Nyt år og nye beslutninger

Der er snart kun tre dage tilbage af det her år, og vi er nu definitivt færdige med jul og fødselsdage. Vi har nu en datter på hele 8 år, og som netop i dag har fået klippet ca 20 cm af sine lange blonde lokker. Jeg synes pludselig hun ser utrolig stor og anderledes ud. Smuk på en lidt mindre barnlig måde.

Og med dette store barn og hendes større og større utilfredshed over mine utidige mobilvaner: “Mor, du sidder altid med din dumme mobil”. Og ja, det gør jeg faktisk. Så byder det nye beslutninger til. Irma er blevet meget kritisk overfor hvilke billeder jeg tager, for hun ønsker ikke at jeg deler dem. Og det ønske vil jeg gerne respektere. Og jeg vil også meget gerne være mindre mobil, så at sige. Ikke kun for barnets skyld. Men også for min egen – og et forsøg på at genvinde en respekt for min tid.

Så med let vemod og en kæmpe frygt for at fortryde, har jeg besluttet at stoppe med at poste mere på bloggen her. Hvis jeg kommer på en ny formel og har nok på hjerte til at fylde en hel platform med, så åbner jeg naturligvis igen. Men for nu vil jeg nøjes med at skrive enkelte få historier ned til mig selv – og måske poste et par børnecitater på facebook i ny og næ.

Et rigtig godt nytår til alle der følger med! 8 og et helt halvt år blev det til. Tak for alle kommentarer, spørgsmål, henvendelser og likes. Jeg har elsket dem alle.

Og et muligvis gensyn på et senere tidspunkt.

Reklamer

Opsamlingsheat og feriefornemmelser

Aaaaaahhh! Jeg sidder med benene oppe og har lige spist nybagt grydebrød som manden havde bagt. Min ferie startede for præcis to timer siden da jeg landede efter en ekstra lang arbejdsdag. Og for første gang i lidt for lang tid har jeg tænkt mig ikke at åbne den arbejdscomputer, der har givet mig nogle lidt for lange aftner den sidste tid. Det føles fuldstændig forrygende!

Tilbage skylder jeg lige at fortælle om de sidste dages løjer herhjemme. Mandag vågnede pigerne op til en lidt pudsig servering – deres tandbørster var frosset ind i en blok af juice. Især Olga forsøgte at spise sig ind til tandbørsten, men de syntes ikke rigtig det smagte godt… Mandag var også dagen hvor Irma blev kidnappet af mormor og morfar der hentede hende fra skole. De tog afsted i biografen og så Ferdinand og var ude og få varm kakao. Hjemme ventede hendes jule- og fødselsdagsgave: En helt ny cykel! Hun blev ellevild og den passede helt perfekt. Så det virkede jo ret oplagt at pynte de nu tre røde cykler på matriklen med lyskæder til tirsdag morgen. Irma var hurtigt henne og vikle den nye cykel ud af lyskæden, dér skulle den bare slet ikke være. Onsdag slog jeg to fluer med ét slag hvor Nisseline havde sat en stor tavle-sticker op på væggen og julepyntet den med kridttegninger. Jeg har længe savnet at have en “husk lige”-tavle, og dette er den perfekte løsning. Så tak til nissen…I morges var hele spisebordet fyldt med ris – og som den riskyndige læser nok ser på billedet, er det ikke grødris, men brune ris (som børnene tilfældigvis ikke var så pjattede med…), men vi var ret sikre på at Nisseline forsøgte at fortælle os noget med en tiltrængt grød-servering. Irma blev ret irriteret da hun ugen igennnem er kommet med små gaver og breve “og så driller nissen bare. Hvorfor kommer hun ikke med gaver??”. Så her til aften hvor pigerne har sørget for risengrød og Irma har tegnet tegning og givet Nisseline en lillebitte sukkerstok, har hun til gengæld sørget for store sukkerstokke til pigerne i morgen. Vores juleferie starter for alvor i morgen hvor vi tager i sommerhus fra morgenstunden. Jeg har bestilt alle vores julevarer fra Nemlig, og så ryger alting bare direkte i bilen. Fisme smart hvis jeg selv skal sige det.

