Den perfekte søndag

Lige nu sidder jeg ved vinduet i køkkenet, nyder en solstråle og kigger på krydderurterne der skyder opad og fremad på gulvet foran mig. Irma spiller et spil i stuen med faren, Olga leger med Barbie og valser lykkeligt omkring i en af de sommerkjoler, som netop er fundet frem igen og som hun har spurgt efter med stor længsel. Rengøringen og bestilling af næste uges mad blev klaret i går, så jeg har ingenting jeg skal. Det føles ret forrygende. 

I går eftermiddags satte vi pigerne af hos mine forældre, og kørte en smuttur til Malmø. Jeg havde planlagt kærestetur med restaurant og hotel. Med badekar! Just sayin’!!

Vi dumpede tilfældigt ind på en dejlig vinbar og gik derfra på restaurant – et tophyggeligt sted med virkelig lækker mad, og perfekt betjening. 


Og bagefter tullede vi omkuld i en god seng – og sov UFORSTYRRET lige til vi vågnede. Det var i sig selv alle hoteludgifterne værd. Er faktisk helt omtumlet efter sådan en nat, det føles jo helt fremmed at sove nonstop og uden en der i løbet af natten sparker dig lidt i ribbenene…

Pigerne havde naturligvis sovet hele natten ved siden af hinanden og havde ikke så meget som vækket mormoren før det blev morgen. Og hermed er det skåret i sten: De skal sove derovre noget hyppigere!! Tydeligvis er det et win-win for alle 😊😊

Rimelig perfekt søndag! 😘

Om det mytiske vandland

Irma: Mor, hvis vi nogensinde skal i Lalandia, så vil ikke prøve den rutsjebane der hedder Tornadoen. Det er den vildeste rutsjebane i hele Europa!! Og dem der bor i Lalandia, må spise lige hvad de vil, og gå i svømmehal lige så tit de vil. Min veninde har prøvet det, men hun går jo i min skole, så hun prøvede ikke skolen i Lalandia. 

Mig: Der er ikke nogen der bor i Lalandia, det er et sted man er på ferie. Så der er ikke nogen skole der. 

Irma: (ser helt forbløffet ud) Er der ingen der bor der?? Tager alle hjem derfra?? Men det hedder jo et vandland?? 

Om regnvejr, påskesysler og spilleiver

Faren har smittet den ældste. Noget så grusomt. Alle ledige stunder og forsøg på at fortabe sig i en bog, bliver udnyttet af spørgsmålet: Skal vi spille et spil? Irma har været i sommerhusets dybeste gemmer og har fundet kalaha, billedlotteri, vendespil og ludo frem. Og den eneste grund til at det er lykkedes mig at blive færdig med en (én!!) bog i den her ferie skyldes, at jeg havde valgt en der var kort nok… 

Og ellers går dagene bare med så meget afslapning som overhovedet muligt. Jeg har endda yderligere nedskaleret mit ellers allerede kraftigt nedskalerede haveprojekt. Dels pga regnen, dels pga tanken om at det sa…. ukrudt når at vokse sig lige så højt på de næste 14 dage, og så starter vi forfra med lugning… så tanken er nu, at jævne området så det bliver fint og fladt, holde græs og ukrudt og andet ikke-spiseligt nede med en græstrimmer og ellers se frem til næste sæson hvor højbede bliver introduceret!! Og så ellers håbe at de blåbær, hindbær og rabarber der lige om lidt er forårsklar, kan tåle lugningens fravær. Testing testing…

Og så var i dag dagen hvor vi fandt en legeplads. Vi har haft sommerhuset i tre år, og først nu er det gået op mig at den lokale skoles legeplads og skolegård er åben og frit tilgængelig. Nåja, bedre sent end aldrig… 

Et par billeder fra de fine sysler får i også med: 

Hvordan laver man børn?

Jeg er netop kommet tilbage fra påskefrokost hos en meget god kollega, og vi har mæsket os i alverdens fantastiske sager, som alle rundt om bordet hver især havde medbragt. Det er første gang jeg møder alle hendes veninder, og det var voldsomt hyggeligt! 

