Om børneleg

Forleden efter svømmehal og mormor-og-morfar-frokost-besøg havde vi lige en stund hvor vi alle fire kunne lave hver vores ting. Faren sad og læste i soveværelset, Irma sad og tegnede og kreerede sit eget univers omkring det, jeg sad i stuen og lagde puslespil. Olga hyggede på værelset med LEGO, dukker og barbies – iført ballerinadress og klipklapper. Hun legede helt vildt og inddrog nogle gange søsteren i en samtale som hun faktisk kun skulle være statist i, helst ikke svare eller kloge sig på anden vis… 

Jeg sad som sagt i stuen og det eneste lydtæppe jeg havde var Olgas dialog med sig selv og de dukker der havde roller. 

Op til flere gange hører jeg sætninger komme ud af hendes mund som er ting jeg nok temmelig ofte siger. Og det er bare stadig ret flippet at høre mor-fraser komme ud af munden på en 4-årig:

“Jeg skal lige sende en SMS til far”

“Nu vil jeg gerne have at du hører efter”

“Nej, sådan var det ikke, skat”

Lidt efter stoppede forældre-efterligningerne og Irma fik allernådigst lov til at være med. Men når storesøster er med, er det som oftest svært at få lov at bestemme ret meget..

Irma: “Det er altså dig der er tornerose nu.” 

Olga: “Men helt ærligt, hvor længe skal jeg ligge her??!”

– 100 år i eventyr går bare hurtigere end i virkeligheden…

En komplet 4-årig og en hormonel pige på 7

Jeg er lige kommet tilbage fra lægen med Olga. Hun sidder her ved siden af med præmien: Tegnefilm og slik! Hun bestod nemlig med glans til dagens 4-års-undersøgelse med indlagt vaccineskud i låret. Alt gik godt: Syn, hørelse, lunger, hjerte, højde, drøjde og motorik. No worries. Og hun nåede dårligt nok at sige av før vaccinen var indvortes. Med et lidt forundret blik på lægen “hvad fanden bilder du dig ind”-agtigt, der nærmest forsvandt som dug fra solen da et lilla plaster kom på stikket, og en lille dinosaurus landede i hendes hånd. Sådan. Done.

Mor og datter til lægen

Hun er og bliver pigen der overrasker mig. Lige så yndig og bedårende hun kan være, lige så hidsig og kontrær kan hun blive på 0,5. Men jeg nyder de yndige stunder – lige som da hun i går aftes kom trissende ind midt i dobbeltsengen inden nogle af forældrene var faldet i søvn. Et lille smil, og så et tilfredst suk, og tilbage til drømmeland – lige der midt i smørhullet. Helt uimodståelig og sød. Det er godt med den slags minder i maven når hun tramper surt og skrigende op af trappen inden klokken er 7 om morgenen – fordi natkjolen føltes forkert og fordi moren ikke ville hoppe op efter en anden… *huskehuskehuske*

Og apropos børn med omskifteligt humør, så er Irma også igang med en eller anden interessant overgang. Vi kan nærmest ikke sige noget til hende før vi bliver skudt i skoene at ‘skælde ud’, ‘være sure’ eller reaktionen “hvorfor skal I altid være så tarvelige?”. I går aftes brugte hun over en halv time på at være sur og ked af det, og da jeg så blev temmelig irriteret på hende (diplomatisk efterredigering af undertegnede…), blev jeg kaldt den sureste mor i hele verden. Hvilket ikke helt hjalp på mit humør… Jeg må på en eller anden måde få teflonbelagt humøret til at håndtere børns vredesudbrud og sære dårlig-mor-beskyldninger. Ved bare ikke lige hvor jeg finder det kursus, hvor man lærer at tage den slags teflon på? Synes ikke jeg har set det i aftenskole-kataloget?..

