En fireårig holder fri..

Det bedste ved at være sammen med pigerne hele dagen, er de fuldstændigt fantastiske ting der blir sagt. Særligt Olga er i den gode alder for vildt gode udtryk og sætninger – og når alting så oveni er sagt på sublimt Københavnsk og krydret med et par bandeord hist og her (helt ærligt taler hun som en havnearbejder, og det er ganske og aldeles min skyld, vi arbejder på sagen…)

Bl.a. da vi i morges talte om, at vi i den kommende weekend skal til Fyn og fejre bedstefars fødselsdag. Jeg foreslog at Olga gemte den pæne kjole til på lørdag, hvilket hun afviste pure: 

“Jeg gider ikke være med til fest for bedstefar. Der kommer helt sikkert mange voksne og så gider jeg ikke. Så jeg beholder kjolen på”

Hun skal nok komme på andre tanker i løbet af ugen – og i et sommerhus uden vaskemaskine kan festkjolen vel håndvaskes…

Da vi lidt senere tog et smut ind til Holbæk, sad Irma og hende og diskuterede på bagsædet. Irma fortalte om engang da Olgas veninde M. var på besøg: 

Irma: ” M. fortæller altid rigtig mange historier. Hun sagde engang at vandet i en vandflaske var giftigt”

Olga: “Hun fortæller ikke bare historier, Irma. For M. er 5 år og i storegruppen og derfor ved hun alt. Og i øvrigt var det den grønne vandflaske, og vandet i den er megagiftig. HELT ærligt”.

Da Irma forsøgte at pointere at hun selv gik i skole, blev dette overhovedet ikke accepteret som argument for at have ret. 

Vi kæmper så med, at når barnet siger SÅ mange skægge ting, så bør hun også kunne tage imod at familien griner… der er vi ikke helt endnu… 

1, 2, 3, ferietid!

Sommerhuset er efterhånden varmet fint op, jeg har lige ryddet køkkenet efter mandens hjemmelavede søndagspizza, pigerne ser lillenørd og nu er der dømt 100% benene oppe. Olga har glædet, glædet, glædet sig til vi skulle i sommerhus, så da vi hentede pigerne hos mormor og morfar her til frokost, gik der cirka 10 sekunder efter vi havde fået velkomstkrammer før hun nærmest råbte: NU SKAL VI I SOMMERHUUUUS. 

Og børneglæde er skønt. Men høje børnestemmer og tømmermændsramte forældre går knap så godt i spænd… for vi var nemlig til fest hos gode venner i går. Masser af drinks og dans og grin. Og alt for sent i seng. Og frustrationen over at have mistet evnen til at sove længe – når man endelig kan…  Mine forældre formåede så at opleve det vi nærmest aldrig prøver derhjemme: børn der sover i egne senge, hele natten. Håber virkelig det er en perfekt kickstart på en fænomenal soveferie!! 

I morgen vil jeg nyde at have slukket for vækkeuret. Så kan 2.dags-tømmermændene blive kureret i svømmehallen i stedet for på kontoret. Det er alle vist bedre tjent med…

– har prøvet at finde et billede som var passende for i dag, men ingen af dem gik igennem kvalitetskontrollen… det er ligesom om øjnene stadig svømmer hen træthed, og hævede øjenlåg. 

Slap nu af!

“Slap nu af” – åh, hvor jeg i virkeligheden hader den vending. Og jeg bruger den ALT for tit. Dels overfor mig selv når jeg går amok i regler og principper og nye løfter til mig selv, dels overfor især Irma, der har det med at have en lidt kraftig hang til drama når hun falder, har det skidt eller føler sig uretfærdigt behandlet. Så har ingen nogensinde haft det værre… Og her kommer moren dikterende “Slap nu af”-vending ret ofte i brug. Og jeg ved det godt i det sekund de tre små ord har forladt læberne – hun flegner (er det overhovedet et ord??) fuldstændig ud! Hun bliver rasende og kalder mig alverdens grimme ting, primært dumme mor. Og alle de kloge børne-forkæmpere og forældrehadere vil helt sikkert give Irma ret, det er virkelig ikke nogle særligt hensigtsmæssige ord at rette mod en 7-årig der oplever verdens undergang (igen og igen og igen og igen…) Du tager jo ikke dit barn seriøst! Du forklejner hendes problemer.

