Der er længe, længe til…

Klokken nærmer sig 5.30 og jeg har været vågen i ca. en time. Mine tanker er simpelthen alle steder, og jeg kan slet ikke samle mig om at falde i søvn igen. Så nu har jeg overgivet mig, er stået op, sat mig i stuen med stearinlys, computer og snart en kop the…

Hele dagen i går stod i konfektens tegn, og der er nu lavet 4 forskellige slags – mit hjemmelavede indlæg til julemenuen. En af mine gode veninder var her, så vi kreerede alt i dobbelt-portion, så der både var til familien i Brøndby Strand og Bagsværd.

Efter 5-6 timers forholdsvist intensive timer i køkkenet, var vi begge temmelig flade, og begge med konfektskader: Meget ømme håndflader af at rulle nougatkugler direkte fra fryseren, og senere marcipankugler med nøddefyld. Pyt med det, jeg tror faktisk det er det hele værd. Lækkert ser det i hvert fald ud 🙂

Der er nu 6 dage til termin, og måske kan jeg bedst beskrive min sindstilstand ved at sammenligne den med de temmelig mange børn, der heller ikke kan sove, fordi de glæder sig helt sindsygt til jul! Jeg er spændt, nervøs, bekymret, afventende og glad i én pakke… Og jeg tror også det er nu at jeg må medgive, at jeg er faldet lidt i et ego-hul: Der er faktisk ikke noget der er mere interessant end den fødsel der ligger lige rundt om hjørnet! Jeg kan uden problemer tale om det hele tiden, og mine tanker er tilsyneladende så proppet med konceptet, at jeg ikke engang kan sove… Sidste gang jeg mindes at have haft det på samme måde er for omtrent 15 år siden, da ALT hvad der foregik i mit liv var hele essensen af at befinde sig i egoismens epicenter… (Min Mor vil nok kunne sætte er par vendinger på den tid – de år hvor man et eller andet sted er lovligt undskyldt, men som man nok senere i livet alligevel bør sige undskyld for…)

Nu er klokken blevet 6, og jeg har nu vedtaget at det ikke længere er nat – maven rumler og det er morgenmadstid!!

Reklamer

Nej tak til medlemsskab!

Jeg vil meget gerne være med i Mor-klubben, men jeg vil gerne melde pas på et medlemsskab til 0,1 ton-klubben… Jeg er der ikke endnu, men jeg kan jo nå det endnu – hvis jeg vel at mærke går de 2 uger over, som der er risiko for! Nu kan jeg jo godt mærke at væsken har optaget en stor del af pladsen i min krop, meeeen jeg kan nok ikke regne med at der vælter 20 liter ud med fødslen, vel??

Nå, den tid den sorg. Jeg krydser virkelig fingre for at amning har en slankende effekt på mig – når nu akupunkturen ikke virkede, så kan det karma-regnskab gå op dér!

Vi var til jordemoder i morges, og vi havde cirka siddet hos hende i 2 minutter da jeg begyndte at græde…Og det stoppede så ikke rigtigt før vi sad på cyklerne igen… Er nok en lille smule overfølsom for tiden 😉 Så da hun sagde at hun godt kunne se, at jeg var graviditets-tynget, så åbnede sluserne sig… Der var heldigvis fuld forståelse på jordemoderens kontor, jeg er tilsyneladende normal – det er jo altid dejligt at vide.
Og bebsen er også helt efter bogen, de skød den til at veje ca. 3200 g (og så tager den omkring 300 g på om ugen fra nu) og den ligger med hovedet den rigtige – og parate! – vej.

Den næste tid hos jordemoderen er d. 29. december, på terminsdatoen. Vores faste jordemoder har ikke vagter på jordemodercentret imellem jul og nytår, så der bliver vi overgivet til en anden. Til gengæld har hun skrevet i min vandrejournal, at hun vil opfordre til at jeg får hindeløsning på terminsdagen. Så om ikke andet satser jeg da på, at det kan sætte nogen ting igang!

Jeg håber virkelig på at jeg kan nå Mor-medlemsskabet før den anden væmmelige klub sender mig sit adgangsbevis…

Projekt puslebord forsinket!

Jeg er virkelig ked af hvis jeg trækker andre gravide kvinder med ned i sølet nu, men jeg tror, at jeg lige nu er eksemplet på, hvorfor omvandrende hormonbomber ikke bør udstyres med værktøj…

Som I kan se på billedet, gik gårsdagens projekt ikke ligefrem som ønsket. Jeg ville jo bare tage spejlet ned så der kunne blive plads til det nyindkøbte puslebord. Da manden kom hjem i går var han ikke just tilfreds med at jeg legede med kemikalier eller med glaskår for den sags skyld. Jeg havde på det her tidspunkt smadret hele venstre side af spejlet – no turning back…

Manden tog hårdere fat end jeg havde turdet, både med acetonen og med kræfterne, og nu hænger vi altså på en badeværelsesvæg med et temmelig stort hul, ikke syndeligt fikst. Det eneste positive ved denne historie er, at væggen med fliserne højst sandsynligt ikke ville have holdt til et puslebord alligevel, og så er det da meget bedre at vi finder ud af det nu i stedet for når bebsen ligger på det.