Jeg er dog kun lige landet tilbage i sommerhuset før jeg blir modtaget med så mange kys og kram og ‘jeg elsker dig, mammi’ at man skulle tro jeg havde været væk i en uge… Ikke helt til at stå for faktisk 😊 

Og jeg kommer til at tænke på en mail jeg fik før påske hvor jeg bliver bedt om at reklamere for den fertilitetsmesse der kommer i weekenden d 22./23. april i Bellacentret. Og hvor du har mulighed for at score et par gratis billetter til. Vi går efter devisen ‘først til mølle’, så vis flaget enten på bloggen, Facebook eller i en privat besked, så får jeg billetterne sendt til rette sted. 

Når folk har hjertet på rette sted og ønsker det, under jeg alle at blive forældre og opleve det bånd, som jeg nu ikke ville kunne ånde uden! 

Lidt mere info om messen følger her nedenfor:

Hvert niende barn i Danmark er undfanget med en hjælpende hånd. Det svarer til, at der i hver skoleklasse går tre børn, som er kommet til verden ved assisteret reproduktion. Men selvom statistikken siger, at vi hver især kender en eller flere ufrivilligt barnløse, er tabuet stædigt og uvidenheden stor.

 Derfor er der brug for en Fertilitets-messe i Danmark, og den åbner dørene d. 22.-23. april 2017 i Bella Centret i København.

 En verden af information

Fertilitets-messen, som er den første af sin slags i Skandinavien, lukker op for en verden af information, som ellers kan være svær at navigere i. Her vil kommende forældre uforpligtende kunne tale med eksperter i fertilitetsbehandling og fertilitetsrelaterede sygdomme og søge viden, fakta, forklaring og dialog.

 ”Vi mangler et sted, hvor man som almindeligt menneske kan indsamle viden til at træffe et personligt og informeret valg, når man står i en situation, hvor man ønsker sig et barn, der ikke kommer af sig selv. I mit erhverv møder jeg tusindvis af ufrivilligt barnløse hvert år, og jeg oplever, at de ud over den information, deres egen læge kan give dem, har et enormt behov, en masse skam og tvivl, og desværre også stor uvidenhed, som vi kan afhjælpe ved at stille eksperterne til rådighed for dem og sige: Du er ikke alene,” siger arrangør Vickie Budden, der har 15 års erfaring som akupunktør for kvinder i fertilitetsbehandling.

 Læs mere på http://www.fertilitets-messen.dk/

SPONSORERET INDHOLD. 

Påskeferie

Vi er i sommerhus. Og har været her siden i fredags. Og bortset fra at damen i Radioavisen i går læste ordet ‘kuling’ op i vejrudsigten, så går det sådan set meget godt! Vi har haft besøg af bedsteforældre og har også andre hyggelige planer resten af ugen. Det er slet ikke så tosset, det her ferie. 

Irma mener slet ikke at vi kan have påskeferie uden at holde den lige her. Det er da også tredje år i streg vi holder i sommerhus, så det er ikke så mærkeligt – og måske er det også noget med, at vi plejer at få besøg af påskeharen når vi er heroppe… og snakken om hvorvidt faren rent faktisk har det ham dengang nede ved brændestablen, er efterhånden lige så meget en tradition som selve besøget. 

Lige nu sidder begge piger i stuen og ser Netflix mens de spiser æble og har pakket sig helt ind i dyner. Her er rå-morgenkoldt. Og det kræver lidt af en kraftanstrengelse at forlade mit varme spot i sengen for at gå ud og tænde op. 

Jeg er også lidt i tvivl om hvor meget jeg skal gøre ud af køkkenhaven i år. Tror det ender med at blive et rent kartoffelbed, og så kan alle de andre ting som græskar, løg, gulerødder og bær, vente til næste år. Det er kun mig der synes det er sjovt med sådan en spiselig have, og der er pænt meget lugning og pasning i det, når vi kun kommer hveranden eller hver tredje weekend om foråret. Men kartofler går lige an. Og man skal heller ikke underkende tilfredsheden ved at fræse en køkkenhave med maskine 😊 

Nu: Brændeovn og havregryn kalder…. 