Samtidig må jeg jo også sige – selvom jeg hader de dumme ord – at de ligger utrolig let til mig. Jeg kan godt huske hvor meget jeg selv havde det med at gå amok i tårer som barn (og som voksen, ville nogle måske sige…) Og selvom det jo overhovedet ikke hjalp at sige det til mig som barn, eller når andre siger det til mig generelt, så hjælper det at sige til mig selv… Hold nu op med alle de åndsvage regler eller tossede fokuseringer på en eller anden uduelighed jeg har fundet hos mig selv. Det er sgu da tosset. Men måske bør jeg finde en erstatning, i hvert fald overfor Irma. Det lader ikke rigtig til at hun reagerer så positivt på det… Og så kun lade ordene blive i eget hoved (sjovt som jeg har virkelig svært ved at se det her spille sig ud i den virkelige verden, at jeg har nogen ord indeni maven, og lader andre slippe igennem systemet. Et filter siger I??..)

Nu står resten af aftenen på lidt arbejde, lidt vasketøj – og så bliver jeg nok nødt til at spise lidt flere kanter af den nybagte brownie som Irma skal have med i skole i morgen. Hvor store stykker skal de børn egentlig have???…

Blå kage med krymmel

Os med sen vinterferie

Vi er jo dem der nu først har ferie i uge 8. Så mens kolleger og venner er på ski, er i sommerhus eller andet skønt, tager vi andre på arbejde og passer skansen imens. Heldigvis bytter vi ugen efter hvor det så er vores tur til brændeovn og lange morgener i blødt tøj. En uge endnu…

Så nu er madpakken smurt, jeg har sat min første butterchicken-marinade på køl til i morgen og pigerne er så godt som sovende. Olga beder for tiden om at komme i seng allerede ved halv syv-tiden, så der læser og putter vi hende. Lige hvad putning angår er hun den nemmeste i hele verden. Den store (som nu igen pludselig er blevet så kæmpestor!) nyder alenetiden og bruger som regel den sidste vågne time på at læse. Hun er blevet fuldstændig bidt af en gal læser for tiden og sluger den ene bog efter den anden. I eftermiddag da jeg lige lurede at jeg havde en halv time i en solstråle med en bog og en kaffe, blev hun inspireret og læste selv den bog hun ellers havde bedt mig om at læse op. Tænk engang. 

Weekenden er gået fordi i det allerlangsomste tempo. Jeg var den eneste med planer, og drog i går aftes til Nørrebro til min venindes fødselsdag. Men ellers har vi bare lusket rundt herhjemme, spillet spil, været på biblo og stenet Netflix. Det har været skønt. I dag nåede vi også på troldejagt i Avedøre. Efter den 5. af de seks glemte kæmper på Vestegnen. Så mangler vi kun at finde den allersidste ude i Rødovre. Jeg fik ikke taget et eneste billede, for begge piger gled op (og ned) af de mudrede bakker og jeg blev derfor moren med snaskede luffer og kleenex i hænderne. Ingen plads til kamera. Men det var hende her vi fandt ude ved Naturcentret. De er virkelig et besøg værd. Allesammen. 

I får lige er enkelt billede med fra weekenden. Taget i går efter fødselsdag, på vej hjem i kulden. Lidt fuld og lidt træt. God ferie til jer med den slags. 

