Lykkelig?

ADVARSEL: pladderromantik forude…Viderelæsning på eget ansvar!! 🙂

Jeg var engang til et foredrag i min fagforening – jeg kan egentlig hverken huske oplægsholderens navn eller hovedbudskab (og jeg mindes også at blive fælt irriteret på ham i løbet af hans oplæg) MEN på et tidspunkt spørger han ud i salen: Er du lykkelig? Andre mennesker har da til tider stillet mig det spørgsmål, men det var præcis i denne sammenhæng at jeg nøje reflekterede over det. Det er jo ikke sådan noget jeg lige går og tænker over i hverdagen, men n0gen gange bliver jeg ramt af lidt zen (det kræver jo velsagtens lige 5 minutter til refleksion, hvilket jo ikke er tit man har det…), og her må jeg jo faktisk indrømme at der kommer et stort rungende ja til det spørgsmål.

Som tingene ser ud lige nu, har jeg simpelthen ikke noget som kan slå et skår i den opfattelse. Og det er da sådan set meget godt gået synes jeg. Og for lige at gøre regnestykket op, kan jeg fortælle at jeg jo har verdens bedste familie – det kan muligvis godt være der er andre derude, der tænker “jamen, det har jeg da”, men ak, det er faktisk mig, der vinder her 😉 Dertil har jeg også nogle helt fantastiske venner! Og det er så nu at det her indlæg lugter lidt af pral, men helt reelt, så ridser jeg jo bare fakta op, og det må man vel gerne…

Og så er der jo alt det andet, det gode job jeg skal tilbage til i september, de søde kolleger, og sikkert en masse andet, som jeg lige nu har glemt i ren lykkerus…aj okay, så kom jeg lige ned på jorden igen 😀 Men god weekend derude, solen skinner og der er Mads & Monopolet – det tegner allerede godt!!

Og så har jeg fundet en smutvej, så jeg både kan passe barselsprojekt og smide de ønskede kilo – hvis jeg bare spiser mindre mad, så kan jeg godt blive ved med at spise chokolade!! (nej nej, bare rolig, helt blond er jeg ikke – men kroppen kræver simpelthen chokolade, og man skal vel lytte til sine sanser!?)

Barselsprojekt #5:
Marabou med salt-mandler: Nu har Marabou jo lavet disse 100g’s plader med lidt anderledes smag, og jeg synes at den med mandlerne så mest appetitlig ud. Men jeg tror vist jeg trækker det konservative kort og siger at jeg gerne vil have mine saltmandler og min chokolade hver for sig! Og jeg kan ikke helt blive klog på om det var fordi der var for få mandler eller hvad, balancen imellem de to ting var i hvert fald ikke rigtig – i min mund!

Reklamer

Den skaldede gymnast…

…Synes helt ærligt det lyder lidt som titlen på en meget sær pornofilm, men det er koblingen af de to ting jeg vil skrive om, så jeg håber I kan fjerne det billede fra nethinden igen 😉

Min datter er en skaldepande! Jeg ved godt at der er mange spædbørn der lever under de vilkår, men de jævnaldrende som Irma pt. omgås, har absolut mere hår end hun har. Hun havde indtil for et par dage siden lidt halvlangt nakkehår (lige under den skaldede plet – jeg synes egentlig det var lidt Voldborg-agtigt…), og selvom det måske ikke var det pæneste, var det da i det mindste hår. Men nu er det også ved at ryge sig en tur. Så nu er der virkelig dømt skaldepande! Og to gange i metroen i går blev jeg spurgt hvor gammel HAN er!! Eeehh altså!! Og hun havde da ved gud en lilla dragt på, tsk!