Glemsom nisse og fødselsdagsfejring

Midt i sidste uge forlangte pigerne at vi måtte have risengrød til aftensmad – mest fordi vi virkelig måtte gemme noget til Nisseline og alle hendes pynte-nissevenner. Og efter sådan en omgang var det nemt at være nisse, for om morgenen stod der en chokoladejulemand til pigerne, som tak for grød. Og dagen efter havde Nissen igen lavet ballade, nemlig lavet flere nissetatoveringer på barbiedukkerne… totalt tattoobiks under trappen.

Fredag aften havde vi gæster til spisning og overnatning, og det må simpelthen have lavet så meget uro i huset at Nisseline ikke havde turde komme ud og lave løjer… Det var i hvert fald historien. Pigerne godtog heldigvis det hele! Pyha.

Lørdag eftermiddag havde vi pigerne fra Irmas klasse til 8-års fejringsfest. Den stod på pynt-din-egen-muffin (og fordi det var en browniedej, faldt de ret meget sammen i formene, og virkede derfor næsten som glasurskåle…ret festligt), flaskehalsen-peger-på-gaveuddeling, skattejagt med opgaver udenfor og til sidst biograf med popcorn på projektoren i stuen. Og vupti, så var de tre timer forbi! Og vi var helt færdige – inklusiv den snart 8-årige. Hun fik lutter gode gaver af alle veninderne, så der var masser af ting at lege med resten af dagen. Og hertil morgen fik Nisseline på vanlig vis søndagshjælp af mormoren, så der lå fine gaver med jule-glimmerpapir, Ramajetterne puslespil og fint børnejulepynt. Og søde sager. Meget tilfredse tøser der nu er i fantastisk julestemning. Nu er der kun 4 dage til juleferie. Og jeg glæder mig. Det har mildest talt været en hektisk julemåned. Det bliver nu lidt trist når der ikke længere er nisseløjer og julekalender. Sikke et antiklimaks. Igen. Vi tager tilløb til de sidste dage med nisserier…

Tatoveringer og honningkagegaver

Tirsdag morgen var der ingen synlige nisseløjer og tilsyneladende var begge piger åbenbart bare så trætte, at de ikke rigtig bed mærke i at noget manglede. Men da pigerne gik ovenpå og tændte lyset på værelset, var der diskostemning (og lidt svært at se hvilket tøj man skulle have på…) Er stadig vild med at min gamle kollega viste mig at man med simpel diskopære, kan lave sjov i den almindelige lampe. Ingen af pigerne havde problemer med at det kun er et år siden at Nisseline sidst lavede discofest i køkkenet, Olga synes især at det var smadderskægt. Igen.

For at fejre at nissen havde fået det væsentligt bedre i løbet af dagen (…) var der honningkage-snemænd i stuen da vi gik op for at se julekalender. “Se hvad Nisseline er kommet med!!” Elsker at der er totalt accept af julekonceptet 😊

Her til morgen vågnede alle med små fingertatoveringer. Sørme om ikke Nissen havde lavet tatoveringer med julemotiver i løbet af natten. Olgas var desværre temmelig tværet ud, og Irma synes det var ret pinligt at hendes nisse havde gjort noget synligt på en skoledag, så hun fik skrubbet tatoveringerne godt væk… Nåja, kan jo ikke ramme plet hver gang.

Når nissen er syg…

Jeg plejer at prale med at vi er familien, der aldrig bliver syge. Men jeg er lige nu lagt ned IGEN af latterlig virus. For 2 uger siden var det mave-ballade. Denne gang er det snot og feber. Og ovenpå weekend med firmajulefrokost i fredags virker det på en måde endnu mere sølle at være syg på en mandag! For i fredags valgte jeg at ignorere de beskeder min hals og mine bihuler prøvede at fortælle mig. Det var ærligt talt nogle ret kedelige beskeder. Og festen var skidesjov.

