Statusupdates

Jeg er vist lidt for meget på facebook, når jeg begynder at tænke i statusopdateringer: Alle sætninger starter med et verbum oppe i hovedet, og er bedst når de er lidt skæve, sjove eller oplæggere til spørgsmål.

Så i stedet for at opdatere min status 8 gange i timen, laver jeg lige et indlæg baseret på de updates der af forskellige årsager ikke nåede ud på min væg:

… synes det burde være ulovligt for p3 at spille dårlig musik når der ammes og radioen er udenfor rækkevidde..

…har virkelig lyst til slik – nogen der kigger forbi med skamfulde mængder af chokolade? (det kunne godt tænkes at jeg sender denne afsted alligevel…)

…har haft en lille pige fastknappet på babserne hele dagen, og ser frem til en nat med spændinger!!
Irma har simpelthen evnen til at spise for to den ene dag, og så næsten ikke være sulten den næste. Tak skæbne hvor gør det nas, når kroppen tror den skal sætte mælkeproduktionen i vejret, for så at blive temmelig skuffet dagen derpå. Da det skete forleden var jeg ude af stand til at lyne vinterjakken…

…har voldsomt lyst til selskab, men er ikke sikker på at Irma er enig…
Jeg skal nok øve mig på at sætte mit sociale behov lidt i baggrunden, og give min datter lidt mere ro. Det er en fornemmelse jeg har, at Irma nok er så pylret i dag fordi hun bare trænger til en afslappet dag herhjemme uden besøgende. Og lidt ærgerligt da jeg godt kunne have lyst til x-faktor-selskab…

…skriver nu med to hænder mens Irma for en stund i dag pludrer på spisebordet i stedet for at ville sidde på arm.

Og til noget lidt andet. Det kan simpelthen ikke gøres op i en statusopdatering… Jeg sad tidligere i dag inde i vores soveværelse og ammede – og fra sengen kigger jeg direkte ind i spejlet på vores garderobeskab. For at gøre det kort: Not my finest hour… På det tidspunkt havde jeg ikke været i bad (klokken var da også kun ca. 13), så morgenhår var stadig en faktor. Derudover havde jeg morgenkåbe på – ikke den sexede slags, men den praktiske, lune frotté-sag, som er fantastisk når jeg lige skal op og skifte om natten. Benene er ikke blevet barberet siden en gang sidste år – og vi skal vel at mærke tilbage til dengang i graviditeten da jeg stadig kunne nå ned og røre skinnebenene uden besvær!  Og håret trænger i høj grad både til farve og klip. Måske er det naturens måde at fortælle at det er for tidligt at blive gravid igen?…

Reklamer

Risengrødsshower

– og andre dagligdagsdramaer…

Jeg har hørt at det ikke er alle spædbørn der gylper, men jeg tror efterhånden det må være en urban myth! Irma gylper nemlig så meget at jeg næsten er forbavset over at hun ikke taber sig – shit, der kommer meget op igen! Man tror ikke der kan være så meget mælk i så lille en krop, men jojo… I dag lod jeg simpelthen være med at tage en ren trøje på – måske ikke det lækreste i hele verden, men det er nu engang søndag, og vasketøjsbunken ordner sjovt nok ikke sig selv. Jeg havde bare sådan på fornemmelsen at det ville blive en dag med masser af gylp, og jeg skal da lige love for at jeg fik ret!! Og det pudsige ved gylp er, at det jo ikke lugter dårligt når man bliver ramt, her lugter det vitterligt at risengrød – men en time senere når trøjen er tør igen…føj for den lede!! Og kønt er det jo heller ikke ligefrem – nå, der er nok en mening med at jeg er på barsel og ikke render til jobsamtaler eller andet vigtigt. Jeg ville dog ønske at jeg kunne tage mig sammen til at gøre mig lidt pæn overfor manden, men i denne tid håber jeg virkelig at han er til indre skønhed 😉

I morgen står den på endnu en udfordring for de nybagte forældre, vi skal på besøg hos Irmas Farmor og Bedstefar, med overnatning. Og det kræver jo selvsagt temmelig meget oppakning – med både barnevogn, autostol og adskillige mængder af skiftetøj til både mor og barn. Faren er på arbejde og vi skal derfor mødes på stationen i morgen eftermiddag – I kan kende mig på det let pressede udtryk i øjnene, sveddråberne på overlæben og den overproppede barnevogn… det skal nok blive kønt. Heldigvis er der jo gevinst ved at tage på visit: Godt selskab og masser af hygge, det glæder jeg mig meget til.