Men til gengæld får hun da ikke håret i klemme når vi laver stimulastik. Min veninde har, som tidligere nævnt, købt en dvd med baby-gymnastik, og det havde vi premiere på i dag. Der er 5 dage imellem vores børn, så vi følges godt ad med deres udvikling. Det var rigtig sjovt at rulle, danse og løfte de små poder.  De lå på maven og blev masseret under fødderne, vi svingede dem mens de lå i vores arme, de lå og vippede på vores underben, vi lavede en gynge af et lagen og gyngede dem, og vi lod dem røre og lege med legetøj med forskellig overflade. Og dette var bare et udvalg af øvelserne. Noget var selvfølgelig mere succesfuldt end andet, men alt i alt var det en virkelig god oplevelse. Vi var nødt til at holde pause undervejs da Irma blev sulten, og da vi var helt færdige med programmet, gik der ikke ret lang tid før de begge to sov.  Denne form for motion er åbenbart udmattende… 🙂

Vi lavede desuden en øvelse, som jeg også er begyndt at lave på puslebordet, en krydsbevægelse, hvor ventre hånd skal røre ved højre fod og omvendt. Ja, hun er altså ikke verdens mest smidige lille pige. For hvor hendes mandlige modpart i dag, uden problemer kunne lave små krydser med kroppen, kæmper jeg lidt for at få de små ben til at røre ved hænderne.. Så enten skal jeg vist lige have tjekket den lille dame for eventuel dværgvækst eller også skal vi intensivere smidighedstræningen herhjemme (det ville nok heller ikke skade moren…) 😉

Snot = pyller

I går vågnede Irma og var helt vildt snottet – håber bare det er almindelig forårsforkølelse og ikke at hun er verdens mindste pollenallergiker… Så afsted ud i verden og hente saltvandsdråber til næsen. Men puuh hvor hun dog bare ikke kan lide at få dem! Der står på pakken at de skal dryppes i næsen lige inden amning/spisning, og det er jo også en fin ide, bortset fra at den lille dame har det med at blive pænt hidsig når jeg udsætter hendes spisning – også bare med 3 sekunder! Og det er jo ikke nemt at dryppe små dråber i en meget lille næse når barnet skriger og desperat leder efter en babs. Så indtil videre har hun fået dråber i det meste af ansigtet – og forhåbentlig også en smule i næsen… Vuggen er også blevet hævet i hovedenden, så hun kan få lidt mere luft – men måske har jeg hævet den en smule for meget, hun var i hvert fald gledet et godt stykke ned da hun vågnede i morges…

Og den her forkølelse generer hende en del, i hvert fald skal der ingenting til før humøret skifter. I går blev manden tilmed også syg (sådan noget har det altså med, at have virkelig dårlig timing!), så dér hvor jeg virkelig godt kunne bruge en hjælpende hånd med en datter der stort set kun ville sidde på arm – og helst hoppe – havde jeg en mand, der også godt kunne trænge til lidt ekstra omsorg. Det er så her jeg kan regne ud, at der er sygdomsforbud når vi får flere børn!! Det har moren hermed bestemt.

Pylrebarnet krævede så også at blive puttet 4 gange før hun sov…Det tærer lidt på tålmodigheden. For det var her jeg havde besluttet at der lige var tid til at sætte vasketøj over, men når vaskekælderen lukker og slukker kl. 21, kan man godt blive lidt stresset – for jeg ville meget gerne undgå at have vådt tøj låst inde i en maskine til kl. 9 i morges. Så det endte med at jeg måtte tage Irma i bæreselen og med i vaskekælder. Når man ikke vil sove, må man jo komme med. Tilsyneladende var det helt fint med hende, hun fulgte nysgerrigt og stille med i alt hvad jeg lavede – og var helt klar til putning efter den oplevelsesrige udflugt 🙂