Og så er det bare gået ned ad bakke hele weekenden. Øv, hvor var der ikke meget adventhygge i vores lille hjem i går. Jeg havde planer om juletræ og alverdens ting, men nej, vi var bare indendørs og lidt kedelige. Og det smitter sjovt nok af på Nisseline…

I weekenden fik jeg kæmpe hjælp af mine forældre med juleriet. For det første sov pigerne hos dem mens jeg dansede fødderne ømme. Hele lørdagen gik med at rulle pebernødder, lave klejner og vende æbleskiver sammen med mormor og morfar. Og mine tømmermænd og begyndende syge legeme blev forkælet med varm leverpostej og julegodter. Og søndag havde Nisseline fundet den store kreagave frem og foræret pigerne limpistol og masser af julepapir. Så nu kan produktion af fantastiske julekreationer gå i gang.

Her til morgen var nissen stadig ret skidtmas så indsatsen var derefter, men pigerne blev alligevel ret begejstrede. Væk var hinkeruden på gulvet (lige i tide til besøg af rengøring i dag…), og en besked lå klar på spisebordet.

I morgen blir det nok noget med et par gengangere fra tidligere år. Så må vi se om de kan huske det…

Og der var skuffede børn

For tiden har vi nogle temmelig trætte og sure børn der kommer ned om morgenen. Meget modvillig start på dagen. Jeg tænker det er en kombi af sort og vådt vejr plus lidt for sene sengetider pga alle de julekalendre der skal ses. Og morgentrætte børn har det med at skjule deres begejstring for mere eller mindre alt, ret godt. Inklusiv nisseløjer. Der er ikke ret meget der er skægt eller gavmildt nok. Og jeg må ærligt sige, at det giver et knæk i motivationen sådan at blive mødt med sure kommentarer som: “Hvornår kommer nissen med en gave?” eller simpelhen bare sige den mest morgensure hrmpft-lyd, der kan komme ud af et menneske før 07 om morgenen…

Her til aften gik Olga i seng efter aftensmaden. Hun havde besluttet at hun ville stå på rulleskøjter indenfor (og jep, det må hun gerne – hun fik dem for tre uger siden, og det er bare for mørkt, koldt og vådt, at lære at stå på rulleskøjter efter børnehave udenfor!), men hun manglede de shorts som åbenbart var det bærende element i den akt… Og shortsene ville ikke findes. Så grædende lagde hun sig i sin seng – og mens jeg var ude med skraldet gik hun ud som et lys… så mon ikke vi får lidt friskere børn til morgenmaden i morgen?.. 12 timers søvn må da gøre noget!

Nå, men selv sure børn skal drilles og overraskes i december. Så i går morges havde de små nisser tilsyneladende leget sneboldskamp henne ved nissedøren. Og i morges var der chokolader i havregrynen og grøn mælk på forældrenes morgenmad.

Hop hop hop…

Der bliver skruet gevaldigt op for decemberstemningen herhjemme lige nu. Vi følger nu med i helt tre julekalendere fordi Irma (hende den store på snart 8!) mener, at det ikke er jul uden Bamses jul. Og hvem gider ikke bruge 20 minutter om dagen på at høre sine børn grine så meget at de får ondt i maven? Jeg ved ikke helt hvad det er ved Bamses jul der er SÅ skægt ved 5. gensyn, men gør det bestemt gerne.

Derudover har jeg lige åbnet den mindste pakke jeg nogensinde har set. Irma havde nemlig givet Nisseline en pakke med små fine hjerter i og et lille brev – og små afknækkede brunkagestykker serveret på en legotallerken. Der blir kræset for husets mindste logerende lige nu. Men ikke kun Nissen får gaver. Forældrene fik en hjemmelavet julekalender i dag. Tegnet og farvelagt og med små beskeder til den der åbner. Godt man ikke er den sentimentale type der kunne blive rørt over den slags…

Og selvfølgelig har Nissen igen takket for gaver og opmærksomhed ved at lave løjer. I morges hang tandbørster og tandpasta i snore ned fra badeværelseslampen. Olga synes det var vældig festligt, men havde samtidig en voldsom trang til at rydde op efter rodenissen inden morgenmaden…Og i morgen skal pigerne tilsyneladende hoppe ind i den nye dag… Det er jo gymnastikdag om tirsdagen så det passer helt perfekt.

