Ferie!!

Ja, vi var for godtroende, og ja, vi handlede nok lidt med hovedet under armen, men vi ER blevet klogere – bare lidt for sent… For ca. 7 måneder siden – altså et godt stykke tid inden vi vidste at der var en bebs på vej, købte manden og jeg flybilletter til New York. En slags “sidste ferie uden børn”-ting. For 3 måneder siden gik vi så i gang med at lede efter et sted at bo derovre, og fandt craigslist.org, som er en slags amerikansk byttebørs for hvad som helst – også lejligheder. Her fandt jeg en lejlighed i Soho, forholdsvist billig, og ledig i de uger hvor vi skulle være der. Jeg etablerede kontakt med udlejeren og temmelig kort tid herefter besluttede vi at stole på manden og overføre penge for huslejen. Hele huslejen…

Og først da jeg for 4 uger siden skulle udfylde en indrejse-tilladelse, hvor feltet med “adresse i USA” skulle have et indhold, opdagede jeg, at vi ingen adresse havde…kun et gadehjørne! Naturligvis skrev jeg til ham, 3, 5, 8 gange, og fik intet svar…Og jo tættere vi er kommet på afrejse-tidspunktet (nu på mandag), jo tættere er vi også kommet på en erkendelse af, at vi er blevet fuppet!

Det er bare så surt at opdage, at mennesker ikke er så flinke som vi gør dem til. Og det er skidesurt, ikke at kunne tage på sin drømmeferie fordi vi har været for naive…

Nu er New York droppet, og den månedsløn som vi har tabt på projektet, er lagt bag os (vi har besluttet at vi ikke vil være bitre, og hvis man insisterer hårdt nok, virker det faktisk), og nu er vi oprigtig talt begyndt at glæde os til at tage på sommerhusferie på mandag.
Og så skal vi selvfølgelig lave børneværelse, se venner, tage på udflugter, og glæde os over at vi stadig venter barn 🙂

Glædelig september og god weekend!

Reklamer

2 thoughts on “Ferie!!

  1. Arj, hvor surt! Ærgeligt at det rent faktisk VAR for godt til at være sandt, men godt at I vælger at lægge det bag jer og finde på noget andet i stedet. Jeg er meget imponeret over jeres evner til at se det positive i alting 🙂
    Hils manden og maven.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s