Lunten

Når man i forvejen er udstyret med en (meget) kort lunte, er det ikke særlig belejligt at opdage, når den tilsyneladende er komplet forsvundet.. Og slet ikke når man sidder i storrumskontor… Kan jeg give mig selv et rødt kort og blive sendt uden for banen? (læs: hjem…) Eller er det at trække en kende for meget på graviditeten?

Jeg kunne godt bruge et tip til hvordan man arbejder med sin totale mangel på tålmodighed, og måske i virkeligheden også nogle tips til hvordan man skjuler sin vrede/irritation/stigende puls m.m.  Tror det kunne være rigtig godt for min rolle som kollega (og en del af omverdenen generelt!) hvis bare mine skuespilskompetencer blev skærpet en smule… Og allerede her afslører jeg så min tro på at det reelt virker, at opnå en form for zen-følelse, er temmelig meget lig nul, ups. Nå, men gode råd modtages gerne, tak!!

Reklamer

Worst case

Jeg bruger rigtig meget tid på at spekulere over, hvem barnet er – hvilken lille personlighed der ankommer til nytår. I  virkeligheden handler mine grublerier ikke så meget om hvordan bebsen kommer til at se ud, eller for den sags skyld, hvilket køn det har, men mere om den har temperament, om den er kræsen, om den kan gribe en bold og aaalt mulig andet…

Mht. temperament kan jeg afsløre, at det vil være et temmelig bizart John-og-Marie-afkom hvis ikke den har, bare en lidt kort lunte. Der er ikke så pokkers langt fra 0-100 hos nogle af os, men til gengæld er vi også hurtigt gode igen – det sidste håber jeg især er gået i arv!

Kræsenheden tror jeg faktisk ikke rigtig på – ikke sådan rigtigt i hvert fald. På den anden side vil en smule mindre kærlighed til mad, måske hjælpe den lille trold mod nogle af de vægtkampe, dens forældre kæmper med.

Og så det med boldøjet…her håber jeg inderligt og helhjertet at mine gener blir 100% ignoreret, det ville være virkelig flinkt! Faren kan faktisk noget med sport, og jeg ville elske hvis mit barn kunne opleve det.

Alt det kan jeg leve med, og det kan barnet forhåbentlig også, men hvad pokker skal vi gøre hvis den vokser op og blir højreorienteret?? Ikke bare som en del af et teenage-oprør, men sådan rigtigt, borgerlig ind til benet! Eller hvis den blir religiøs på et fanatisk plan – på den missionærende måde. Eller hvis den kun vil høre Kandis og Vikingarna? Shit shit shit!!!

Er det på dette tidspunkt vi håber vi har lavet en fornuftig nr. 2, eller giver vi bare op og emigrerer??

“Du ligner en der lige har løbet”…

…hvilket jo er en fin kommentar, hvis jeg lige var ankommet fra min cykeltur eller noget andet aktivt – men efter at have siddet ved mit skrivebord i omkring fem timer, er det faktisk ikke særlig fedt at ligne en, der lige har løbet!.. Tak til kollega for den dejlige kommentar.
Jeg tror den her front-bageovn får en mere positiv funktion når vi kommer længere hen på året, dér hvor alle andre går rundt i sweatre, tørklæder og tykke strømper – og jeg stadig går rundt i sandaler, leggings og t-shirts. Aaaahh, det blir dejligt 🙂

Op til nu

Lad mig prøve at opsummere…For 15 kilo og 3 bh-størrelser siden, blev jeg gravid! Dette er ligesom hele udgangspunktet for bloggen, og i øjeblikket er det også hele essensen af at være mig.

Jeg er i 21. uge – cirka – for jeg har altså mistet overblikket et par gange undervejs. Jeg holder fast i, at jeg har termin d. 29. december, at maven blir større dag for dag, og at alle de professionelle siger, at alting ser rigtigt ud.
Jeg er med andre ord halvvejs – forhåbentlig ikke vægtstigningsmæssigt dog… og jeg synes overordnet at det går rigtig godt. Fødderne har indtil nu kun været hævet én gang, og jeg må deraf konkludere at barnet ikke er Madonna-fan (til farens store glæde!)..

Jeg er også udsat for det som alle førstegangs-mødre skal igennem, de gode råds mekka! Det er jo et bombardement af nuskaldubarehøre…, dajegvargravid…, erdunåettilderhvor… Og lad mig da starte med at sige et stort gjaldende tak!! Både fordi jeg simpelthen ikke kan lade være med at opsøge jeres viden, men også fordi det hører sig til! Hvilket jo også vil sige, at jeg kan læsse min kommende viden over på de veninder, der stadig er novicer – skønt at vide!!

Det var vist aftenens startskud, og mens jeg i skrivende stund studser over hvad jeg gør med billeder på bloggen (skal det nødvendigvis være af min nøgne krop…nej vel??), vil jeg begynde på nylånt læsning: “En mor bliver til” af Daniel Stern.