Hjulpet af julekalenderen

Kors, hvor blev de glade, de piger. Alle deres forventinger blev mødt da de kom ned ad trappen i går morges. De vågnede endda før vækkeuret – hvilket ikke er normalt i hverdagene – og var så spændt på at komme nedenunder. Og nissedøren var der. Og en Legokalender. Og brevet fra Nisseline. For hulan de var begejstrede. Da jeg kørte hjemmefra var de begge kommet i tøjet og var i fuld gang med at lege med deres legopige.

Manden fandt dog Irma sidde ved spisebordet og se lidt mut ud efter lidt tid. Han spurgte hvad der var i vejen. “Jamen, det er den nissedør. Det er jo ikke en rigtig dør. Den er jo bare sat fast på væggen”… åh altså. Faren var ude i noget med nissetrylleri og hemmelige gange og alverdens ting. Og da vi i går aftes så første afsnit af Snefald (julekalenderen på DR) kunne jeg godt se genkendelsen i Irmas øjne da hovedpersonen Selma døjer med nogle klassekammerater, der driller Selma med, at hun tror på julemanden. Ikke at Irma blir drillet, men hun er nu i den alder, hvor klassen er delt op i dem, der stadig holder fast i eventyret og dem, der har vinket farvel til illusionen. Vi krydser fingre for at fantasien trods alt vinder over fornuften. Det er da sjovere!

Her til morgen havde Nisseline farvet klatkagemassen lilla – et stunt som pigerne bestemt synes var sjovt, men som ikke gav så meget salg i klatkagerne… og om lidt skal jeg ned og finde adventspakker og endnu et brev fra Nisseline frem.

Selvom jeg dybest set synes det her jul er noget værre rod, er det nu meget hyggeligt.

And so it begins

Og det skete i de dage… eller mere præcist den sidste aften i november, at voksne holdt sig oprejst fra sofaer, og mens børnene sov deres englesøvn, foldede kreativiteterne sig ud… Åh ja, 1. december. Du melder din ankomst med lige mængder glæde og pres. Du er elsket og hadet som ikke mange andre datoer. Og i præstationsangstens skær, frygter vi hvordan vi kommer til at se ud på de sociale medier. Vi prøver ikke at skele til naboens draperede lyskæder og hjemmelavede nissehuse. Vi forsøger at hvile i “vores er også godt” med et strejf af “pyt”. Og så håber vi at børnene elsker det hele og ser den lidt fallerede julepynt købt i Tiger for 4 år siden, i det magiske lys, som vi ønsker at fremstille det i. Åh ja, december… nu er du her…

I morgen fredag flytter Nisseline ind. Med samme punktlighed som altid. Nissedøren er landet og pigerne har glædet sig i flere dage. Irma i en slags dilemma, da hun også er mødt af børn i klassen, der ikke længere tror på nisser og derfor udfordrer hendes lyst til at holde fast. I morgen er lidt en særlig dag fordi det jo netop er den første dag. Så de får både kalenderbog, et brev fra Nisseline, julepynt i køkkenet og to pakkekalendere som manden ikke kunne stå for. Så må vi se hvad de siger til det.

Julestemningen er landet

Der er én herhjemme, der har frabedt sig julepynt før d. 1. december, og af hensyn til husfreden må det hellere overholdes. Så ingen julepynt herhjemme endnu – men så er det jo godt, at julehyggen kan opstøves andre steder. Først afsted til gymnastik-julehygge med gymnastikforeningen hvor op imod 12 frivillige trænere havde tømt redskabsrummet og sat den vildeste børnebane op. Så et hav af børn med nissehuer rendte rundt og lavede gymnastik – og fik inden vi sluttede, sagt hej til julemanden der kom med godteposer til alle.

Bagefter tog vi ind til Østerbro, hvor vi var inviteret til klippe-klister-stue tilsat massive mængder af godter fra Karen Volf. Jeg fik aktiveret min flette-julestjerne-hjerne, som på besynderlig vis altid lukker helt ned knap 11 måneder om året. Og jeg fik sæsonens første kop gløgg. Helt sikkert ikke den sidste.

Så nu er der i hvert fald tre herhjemme, der er tunet ind på at december starter lige om lidt. Og pigerne har spurgt ind til Nisseline omkring 8 gange i dag. Der er stor forventning om at hun flytter ind som hun plejer nu på fredag – og listen over de løjer der følger med, er under skarp udvikling…

SPONSORERET INDLÆG.