Vokseværk og barselsprojekt

Irma ligger på sin dyne her ved siden af mig og slapper af. Ja, det vil sige at hun ligger med næsten lukkede øjne og bakser rundt med ben og arme, strækker sig i ét væk! Dette er mange gange grunden til at vi står op, fordi jeg stadig mangler at aflæse hvad de her spjæt betyder… Hun ligner vitterligt en der ikke kan være i sin egen krop, og som kæmper for at gøre den bare lidt større…Og jeg kom til at tænke om babyer mon har vokseværk?? Jeg kan huske den fornemmelse fra min barndom, at kroppen værkede og at der var uro i benene.  Hvis de har, vil det i hvert fald forklare Irmas morgen-spjæt!

Jeg har desuden sat mig for et yderst ambitiøst barselsprojekt – men måske det skal hedde et ammeprojekt, jeg tror ikke min krop vil sætte pris på denne sag efter endt amning… Jeg tror simpelthen aldrig jeg har været så lækkersulten som jeg er i øjeblikket, og så tænker jeg at sukkertrangen kan bruges konstruktivt, som en slags samfundshjælp…

Jeg har tænkt mig at smage på alle de chokoladebarer der kan købes i velassorterede kiosker, alle dem, som jeg tidligere ikke kunne drømme om at købe, og anmelde dem her på bloggen. Det er jo mest for jeres skyld…sådan da 😉

Barselsprojekt #1:
Fransk nougat-bar (har desværre glemt navnet, men det er den med indpakningen i det franske flags farver, med mørk chokolade)
– Den kan bestemt anbefales, men den kræver altså gode tænder! Og så er det ikke en jeg ville spise mange af, nok fordi den er så simpel som den er, det er jo sådan set bare chokoladeovertrukken fransk nougat.

Brejk (hvordan kan man finde på at lancere en chokoladebar med det navn i Danmark?? Lidt ligesom Ikea der sælger varer med navnet kneppe…)
– Jeg synes faktisk den var overraskende god. Masser af karamelcrunch overtrukket med mælkechokolade.  Den er lidt sej i det, på en gode måde (ikke på den gamle måde…) Så den kan altså sagtens spises, navnet til trods…

Reklamer

Professionelt visit

Så havde vi besøg af sundhedsplejersken i forgårs. Vi er blevet tilskikket en utrolig sød en af slagsen, så det er et besøg jeg virkelig ser frem til. Irma er nu officielt vokset 10 cm og måler 57 cm! 10!! På to måneder – det er helt vildt som hun skyder i vejret.

Nu tror jeg så det skal tages lidt med et gran salt, hun var jo ikke meget for at strække sig ud i den første tid, så vi er begyndt at tro, at hun var lidt mere end 47 cm ved fødslen.

Men vægten snyder i hvert fald ikke, og hun vejer nu 5800 gram og har altså taget 3 kilo på siden vi forlod hospitalet – men det er altså også lidt af en dobbelthage hun er ved at udvikle 🙂

Vi havde ikke afsindigt meget at tale med sundhedsplejersken om, da alting ligesom bare kører – synes vi. Men vi spurgte hende bl.a. om hvornår vi må tage hende med i svømmehallen. Min veninde og jeg har forsøgt at blive kloge på hvad anbefalingerne er, men nogle steder står der at de skal veje over 4kg, at deres navle skal være helet, eller at de skal være 3 måneder. Og først nu er vi blevet kloge på hvorfor der er denne 3 måneders-ting – og det er jo selvfølgelig pga. vaccinen!! Så nu venter vi indtil hun er blevet vaccineret, bare for en sikkerheds skyld.

Vi fortalte selvfølgelig også stolt om vores datters gode sovehjerte, at hun nu hele to gange har sovet 7 timer i træk og, at vi efterhånden har lavet et aftenritual hvor vi aften-hygger inde i soveværelset, skifter hende, giver hende aftenbabs og lader hende falde i søvn imellem os, hvorefter vi løfter hende over i vuggen. På denne måde går Irma sådan set i seng samtidig med os, og det var her sundhedsplejersken mente, at vi skulle forsøge os med at komme hende tidligere i seng.  Men da vi prøvede kræfter med det i går nat, resulterede det i, at alt gik galt! Hun vågnede rigtig mange gange, og jeg var oppe og skifte hende om natten, hvor hun tisser ud over det hele og må skiftes fra inderst til yderst…virkelig dårlig timing. Så nu kører vi vores eget system igen, og vi er helt sikre på, at det med at gå tidligt i seng nok skal komme når tid er! Nogle gange skal man nok bare stole lidt mere på sig selv…

Selskabspapegøjen

Irma har fået en ny favoritplads – skødepladsen. Herfra har hun perfekt udsyn til verden, og hun kan frit observere det aktuelle selskab. Torsdag i sidste uge var den store gennembrudsdag, jeg havde sagt ja til at deltage i en paneldebat, og her sad frøkenen på skødet gennem næsten hele mødet. Senere samme dag var vi til middag hos nogle venner, og her sad Irma og kiggede indtil hun bogstaveligt talt faldt i søvn i mit skød. Så er det altså ingen sag at have datteren med i byen!