Forår under frakken

Jeg ved godt, at cykelturen i dag var helt absurd kold, og at atriet imellem kontorerne på arbejdet føltes som 10 grader varmt, og at kaffen nærmest var kold inden den blev suget ud af koppen. MEN! I den weekend jeg lige har haft i Rom var der solskin og 16 grader, og til tider bare arme i en solstråle. Så pyt med den kolde grå danske februar – jeg er blevet ladet godt op i Italien, og kan nærmest modstå hvad som helst (og ja ja, giv mig 10 dage mere med modvind på cykelstien så er jeg tilbage på den sure “hvornår-pokker-stopper-denne-evigheds-kulde”-vogn… Men lige nu går det godt, så den holder vi fast i!)

Det her med voksenferie er ret meget noget jeg godt kan vænne mig til. Vi har slentret i eget tempo, og set alt det vi gad, spist is og god mad, drukket masser af vin og prosecco og har endda nået at slappe af, læse lidt bog og spille lidt kort. Den ultimative miniferie med søster og mor. Og jeg vil sige, efter vores sidste tur til Rom, som min mor inviterede på da hun blev 60, og hvor mænd og børn var med (vi havde en lille Irma på halvandet), var jeg faktisk en anelse forbeholdende overfor storbyen. Fordi den virkelig ikke er god i børnehøjde – som andre europæiske hovedstæder i høj grad er – og fordi trafikken var fuldkommen altædende lige dér hvor vi boede. Klapvogn, vanvidskørsel og et højt sightseeing-tempo passede ikke så godt til vores ide om en efterårsferie med barn. Men Rom i voksenhøjde er fantastisk. Smuk og indtagende. Charmerende og voldsom.

Og jeg kom hjem med alt muligt godt. Spil og knas og sødt til ungerne – kød og ost til manden. Alle var glade. Og det er jo ingen sag at tage afsted når pigerne så vælger at være fuldstændigt eksemplariske i mit fravær. Fik kun beskeder om hvor søde de var, hvor gode de var til at lege selv og hvor fint alting gik. Tror sgu snart jeg må på tur igen… Synes i hvert fald det giver stof til eftertanke, at begge børn nærmest kun er afsindigt hysteriske når jeg er hjemme… bum bum bum… (har øvet mig på at finde den vindende fortælling om det her, men jeg må desværre krybe til korset og give fortabt. Pokkers!)

Billeder fra Rom

Selvom hverken min søster eller mor forstår sig på selfies, er der heldigvis ingen skam i at fotografere sig selv med seværdigheder i ryggen – med det antal turister og ikke mindst det antal sælgere af bl.a. selfiestænger – bliver man slet ikke kigget skævt til ved den slags fototagning (bortset altså fra rejsepartnerne…)

Til de muligt interesserede så forestiller billederne (i læseretning): Peterskirken, Den Spanske Trappe, kaffe på Rom ældste cafe “Caffe Grecco” fra 1760, et stykke af bymuren nede ved Via Appia, Cocktails, Mor og Søster på førnævnte bymur, Trevifontænen (som excellerede i at tiltrække 80% af alle turister..), Is fra Roms (muligvis) ældste isbar, og hullet i Pantheon 🙂 Et mindre udsnit af hvad vi nåede på knap 3 døgn i Rom.

På miniferie uden børn og mand

I morgen tidlig drager jeg mod Kastrup for at mødes med min mor og søster (bliver faktisk hentet og bragt af min meget servicerende far, så ‘drager’ er måske lige en tand for dramatisk). Og så tager vi simpelthen på dametur til Rom. Helt uden mænd og børn. Og jeg glæder mig helt skamløst. Min mor har inviteret min søster og jeg – bare fordi. 

Vi skal se en del af de obligatoriske ting – og så skal der ellers bare slentres, drikkes kaffe og rødvin, skåles lidt i prosecco, have lidt god mad (forudser at indtage det næste halve års forbrug af pasta på 3 dage!) og bare nydes. God løs plan, ik? Vi rejser i morgen formiddag og lander igen søndag formiddag. Fik jeg sagt at jeg glæder mig?..

Jeg har aldrig været så lang tid væk fra pigerne før, og det er dejligt trygt at de skal være sammen med faren og lidt med morfaren. Så i eftermiddag har vi sat ind på familiehyggen, Irma fik læst – også for Olga – og inden hun gik over til at synge teksten højt..