Den lille dame vågner lige straks op til dåd og aftenbabs, og jeg sidder her i sofaen med manden og prøver at lære lidt flere american football-regler – noget skal man jo bruge sin sofatid på 🙂

Sikke hurtigt de gror…

Vi har jo alle været teenagere engang, og jeg er sikkert ikke ene om at have pinlige historier om hvordan jeg opførte mig i alderen 13-19… Jeg kom i tanke om en af de helt stygge i dag, da jeg legede med Irma, og funderede over hvor hurtigt hun vokser og udvikler sig! Hvorfor det lige er denne historie, vender jeg tilbage til…

Jeg var 15 år og skulle lige om snart afsted på efterskole. Jeg havde fået nogle nye venner henover den sommer, en gruppe drenge, som jeg havde det vildt sjovt med. Vi tog temmelig ofte over med færgen – jeg er vokset op på Falster hvor dette var et hit, særligt dengang der var noget ved begrebet taxfree…

For at gøre en meget lang historie en smule kortere, så fik jeg besøg af disse gutter en sommer-formiddag, hvor jeg ikke havde nået at få morgenmad, så det første jeg indtog var et par kander filur (for de uindviede er dette en drink bestående af vodka, appelsinjuice og rød sodavand…Jeg får stadig voldsom kvalme alene af lugten!) Jeg gik jo naturligvis ud som et lys og den eneste anden pige til selskabet smed drengene ud og prøvede at vække mig ved at lægge mig i badekarret og bruse mig med koldt vand – det hjalp ikke. Til gengæld kom min mor hjem og fandt sin teenagedatter nøgen, døddrukken og stort set bevidstløs klokken ca. 13 på en helt almindelig fredag… Hun var ikke helt tilfreds – underligt nok.

Drengene valgte så at komme tilbage for at høre hvordan jeg havde det, og blev mødt af en meget vred kvinde, der ytrede (eftersigende temmelig højt) ordene: “Hvem af jer har drukket min lille pige fuld?”. Hun blev ikke mildnet da der vist var en der mumlede: “Det klarede hun fint selv”…

Det var selvfølgelig lige præcis min mors udtalelse der gjorde at jeg kom i tanke om denne historie – lige pludselig kan jeg sagtens sætte mig i hendes sted! Jeg kommer jo aldrig til at acceptere at der sker noget grimt med Irma – og jeg vil forsvare hende lige så længe jeg kan!

Jeg var ikke ligefrem jordens nemmeste teenager, og jeg håber virkelig at jeg kan huske det når min egen datter kommer i den alder…

“Det må vist være en rekord”

– Det er altså dejlige ord når de kommer fra en smilende sundhedsplejerske!

Irma sprænger simpelthen vægtkurven, og har forøget sin vægt med knap 25% på 11 dage – hun vejer nu 4 kg og måler 51 cm. Vi synes jo også nok at dobbelthagen blev mere markant og vi er også begyndt at bruge en større ble, da de små begyndte at lave mærker i lårbasserne – dejlige tykke lår! 🙂

Vi har som sagt lige haft besøg af sundhedsplejersken, og vores lille pige får bare så mange roser: Hun tager godt på, er god til at have øjenkontakt, er stærk og glad for at ligge på maven – man bliver jo så stolt som forældre! Og så er hun tilmed så småt begyndt at smile til os. Særligt når faren leger med hende og kysser hende i hele hovedet. Så bliver hun helt ekset og kan slet ikke få nok.

