Sikke hurtigt de gror…

Vi har jo alle været teenagere engang, og jeg er sikkert ikke ene om at have pinlige historier om hvordan jeg opførte mig i alderen 13-19… Jeg kom i tanke om en af de helt stygge i dag, da jeg legede med Irma, og funderede over hvor hurtigt hun vokser og udvikler sig! Hvorfor det lige er denne historie, vender jeg tilbage til…

Jeg var 15 år og skulle lige om snart afsted på efterskole. Jeg havde fået nogle nye venner henover den sommer, en gruppe drenge, som jeg havde det vildt sjovt med. Vi tog temmelig ofte over med færgen – jeg er vokset op på Falster hvor dette var et hit, særligt dengang der var noget ved begrebet taxfree…

For at gøre en meget lang historie en smule kortere, så fik jeg besøg af disse gutter en sommer-formiddag, hvor jeg ikke havde nået at få morgenmad, så det første jeg indtog var et par kander filur (for de uindviede er dette en drink bestående af vodka, appelsinjuice og rød sodavand…Jeg får stadig voldsom kvalme alene af lugten!) Jeg gik jo naturligvis ud som et lys og den eneste anden pige til selskabet smed drengene ud og prøvede at vække mig ved at lægge mig i badekarret og bruse mig med koldt vand – det hjalp ikke. Til gengæld kom min mor hjem og fandt sin teenagedatter nøgen, døddrukken og stort set bevidstløs klokken ca. 13 på en helt almindelig fredag… Hun var ikke helt tilfreds – underligt nok.

Drengene valgte så at komme tilbage for at høre hvordan jeg havde det, og blev mødt af en meget vred kvinde, der ytrede (eftersigende temmelig højt) ordene: “Hvem af jer har drukket min lille pige fuld?”. Hun blev ikke mildnet da der vist var en der mumlede: “Det klarede hun fint selv”…

Det var selvfølgelig lige præcis min mors udtalelse der gjorde at jeg kom i tanke om denne historie – lige pludselig kan jeg sagtens sætte mig i hendes sted! Jeg kommer jo aldrig til at acceptere at der sker noget grimt med Irma – og jeg vil forsvare hende lige så længe jeg kan!

Jeg var ikke ligefrem jordens nemmeste teenager, og jeg håber virkelig at jeg kan huske det når min egen datter kommer i den alder…

Reklamer

3 thoughts on “Sikke hurtigt de gror…

  1. Ja det er det “forfærdelige” ved at blive forælder. Man forstår lige pludselig SÅ godt sine egne forældre. Og bare bare tanken om at der vil ske dem noget, får jo ens hjerte til nærmest at stå stille!
    Det gode er at man vokser sammen med sine børn. Jeg var ved at dø af skræk da Christian første gang skulle køre alene hjem fra skole, man ser 10000 lastbiler for sig, der ikke ser en lille dreng…..Men man er nødt til at parkere frygten og så krydse fingre for at de rent faktisk har hørt efter når man har repeteret trafikregler! Og det samme med deres teenagerflips! Jeg er SÅ bange for drengene skal køre ræs når de får kørekort og at Augusta skal ligge i en eller anden busk og brække sig og pludselig kommer der grumme stygge mænd….Men de skal jo igennem en druktur eller to og vi har jo opdraget til ikke at lave ekstemt dumme ting.
    Så Marie, vi må holde hovedet højt, tøre øjnene når de små poder bevæger sig ud i livet og stole på at de kan klare sig:-)

    Held og lykke med den aldeles bedårende Irma:-)
    Anja

  2. @Anja: Det er godt du skriver at man vokser op med sine børn, det virker sundt – jeg tror dog vi i nogen situationer vil opleve at vi stadig ser de små pus som netop det: Små pus 🙂

    @Janet: hehe, nej det var heldigvis ikke dig, det ønsker jeg ikke for nogen!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s