Mere gift end normalt…

I august sidste år sagde jeg ja til min kære mand på en kanalrundfartsbåd. Det var med Den Sorte Diamant i ryggen – totalt nørdet bibliotekarpar ;-), og det var en fantastisk dag. Siden da har jeg haft ring på, og eftersom jeg aldrig har gået med fingerringe før, har det virkelig været en banebrydende ting for mig. Jeg har fået mig en vane hvor jeg leger med ringen når jeg snakker med folk, tager den af og på – alt imens jeg, hver gang den forlader fingeren, bliver lidt bange for at jeg taber den og smider den væk.

Men nu er det slut med bekymringen, i hvert fald i det næste stykke tid. For det er netop gået op for mig at jeg har fået tykkere fingre, og ringen kan simpelthen ikke længere komme af… Vand i fingrene tænker du måske? jeg tror nærmere det var den 2. thebirkes fra Emmery’s der gjorde udslaget (altså dem jeg kom til at spise her efter frokost, bare fordi der var nogle ekstra…)

Reklamer