Men nu kalder den lille dame, så jeg skal finde piskefløden frem – var jo bare nødt til lige at skynde mig at prale 😉

18 dage gammel

Så gammel er vores lille pige nu, og selvom vi endnu ikke har været forældre i 3 uger, er det gået utrolig hurtigt med at indstille sig på, at livet aldrig bliver som det var – det bliver til gengæld kun bedre 🙂

Vi har lige været en tur på Hvidovre Hospital med Irma, for at få tjekket hendes hørelse. Og alting så meget fint ud. Men jeg undres lidt over at det er nødvendigt at tage helt til Hvidovre for en test, der tager mindre end 3 minutter… Med det offentlige tager det mellem 1-1½ time hver vej, så det blev jo praktisk talt et dagsprojekt når vi først havde en tid kl. 12. Men med mindre der er et eller andet grueligt galt (banker lige under bordet her!!), så skal vi jo heldigvis ikke derud mere. Virkelig befriende – er ikke særlig pjattet med at være på sygehus.

Vi har derudover kastet os over “Projekt Sut”, som tilsyneladende slet ikke er så populært som vi havde troet. Jeg havde virkelig regnet med at vi næsten skulle være påpasselige med at give hende en sut, men indtil videre taber sutten både til babs og mors eller fars lillefinger. I dag på turen til Hvidovre tog hun dog for første gang rigtig fat om sutten, så måske er der håb forude.

Og så har jeg et par gange i den sidste uges tid oplevet en meget sær fornemmelse på egen krop – en følelse af at være fuld, eller sådan lidt mærkeligt ved siden af mig selv, simpelthen pga. træthed! Det har jeg altså aldrig prøvet før. Men jeg har så nok heller aldrig haft en periode i mit liv hvor jeg på den måde er blevet “forstyrret” i mit søvnbehov. Men jeg har vitterligt følt mig fuld, og ikke på den sjove måde – nærmere på den “jeg burde nok prioritere søvn frem for gæster, oprydning, tøjvask”-måden…

Kan godt mærke at det ikke er blevet verdens mest sammenhængende blogindlæg, måske jeg i stedet skulle have taget en lur… 🙂

Tiden flyver!!!

Den sidste måned af min graviditet synes jeg simpelthen at tiden sneglede sig forbi – eller også var det bare mig og mit tunge legeme… Men nu hvor Irma er kommet til verden: Er du tosset, hvor går dagene bare stærkt!!

Nu handler det selvfølgelig også om, at dagene mere eller mindre flyder sammen, fordi vi temmelig ofte er vågne til kl. 02 eller 03, og står op igen 4 timer senere. Og jeg har virkelig frygtet at jeg ville blive skør af de søvnforstyrrelser, men igen må jeg ånde lettet op over hvordan fysikken og psyken er indrettet – når det drejer sig om at Irma skal have mad, en ren ble, eller bare have en krammer, så dukker overskuddet bare op på helt magisk vis. Ret heldigt faktisk!

Vi havde besøg af sundhedsplejersken for første gang i mandags, og det var en ubetinget god oplevelse! Jeg er altså lidt misundelig på hendes naturlige (og ja, ja, professionelle!) tag på Irma. Både manden og jeg er nok lidt overforsigtige og tøvende, hvor hun jo har erfaringen til at vide hvad børn rent faktisk kan holde til. Nå, men lidt til fakta-bogen: Irma havde taget 500g på siden vi forlod hospitalet – vi mente jo nok vi kunne se det på kinderne, men det er da dejligt at få bekræftet. Derudover ser hun ud til at være dejligt veltilpas, hvilket jo er fantastisk at høre fra en prof 🙂

Lige nu sidder jeg og kæmper med at regne min barsel ud. Jeg har fået et skema fra min arbejdsplads, som skal udfyldes. Og nu er jeg lige i gang med at skrive til en konsulent i fagforeningen, da jeg gerne vil vide om jeg gør det rigtige. Vil jo helst ikke gå glip af nogle uger fordi jeg kvajede mig i udfyldelsen af et skema!! Men jeg synes altså heller ikke de gør det nemt – og hvorfor er det så lige jeg har udskudt det her projekt til efter ammehjernen har gjort sit indtog, det var jo ikke så kvikt, Marie… tsk tsk.

