Mor og Far

Det er i dag gået op for mig, at mit sprogbrug har ændret sig. Det trådte i kraft d. 25. december – Irmas fødselsdag. Det er mere præcist de personlige stedord der med ét er forvandlet… Mine forældre bliver pludselig omtalt som mormor og morfar, min søster er blevet til moster, og min mand er blevet til far – og jeg er begyndt at tale om selv i 3. person: Mor!

Jeg har altid moret mig over de ældre ægtepar (og her mener jeg nok mere gamle end ældre, og også af den lidt landlige slags), som siger far og mor til hinanden, både når de taler til hinanden, men også i omtalen til andre. “Nå, lillemor, hvad har du bagt til kaffen i dag?” – men det er jo ikke så fjernt fra virkeligheden som jeg har gået og bildt mig ind… Jeg har da ikke bare én gang omtalt manden som faren når jeg taler med andre – det er fuldstændig naturligt efter vi har fået Irma! Og det er nok denne naturlighed som undrer mig mest, men igen er det også en bekræftelse af at vi tog den helt rigtige beslutning da vi valgte at blive forældre 🙂

Men i forhold til de personlige stedord har jeg en lille frygt. Jeg har nemlig valgt at gifte mig med en mand, der tilfældigvis hedder det samme som min far, og af den årsag har jeg et par gange sagt skat til min far… Og NU kan jeg godt blive lidt bekymret for at jeg kommer til at kalde min mand for far – bider lige mig selv hårdt i tungen, og håber jeg kan bremse mig selv før det sker…

Reklamer

2 thoughts on “Mor og Far

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s