Vi fik spillet et par spil og sludret om dagen der er gået. Og jeg fik fortalt at jeg tog afsted på rejse i morgen. Fik to meget forskellige reaktioner: 

Irma: “mor, jeg vil ikke have at du rejser. Jeg synes du skal være hjemme hos os”

Olga: “betyder det så at vi skal have alt muligt lækkert når mor ikke er hjemme?? Far, gør det??”..

Samme genpulje!?! Jeg forstår det ikke altid. 

Tøjsagaen

Så efter sidste uges børne-shoppetur og udrydning af ikke-godkendt tøj, får I lige en update…Der er stadig strømpebukser der klør, og bukser hvor der pludselig er striber (folder på skinneben… fuldstændig utilgiveligt!!), og strømper som er dumme. Men bortset fra det, går det langsomt fremad. Vi har forliget os med bare arme i januar (og en ekstra trøje når hun skal ud), og tøjet blir lagt frem om aftnen med Olgas fulde accept. Så altså ikke ligefrem problemfrit men dog bedre end for en uge siden… 

Alt i alt har det været en god uge. I torsdags var Irma til årets børnefest i SFO’en, og hele dagen gik med at glæde sig. Hende og bedsteveninden var i glædesrus taget hjem fra skole uden at krydse sig ud eller sige det til nogen… festen var heldigvis alle sommerfuglene værd og havde været lige så sjov som sidste år. 


Fredag havde vi søde mennesker på besøg til mad og brætspil. Og pigerne endte med at komme seriøst sent i seng… Og lørdag besøgte vi gode venner, som for nylig er flyttet i stort hus. Så efter dage med alt for lidt søvn og rigeligt på aftalefronten, holder vi i dag fuldstændig slappedag. Med isanretning, nabo-venindeleg, og film i stuen. 


Så håber jeg alle er ladet helt op til i morgen hvor hverdagen ruller igen. Nu nyder jeg lige det sidste af filmen med pigerne – det er nemlig nu det hele blir uhyggeligt og de begge kommer op i stolen til mig…. 

Et slagsmål mindre hver morgen, tak

I fredags toppede det vist. Yngstens had til tøj eksploderede i et væld af “nej, den klør”, “nej, den strammer”, “nej, den er grim”, “nej, den er for stor”. At hun ikke blev afleveret iført nattøj var vist nærmest et mirakel. Jeg kom hjem en stor bunke tøj, der var kasseret af verdens mest selektive 4-årige. Og nu hvor jeg har hørt på mandens frustrationer længe nok – det er jo ham der har den faste morgentjans med aflevering – så handlede vi på det her i weekenden. 

Ikke at vi normalt belønner hysteriske flip med gaver, men det er simpelthen ikke 5 ødelagte morgener om ugen værd, at skændes om noget så dumt som tøj. Olga og jeg var kort fortalt på shoppetur lørdag formiddag og det var hende der bestemte (næsten… for ellers var vi kun kommet hjem med frost-ballerina-gymnastikdragter, som ikke er skidepraktiske til en dag i børnehave…). Men vi skulle have alt. Og kravet var, at hun godkendte, at det passede i størrelsen til nu (og ikke om tre måneder) og at det var blødt. Hun har noget med at ting kradser og generer, og det må vi have med ind i tøjvalget. 

Henover weekenden har hun nærmest haft det hele på. Alt er testet – og nu også vasket – og vi er klar til en frisk uge! Ydermere har jeg sorteret i hendes tøj så der nu kun ligger tøj i hendes kasser som lever op til førnævnte kriterier. Det eneste vi ikke bliver enige om, er mængde og længde. Hvis hun fik lov, gik hun på legeplads iført sommerkjole året rundt. Hun hader lange ærmer, flyverdragt og vinterstøvler. Men dealen er, at hvis hun bestemmer det inderste, bestemmer vi resten. Tror hun ender med at flytte til Californien eller et andet sted med sol året rundt – alt for at slippe for have ret meget tøj på.