Nu kommer det jo ikke som nogen stor overraskelse, at Irma trives blandt mennesker – hverken faren eller undertegnede siger nej til godt selskab, og vi er sjældent dem der forlader festen først (her skal dog lige bortregnes den sidste tid i graviditeten og disse måneder med Irma – særligt for moren…)

Men det er altså en fornøjelse at have min datter med til møde, som jeg havde i går, og få at vide at hun har god mødedisciplin – det er da hyggeligt 🙂

Nu sidder vi og venter på sundhedsplejersken, og vi skal have afgjort om Irma er vokset så meget som vi tror – I skal nok få besked…

Frustreret lille dame…

Det må være forfærdeligt ikke at kunne fortælle omverdenen hvad der er i vejen, ikke at kunne sige at man gerne vil have mad, ro, søvn, kram, ren røv eller andre basale ting. Det var denne frustration vi for alvor oplevede her til aften – faktisk for første gang. En lille frøken, der ikke ville spise, ikke ville hvile, og ikke ville ret meget andet end at skrige og fremvise en meget fin skuffe.

Og det er så her det går op for mig at vi nok har det ret nemt herhjemme – Irma har indtil nu kun brokket sig, hvis moren ikke fandt babsen hurtigt nok frem…

Heldigvis fandt vi ud af, at hun i virkeligheden bare ville have lidt fred, vi satte hende i vippestolen og så kom der både smil og ro. Men nu tror jeg vi er lidt spændte på om denne aften var en engangsforeteelse eller starten på et nyt aftenritual…

Hun er dog, med eller uden skrig, stadig jordens dejligste lille pige, og jeg fik i dag et billede som kan give jer en lille smagsprøve på hvor skøn hun er.

GO IRMA!!

7 timer!! Så mange timer har jeg fået lov til at sove i nat – uden natteamning!

Det er simpelthen fantastisk, og denne formiddag har jeg fået ordnet alle papirerne i forhold til barselsorlov – endelig!! Det krævede åbenbart en ordentlig nattesøvn før jeg kunne ordne det… Men eftersom deadline er på fredag, er det vist meget godt at vi lige fik styr på det. Jeg troede ovenikøbet at jeg var ved at blive syg i går – havde ondt i halsen, var snottet og havde hovedpine, men alt er væk her til morgen. Utroligt så helbredende nattesøvn kan være 🙂

Og jeg havde endda den fantastiske oplevelse at give den lille frøken mad, skifte hende og lægge hende ind ved siden af faren, hvorpå de sov videre i næsten en time – og selvom jeg elsker min datter overalt på jorden, så var den time i morges noget ganske særligt. Jeg nåede både at være i bad, lave kaffe, spise morgenmad og netshoppe (hovsa…), og nyde stilheden helt for mig selv. Og synet af far og datter arm i arm var også lige til at blive glad i låget af.

Det bliver uden tvivl en helt fantastisk mandag! 🙂

Oplevelser som førstegangs-mor

Nu ved jeg godt at overskriften indkapsler hvad bloggen handler om, men nogle oplevelser er altså i mine øjne mere førstegangs-oplevelser end andre…

I går da jeg var på udflugt med Irma, stod jeg med barnevognen på Nørreport og skulle skifte fra metro til S-tog, da jeg opdagede at elevatoren netop var gået i stykker. Heldigvis blev jeg reddet af en pige med samme barnevogn som mig – helt tilfældigt – som fortalte mig, at man sagtens kunne tage den op på rulletrappen. Ovenikøbet ville hun gerne vise mig hvordan man gjorde, ja okay, hun skulle jo også op, så det gav jo temmelig meget sig selv… Men efter lidt nervøs tøven sprang jeg ud i det – og det gik jo fint.  Det føltes virkelig som en premiere af de helt store…