Musikidentitet

Når jeg tænker tilbage på mine unge år som 13-15-årig, i starten af 90’erne, så husker jeg mig selv med farvede, hullede jeans, langt hår og converse-sko. Jeg hørte Guns’n’roses, Metallica, Alice in Chains, Soundgarden og Nirvana. Senere på efterskole blev der lagt med ovenpå, både mere flippet og mere hårdt. Fra The Doors og Pink Floyd til Pantera og Sepultura. I gymnasiet var jeg tit sammen med veninder der hørte britpop, Oasis, Blur og Pulp, uden sådan helt at falde for genren. Og i mine 20’ere blev kærligheden til hård rock udsat for en hel del koncerter og jam-koncerter. Søndage med ondt i nakkemusklerne var ret hyppige… 

Men samtidig med det her spor af metal, har jeg haft en musikaffære. Et langtrukkent, svedigt og oppe-hele-natten forhold. Dansegulvsforholdet!! For selvom jeg har været til mange koncerter hvor dansen mest har været vi-smadrer-ind-i-hinanden-foran-scenen, så er det begrænset hvor skægt det er i længden med maste bryster og albuer i ryggen… 

Og den her affære har langsomt men sikkert vundet over rocken. Jeg tager mig selv i at lytte til Nova frem for DR Rock i bilen. Jeg kan teksten til langt de fleste Meghan Trainer og Justin Bieber-sange som Irma hører på youtube, og sætter hellere Bruno Mars på når jeg laver mad end det nye fra Metallica… 

Til sommer skal manden afsted til Copenhell som han plejer. Og jeg har længe haft lyst til at købe en éndagsbillet og se alt det som han er så vild med. Jeg er sikker på at det blir megafedt, men jeg kan ikke sige mig fri for hellere at ville til en stor fest med en seriøs god dj… Lad det blive mellem os, det er 25 års musikidentitet der er på spil!!

Da far var barn…

“Og Irma, da jeg var barn, var der ikke altid mad nok til alle. Så når bedstemor råbte at vi skulle spise var det bare med at være der i en fart”…

“Og da jeg var barn havde vi ikke senge til at sove i, men vi var nødt til at stå op og sove. Jeg havde heldigvis et fint værelse: kosteskabet bag trappen. Og her kunne jeg stå med panden mod væggen og sove”…

“Og da jeg var barn fik vi ikke nogle julegaver. Der var et år hvor jeg fik en papkasse, og jeg blev vildt glad og legede rigtig meget med den indtil jeg en dag glemte den ude i haven. En våd papkasse kan man ikke lege med. Så næste jul fik jeg en pind”…

Olga lytter nærmest ikke efter de her historier som faren tit fortæller når der engang imellem er ro ved spisebordet. Men Irma lytter, spørger ind (hvorfor der, far??) og følger med helt til historiens slutning. Og så kigger hun på mig, hendes utroværdige sandhedsvidne, og hvis jeg så, som her til aften smiler og himler med øjnene, kigger hun tilbage på sin far og konstaterer: “det er altså løgn”. Andre gange nikker jeg nøgternt og så vender hun tilbage til at være skeptisk, men dog undrende… 

Nu har vi løjet for pigerne hele december. Hvorfor ikke bare fortsætte og se hvornår korthuset ramler??

Lidt tilbage, men mest frem

Vi glemte sgu da at hoppe ind i det nye år. Og jeg havde heller ingen penge i lommen som overtroen foreskriver. Og der var hverken nytårstale eller pigekor. Men heldigvis blev maden fantastisk, ungerne legede og havde en fest. Alle børn sov da klokken var 20.30, drinks’ne var store og gode, naboerne kom med ekstra bobler og kransekage og alt var ligesom det skulle være. Pigerne nåede dog at vågne et hav af gange pga fyrværkeriet  (eller ‘fyrværmariet’ som Olga siger), så jeg endte med at falde i søvn i Olgas seng…iført nytårskjole. Der er dømt kliche i småbørnsfamilien 😉

Og nu sidder jeg her i køkkenet, kigger ud på regnen og lytter til børnenes skiftevise skænderier og leg. Andre mennesker har ryddet alt nytårsrodet op udenfor. Tak til virkelig gode naboer! Og om lidt står den på the og de sidste snacks-rester fra i går. Det er søndag med søndag på.