Offentlig panik

Der er blevet lidt mindre tid til bloggen i den seneste tid – min lille syvsover er nemlig ikke så dygtig til at sove i dagtimerne. Hvor jeg før kunne gå ture på 2-3 timer, har jeg ikke haft det store held med de lange udflugter i de sidste dage… I går var jeg på cafe med en god veninde og hendes datter på 1½ år, hvilket var rigtig hyggeligt. Men da vi skulle til og afsted, ville Irma på ingen måde lægges i barnevognen, og midt på Blågårdsgade var jeg nødt til at have hende på armen, og køre barnevognen med én hånd (her er det lidt hårdt når vognen trækker mod venstre…) Og jeg endte med at gå på Blågårdens Bibliotek og sludre med gamle kolleger, som heldigvis altid er glade for besøg 🙂 Efter en times visit og efter at Irma havde siddet på adskillige arme (og gylpet godt og grundigt ned af en tidligere kollega…), var hun igen klar til sovetur i kareten.

Men her blev jeg jo overmodig!! Hun sov jo netop så fint at jeg tænkte: Jeg kan jo lige nå at købe min fars fødselsdagsgave. DÅRLIG ide! I det øjeblik jeg var ude af butikken, vågnede frøkenen og stak  i et hyl. Og hylet ville ikke stoppe før vi nåede helt hjem, op af voksiposen og Irma havde en babs i munden…Pyyh, sådan en kilometer kan lige pludselig virke meget lang!!

Og lad mig lige afklare: Jeg er ikke nået over panikstadiet! Jeg går stadig i komplet baglås når lillepigen græder i det offentlige rum – og det med at halv-løbe op af en gade iført skrigende barnevogn, ser jo heller ikke ligefrem afslappet ud..

Nå, det skal jeg lige have indstillet mig på, fx at være bedre til at huske, at have bæreselen med ud i verden. Min mor har strikket en rigtig fin grøn dragt til hende, som vil være perfekt til gåture i bæreselen (billede kommer snarest). Men hvor meget er det lige man kan have med når gåturen kalder?? Jeg synes i forvejen at turen ud og ind af døren er lidt hård – med voksipose, pusletaske, egne småsager (pung, vand, nøgler etc.), lidt legetøj – og nu også overtøj og bæresele – og selvsagt også Irma! 🙂 Jeg er da i det mindste rimelig sikker på, ikke at have meget overskydende flæsk tilbage på overarmene med alt det slæben…

Svømmehalsdebut

Dagen er oprunden! I dag var vi i svømmehal for første gang.

Inden da måtte jeg lige undersøge om vi levede op til outfits-kravene. Jeg var i Engby her til formiddag, en butik med alskens børneudstyr, og her fik jeg at vide, at jeg højst sandsynligt ikke ville blive godkendt (!!!) i svømmehallen, hvis jeg troppede op med Irmas numse pakket ind i en éngangs-badeble. Det var ellers det jeg troede de var lavet til, men sådan er det åbenbart ikke. Nej, de er skam til strandbrug. Okay siger den nye mor, som jo er så blank på dette område, at jeg ikke tør andet end høre efter. Så jeg køber nogle badebukser – med skørt på – man er vel en lille prinsesse 🙂

Det viser sig dog at de tilsyneladende ikke er så politi-agtige i Kastrup Svømmehal, og jeg ser flere andre mødre, der har deres poder med, iført éngangsbleen. Jeg forestillede mig ellers et scenarie med mødre og grædende børn, der bliver forvist fra svømmehallen pga. forkert påklædning…

Jeg har gået og frygtet hele logistikken omkring svømmehallen; i hvilken rækkefølge gør man sig klar?, hvor kan jeg lægge hende mens jeg selv bruser og tager badedragt på? Men der var styr på sagerne derude. Der hang autostole på væggen, som er foret med en slags liggeunderlag, så de er bløde og lune og egnede til nøgne børn svøbt i håndklæder. Og de er til fri afbenyttelse. Jeg var i svømmehallen med to af pigerne fra mødregruppen, og det gør selvfølgelig også logistikken en del nemmere, at man lige kan hjælpes ad, og kigge efter hinandens børn. Men med autostolen, er det sådan set ikke en umulig opgave at være derude selv, hvilket jo er meget rart at vide.

