoren kom og hentede hende mandag eftermiddag, var Irma et springvand af historier om hele den lange dag og alle de sjove nye ting hun havde oplevet.

Både tirsdag og onsdag morgen har hun været helt klar på de nye fag der skulle opleves. Og ugen byder altså både på Natur&Teknik, Billedkunst, Kristendom og Engelsk – udover de helt genkendelige Dansk, Matematik og Idræt. Pyyyh, det er lige til at blive forpustet af, men Irma lader til at være klar på det meste. Jeg tror vi skal planlægge noget forkælelse og afslapning til på fredag, for det tror jeg ugen og familien kalder på.

For mit eget vedkommende har jeg nu kørt to dage til og fra arbejde på den racer jeg har arvet fra min far. En vildt lækker cykel med 24 gear (som jeg farer vild i!) og med klikpedaller, som jeg er endnu ikke styrtet med… Imponeret? Hvis I for alvor kendte min klodsetheds-evner, så ville I være det! Så nu er jeg ved at være endnu mere klar til endnu et mini-triathlon på søndag – nu med hurtigere cykel og forhåbentlig bedre løbeevner. Hep hep! Med andre ord: Mere forkælelse og afslapning fra søndag eftermiddag… Det bliver en fantastisk weekend!

Lidt at varme sig på

Sommerferien er allerede 5000 kilometer væk, og jeg har besluttet at hænge fast i de små detaljer fra ferien så længe jeg kan. De der små højdepunkter, som jeg kan lune mig ved når nu august har tænkt sig at lege oktober. Her kommer den:

  1. I ferien har pigerne leget rigtig godt sammen. Selvfølgelig har de råbt af hinanden som almindelige børn, men de har også fundet på sjove universer, lavet huler og bygget med lego. Helt uden at blive bedt om det. Og når Olga har spurgt Irma, mens de hopper på trampolinen om de skal “lege slås”, og der i stedet for et svar, bare kommer et “AAAARRRGGGHHH” med en udstrakt arm som lanse, og de falder grinende omkuld nærmest oven på hinanden, jamen, så kan man kun blive en lykkelig mor.
  2. På en af de temmelig mange ture i Sommerland Sjælland (vi er allerede blevet uenige om hvor mange gange vi har været der…), var pigerne henne og prøve nogle mekaniske heste. Jeg overværer Olga da hun kommer ind på sin hest, hvor hun i stedet for at sige “Hyp hyp”, siger “Hip hip”, og hvad er den naturlige efterfølger til det?… Så barnet kommer ind på sin hest mens hun siger “hip hip hurraaaa, hip hip hurraaaa”🙂
  3. Den der følelse når man er ude at gå tur, strækker sin arm og åbner sin hånd – nogle gange begge – og de så på magisk vis lynhurtigt bliver fyldt af en børnehånd. Det elsker jeg. Det er den dejligste følelse at gå der med hele sin formue i hænderne. Jeg kommer så meget til at savne det når det ikke længere sker automatisk!!
  4. Regnvejrseftermiddage fyldt med boglæsning. Vi har læst et hav af bøger i ferien. Både en masse gengangere: De børnebøger vi har sat i sommerhuset, og som med en helt bestemt selvfølge skal læses når vi er deroppe. Og også en del biblioteksbøger, som er blevet lånt før og i ferien. Olga lærer lynhurtigt teksten i bøgerne udenad, og læser man bare to ord forkert eller springer en sætning over, bliver man korrekset og bedt om at læse om! Irma er blevet helt vild med mangategneserier, og læser dem med stor fornøjelse – læser er nok så meget sagt, men hun er vild med tegningerne og fanger en hel del af meningen selvom teksten er svær. Og nogle gange hvor vi alle fire har siddet fordybet i hver vores bog, og der har været helt stille, bare i 10 minutter (indtil nogen er begyndt at synge eller har bedt om at få læst noget højt), har der været et saligt smil over morens læber.
  5. Den morgen i ferien hvor jeg havde lavet vafler til hele familien, og vi sidder og træffer de svære valg: Hindbær- eller solbærmarmelade? Honning eller nutella?… Og Irma reflekterer over det hun lige nu synes var størst mulige dilemma i hendes liv: “Hvad nu hvis vi en dag løber tør for hindbærmarmelade?” Hvilket vist for alvor fastnagler de firstworldproblems vi bokser med hjemme hos os…

Famileselfie gone wrong...