Selvom juleferien har været kortere end ønsket, har det alligevel været nok til at komme helt ned i gear, og være så meget sammen, at vi nu godt kan rumme både omverden og kolleger igen. Manden lader mentalt op til at starte nyt arbejde i morgen, og jeg tager tilløb til madpakker, læggen tøj frem og hente/bringe-cirkus.

Tilbage til afslapning… Glædelig 1. januar til alle! Håber I alle har haft et super nytår 🙂

Juleferie

Ligesom så mange andre har vi nærmest været i hi i juleferien. Det har nok været mere tiltrængt end vi anede. Vi havde en utrolig hyggelig juleaften med mormor og morfar kun 7 km væk, helt efter bogen med gavesjov og maveondt. Olga gik totalt i selvsving med gaverne og kunne på ingen måde fokusere på hvad indholdet var – og igen blev jeg nærmest lykkelig for at gaverne blir åbnet om eftermiddagen i min familie. For så blir der ro på til at nyde maden, og ikke mindst undgår vi at sidde og halvsove i sofaen med en kvart gås under ribbenene. Jeg kan kun anbefale at vende juleaften på hovedet når der er børn med – det har virket i min familie de sidste 40 år. 


En anden bonus er at pigerne kommer i seng til næsten normal tid. Og hos os er det et must da vi jo har en utålmodig fødselar der vågner kl 06 dagen derpå. Irmas fødselsdag foregik meget stille og roligt med boller og gaver hos mormor og morfar, så hjem og åbne flere pakker og få besøg af bedsteforældre til fødselsdagsbrunsviger, tur på legeplads, højtlæsning, LEGO-samling og farens pizzaer til aftensmad. Tror nærmest ikke Irma kunne have tænkt sig til en bedre dag. 


Og herfra er juleferien langsomt blevet brugt med at lege, have nattøj på, lade børnene vågne med ipad’en i skødet mens vi nyder en time mere under dynen, gavebytning, udrydning af det sidste konfekt (pissehårdt arbejde!!), løbeture (vanligt for manden, min første i et halvt år, puuuuuh), nytårsplanlægning, puslespilssamling, se Skam færdig og flere pænt sløve tiltag… Jeg ville ønske jeg kunne fortælle om de tre bøger jeg har læst, men ak, manden introducerede et meget afhængighedsskabende mobilspil som har ædt boglæsningstiden op. Et virkelig dårligt træk. Vi kiggede på hinanden i går formiddag og slettede det i stereo. 

I går nåede vi både at sende Irma ud på en legeaftale, besøge gode venner på Frederiksberg, og blive inviteret på mad og brætspil hos selvsamme legeaftale. Vildt hyggelig torsdag! Nu står den på nytårsindkøb i dag. Og lidt mere afslapning. Men først: Stå nu op og lav morgenmad, mor! 

24.december

Jeg bliver altid lidt i tvivl om jeg synes december er gået langsomt eller stærkt. For på arbejde er december nærmest spurtet forbi, og det samme ift at nå i mål med julegaver og forberedelser til jul og fødselsdag. Og langsomt ift at slæbe sig igennem to julekalendre, især med nissebandens virkelig ringe fremførte sange, og ikke mindst komme i bekneb med at finde på flere nisseløjer. Men i mål er vi i hvert fald, også selvom Irma siger fødselsdag dobbelt så mange gange som hun siger jul når hun fortæller om hvad hun glæder sig til.  

