Worst case

Jeg bruger rigtig meget tid på at spekulere over, hvem barnet er – hvilken lille personlighed der ankommer til nytår. I  virkeligheden handler mine grublerier ikke så meget om hvordan bebsen kommer til at se ud, eller for den sags skyld, hvilket køn det har, men mere om den har temperament, om den er kræsen, om den kan gribe en bold og aaalt mulig andet…

Mht. temperament kan jeg afsløre, at det vil være et temmelig bizart John-og-Marie-afkom hvis ikke den har, bare en lidt kort lunte. Der er ikke så pokkers langt fra 0-100 hos nogle af os, men til gengæld er vi også hurtigt gode igen – det sidste håber jeg især er gået i arv!

Kræsenheden tror jeg faktisk ikke rigtig på – ikke sådan rigtigt i hvert fald. På den anden side vil en smule mindre kærlighed til mad, måske hjælpe den lille trold mod nogle af de vægtkampe, dens forældre kæmper med.

Og så det med boldøjet…her håber jeg inderligt og helhjertet at mine gener blir 100% ignoreret, det ville være virkelig flinkt! Faren kan faktisk noget med sport, og jeg ville elske hvis mit barn kunne opleve det.

Alt det kan jeg leve med, og det kan barnet forhåbentlig også, men hvad pokker skal vi gøre hvis den vokser op og blir højreorienteret?? Ikke bare som en del af et teenage-oprør, men sådan rigtigt, borgerlig ind til benet! Eller hvis den blir religiøs på et fanatisk plan – på den missionærende måde. Eller hvis den kun vil høre Kandis og Vikingarna? Shit shit shit!!!

Er det på dette tidspunkt vi håber vi har lavet en fornuftig nr. 2, eller giver vi bare op og emigrerer??

Reklamer

5 thoughts on “Worst case

  1. Som regel falder de altså meget heldigt ud 😉
    Men jeg kender godt den der angst, det er min store skræk at drengene skal blive bankmænd, børsmæglere eller *gys* gå ind i militæret…for det meste glæder jeg mig bare til at se deres personligheder folde sig ud, for gad dog vide, hvad de vil bruge deres liv på?

    Glæder mig til at at høre mere om Bebs, og især til at møde ham/hende “live” en dag på den anden side af 29/12.

    Og tillykke med bloggen!

  2. Ja, der er godtnok meget, man kan spekulere på.
    Man kan jo bare håbe på, at det er det bedste fra begge, den lille ny bli’r udstyret med.
    Og så må man jo ikke glemme, at rigtig meget (heldigvis) er miljø. Så selvom man fx har valgt en far , der ikke kan synge, til sine børn, kan morens “tilbøjeligheder” i samarbejde med masser af sang, få selv det barn, der ikke allerede som lille kunne synge rent, til at ende med at kunne det.
    Jeg er sikker på, det ikke kun gælder musikalitet.
    Mht musiksmag var det underligt: Mine døtre hørte aldig noget, jeg ikke kunne li’ – og det var altid mig, der blev bedt om at skrue ned?
    Er jeg så en mislykket mor?

  3. @Camilla: Uhja, militæret, det ville faktisk også være en gyser! Men du har ret, vi må bare krydse fingre 🙂
    @Hanne: hahaha, nej jeg tror bestemt ikke det betyder at du er mislykket – snarere meget svær at provokere, hvilket jo også kan være en hæmsko…

  4. Jeg har tænkt nøjagtig det samme som dig med hensyn til politik og mine børn. Tænk hvis de nu sådan virkelig bliver højreorienteret og virkelig VIRKELIG hader folk med en anden hudfarve???? Meget stort gys! Hvad skal man gøre og kan man gøre noget? Hvis de nu VIL i militæret og udsendes til den på det tidspunkt største konflikt i verden?
    Kan vi gøre noget som forældre? Eller må vi acceptere at de på det tidspunkt er voksne og selvstændige?
    Men Marie, jeg tror du må se i øjnene, at jeres barn og kommende børn får noget fra jer begge af dårlige og af gode sider. Man opdager det, desværre med de dårlige sider, ret hurtigt og man må så bare prøve at tackle det på bedst mulig vis. Men det er skræmmende så meget af personligheden der er arveligt har jeg måtte konstatere selv når vores har været helt små……

    Men hvor kan jeg godt forstå dine tanker. Det er så fantastisk at gå og forestille sig hvordan det lille væsen inde i maven er. Det er skræmmende fordi man selvfølgelig ved at man om meget få måneder står med ansvaret for at udvikle et godt menneske og skræmmende fordi man ved, at dette lille barn for altid vil kunne rive hjertet ud på én…….Men lige der ligger jo også det dejlige. At man skal give ubetinget kærlighed til et nyt menneske man har skabt.

    Marie, I får et fantastisk barn! Der har tænksomme og gode forældre.

    Glæder mig til at læse din blog – kan aldrig helt få nok af mor-ting!

    • Hej Anja, tak for din søde kommentar. Utrolig så meget tankevirksomhed, der kan gå med at spekulere over fremtidige problemstillinger. Vi (og her tænker jeg primært på kvinder…) bekymrer os vist generelt for meget, og blir ret hurtigt verdensmestre i at gøre ting til problemer laaang tid før de er det…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s