Af en lidt mindre dramatisk karakter har jeg lige haft en klassisk barsels-oplevelse. Irma ligger her på spisebordet ved siden af computeren, så jeg kan sludre med hende og være online samtidig. Hun ligger og griner og hygger sig, og jeg læner mig frem for at kysse hende – og bliver gylpet i ansigtet…Tak min skat 🙂 Det er altså fantastisk præcision den unge dame har, jeg tror hun betragter min krop som en dartskive, og nu hvor kavalergangen har været bulls eye i flere uger, en hun gået over til at sigte efter 3×20-feltet – så i virkeligheden skal jeg måske være stolt over hendes evner?…

Og så har jeg kastet mig ud i lydbogens univers, det er lidt mere overskueligt at lytte til en bog end at gruble over hvordan man skal bladre og holde bogen med én hånd.. Og det er faktisk ret hyggeligt at gå og lytte til en oplæser. Men måske skal jeg lige øve mig i at finde de rette bøger. Den første bog jeg satte i anlægget var En utjekket mors hemmelige liv. Jeg havde tænkt at det skulle være en morsom og let oplevelse, og indholdsmæssigt rammende, men efter disk 1 var jeg nødt til at stoppe lytningen – det var simpelthen for ligegyldigt… Næste bog: Stenhuggeren af Camilla Läckberg. Indtil videre (kapitel 3) virker den ret spændende, men måske skal jeg næste gang sørge for at låne en bog, der ikke indledes med mordet på en lille pige…

Dagens udflugt

I dag har jeg været på besøg på min arbejdsplads, og det er altså lidt mærkeligt at være på besøg et sted jeg normalt opholder mig dagligt. Det er da godt nok 3½ måned siden, men tiden er bare gået så afsindigt stærkt at det nok nærmere føles som om jeg bare har været på ferie… Men dette er den ene side af historien. På den anden side er arbejdet mig så fjernt, at jeg ved det hyggelige gensyn knap kunne finde ud af at spørge ind til mine kollegers dagligdag – simpelthen fordi al min interesse ligger hos Irma. Og selvom jeg selvfølgelig er i stand til at stille de rette spørgsmål, ja, så er jeg faktisk lidt ligeglad med svarene.. (Undskyld, men det er desværre sandt)
Men når det så er sagt, var det stadig rigtig godt at se kollegerne igen. 

Hvis de næste måneder går lige så stærkt som de første, så er jeg lidt spændt på hvor parat jeg er til at vende tilbage til arbejde (også med hensyn til den føromtalte interesse)… Men det må jo komme an på en prøve – tror alligevel ikke jeg ville egne mig som hjemmegående, selvom det virkelig temmelig nærliggende pt! 🙂

Og jeg må da også indrømme at jeg så småt begynder at tænke på hvordan hverdagen skal hænge sammen når både manden og jeg starter i arbejde igen, og Irma forhåbentlig får plads i en god vuggestue. Jeg tror det er her forholdet for alvor kommer på prøve…den tid, den glæde (som man siger…)

Afslutningsvis vil jeg lige smide et spørgsmål ud til jer alle sammen – om noget ganske andet: Jeg får sidestik af at amme…Eller, det føles ligesom sidestik. Min mand mener det er fordi jeg er i så sindssygt dårlig form (tak skat..), men jeg kunne godt tænke mig at vide om det er et almindeligt fænomen eller hvad – nogen derude der kan nikke genkendende til sidestiksfornemmelsen?

Mor og Far

Det er i dag gået op for mig, at mit sprogbrug har ændret sig. Det trådte i kraft d. 25. december – Irmas fødselsdag. Det er mere præcist de personlige stedord der med ét er forvandlet… Mine forældre bliver pludselig omtalt som mormor og morfar, min søster er blevet til moster, og min mand er blevet til far – og jeg er begyndt at tale om selv i 3. person: Mor!

Jeg har altid moret mig over de ældre ægtepar (og her mener jeg nok mere gamle end ældre, og også af den lidt landlige slags), som siger far og mor til hinanden, både når de taler til hinanden, men også i omtalen til andre. “Nå, lillemor, hvad har du bagt til kaffen i dag?” – men det er jo ikke så fjernt fra virkeligheden som jeg har gået og bildt mig ind… Jeg har da ikke bare én gang omtalt manden som faren når jeg taler med andre – det er fuldstændig naturligt efter vi har fået Irma! Og det er nok denne naturlighed som undrer mig mest, men igen er det også en bekræftelse af at vi tog den helt rigtige beslutning da vi valgte at blive forældre 🙂

Men i forhold til de personlige stedord har jeg en lille frygt. Jeg har nemlig valgt at gifte mig med en mand, der tilfældigvis hedder det samme som min far, og af den årsag har jeg et par gange sagt skat til min far… Og NU kan jeg godt blive lidt bekymret for at jeg kommer til at kalde min mand for far – bider lige mig selv hårdt i tungen, og håber jeg kan bremse mig selv før det sker…

På 2. døgn..