Så et pøj pøj vil være på sin plads… nok mest til faren 😉

Om børneleg

Forleden efter svømmehal og mormor-og-morfar-frokost-besøg havde vi lige en stund hvor vi alle fire kunne lave hver vores ting. Faren sad og læste i soveværelset, Irma sad og tegnede og kreerede sit eget univers omkring det, jeg sad i stuen og lagde puslespil. Olga hyggede på værelset med LEGO, dukker og barbies – iført ballerinadress og klipklapper. Hun legede helt vildt og inddrog nogle gange søsteren i en samtale som hun faktisk kun skulle være statist i, helst ikke svare eller kloge sig på anden vis… 

Jeg sad som sagt i stuen og det eneste lydtæppe jeg havde var Olgas dialog med sig selv og de dukker der havde roller. 

Op til flere gange hører jeg sætninger komme ud af hendes mund som er ting jeg nok temmelig ofte siger. Og det er bare stadig ret flippet at høre mor-fraser komme ud af munden på en 4-årig:

“Jeg skal lige sende en SMS til far”

“Nu vil jeg gerne have at du hører efter”

“Nej, sådan var det ikke, skat”

Lidt efter stoppede forældre-efterligningerne og Irma fik allernådigst lov til at være med. Men når storesøster er med, er det som oftest svært at få lov at bestemme ret meget..

Irma: “Det er altså dig der er tornerose nu.” 

Olga: “Men helt ærligt, hvor længe skal jeg ligge her??!”

– 100 år i eventyr går bare hurtigere end i virkeligheden…

En komplet 4-årig og en hormonel pige på 7

Jeg er lige kommet tilbage fra lægen med Olga. Hun sidder her ved siden af med præmien: Tegnefilm og slik! Hun bestod nemlig med glans til dagens 4-års-undersøgelse med indlagt vaccineskud i låret. Alt gik godt: Syn, hørelse, lunger, hjerte, højde, drøjde og motorik. No worries. Og hun nåede dårligt nok at sige av før vaccinen var indvortes. Med et lidt forundret blik på lægen “hvad fanden bilder du dig ind”-agtigt, der nærmest forsvandt som dug fra solen da et lilla plaster kom på stikket, og en lille dinosaurus landede i hendes hånd. Sådan. Done.

Mor og datter til lægen

Hun er og bliver pigen der overrasker mig. Lige så yndig og bedårende hun kan være, lige så hidsig og kontrær kan hun blive på 0,5. Men jeg nyder de yndige stunder – lige som da hun i går aftes kom trissende ind midt i dobbeltsengen inden nogle af forældrene var faldet i søvn. Et lille smil, og så et tilfredst suk, og tilbage til drømmeland – lige der midt i smørhullet. Helt uimodståelig og sød. Det er godt med den slags minder i maven når hun tramper surt og skrigende op af trappen inden klokken er 7 om morgenen – fordi natkjolen føltes forkert og fordi moren ikke ville hoppe op efter en anden… *huskehuskehuske*

Og apropos børn med omskifteligt humør, så er Irma også igang med en eller anden interessant overgang. Vi kan nærmest ikke sige noget til hende før vi bliver skudt i skoene at ‘skælde ud’, ‘være sure’ eller reaktionen “hvorfor skal I altid være så tarvelige?”. I går aftes brugte hun over en halv time på at være sur og ked af det, og da jeg så blev temmelig irriteret på hende (diplomatisk efterredigering af undertegnede…), blev jeg kaldt den sureste mor i hele verden. Hvilket ikke helt hjalp på mit humør… Jeg må på en eller anden måde få teflonbelagt humøret til at håndtere børns vredesudbrud og sære dårlig-mor-beskyldninger. Ved bare ikke lige hvor jeg finder det kursus, hvor man lærer at tage den slags teflon på? Synes ikke jeg har set det i aftenskole-kataloget?..