Efter-børnehave-snak

Efter at have pjækket fra hjem-cykelturen i dag (18 km i gråt snask er bare virkelig kedeligt) hentede jeg Olga i børnehaven. Vi cykler ved siden af hinanden og hun stopper for at spise lidt af sit æble: 

“Mor, jeg har ondt her (peger med en legeplads-beskidt finger inde i munden). 

Nu ved jeg det. Det er jo fordi at mellemgruppen snart skal være storegruppe. Og når man er storegruppe, ryger alle tænderne ud. Det siger Ida og hun har faski en storesøster. Idas storesøster blødte lige ned i tallerknen. Og der var blod overalt”

Måske er Olga klar til at være storegruppe om en måneds tid. Men er jeg klar?? Det lyder som lidt af en gyser!!

Status på banderiet

Jeg tror vi kan konkludere, at klicheen med de gamle hunde og de nye tricks holder absolut stik. Desværre. For HOLD-NU-OP hvor blir vi ikke bedre til at tale pænt. Og jep, jeg taler alene om de voksne i husstanden nu! For børnene er blevet som små censorer der opfanger alt der har med bandeord at gøre. Om de så leger i fuld galop på værelset, kan der på helt rette tidspunkt (eller forkerte om man vil…) komme et: “mooaaarrr, du bander. Du skal sætte en streg på sedlen!” I mit tilfælde er det selvfølgelig også et spørgsmål om at bandeord ytret af mig, ret ofte er temmelig højlydte… Og hvor manden synes det er sært, at han overhovedet har skulle markere noget for sit eget banderi, er jeg sjovt nok ikke så overrasket. Heller ikke da han konstaterede at vi bruger ordene meget forskelligt: Han bruger dem lidt tilfældigt i samtaler, jeg bruger dem stort set kun i forbindelse med følelsesudbrud. Om jeg er i balance, spørger du?? Jeg kunne ikke være mere i zen, faktisk…

Et godt eksempel var da jeg i går var hos lægen. Har ventet de klassiske 10 dage på en tid, som kun kunne være i arbejdstiden for at finde en vikar for min alm læge bag bordet. Denne var cirka dobbelt så gammel, og kiggede målende på mig da jeg kom ind. Jeg skulle vende to ting med hende: At jeg render og besvimer når jeg har tømmermænd, og at jeg i halvandet år har gået til hudspecialister, som ikke kan afklare hvorfor mærkelige pletter tager sæde i mit ansigt, uden at gide flytte sig igen. Svarene fra lægen var som følger (og givet med et belærende blik henover brillen): 

“Når du indtager SÅ meget alkohol på én dag (jeg sagde 7 genstande, men det burde nok have været 12-15, men til mit forsvar startede vi kl 11…), kan du kun forvente at din krop reagerer prompte. Alkohol er jo gift. Jeg vil foreslå at du holder dig til to genstande”

Og med ønsket om at få en henvisning til en anden speciallæge, når nu hudspecialisterne har måtte melde fortabt:

“Alle mennesker forventer at lægevidenskaben kan give dem svar på alt. Det kan den ikke. Nogle gange er der bare noget, som sker. Og efter min bedste overbevisning er det komplet spild af tid at opsøge endnu en specialist”

Tak, fru mediciner. Så lever jeg bare mit liv med pest i fjæset og et enkelt koldt glas hvidvin til at dulme det selvbillede med. Tak. 

– og jo, jeg bandede helt grotesk meget overfor lægen, fik min sk*** henvisning, og har ikke sat en eneste streg på regnskabsedlen. Mega-zen, det skinner tydeligt igennem, ik?