Så skete det!

Jeg har tænkt meget på hvordan jeg skal indlede dette blogindlæg, fordi det har uden tvivl har været den mest oplevelsesrige og fantastiske uge i hele mit liv! Men jeg tror bare jeg springer ud i det…

Den 25. december sad vi til julefrokost hos mine forældre, og midt i en sjov historie og et stykke med sylte, gik vandet…En temmelig blodig affære for mit vedkommende. 3 kvarter senere var vi på Hvidovre Hospital, hvor jeg havde en forventning om at vi skulle være i ca. 10 minutter, og så blive sendt hjem, men sådan blev det overhovedet ikke. Det viste sig at min moderkage havde løsnet sig, derfor den blodige indledning. Og når det sker, går kroppen i beredskab og sætter turbo på, fordi der er risiko for at barnet kan lide af iltmangel eller andet farligt. Personalet fortalte os at de lige ville undersøge om jeg skulle have kejsersnit eller om jeg kunne føde naturligt, men under alle omstændigheder skulle vi berede os på at blive forældre samme dag – på dette tidspunkt var klokken 18!! Ret hurtigt vurderede lægen, at ved nøje overvågning, burde jeg sagtens kunne føde mit barn, hvilket jeg virkelig var glad for!

I samme nu begyndte jeg at få veer – med 5 minutters interval – sjovt som man ikke er i tvivl når den første ve kommer… Jordemoderen forklarede, at hvis vi havde planlagt at jeg skulle i badekar, have epidoralblokade eller andre sjove sager, kunne vi godt lægge de ideer på hylden. Godt så…Det var der simpelthen ikke tid til.

Herfra gik det temmelig stærkt! Ved “normale” førstegangsfødsler udvider kvinden sig 1 cm i timen, jeg udvidede mig 4… Det var nogle ret intense timer! Jeg er virkelig glad for at personalet på Hvidovre var SÅ professionelle – på intet tidspunkt følte jeg mig utryg eller bekymret, og de var virkelig gode til at sætte al drama udenfor døren, og informere os på højeste niveau. Fantastisk altså! Jeg nåede at få lidt lattergas i udvidelsesfasen, men det kunne vist lige så godt have været ren ilt – det var sådan set kun det, at jeg havde en maske at fokusere på under veerne, der gjorde mig godt.

Cirka 21.30 havde jeg udvidet mig nok og var klar til presseveerne – ifølge personalet altså! Her var jeg godt nok klar til lige at tage en skraber og klare resten i morgen… Og da jordemoderen bad mig om at holde benene oppe selv, troede jeg aldrig jeg skulle klare det. Men det er altså utroligt hvad ros og peptalk fra jordemoderen kan gøre.

55 minutter senere kom vores lille datter til verden! Hun skulle lige have lidt ilt at starte sin færd på, men efter et par minutter fik faren lov til at få hende – det syn glemmer jeg aldrig. Min dejlige mand med vores helt nye datter i armene, helt fyldt af følelser og tårer, meget fantastisk at se. Herefter kom hun over til mig, hvor hun straks begyndte at søge efter bryst. Dejligt at se familiens gener træde i karakter allerede fra første færd: Mad kommer altid i første række 🙂 I to timer lå hun og pludrede – jeg forestiller mig at hun selvfølgelig gerne ville fortælle om hvordan hendes oplevelser havde været…

Nu er vores lille Irma 8 dage gammel, og vi har allerede været beriget med et utal af familiens og gode venners besøg og beundring – virkelig dejligt. Vores hjem er pyntet med fine buketter og barselsgaver, og både manden og jeg er i 7. himmel!! I virkeligheden tror vi nok at alting går efter bogen, hun spiser godt, har gode fyldte bleer, og er super opmærksom når hun er vågen. I dag skal hun have sit første bad, og vi er temmelig spændte på hvad hun synes om det.

Hun har et godt sovehjerte og ytrer stort set kun sin utilfredshed når moren ikke er hurtig nok til at finde babsen frem. Igen kan jeg se at mine gener skinner utroligt tydeligt igennem…

Velkommen til verden min lille skat!! 😀