Utroligt som sådan en brøler kan tænde for hormonsluserne… jeg har brugt det meste af søndagen på at spontangræde – prøver lige at være lidt mere konstruktiv i morgen…

Lapning og leg med kemikalier…

Jeg købte for lang tid siden en kjole, som egentlig ikke er tænkt som ventekjole, men det har den udviklet sig til. Stoffet er utrolig elastisk, og jeg er meget tilfreds med at den tilsyneladende strækker sig efter behov. Meeen for et par uger siden fandt jeg ud af at grænsen åbenbart er nået, da jeg fandt 4 (!!!) steder hvor den var gået op i syningerne… Nu er hullerne lappet, og jeg er spændt på om den sprænger nye steder eller kan bære et par centimeter spænding mere 🙂

Noget helt andet, så var jeg så heldig at finde et Brio Puslebord i den Blå Avis for nylig. De koster næsten 1800 kr for nye, og jeg fik det såmænd til den nette sum af 600 – brugt selvfølgelig. Men det er jo metal og kan heldigvis vaskes helt rent inden der kommer ny barnenumse på besøg. Vi havde egentlig fået et puslebord af min fætter og hans kone, men som en god veninde sagde, så er det altså rart at være i nærheden af en bruser når (og ikke hvis…) den lille har alt godt fra bleen spredt fra top til bund… Så nu har vi to pusleborde! Nu skal bordet jo så hænges op, og jeg har selvfølgelig målt på forhånd, at det godt kan lade sig gøre – kun lige dog!

Og inden der er plads til bordet, skal det gamle spejl tages ned. Spejlet fulgte med lejligheden, og er så smadret, at det skulle ned anyways. Men den såkaldte håndværker, som vi købte lejligheden af, har valgt at sætte spejlet op med klister, og det er altså virkelig genstridigt!! Manden er på arbejde og jeg tænkte “det fikser jeg da lige”… Men da jeg fik løsnet lidt i spejlet og fik sat en stor skruetrækker ind under, kunne jeg høre at ikke bare spejlet gav sig, men også fliserne…UPS! Nu holder jeg lige pause inden jeg ødelægger hele væggen! Og har fået tips om at acetone eller rensebenzin måske kan gøre tricket.. Så nu smutter jeg ud i verden for at købe acetone og må lige afgøre om det er klogt at gøre dette på egen gravide hånd eller hvordan?.. Fortsættelse følger…

Er miraklernes tid forbi?

Hmm.. jeg er mildest talt skuffet! I går udeblev fontænen, og efter næsten et døgn er der ikke sket en pind! Væsken har åbenbart slået en fastere lejr i min krop end et par nåle kan gøre noget ved. Satans! Jeg havde ellers virkelig lid til akupunkturen, og synes faktisk det er rigtig træls når min skeptiske far får ret!

Så nu forsøger jeg at hælde det vanddrivende hybenthe indenbords, selvom det ikke er synderligt spændende…og affinder mig langsomt med tingenes tilstand (vandstand..)

Noget helt andet, så var jeg til vand-aerobic med nogle veninder mandag aften. Ikke sådan noget særligt for gravide, men bare for almindelige glade motionister – og det var VILDT sjovt! Instruktøren skrålede med på sangene, alt lige fra jule-Mariah Carey og Shakin Stevens til 2Unlimited og Infernal – helt fantastisk stemning i bassinet i DGI-byen! Og nej, jeg lavede nok ikke lige så høje knæløft som de andre, men det var helt sikkert alle pengene værd alligevel. Lige til at blive glad i låget af 🙂

Og lidt til julestemningen – eller mangel på samme.. For jeg synes virkelig den er udeblevet! Jeg havde satset på at nu hvor jeg skulle gå og hygge herhjemme, så ville julefeberen rase i det lille hjem, men den har ligesom gemt sig…
Så nu er jeg startet på at se Pagten, julekalenderen på DR – og på trods af at min mand har smittet mig med en absurd stram mine overfor både dansk tv-produktion og børne-skuespillere, så synes jeg faktisk det er rigtig godt. Ja, jeg har da lige brugt formiddagen på at se de seneste 4 afsnit, og nu er jeg da helt spændt på hvad der sker med Malte og Lyda i aften… Jeg håber de drysser lidt juleglimmer ind ad mine vinduer!

Fontænen udeblev

Hvor hurtigt kan man egentlig spise en pose kanelgifler?..  Jeg faldt vist i graviditetsfælden og kom til både at spise hotdog og kanelgifler, meget sund frokost…ups!

Nå, men i dag har jeg simpelthen været til akupunktur – det lykkedes mig at finde en, som ikke var bange for at sætte fødslen i gang, eller sige at jeg ikke må drikke kolde ting. Efter en halv times behandling med 5-6 nåle, burde det ifølge behandleren være nok. Og nu venter jeg bare på resultatet som eftersigende skulle ske inden for et døgns tid.

Men jeg er selvfølgelig lidt skuffet – jeg forvandlede mig ikke til den menneskelige fontæne som jeg havde regnet med, pokkers! Kryds lige fingre for at alt vandet fosser ud af kroppen på mig 🙂

Aftapning afslået!

Pokkers, pokkers, pokkers!! Akupunktøren ville ikke gennemføre behandlingen når jeg er så langt henne, han mente at kunne sætte gang i veerne, og ‘det ønsker du jo ikke på nuværende tidspunkt’…njaa….og dog!

Han kunne til gengæld give mig et par fifs, som jeg jo så kan benytte resten af december. Ifølge akupunktøren skal jeg:

  • Spise ananas (har åbenbart en god effekt på milten, som er den, jeg har problemer med. Giv så slip på vandet, din lede milt!!!)
  • Kun drikke varme eller tempererede drikke
  • Holde mig varm for enhver pris (milten er heller ikke så gode venner med kulde)

Ikke just svære guidelines, og han mente at især drikkevarerne ville have en væsentlig effekt indenfor et par uger. Tja, alternativet er at finde en anden akupunktør, som gerne vil gennemføre behandlingen, og det ved jeg ikke rigtig om jeg er frisk på.

Jeg drikker min te og tænker over det…