Gammel og slidt…

Den der Forestilling om at skulle på weekend med pigerne og komme retur med nyslåede fregner, med grin i maven og helt ladet op og klar til at se familien og være verdens bedste hustru og mor. Den forestilling er død og begravet og jeg må indse at det nok bare er mig, der er ramt af en overbevisning om at være 28 i stedet for 38… 

Det var en helt igennem forrygende fredag og en endnu bedre lørdag! Jeg er beriget med skønne, skøre og sjove veninder, som alle er fantastiske at være sammen med. De kender mig usandsynligt godt og er der for mig i tykt og tyndt. Beriget, siger jeg lige igen 😊 

Fejlen der gjorde at søndagen (og mandagen..) var meget tunge at komme igennem var de MEGET store mængder mad, chips, slik og sprut der blev kørt indenbords både fredag og lørdag. Et kalorieindtag svarende til en hel december!! Så da natten til søndag kom, måtte en hel del af alle disse gode sager retur igen. Og jeg hader at kaste op! Føj for den lede. Og derudover er jeg blevet den type der sover dårligt med alkohol i blodet, så søndag morgen besvimede jeg på badeværelset pga træthed, tømmermænd og almen dårligdom. Det er ikke bare sølle, det er bekymrende sølle!! 

Alko-pause?? Ja, det tror jeg nok!! Jeg kan jo ikke holde sukkerpause med mindre lægen tvinger mig – og hende skal jeg lige vende de her besvimelser med… nok ikke ligefrem et sundhedstegn… 

Godt på vej til 40 i en noget skravlet udgave – hvor fanden blev rock’n’rollen af???

På weekend

Jeg er lige stået op og har tændt ovnen, så er der friskbagt brød om en lille time. Overvejer at tænde op, men det larmer lidt for meget… de andre sover endnu og jeg nænner ikke at vække dem. De behøver jo ikke lide under min manglende evne til at sove efter kl 7… 

jeg er på weekend med mine veninder. I vores sommerhus. Lige nu er vi 4, om et par timer kommer to mere. Og det er dejligt at være afsted. Virkelig dejligt! Og det er en befrielse at det ikke længere er besværligt at tage afsted hjemmefra. Fordi jeg ved de hygger derhjemme, at de sover om natten, spiser lidt for mange usunde ting og bare nyder weekenden. Ungerne går ikke til i savn, og jeg har bestemt ikke ødelagt nogens weekend ved ikke at være der. Det er en kæmpe lettelse! Og det gør nydelsen ved at være væk endnu større. 

Nu tror jeg der skal fut i brændeovnen og i damerne… 😊 God weekend!! 

Om bandeord og bibliotekar-gener…

Jeg har været inde på det før, det her med at bande. Mine børn tenderer til tider til brug af temmelig mange kulørte kraftudtryk, og det er virkelig ikke særlig pænt at høre på. Når jeg så ved ganske udvalgte lejligheder tager mit lidt selvindsigtsfulde spejl frem, kan jeg godt se hvor 90% af de ord kommer fra. For f*** hvor jeg bander meget!! Så nu prøver vi et lille tiltag. Et plus- og minusregnskab for bandeord. Et lille skema som er hængt op på badeværelsesdøren, og som både er en slags opgraderet bandekasse og en kommende skattekiste. For tricket er, at når forældrene bander, ryger der en 5’er i puljen, når børnene bander, trækker vi en 5’er fra. Når vi kommer til påskeferien vil der med al sandsynlighed være en pæn overvægt på plus-siden, og dem kan vi så købe slik for til ferien. Er egentlig ret spændt på hvor meget vi kommer i plus med! 


– at der så tilmed er et mål for forældrene om, at lade være med at købe slik indtil påskeferien er en anden lille detalje, som jeg ikke helt ved om jeg tør satse ret mange penge på… 


Her til aften kommer jeg hjem efter forældrebestyrelses-møde i børnehaven, og så har Irma lavet sin bogstavs-perleplade i forskellige farver. Hun går bagefter hen og finder matchende farveblyanter og et rent stykke papir. Nu går hun så i gang med at gruppere alle børnene fra hendes klasse efter forbogstav og farve, så de bliver listet i små kasser på papiret. Hun stiller ganske få spørgsmål undervejs, og tjekker gentagne gange om hun har alle med, om bogstaverne er rigtige og om farverne, som danner overskrift for de forskellige grupper er stavet korrekt…  Går lysten til at systematisere i arv? Og er det for tidligt at sende hende på det udvidede Excel-kursus?..