Denne weekend har vi også brugt i sommerhus, og det var skønt, men også lidt trist at snakke med Olga i morges, der afgjort var klar til endnu en omgang sommerferie, og ikke kunne forstå at vi allerede skulle i børnehave/på arbejde/i skole i morgen tidlig. “Vi har jo kun sovet her to gange”…

I morgen er det mandag, men ikke hvilken som helst af slagsen. Irma starter i 1. klasse og hun glæder sig. Tasken er pakket, alle rum i penalhuset fyldt med spidsede blyanter og farveblyanter, og tøjet er lagt klar. Hun sover sågar med fletninger, fordi det er så fint at “have krøller på i skole”🙂

Jeg fik tidligere i dag en sms fra min far, der mindede mig om at komme film i kameraet i morgen…en detalje som mine forældre glemte dengang i sommeren 1985, og som gjorde at vi var nødt til at lave første skoledag om dagen efter… Har ikke forsøgt at sætte film i kameraet, men det er ladet op!! Vi er helt klar.

Sommerferie – del 3, hverdagen kalder 

Man ved det er mandag i morgen når man tager sig selv i at råbe af børnene lige inden puttetid. For fanden altså… Jeg er sådan set meget glad for både mit arbejde og for hverdagen, men den der mandag i morgen, den har jeg voldsomt lyst til at springe over. Bare gemme mig under dynen med lidt Netflix, et par børn og nogle gode bøger, og bare lade som om at kalenderen har taget fejl. Mælken blir ikke sur før i overmorgen, og jeg skal ikke pakke mit adgangskort til hverdagsbussen før på tirsdag. Hvem er med??? 

Nogle gange stinker det at være voksen. Ansvar-smansvar. Vi ses når jeg ikke længere er sur på hele verden over at kalenderen er gået i stykker. Når jeg i morgen tidlig vækker mine børn med kram om en undskyldning. Når jeg halvvejs til Genrofte kommer i tanker om at jeg glæder mig til at se mine kolleger. Og når jeg i morgen aften kan glæde mig over hvor god en sommerferie vi har haft!! 

Sommerferie del 2 – og en vinder!

Livet går sin gang i sommerhuset, og vi har indtil videre været i sommerland Sjælland tre gange, været nede og bade i fjorden, øvet cykeltræning med Olga (hun selv påstår at hun nu kan cykle på ét hjul…), leget vandkamp, læst bøger (jeg er blevet færdig med min bog, og har store planer om at fortsætte i aften med nr to i rækken af Jesper Stein-bøger!!), hygget med bedsteforældre, bagt kager, spist is med begge hænder, drukket fantastiske drinks, og lavet et hav af praktiske ting. Det her ferie er fisme rart. 


I dag har pigerne og jeg haft en debut. Vi blev sat af inde i Holbæk i morges, og vinkede til manden der tog videre til 40års fejring hos gammel ven. Vi var næsten to timer på legeplads inden vi dryssede op mod centrum for at finde en legetøjsbutik. Pigerne fik nærmest frit valg på alle hylder, men vi slap ud derfra med en top model-tegnebog og nogle små Frost-figurer, så det var billigt sluppet. Så var det dømt store is, inden den store debut: Bustur hjem til sommerhus. Begge piger var helt oppe at ringe over busturen, og det var også utrolig hyggeligt inden gåturen hjem fra stoppestedet…. Hold nu op, hvor kan børneben dog gå i stykker af at skulle gå 1 kilometer!! Der måtte både tudeture, pauser og udbrud a la “mor, du er en idiot” til at komme helt hjem… 

Nå, men nu er de begge puttet, og vi kan finde en vinder på Urtekram-konkurrencen!! Jeg holder mest af trække lod-metoden, og billedet herunder viser vinderen: Lena! Stort tillykke. 

Send mig en e-mail med dit fulde navn og adresse, så sørger jeg for at præmien kommer din vej🙂

Sommerkonkurrence

Så er der en lille treat til en heldig læser! For godt en uge siden fik jeg en goodiebag fra Urtekram og Lahme kommunikation, som jeg også har fået lov til at udlodde en af – samme indhold som min. 


Der er fodcreme til sandalramte fødder, en aloe vera gel, som garanteret er god til en masse ting, men også er vildt god til ben, der er ramlet ind i en stor omgang brændenælder. De tre forskellige butters er gode til alt lige fra albuer til læber – og dufter endda dejligt. Og de to balsamsprays er blevet brugt flittigt til at udrede børnefiltrede lokker og sådan set også voksne der har glemt den gode balsam på Vestegnen. Tandpastaen er sikkert også god, men helt ærligt har jeg ikke prøvet den endnu. Prøv den, prøv den!!! 

Hernede under skulle der så komme en video om lige netop disse produkter, men semigod netforbindelse kombineret med sløv telefon, tillader ikke at dele det med jer. I må simpelthen bare vinde og prøve det selv :) 

Læg en kommentar og fortæl om dit favoritprodukt fra Urtekram, spiseligt eller kosmetisk, og du er med i konkurrencen.