Gad vide om den lille dame har knækket gylpe-koden? Jeg er ikke blevet gylpet på siden onsdag – hurra! Jeg ved godt at jeg risikerer at jinxe det ved at skrive om det, men det er de chancer man må tage her i livet.. 😉 Så længe gylp er erstattet af savl er jeg yderst tilfreds!!

Vi havde hende i bad igen i går, det er hun virkelig blevet begejstret for. Og det eneste der er lidt farligt er, at hun spjætter ret voldsomt når hun bliver glad (eller utålmodig..). Så nu har vi købt sådan en plastic-indsats til badekarret så hun næsten kan ligge selv – altså ikke alene!! – men uden at vi behøver have en hel arm ind under hende, det var temmelig hårdt for ryggen.

Og jeg vil da sige, at selvom jeg meget glad for at hun tager så meget på som hun gør, så er hun altså ikke længere helt nem at vaske – der er godt nok mange folder der skal tjekkes, og som kan gemme på lækre sager…

Men når hun er så glad for at bade, så glæder jeg mig bare ekstra meget til at vi skal i svømmehallen, det blir da en fest – lille Irma med vinger på 😀

Der er bare så mange ting jeg glæder mig til at opleve med Irma, og hver ting vi skal gøre sammen, bliver jo som at gøre dem på ny for mig, netop fordi hun er med og fordi jeg kan dele det med hende – det er da fantastisk! Alt lige fra ture i rundetårn og Zoologisk Have til at tage på ferie og være sammen med vores venner. Jeg er sikker på at hun bliver den sjoveste pige – det synes jeg jo hun er allerede, så det kan da kun blive federe når hun kan sætte ord på.

Alle har jo sagt at jeg skulle glæde mig til at blive forælder, at der ikke er noget større – og nu ved jeg da heldigvis hvad de taler om!

Og som kronen på værket, eller bare dette indlæg om man vil, så har prinsessen netop storgylpet ned af min rene trøje…Nu ved jeg så at man kan jinxe før publicering..

Mødregruppe-premiere

Bliver atter engang nødt til at prale, jeg har en datter, der allerede kan multitaske – hun kan spise og skide samtidig! Flot, min skat!! 😀

Derudover tror jeg hun har en lang glorværdig karriere foran sig som langspytter. Hun er simpelthen verdensmester i at gylpe ned i sin mors kavalergang fra alle vinkler og længder – hun rammer plet stort set hver gang… Og i skrivende stund finder jeg også ud af hvorfor mange kvinder med spædbørn sætter deres hår op – eller bliver klippet korthåret – mit hår lugter nemlig så dejligt af bræk. Lækker ekstrabonus ved at blive mor… Her kan jeg jo tilføje lidt ekstra på sexet-kontoen (læs forrige indlæg for at fange denne spændende tråd)

Det har været en meget indholdsrig dag i dag – vi har både været til 5-ugers-tjek hos lægen og første gang i mødregruppe.
Hos lægen fik jeg bekræftet at hun var blevet en del tungere – hun vejer nu 4720 gram og måler 54,5 cm. Der er jo flere i min omgangskreds der har født børn med den størrelse hun har nu – eller større – og jeg kan kun sige: Bravo!! Hold da op, hvor er jeg tilfreds med at Irma blev født for 5 uger siden med den størrelse hun havde på det tidspunkt! Pyyhha.

Mødregruppen var virkelig en succes, det var rigtig hyggeligt at møde de andre 5 kvinder og deres børn. Vi klarede os uden sundhedsplejerske første gang, da hun var blevet syg – så tiden gik med præsentation, fødselsberetninger, snak om amning, søvn, børnenes rytme, motion, chokolade-indtag og andre underholdende ting. Og vi skal mødes igen næste mandag. Det er forrygende at snakke med andre, der er præcis der hvor man selv er: let forvirret, lidt træt og meget nysgerrig – og en anelse fikseret på at snakke om spædbørn 😉

Jeg har været temmelig spændt på at møde de 5 kvinder, og har bl.a. frygtet at jeg skulle lande i stue med nogen, som kunne have været med i De Unge Mødre… Heldigvis virker det som om vi har ret meget til fælles, og jeg glæder mig meget til at lære dem bedre at kende.