Offentlig panik

Der er blevet lidt mindre tid til bloggen i den seneste tid – min lille syvsover er nemlig ikke så dygtig til at sove i dagtimerne. Hvor jeg før kunne gå ture på 2-3 timer, har jeg ikke haft det store held med de lange udflugter i de sidste dage… I går var jeg på cafe med en god veninde og hendes datter på 1½ år, hvilket var rigtig hyggeligt. Men da vi skulle til og afsted, ville Irma på ingen måde lægges i barnevognen, og midt på Blågårdsgade var jeg nødt til at have hende på armen, og køre barnevognen med én hånd (her er det lidt hårdt når vognen trækker mod venstre…) Og jeg endte med at gå på Blågårdens Bibliotek og sludre med gamle kolleger, som heldigvis altid er glade for besøg 🙂 Efter en times visit og efter at Irma havde siddet på adskillige arme (og gylpet godt og grundigt ned af en tidligere kollega…), var hun igen klar til sovetur i kareten.

Men her blev jeg jo overmodig!! Hun sov jo netop så fint at jeg tænkte: Jeg kan jo lige nå at købe min fars fødselsdagsgave. DÅRLIG ide! I det øjeblik jeg var ude af butikken, vågnede frøkenen og stak  i et hyl. Og hylet ville ikke stoppe før vi nåede helt hjem, op af voksiposen og Irma havde en babs i munden…Pyyh, sådan en kilometer kan lige pludselig virke meget lang!!

Og lad mig lige afklare: Jeg er ikke nået over panikstadiet! Jeg går stadig i komplet baglås når lillepigen græder i det offentlige rum – og det med at halv-løbe op af en gade iført skrigende barnevogn, ser jo heller ikke ligefrem afslappet ud..

Nå, det skal jeg lige have indstillet mig på, fx at være bedre til at huske, at have bæreselen med ud i verden. Min mor har strikket en rigtig fin grøn dragt til hende, som vil være perfekt til gåture i bæreselen (billede kommer snarest). Men hvor meget er det lige man kan have med når gåturen kalder?? Jeg synes i forvejen at turen ud og ind af døren er lidt hård – med voksipose, pusletaske, egne småsager (pung, vand, nøgler etc.), lidt legetøj – og nu også overtøj og bæresele – og selvsagt også Irma! 🙂 Jeg er da i det mindste rimelig sikker på, ikke at have meget overskydende flæsk tilbage på overarmene med alt det slæben…

Reklamer

5 thoughts on “Offentlig panik

  1. Kære Marie
    Fnis – det har vi vist alle prøvet… Nogen dage er det lettere bare at blive hjemme… Alle de ting man skal have med for bare at kunne gå en tur! Jeg vil så være ærlig, man lærer at blive mere nøjsom, jo flere børn man får:-)

    Skrigende unger!!! Er det mon sult, en ren ble, en prut, en bøvs, lyset – eller neeej er hun/han ikke lidt varm eller er det for koldt?? Kan godt huske den der med at man svarer Mmm og ja i et fuldstændig fraværende tonefald, fordi den lille græder og man febrilsk forsøger at trøste den.

    Træk vejret dybt. Vi har alle prøvet det og hvis der er et eller andet fjols der stirrer bebrejdende tilbage, så ignorer det eller ræk tunge;-D eller vink til dem, så plejer de at sænke blikket. Det er så befriende at gøre noget tilbage, som de ikke rigtig kan sige noget til, når de nu absolut skal nedstirre ens febrilske forsøg på at trøste et ulykkeligt barn… Det er i grunden en uskik som ældre damer eller mænd har.
    Anyway…Det hjalp mig at bevidst sætte tempoet ned og vælge at tage mig tiden til at trøste, når en af mine to ældste drenge lå og skreg i barnevognen, mens jeg var på vej hjem i bussen eller på gåben.

    Knus Mette

  2. Jeg kom nærmest ikke ud i 5 måneder fordi jeg havde et barnevognshadende barn. Min redning var viklen og en bærejakke, så jeg kunne have ham under jakken uden meget tøj osv. En lang isvinter senere og jeg har nu et klapvognselskende barn 🙂 Mht. at komme ud ad døren, så har jeg stadig ikke lært det! Men en god idé er at putte barn i en bæredims, så man har hænderne frie til at slæbe den store oppakning ned ad trapperne 🙂

  3. Jeg vidste godt at der var en del, der højst sandsynligt ville nikke genkendende til den fortvivlende, stressende fornemmelse – men så er det da sjovt at man føler sig så palle alene i verden når situationen opstår.

    Og ja, jeg tror jeg skal blive bedre til at begrænse mig når vi går ud af døren – men det er sgu svært!! Jeg håber at man bliver klogere med tiden, jeg kan jo kun håbe… 🙂

  4. Har lagt mærke til at et skrigende barn slet ikke lyder så slemt i en butik/på gaden, som man selv gik og troede det lød… så ro på 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s