Endelig kommer vi til bassinet, her er forholdsvist mange, men man kræver jo ikke så meget plads med sådan nogle små bebser, så vi kan sagtens boltre os alt det der er behov for. Varmtvandsbassinet er i et separat rum fra resten af svømmehallen, så også rumtemperaturen var skruet en del i vejret. Irma synes jo i forvejen det er skønt at være i bad, men at kunne møffe så meget med benene, og både ligge på maven og på ryggen, tror jeg bestemt hun synes var sjovt. Hun var super-opmærksom i al den tid vi var i vandet, og jeg synes næsten jeg kunne fornemme hvor meget hun suger til sig med nye indtryk. Jeg tror vi er i bassinet i 25-30 minutter, og alle vores 3 børn når at gylpe i vandet, flot unger… Og vi får også alle tre taget mod til os og dykket med dem – ingen gråd, kun let overraskede udtryk 🙂

Ude ved bassinet er der også puslebord og små vaske med brusere hvor man lige kan lynvaske børnene – på med lidt babyolie og et håndklæde og vi var klar til omklædningsrummet. Det er så her det skal gå lidt stærkt, for vi kan jo godt regne ud, at de højst sandsynligt er ved at revne af sult og begynder at brokke sig meget snart… Så efter max 10 minutter sidder vi og ammer i svømmehallens dertil indrettede rum – og føler os lidt usmarte fordi vi alle 3 har glemt, at vi nok også selv ville være sultne efter en tur i svømmeren..

Jeg havde jo troet at sådan en tur ville få Irma til at gå helt omkuld af træthed, men jeg synes nærmere det har haft modsatte effekt. Hun faldt da i søvn i vognen på vej hjem, men vågnede til dåd det minut jeg trådte indenfor dørene. Hun har været fuld af pep i næsten 5 timer før hun nu endelig har overgivet sig. Men til gengæld har det været pep på den fede måde – hun har grinet og pludret som aldrig før. Så selvom hun åbenbart ikke bliver kørt træt af den slags motion, så skal vi helt sikkert afsted igen, hun synes jo tydeligvis det var en fest!

Jeg beklager det uhyre lange indlæg, men det har jo været en oplevelsesrig dag.. 😉

Mor med voksentid

Nu er vi officielt forældre med voksentid – det kører på 6. døgn, og det føles meget voksent. Og skal nydes lige så længe det varer 😉 Irma bliver for tiden puttet kl. ca. 21, og sover lige til næste morgen. Her til aften lagde jeg hende endda til at sove kl. 20, så må vi se hvor længe hun sover. I synes måske nok, at jeg skriver lige rigeligt om søvn og sovemønstre, men det fylder bare så meget!

Men der skal selvfølgelig være en hale ved at den lille dame sover i 10-11 timer hver nat: Hun spiser hele tiden i vågen tilstand!! Jeg ved nu godt at det absolut er forbudt at klage når nu man har en datter med så godt et sovehjerte, så det holder jeg fluks på med! Det her med voksentid er altså virkelig en ny epoke i det her med at være forælder. Jeg mærkede det for alvor i onsdags da vi havde nogle venner på besøg. Jeg brugte lige 20 minutter på at amme Irma og putte hende, og så kunne jeg smutte tilbage til vennerne og sludre i nogle timer. Måske lyder det tosset, men det føltes virkelig som et mor-øjeblik. Det her med at barnet sover i rummet ved siden af, mens vi drikker kaffe i køkkenet. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det på andre måder – følte mig med ét mere voksen.

Ugen der kommer byder på flere nye ting med Irma. Jeg skal prøve at lave noget tumlastik med en veninde og hendes søn, der er 5 dage ældre end Irma, og på fredag er planen, at vi skal i babybio med mødregruppen. Jeg er meget spændt på begge dele, og håber hun synes det er sjovt. Og i morgen skal den sidste dag i påskeferien nydes inden manden igen skal på arbejde.

Glædelig påske! 🙂