I nat er Nissen til gengæld rejst. Vi må gå ud fra at julemanden har brug for flere kræfter end normalt, så alle nissestyrker bliver tilkaldt. Retur til hovedkontoret. Hun har efterladt en hvid væg under trappen, der hvor hendes dør sad, og en lille slikpose til hver af pigerne. Nu håber jeg bare at især Irma ikke bliver alt for skuffet, hun har nemlig talt om hvor dejligt det ville være at have Nisseline med til sin fødselsdag. Men jeg synes det er vigtigt at holde tingene lidt adskilt, så fødselsdagen overskygger juleriet. Og at Irma får lov til at holde fødselsdag med yndlingsting, livretter og hurraråb – uden forstyrrelser fra nisser og juletingeltangel. 


I morgen mangler jeg kun at pakke en mandelgave ind, pakke en taske og slæbe et uhyre stort antal pakker ud i bilen inden vi bevæger os mod Brøndby. Der skal nok også lige læses det sidst kapitel i Julekalenderbogen, og nydes den sidste stump på kalenderlyset. Så sætter vi alt ind på julehyggeriet, en enkelt dag mere. 

Må i allesammen få en skøn juleaften!!! Håber den bliver bedre end normalt, at anden bliver særligt saftig og rødkålen særdeles smagfuld. Håber I er omgivet af dem I holder af, og krammer dem mere end I plejer 🙂 Stort kram fra mig 

23.december

Der var hul i julekalenderen i går. Pigerne sov hos mine forældre og brugte hele formiddagen på at bage jule-småkager. Rigtig dejligt for alle parter. Og ingen har tilsyneladende savnet nissen. Vi brugte friaften til at gøre hver vores ting. Manden havde venner på besøg til brætspil og jeg var i byen med kolleger, og kom lidt “træt” hjem. Temmelig sent. Og med en stærk smag af gin i munden.. 

Her til aften har jeg pakket de sidste pakker ind og julen kan nu bare komme an. Og i morgen står den på konfekt, havregrynskugler og lidt fødselsdagsforberedelser. Satser på at blive ramt af sukkerchok lige omkring frokost. Passende juleferie-tilstand!!

Rodenissen har åbenbart også ordnet gaver, men er igen megadårlig til at rydde op. Blir nødt til at opdrage på hende før næste år. 

21.december

Det er på ingen måde kun forældrene herhjemme der er ramt af ferietrang! Begge piger er helt færdige når de rammer dørtærsklen og der er nærmest kun en forkert ske ved aftensmaden til at vælte hele læsset… Olga endte med at gå i seng kl 18 i dag, sur og træt lagde hun sig i vores seng, og har sovet lige siden. Jeg forsøgte at bære hende ind til sig selv da Irma gik i seng, men for en time siden kom hun retur. Vi burde afgjort være mere hardcore på sovning, men jeg magter det ganske simpelt ikke. Sidste år smadrede vi helt og aldeles nattesøvnen i juleferien da vi hængte Olgas sutter på suttetræet tre dage før jul – orker ikke den slags igen. Denne juleferie kræver søvn. Og om det så blir med eller uden børn i armhulen er jeg så godt som ligeglad med! 

Pigerne og jeg fik risengrød til aften, Nissen er tilfreds. Så i morgen hygger hun om os med levende lys og små nisser på bordet 😊 

20.december

Løbet tør for ideer??? Hvad snakker I om? 


Kors, det er mandag. Morgenkaos med sure børn og smadret tallerken. Alt for meget ipadtid efter hentning og kulrede børn, der vil have slik i stedet for aftensmad. I morgen er der morgenmad på skolen, og jeg pjækker og tager på arbejde i stedet. For nogle gange må der arbejde til før man rigtig kan glæde sig til juleferien. Giver det mening?? Det er den logik der virker for mig lige nu. I morgen er det dælme allerede den 20., jeg burde bruge mere tid på at forberede den sidste gaveshopping og hygge med at lave julekonfekt, men har kun lyst til at se mere Skam og iføre mig en meget stor sweater… nu skal den her mandags-stemning forlade min krop, soves væk. To dage til juleferie, og ingen vækkeur. Det skal blive godt! 😊