Mødregruppe-premiere

Bliver atter engang nødt til at prale, jeg har en datter, der allerede kan multitaske – hun kan spise og skide samtidig! Flot, min skat!! 😀

Derudover tror jeg hun har en lang glorværdig karriere foran sig som langspytter. Hun er simpelthen verdensmester i at gylpe ned i sin mors kavalergang fra alle vinkler og længder – hun rammer plet stort set hver gang… Og i skrivende stund finder jeg også ud af hvorfor mange kvinder med spædbørn sætter deres hår op – eller bliver klippet korthåret – mit hår lugter nemlig så dejligt af bræk. Lækker ekstrabonus ved at blive mor… Her kan jeg jo tilføje lidt ekstra på sexet-kontoen (læs forrige indlæg for at fange denne spændende tråd)

Det har været en meget indholdsrig dag i dag – vi har både været til 5-ugers-tjek hos lægen og første gang i mødregruppe.
Hos lægen fik jeg bekræftet at hun var blevet en del tungere – hun vejer nu 4720 gram og måler 54,5 cm. Der er jo flere i min omgangskreds der har født børn med den størrelse hun har nu – eller større – og jeg kan kun sige: Bravo!! Hold da op, hvor er jeg tilfreds med at Irma blev født for 5 uger siden med den størrelse hun havde på det tidspunkt! Pyyhha.

Mødregruppen var virkelig en succes, det var rigtig hyggeligt at møde de andre 5 kvinder og deres børn. Vi klarede os uden sundhedsplejerske første gang, da hun var blevet syg – så tiden gik med præsentation, fødselsberetninger, snak om amning, søvn, børnenes rytme, motion, chokolade-indtag og andre underholdende ting. Og vi skal mødes igen næste mandag. Det er forrygende at snakke med andre, der er præcis der hvor man selv er: let forvirret, lidt træt og meget nysgerrig – og en anelse fikseret på at snakke om spædbørn 😉

Jeg har været temmelig spændt på at møde de 5 kvinder, og har bl.a. frygtet at jeg skulle lande i stue med nogen, som kunne have været med i De Unge Mødre… Heldigvis virker det som om vi har ret meget til fælles, og jeg glæder mig meget til at lære dem bedre at kende.

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s