Når litteratur og virkelighed ikke stemmer overens…

Da jeg var ca. i 18.-19. uge begyndte folk at spørge om jeg kunne mærke liv. Det forventes jo når maven begynder at vise sig, og det står også i alle bøgerne, at i disse uger mærker du nok de første små puslerier. Jeg synes jeg havde en lidt forsinket oplevelse, og da det endelig kom, føltes det virkelig bizart og herligt på én og samme tid. Men i ventetiden – de uger hvor der i alle bøgerne stod at der skulle være begyndende aktivitet – bliver man jo som novice en anelse ængstelig! Det skal jo gerne følge opskriften, ik?!

Og i denne tid, nu hvor jeg er i 34. uge, skriver de kloge mennesker at “Nu kan du jo nok mærke hvordan babyen ligger, og hvilken legemsdel, der bevæger sig”. Og hvad kan jeg sige, andet end NEJ SGU!! Det er da fortvivlende.

Da vi var til jordemoder for 1½ uge siden fik vi at vide, at barnet lå med hovedet nedad, men hvis jeg ikke havde fået det at vide, kunne jeg sagtens have troet at det var lige omvendt… Og om det er en arm, en skulder, en fod eller et knæ, der giver et pludseligt ryk i maven, det kan jeg altså virkelig ikke mærke forskel på.

Så nu håber jeg bare, at dette ikke betyder, at jeg ikke kan kende forskel på hoved og mås når bebsen kommer ud…. :-/

Reklamer

3 thoughts on “Når litteratur og virkelighed ikke stemmer overens…

  1. Hehe sjov slutkommentar!
    Men bare rolig, Marie, du er ikke alene! Jeg mærkede først liv, eller dvs “bobler” i uge 23, og kunne heller ikke mærke, om han lå oppe eller nede eller sidelæns eller… KUN når han sparkede mig! Så vidste jeg godt, hvor hans ene fod var, i hvert fald!

  2. Kære Marie.

    Det er så NU du skal holde op med at læse alle de bøger!!!

    Jeg stoppede med at læse i den slags bøger, for jeg blev så træt af, at læse om alle de problemer der kunne være med amning og brystbetændelse og indadvendte brystvorter osv.
    Jeg skal ellers komme i tanke om, at de kan problematiserer hvad som helst, i bøger som ellers skulle støtte den vordene mor/far, skulle man tro.

    Men du kan være ganske rolig, jeg havde det på præcis samme måde. Og anden gang var jeg heller ikke på magisk vis kommet i sync med min krop og kunne mærke hoved fra hale…

    Nyd du den sidste del af din graviditet søde veninde, men ak, det at være bekymret er jo en Mors og fars lod.

    Knus

  3. Åh, jeg er glad for at jeg ikke er unormal 🙂 Tak for det!

    Men jeg ved ikke om jeg 100% tør lægge bøgerne på hylden…. Måske bare skrue det kritiske blik på, og ikke suge alt ind…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s